Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5141 - 5150 af 6524

NYT: Danmark havde igen i 2022 EU's største overskud

26. oktober 2023, Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 94,6 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. 5 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,3 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen, I 2022 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 844,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 29,8 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var dermed blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 83,5 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 90,9 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022, I Danmark faldt ØMU-gælden med 74,0 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,2 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 3,9 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,8 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Frankrigs indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 21. april 2023, forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet gik ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kunne være undervurderet med op til 0,2 procentpoint. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 23. oktober 2023, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (oktober-indberetning), 26. oktober 2023 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. april 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45766

Nyt

NYT: Uændret antal asylansøgere i 2018

27. marts 2019, 3.559 personer søgte om asyl i Danmark i 2018, hvilket er stort set det samme som i 2017. Der er dog store udsving for de enkelte lande. Statsborgere fra Eritrea ligger i top med flest asylansøgninger i 2018, hvor 680 søgte asyl i Danmark. Det er en stigning på 84 pct. i forhold til året før. På andenpladsen ligger syriske statsborgere med 604 asylansøgninger, hvilket er et fald på 30 pct. i forhold til 2017. Som nummer tre kommer georgiske statsborgere med 402 asylansøgninger i 2018. Det er mere end en firdobling af antallet i 2017., Knap halvdelen af alle opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2018 blev der givet 76.156 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 45 pct. Herefter følger uddannelse med 22 pct., asyl med 2 pct. og familiesammenføring med 6 pct. Antallet af arbejdstilladelser er det højeste nogensinde., Flest rumænske statsborgere får opholdstilladelse, 6.963 rumænske statsborgere fik opholdstilladelse i Danmark i 2018. Heraf fik 73 pct. en opholdstilladelse til arbejde. Tilladelser til enten arbejde eller uddannelse dominerer blandt de 14 lande med flest opholdstilladelser. Første land, hvor hovedparten af opholdstilladelserne er til asyl, er Syrien på 15. pladsen., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2018, 27. marts 2019 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28251

Nyt

NYT: Færre begyndte på en bachelor i 2021

9. februar 2022, 26.700 personer påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021. Det er det laveste antal nye studerende på bacheloruddannelser siden 2010. Det højeste antal nye studerende på bacheloruddannelser var i 2013, hvor 29.500 personer begyndte. På øvrige typer videregående uddannelser (korte og mellemlange) var der i 2021 flere nye studerende end i 2020. 33.000 personer påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er ny rekord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Efterskoler stigende i popularitet for 10. klasse, men faldende for 9. klasse, I 2021 blev der igen sat rekord for antallet af elever, der begyndte på en efterskole. 31.800 elever begyndte på efterskole i 2021. Udviklingen bæres af elever, der tager 10. klasse på en efterskole. 23.200 begyndte i 10. klasse på efterskole i 2021. I 2020 var det tilsvarende tal 22.000. 9. klasses-elever på efterskoler bliver der til gengæld færre af. I 2021 var der 7.400, der tog 9. klasse på efterskole, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Udviklingen ses også på andelen af hhv. 9. klasses- og 10. klasses elever, der går på efterskole. I 2011 gik 13,7 pct. af 9. klasses-elever på en efterskole. Ti år senere var andelen 10,4 pct. For 10. klasses-elever var 41,1 pct. indskrevet på efterskole i 2011, mens andelen udgjorde 58,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt20, Laveste antal fuldførte erhvervsuddannelser, 25.900 fuldførte en erhvervsuddannelse i 2021, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Til sammenligning var der 33.900, der fuldførte i 2014, hvor antallet var højest. Også antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser er nedadgående efter at det toppede i 2019 med 49.300 fuldførte forløb. I 2021 var det tilsvarende tal 47.500. En del af forklaringen på faldet kan findes i, at de ungdomsårgange, der normalt fuldfører gymnasiale uddannelser (18-19-årige), er blevet mindre de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2020/2021, 9. februar 2022 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38374

Nyt

NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2023

23. november 2023, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2023. Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner har højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 36.182 kr., 31.913 kr. og 28.015 kr. Til gengæld har Morsø, Vesthimmerland og Vejen kommuner med hhv. 3.102 kr., 3.144 kr. og 3.478 kr. laveste gennemsnitlige grundskyld. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.695 kr. pr. ejerbolig i 2023, hvilket er en stigning på 1,1 pct. i forhold til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 30,4 mia. kr. i grundskyld, I 2023 blev der i alt betalt 30,4 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 19,1 mia. kr. i grundskyld svarende til 62,8 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 11,3 mia. kr. i 2023 svarende til 37,2 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatterne steg 1,4 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2023 med 1,4 pct. til 33,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2023 udgjorde 90,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. I 2023 var reguleringsprocenten 2,8 pct. for alle ejendomme., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,1 og 3,0 pct. I 2024 indføres den nye ejendomsskattelov som medfører nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen sænkes så meget, at de samlede ejendomsskatter forventes at falde i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen, , 2022, 2023, 2024*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, •, •, •, Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 230, 2, 226, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 885, 879, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 1, 1, •, Grundskyld, 29, 964, 30, 444, …, Ejendomsskatter i alt, 33, 079, 33, 549, 26, 386, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 6, 171, 6, 231, …, Øvrige kommuner, 26, 909, 27, 318, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2 For 2024 er der kun tal for ejendomsskatter i alt. Kilden er Økonomiministeriets , Økonomisk Redegørelse (august 2023), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2023 og 2024, 23. november 2023 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47680

Nyt

NYT: Flere kvinder end mænd synger

14. juni 2021, Flere kvinder end mænd sang dagligt med 51 pct. af kvinderne mod 40 pct. af mændene. Unge kvinder var den befolkningsgruppe, som sang oftest. Tre ud af fire kvinder fra 16-24 år sang dagligt, mens det samme gjaldt for 57 pct. af de unge mænd i den samme aldersgruppe. På landsplan sang 45 pct. af befolkningen dagligt, 21 pct. sang ugentligt og 17 pct. sang sjældnere. 16 pct. af borgerne over 15 år angav, at de aldrig synger. Resultaterne er indsamlet som en del af , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor respondenterne i første kvartal 2021 er spurgt til, hvorvidt de synger, i hvilke sammenhænge, og hvordan COVID-19 har påvirket adfærden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor1, Trangen til sang falder med alderen, To ud af tre mellem 16-24 år sang dagligt. Andelen falder stødt med alderen og blandt borgere over 74 år var det kun 27 pct., der synger dagligt. Andelen af borgere, der fravælger sang helt, stiger også med alderen. Blandt de unge fra 16 til 24 år var det kun 6 pct., som aldrig sang mod 30 pct. blandt borgere over 75 år., Sang som socialt samvær, I snit synger havdelen af borgerne , oftest alene,, hver fjerde synger typisk, både, alene og sammen med andre, og 11 pct. synger , oftest sammen med andre., Det er især ældre borgere over 74 år og personer i aldersgruppen 35-44 år, der , oftest synger sammen med andre, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor2, Samlet set synger vi mindre under COVID-19, I undersøgelsen blev der spurgt til, om man har sunget mere eller mindre under COVID-19. På landsplan svarer 12 pct., at de har sunget mindre sammenlignet med tiden før COVID-19, mens 5 pct. angiver, at de synger mere nu i forhold til tiden før COVID-19. Resten svarer, at deres sang er uændret. Alt i alt synger vi derfor mindre under COVID-19. Restriktioner under COVID-19 har tilsyneladende haft størst betydning for de ældste borgeres sang, da godt hver femte over 74 år svarer, at de synger mindre på grund af COVID-19. En forklaring kan være, at sang i fællesskab med andre især er udbredt i den ældste aldersgruppe og samvær med andre har været begrænset under COVID-19. Begrænset fysisk samvær har også reduceret udbredelsen af korsang. Fire ud af fem, der sang i kor før COVID-19, svarer, at koret er stoppet eller sat på pause. Det var 7 pct. af befolkningen, som sang i kor før COVID-19., Kulturvaner (tillæg) 1. kvt. 2021 udøvelse af sang, 14. juni 2021 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46064

Nyt

NYT: Pæn stigning i industriens produktivitet

29. marts 2019, Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct. I perioden 2012-2018 steg industriens timeproduktivitet med gennemsnitligt 2,5 pct. pr. år, hvilket er lidt lavere end i de foregående konjunkturperioder 2004-2007 (3,5 pct.) og 2008-2011 (3,9 pct.)., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, Industrien i Danmark har siden 2011 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Storbritannien har kun haft en lille stigning i industriens produktivitet. De øvrige lande har haft en gennemsnitlig stigning på mellem 0,6 og 1,6 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et lavere niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , www.oecd.org/sdd/productivity-stats, ., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,6 pct. fra 2017 til 2018. I perioden 2012-2018 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,3 pct. pr. år, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående konjunkturperioder. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning på 1,3 pct. i perioden 2012-2018 dækker over pæne stigninger i 2012 og 2013 (2,7 og 2,5 pct.) og lavere , produktivitetsudvikling i de seneste fem år af perioden , (2014-2018). Industrien udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene. For perioden 2012-2018 har industrien bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. , Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2018*, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*, , 2004, -2018*, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2018*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 259, 2,7, 2,5, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, 0,6, , 1,3, 1,8, 0,9, 1,3, Industri, 280, 6,8, 5,0, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, 2,0, , 3,1, 3,5, 3,9, 2,5, Forsyningsvirksomhed, 45, 1,5, -1,7, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, 1,1, , 0,4, -2,0, 0,9, 1,5, Bygge og anlæg, 108, 4,4, 3,8, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, 7,6, , 1,8, -1,2, 1,2, 3,9, Tjenesteydende erhverv, 2, 826, 1,3, 2,2, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, -0,6, , 0,9, 2,2, -0,1, 0,8, , , , , , , , , , , , , , , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 498, 2,0, 1,0, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, 0,3, , 1,1, 1,5, 0,8, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Tolkning af produktivitetsberegninger, Ved vurdering af produktivitetsudviklingen anbefales det at se på en længere periode, da udviklingen for et enkelt år kan afvige markant fra gennemsnittet. I dokumentationsnotatet , En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau, gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser. , Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2017 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:446, fra 27. november 2018) er der kun tale om en tilføjelse af året 2018. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2018 marts-version, ., Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version, 29. marts 2019 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28152

Nyt

NYT: Afdæmpet vækst i BNP

15. maj 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2018 sammenlignet med fjerde kvartal 2017. Fremgangen i økonomien synes dermed at fortsætte, omend mere afdæmpet end de seneste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Fortsat fremgang i byggebranchen og industri, Den positive BNP-vækst understøttes , af fremgang i byggeriets produktion, hvilket ligeledes afspejles i , byggebeskæftigelsens, fortsatte fremgang. , Industriens produktion, steg og bidrager dermed også til BNP-væksten. , Herudover , har det kolde første kvartal kunnet mærkes ude i hjemmene og har sat gang i produktionen af varme inden for forsyningsvirksomhed. På den negative side indikerer en opbremsning i eksporten af , søtransport, imidlertid, at transporterhvervet bidrager negativt til kvartalsvæksten. , Konjunkturbarometrene, indgår ikke direkte i konstruktionen af BNP-indikatoren, men den samlede barometer-indikator peger, ligesom det er tilfældet i en række andre lande, på en vis svækkelse af erhvervstilliden, som dog forbliver positiv. Beskæftigelsen målt ved , antal lønmodtagere, har fortsat sin fremgang i de to første måneder af året, mens ledigheden gav et negativt signal med en lille stigning i marts. , Ny model for produktskatter, BNP beregnes som summen af bruttoværditilvæksten (BVT) i alle brancher + produktskatter, netto. I indeværende beregning er BNP-indikatoren forbedret ved at indarbejde en model for beregningen af produktskatter. I stedet for at antage den samme vækstrate i BVT og BNP, er der lavet en fremskrivning af produktskatterne på baggrund af data for bl.a. energiforbrug, detailhandel og bilsalg. Dette er i bedre overensstemmelse med internationale anbefalinger og forventes at give en lille forbedring af BNP-indikatorens nøjagtighed., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2018, 15. maj 2018 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27734

Nyt

NYT: Dansk vækst ligger på niveau med EU og USA

15. maj 2017, BNP-indikatoren viser en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2017 sammenlignet med fjerde kvartal 2016. Dermed ser fremgangen fra 2016 ud til at fortsætte. Der var særligt fremgang i byggeri og transport. Sammenlignet med første kvartal 2016 viser BNP-indikatoren en vækst på 1,8 pct. BNP-indikatoren er behæftet med større usikkerhed end den første udgivelse af nationalregnskabet. Usikkerheden på denne vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint. Den første fulde version af nationalregnskabet bliver offentliggjort 31. maj. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Udvikling i forhold til andre statistikker, I forbindelse med beregningen ses mest fremgang inden for byggeri og transport., Derudover ses også en fremgang i engroshandel, mens udviklingen har været mere neutral i detailhandel, hvilket også ses af , Detailomsætningsindekset, . Beskæftigede ved bygge og anlæg, indikerer fortsat fremgang i byggeriet, mens der i , Udenrigshandel med tjenester, er stor fremgang i søtransport. Denne udvikling er dog drevet af en stærk prisudvikling og påvirker derfor i mindre grad realvæksten. Den stærke prisudvikling understøttes af en stigning i internationale fragtrater (fx , SCFI, ). Der ses også tegn på øget prisudvikling i Danmark i , Producentprisindeks for hjemmemarkedet, og i , Forbrugerprisindekset, , der bør tages i betragtning, når der sammenlignes med indikatorer i løbende priser. , Danmark følger trit med EU og USA, I første kvartal voksede BNP med 0,4 pct. i EU, mens væksten var 0,2 pct. i USA. Dermed ligger Danmark omtrent på niveau med begge områder. Med en årsvækstrate på 1,9 pct. i både EU og USA er dansk økonomi også her på niveau med en stigning på 1,8 pct. Vurderes væksten for de seneste fire kvartaler i forhold til de foregående fire kvartaler (den rullende årsvækstrate), er væksten i Danmark derimod 1,5 pct., hvor væksten i EU og USA er på hhv. 1,8 og 1,7 pct., Om Danmarks Statistiks nye , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2017, 15. maj 2017 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27730

Nyt

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

11. november 2021, De samlede sociale udgifter i Danmark i 2020 udgjorde 764 mia. kr. før skat og 651 mia. kr. efter skat i 2020. Størstedelen gik til alderdom, som udgjorde 289 mia. kr. af de samlede sociale udgifter. 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. til pleje- og botilbud til ældre. Udgifter til sundhed udgjorde 163 mia. kr. før skat, hvoraf 78 pct. af udgifterne gik til hospitaler og offentlig sygesikring. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Det offentlige stod for 78 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2020 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 78 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 2 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, hvor udgiften falder i en senere periode end indtægten. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, Høje sociale udgifter i Danmark, Formålet med den sociale udgiftsstatistik er, at gøre opgørelsen af sociale udgifter sammenlignelig internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2018, hvilket er det seneste sammenlignelige år, udgjorde de sociale udgifter i Danmark 30,5 pct. af BNP. I Frankrig, som havde den største andel, udgjorde de sociale udgifter 31,5 pct. Ser man på nettotallene lå de sociale udgifter i Danmark tæt på lande som Finland, Østrig, Tyskland og Belgien., Kilde: Eurostat: Social protection statistics og , www.statistikbanken.dk\esspros1, Sociale udgifter 2020, 11. november 2021 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34524

Nyt

NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23511

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation