Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5111 - 5120 af 6524

NYT: Stort fald i udvekslingsophold

19. april 2022, Færre danske studerende tog på udvekslingsophold i udlandet i perioden 2020-2021 end i perioden 2019-2020. Det drejer sig om 7.756 færre udvekslingsophold eller et fald på 67 pct. Faldet er det største siden statistikkens begyndelse i 2010, og overgår markant faldet fra perioden 2018-2019 til perioden 2019-2020. Udviklingen skal ses i lyset af COVID-19 i 2020 og 2021. Den samme udvikling findes blandt de udenlandske studerendes ophold i Danmark, hvor antallet af ophold i perioden 2020-2021 er faldet med 4.553 ophold eller 56 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsophold i 2021 foregår tættere på Danmark, Til og med perioden 2019-2020 var USA klart den mest populære udvekslingsdestination for danske udvekslingsstuderende. Det ændrede sig dog i perioden 2020-2021. USA gik fra at modtage 1.300 udvekslingsophold til 121 ophold og faldt dermed fra en førsteplads til en 10. plads. Tyskland har overtaget USA's førsteplads fra en tidligere 6. plads, på trods af et lille fald i modtagne udvekslingsophold fra 481 i perioden 2019-2020 til 360 ophold i perioden 2020-2021. Dette skal sandsynligvis ses i lyset af COVID-19 og håndteringen af pandemien i de enkelte lande. , Top-10 destinationer for danske studerendes udvekslingsophold, Top-10 2021, , Ophold , i 2021, Ændring , fra 2020, Top-10 2020, , Ophold, i 2020, Ændring , i 2021, , antal, , , antal, Land, , , , Land, , , Tyskland, 360, -121, USA, 1, 300, -1, 179, Norge, 299, -128, Australien, 872, -811, Storbritannien, 262, -405, Storbritannien, 667, -405, Spanien, 245, -272, Canada, 517, -473, Frankrig, 239, -110, Spanien, 517, -272, Filippinerne, 147, -, Tyskland, 481, -121, Nederlandene, 136, -284, Kina, 456, -405, Sverige, 135, -85, Norge, 427, -128, Italien, 132, -51, Nederlandene, 420, -284, USA, 121, -1, 179, Frankrig, 349, -110, Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Tre store lande forsvundet fra top-10, Australien, Canada og Kina er ikke længere blandt de ti mest populære mål for danske studerendes udvekslingsophold. Antallet af udvekslingsophold er for alle tre lande faldet med over 400 ophold, så de i perioden 2020-2021 kun modtog mellem 40 og 70 udvekslingsophold. Især Australien har, ligesom USA, oplevet et meget voldsomt fald på 811 ophold., Det har medført at landene Italien, Sverige og Filippinerne i stedet er rykket ind i top-10. Dette skyldes et meget lille fald i antal modtagne udvekslingsophold. I Filippinernes tilfælde har der ikke været en ændring, så landet i både perioden 2019-2020 og 2020-2021 modtog 147 udvekslingsophold. , Faldet findes især på fagområdet: Health and welfare, I perioden 2019-2020 udgjorde, health and welfare, 15 pct. (svarende til 1.696 ophold) af de danske studerende, som var på udvekslingsophold. I perioden 2020-2021 udgjorde , health and welfare, kun 7 pct. svarende til 249 ophold., Dette står i stærk kontrast til de andre faglige områder, som også har oplevet et fald i antal udvekslingsophold, men som stadig udgør nogenlunde samme andel af det samlede antal udvekslingsophold. Eksempelvis gik 28 pct. (svarende til 3.253 ophold) af de danske studerende, som var på udvekslingsophold i 2019-2020 på en uddannelse inden for området , business, administration and law., I perioden 2020-2021 udgjorde de 30 pct., svarende til 1.143 ophold., Antallet af udvekslingsophold relateret til STEM-uddannelser udgør ligeledes en stabil andel af de samlede ophold. I perioden 2019-2020 var der 2.439 danske studerende, som tog på udvekslingsophold under en STEM-uddannelse, svarende til 21 pct. I 2020-2021 var dette faldet til 848 ophold eller 22 pct. , Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks udvekslingsregister, Udvekslingsstuderende 2020/2021, 19. april 2022 - Nr. 132, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2023, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39640

Nyt

NYT: Danmarks ØMU-gæld blandt EU's laveste

26. april 2019, Danmark havde i 2018 den femtelaveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld udgjorde 34,1 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de 14 EU-lande, som ved udgangen af 2018 havde en ØMU-gæld under 60 pct. af BNP. Kun 8 ud af de 19 eurolande havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 181 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland også i 2018 den største ØMU-gæld i EU. Italien havde en gæld på 132 pct. og Portugal en gæld på 122 pct. af BNP. Belgien, Spanien, Cypern og Frankrig havde alle en gæld på omkring 100 pct. af deres BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 80 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 85,1 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er samlet set faldet med 6,6 procentpoint siden 2014. , Cypern havde det største offentlige underskud i 2018, Cypern var det eneste EU-land, der i 2018 havde et offentligt underskud (ØMU-saldo), der ikke overholdt kriteriet fra EU-traktaten om, at det offentlige underskud højst må udgøre 3 pct. af BNP. Cyperns underskud udgjorde 4,8 pct. af landets BNP. Rumænien lå præcis inden for kriteriet med et underskud på 3,0 pct. af BNP. Frankrig og Spanien havde begge et underskud på 2,5 pct. af BNP. Danmark havde et overskud i 2018 på 0,5 pct. af BNP, hvilket var det ellevtestørste overskud blandt EU-landene. , Det samlede offentlige underskud i EU overholder 3-procentskriteriet, Både eurolandene og EU-landene lå samlet set solidt under 3-procentskriteriet med et underskud på hhv. 0,5 pct. og 0,6 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på 5,7 procentpoint for eurolandene og 6,0 procentpoint for alle EU-landene., Forbehold for Ungarns og Slovakiets indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 23. april 2019 taget forbehold for kvaliteten af Ungarns indberetning vedr. gælden for perioden 2015-2018 og underskuddet for årene 2015-2017. Eurostat har også taget forbehold for Slovakiets underskudsopgørelse for 2018. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet. , Underskud/overskud og gæld, , 2015, 2016, 2017, 2018, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -2,0, -1,6, -1,0, -0,5, EU-28, -2,3, -1,7, -1,0, -0,6, Danmark, -1,3, -0,1, 1,4, 0,5, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 90,1, 89,2, 87,1, 85,1, EU-28, 84,6, 83,4, 81,7, 80,0, Danmark, 39,8, 37,2, 35,5, 34,1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2018 (april-indberetning), 26. april 2019 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28043

Nyt

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28155

Nyt

NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

25. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer, , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787, , I alt, 597, 2016, 144, , 2016, 82, 2012, 152, , 2012, 48, 2008, 169, , 2008, 102, 2004, 136, , 2004, 12, 2000, 175, , 2000, 50, 1996, 212, , 1996, 36, 1992, 180, , 1992, 137, 1988, 183, , 1988, 23, 1984, 161, , 1984, 14, 1980, 185, , 1980, 24, 1976, 157, , 1976, 3, 1972, 261, , 1972, 7, 1968, 232, , 1968, 3, 1964, 216, , 1964, 52, 1960, 215, , 1960, -, 1956, 211, , 1956, 3, 1952, 192, , 1952, 1, 1948, 182, , 1948, -, 1944, 157, , 1944, -, 1940, 126, , 1940, -, 1936, 87, , 1936, -, 1932, 37, , 1932, -, 1928, 8, , 1928, -, 1924, 8, , 1924, -, 1920, 1, , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningen, fødsler og bryllupper, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36029

Nyt

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30696

Nyt

NYT: Børn og ældre fylder i kommunernes regnskaber

22. april 2022, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 379,2 mia. kr. i 2021, hvilket er 3,0 pct. eller 11,0 mia. kr. mere end i 2020 i løbende priser. Lige som tidligere år fylder folkeskolen m.m. og tilbud til ældre - som især er ældrepleje og hjemmehjælp - mest i regnskaberne. Disse to hovedfunktioner stod tilsammen for 28,5 pt. af nettodriftsudgifterne i 2021, og har siden 2018 udgjort 28-29 pct. af nettodriftsudgifterne. Udviklingen i kommunernes nettodriftsudgifter er i høj grad styret af , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, mellem Kommunernes Landsforening og regeringen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Anlægsudgifterne fortsat på højt niveau, Kommunernes bruttoanlægsudgifter var 22,7 mia. kr. i 2021 i løbende priser, hvilket er relativt højt i forhold til årene før 2020 og COVID-19. I perioden 2013-2019 lå kommunernes samlede anlægsudgifter stabilt på omkring 21 mia. kr. Dermed har anlægsudgifterne i 2020 og 2021 været større end normalt i perioden efter , budgetloven blev vedtaget i 2012, . Det skyldes, at anlægsloftet blev suspenderet i 2020 som et , Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19, , og at anlægsloftet blev , forhøjet i , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, bl.a. for "at øge investeringer og dermed understøtte beskæftigelsen", som det hedder i aftalen. Anlægsloftet eller anlægsrammen omfatter bruttoudgifter på anlæg, undtaget forsyningsvirksomhed og ældreboliger., Udviklingen i udgifter inden for anlægsrammen følger samme tendens som de samlede bruttoanlægsudgifter, så kommunerne i 2021 havde udgifter inden for anlægsrammen på 21,3 mia. kr. I 2020 udgjorde udgifterne 21,9 mia. kr. Niveauet i begge år var væsentligt over tidligere år, hvor anlægsudgifterne opgjort efter anlægsrammen lå på 18-20 mia. kr., De største områder målt på anlægsudgifter i kommunerne er , folkeskolen m.m., og , kommunale veje, . I 2021 udgjorde disse to områder hhv. 4,3 og 4,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Sundhed fylder stadig mere i regionerne, Regionernes nettodriftsudgifter var 127,8 mia. kr. i 2021, hvilket er 3,5 pct. mere end i 2020. Regionernes udgifter går primært til sundhed, som i 2021 udgjorde 98,1 pct. Langt størstedelen af udgifterne til sundhed går til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som i 2021 udgjorde 91,5 mia. kr. eller 71,6 pct. af nettodriftsudgifterne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/reg31, Kommuner og regioners regnskaber 2021, 22. april 2022 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2023, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38281

Nyt

NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37365

Nyt

NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

10. marts 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2025, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50053

Nyt

NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16486

Nyt

NYT: Langt flere fuldfører en uddannelse

31. januar 2017, Fra 2015 til 2016 er antallet af fuldførte lange videregående uddannelsesforløb steget med 35 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af en stigende tilgang over en årrække samt fremdriftsreformen fra 2013, der betyder, at universiteterne frem mod 2020 skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser ligeledes steget. Siden 2007 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse, steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 70 pct. I 2016 fuldførte 81.000 studerende en ungdomsuddannelse og 78.000 en videregående uddannelse., Mindste stigning i fuldførte forløb på erhvervsuddannelsesområdet, Antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er med en stigning på 5 pct. siden 2007 det uddannelsesområde, som har haft den mindste stigning. Det gymnasiale område er steget med 45 pct. Blandt de videregående uddannelser findes den største stigning på området for lange videregående uddannelser, som er steget med 92 pct. Derudover er antallet af fuldførte korte videregående uddannelsesforløb steget med 83 pct., mellemlange uddannelsesforløb med 47 pct. og universiteternes bacheloruddannelser med 67 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2016 over en halv mio. studerende - heraf var 264.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var tilsvarende 265.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 103.000 påbegyndte en videregående uddannelse, I skoleåret 2015/2016 påbegyndte 103.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 58 pct. siden skoleåret 2006/2007. Stigningen har været særlig stor på de lange videregående uddannelser, der har haft en stigning i tilgangen på 85 pct. I skoleåret 2015/2016 påbegyndte 62.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2006/2007 steget 36 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, . Med erhvervsuddannelsesreformen skal eleverne nu allerede vælge den erhvervsuddannelse, de vil gennemføre, når de begynder på , indgangsforløb 2, . Derfor registreres det ikke som ny tilgang, når disse elever efterfølgende påbegynder hovedforløbet, idet dette blot er en fortsættelse af deres allerede valgte uddannelse. Tilgangen til erhvervsuddannelserne vil i Danmarks Statistiks opgørelser fremover ske til , indgangsforløb 1, og , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2015/2016, 31. januar 2017 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23497

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation