Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5091 - 5100 af 6524

NYT: Middellevetiden stiger fortsat

17. februar 2020, Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,31 år for mændene og 0,27 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne. Stigningen har dog været størst for mændene. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år. Middellevetiden for 0-årige er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forvente at leve, forudsat at de nuværende dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, ., Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 84,1 år, hvilket er 0,9 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd i Vest- og Sydsjælland, der med 77,9 år har den laveste middellevetid. Det er 1,4 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. Middellevetiden i kommunerne kan findes på , www.statistikbanken.dk/hisbk, ., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2018/2019, , Mænd, , , Kvinder, , år, , , år, Hele landet, 79,3, , Hele landet, 83,2, Østsjælland, 80,1, , Nordsjælland, 84,1, Nordsjælland, 79,9, , Sydjylland, 83,6, Vestjylland, 79,9, , Vestjylland, 83,6, Østjylland, 79,8, , Østjylland, 83,5, Københavns omegn, 79,6, , Fyn, 83,3, Sydjylland, 79,5, , Københavns omegn, 82,9, Nordjylland, 79,4, , Østsjælland, 82,9, Fyn, 79,0, , Nordjylland, 82,8, Bornholm, 78,2, , Byen København, 82,7, Byen København, 78,1, , Vest- og Sydsjælland, 82,4, Vest- og Sydsjælland, 77,9, , Bornholm, 82,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, .., Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2018/2019 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 70 pct. af pigerne og 58 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 32 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90 års fødselsdag. Det samme gælder for 20 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99 års fødselsdag. Kun 1,0 pct. af drengene og 3,6 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, ., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2020 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2018-2019., Middellevetid 2018/2019, 17. februar 2020 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30217

Nyt

NYT: Højest økonomisk vækst i Københavns omegn

15. december 2017, Alle landsdele oplevede økonomisk vækst i 2016. Det viser foreløbige beregninger. Væksten var højest i Københavns omegn, hvor BNP voksede med 3,6 pct., efterfulgt af Byen København og Nordsjælland med vækstrater på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Bornholm lå lavest med en vækst på 0,3 pct. Også i Nordjylland og Østjylland var væksten beskeden. I de øvrige landsdele steg BNP med mellem 1,3 og 2,0 pct. I de seneste tre år har der været fremgang i de fleste landsdele, når der ses bort fra Vestjylland, der oplevede et sløjt 2015. Dette opvejes dog af en høj vækstrate i 2014., En større og større del af BNP skabes i København, En stigende del af Danmarks BNP bliver skabt i København. I Københavns omegn er BNP vokset med 2,7 pct. i gennemsnit pr. år siden 1993, mens BNP i gennemsnit er vokset med 2,6 pct. i Byen København. I landet som helhed er BNP vokset med 1,7 pct. i gennemsnit pr. år. Den relativt høje vækst i København kan bl.a. forklares ved, at en større del af arbejdspladserne ligger i København end tidligere. , BNP måler produktion - ikke indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Mange arbejdstagere pendler til Region Hovestaden fra andre regioner, og det betyder bl.a. at BNP pr. indbygger er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland. De regionale forskelle i husholdningernes disponible indkomster, som opgøres på bopælsniveau, er mindre end forskellene i regionalt BNP. Det skyldes foruden pendling, at indkomsterne bliver omfordelt via skatter og sociale overførsler., BNP og disponibel indkomst pr. indbygger i regionerne. 2016*, , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, , Indeks, hele landet = 100, BNP, 128, 70, 91, 90, 84, Disponibel indkomst, 105, 100, 97, 98, 97, *Foreløbige tal., Forskellige årsager til vækst, Væksten i Københavns omegn i 2016 er hovedsageligt drevet af en fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Det samme er tilfældet i Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland. Anderledes forholder det sig i Byen København, hvor det hovedsageligt er serviceerhvervene, der driver væksten, herunder brancherne , handel og transport mv., og, information og kommunikation, . Den lave vækst på Bornholm kan bl.a. forklares af et fald i bruttoværditilvæksten i , bygge og anlæg., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016. Tidligere offentliggjorte tal for 2014 og 2015 er blevet revideret. Desuden er husholdningernes indkomster revideret for hele perioden tilbage til 2000. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2016 november-version, ,, som blev offentliggjort 7. november 2017, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2014 samt foreløbige opgørelser for 2015 og 2016. Tallene for løn, beskæftigelse og timer er dog stadig foreløbige for 2014., Regionale regnskaber 2016, 15. december 2017 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2018, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25769

Nyt

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26758

Nyt

NYT: BNP faldt med 4,4 pct. i Byen København i 2020

28. oktober 2021, Med et fald i BNP på 4,4 pct. fra 2019 til 2020 var Byen København den landsdel, hvor nedgangen i økonomien var størst, som følge af COVID-19-pandemien i 2020. Det store fald kan især tilskrives en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet inden for brancherne , handel og transport mv., samt , kultur og fritid, . Også Bornholm var hårdt ramt, idet BNP her faldt med 3,7 pct. Ingen landsdele undgik at blive ramt af coronakrisen. I 2020 var væksten i BNP negativ i alle landsdele. For landet som helhed faldt BNP med 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Indkomsterne mindre påvirket af coronakrisen, Husholdningers disponible indkomster var ikke ligeså påvirket af nedlukningen af samfundet, som BNP var. Dette skyldes ikke mindst de statslige støtteordninger til erhvervslivet, som holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomster. I gennemsnit steg husholdningernes disponible indkomst pr. indbygger med 0,1 pct. i 2020 for landet som helhed. Der er dog regionale forskelle på udviklingen. I landsdelene omkring København faldt den disponible indkomst i 2020, hvilket især kan tilskrives en nedgang i formueindkomsten, som slår kraftigt igennem her. Størst var faldet i Nordsjælland, hvor indkomsten faldt med 1,3 pct. , Ser man på lønindkomsten, så er den steget i alle landsdele undtagen Bornholm, hvor lønindkomsten i gennemsnit faldt med 0,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020. Tidligere offentliggjorte tal for 2018 og 2019 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2020 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2021, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2018 samt foreløbige opgørelser for 2019 og 2020. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Foruden de ekstra usikkerheder, der omtales her, forventes den regionale fordeling også at være mere usikker end normalt. Dette skyldes, at der endnu ikke foreligger regnskabsstatistik for den private sektor for året 2020, hvorfor regnskabsstatistikken for 2019 er anvendt som udgangspunkt for fordelingen. En nærmere beskrivelse af kildegrundlaget til regionalfordelingen i 2020 er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, . , Regionalfordelt nationalregnskab 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34944

Nyt

NYT: Danmarks ØMU-underskud blandt de mindste i EU

31. oktober 2014, Af de 28 EU-lande havde Danmark sidste år det fjerdemindste offentlige underskud. Det danske underskud var på 0,7 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var dermed et af de 18 lande, som havde et underskud, der højst udgjorde 3 pct. af BNP, sammen med blandt andre Sverige og Finland. Set under ét havde EU-landene et underskud på 3,2 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,9 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen)., Nye internationale retningslinjer for nationalregnskaber, Alle EU-lande er med udgangen af september 2014 overgået til at opgøre nationalregnskabet, herunder offentligt underskud og gæld, efter de nye internationale retningslinjer, ESA2010. Revisionen , omfatter også nye forbedrede datakilder og metoder og har haft meget forskellig virkning i de 28 EU-lande. Set under ét er EU-landenes underskud reduceret med 0,1 procentpoint af BNP i gennemsnit i 2013. Irland har haft den største reduktion på 1,5 procentpoint af BNP. Litauen har haft den største stigning på 0,5 procentpoint af BNP., Størst underskud i Slovenien, Ti , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Slovenien havde det største underskud på 15 pct. af BNP, mens Grækenland havde det næststørste på 12 pct. og Spanien det tredjestørste på 7 pct. Det lave underskud i Danmark på 0,7 pct. af BNP i 2013 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Eurolandenes gæld på 91 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige gæld. Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45 pct. af BNP. Af de 18 eurolande lå kun fem under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes offentlige bruttogæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 91 pct. af BNP samlet set over grænsen - og også over det samlede niveau for EU-landene under ét. , Hovedrevisionen har også haft meget forskellig virkning på de 28 landes offentlige bruttogæld. Set under ét er EU-landenes gæld reduceret med 1,8 procentpoint af BNP i gennemsnit i 2013. Cypern har haft den største reduktion på 9,5 procentpoint af BNP. Kroatien har haft den største stigning på 8,6 procentpoint af BNP., Grækenlands gæld er på 175 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 175 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2013. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Irlands gæld var på 123 pct. af BNP., Ingen forbehold for EU-landenes indberetninger, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen har ikke taget forbehold EU-landenes oktober-indberetninger., Underskud/overskud og gæld, , 2010, 2011, 2012, 2013, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -6,1, -4,1, -3,6, -2,9, EU-28, -6,4, -4,5, -4,2, -3,2, Danmark, -2,7, -2,1, -3,9, -0,7, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 83,7, 85,8, 89,0, 90,9, EU-28, 78,2, 80,8, 83,5, 85,4, Danmark, 42,9, 46,4, 45,6, 45,0, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2013 (oktober-indberetning), 31. oktober 2014 - Nr. 548, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2015, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18738

Nyt

NYT: Danmarks offentlige underskud det laveste i EU

29. oktober 2021, Danmark havde i 2020 et underskud på den offentlige saldo på 0,2 pct. af BNP. Det er det laveste underskud blandt EU-landene i 2020, som var kraftigt præget af COVID-19. I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo på 4,1 pct. af BNP. Danmarks offentlige saldo i pct. af BNP er således forværret med 4,2 procentpoint fra 2019 til 2020. Kun tre andre EU-lande - Sverige, Letland og Slovakiet - havde forværringer af saldoen, der var lavere eller på niveau med Danmarks. I Sverige og Letland blev saldoen i forhold til BNP forværret med hhv. 3,4 procentpoint og 3,9 procentpoint, mens forværringen af saldoen i Slovakiet var på niveau med den danske. Samlet for alle EU-landene blev saldoen forværret med 6,3 procentpoint. Forværringen i den offentlige saldo i EU-landene skyldes primært øgede offentlige udgifter, mens de offentlige indtægter i 2019 og 2020 lå på niveau i de fleste EU-lande. Som følge af Brexit indgår Storbritannien ikke længere i EU-opgørelsen, som omfatter de nuværende 27 medlemslande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Danmark og Sverige overholdt underskudgrænse på 3 pct. som de eneste, På trods af COVID-19-pandemiens kraftige påvirkning af de offentlige finanser i EU-landene, havde Danmark og Sverige som de eneste EU-lande et underskud på mindre end den , underskudsgrænse på 3 pct.,, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Til sammenligning havde 17 lande i 2019 et overskud på den offentlige saldo, og kun Rumænien og Frankrig havde et underskud større end 3 pct. af BNP. De fire EU-lande, hvor den offentlige saldo blev mest forværret mellem 2019 og 2020, var Grækenland, Malta, Østrig og Slovenien, som alle havde overskud på de offentlige finanser i 2019, der blev vendt til underskud på mere end 3 pct. i 2020., Offentlig bruttogæld (ØMU-gæld) steg i samtlige 27 EU-lande i 2020, I samtlige 27 EU-lande steg den offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) i pct. af BNP i 2020, og i 18 EU-lande steg ØMU-gælden mere end 10 procentpoint. For det samlede EU-27 (uden Storbritannien) steg gældsandelen med 12,9 procentpoint og udgjorde 90,1 pct. af BNP i 2020. I Euroområdet var gælden ved udgangen af 2020 97,3 pct. af BNP, hvilket er en stigning på 13,8 procentpoint sammenlignet med 2019. Grækenland havde den største stigning, og ØMU-gælden udgjorde i 2020 her 206,3 pct. af BNP. Dermed er Grækenland fortsat det land, der har den højeste ØMU-gæld blandt EU-landene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks ØMU-gæld steg fra 2019 til 2020 med 202,7 mia. dk. Målt i forhold til BNP steg ØMU-gælden med 8,5 procentpoint og udgjorde 42,1 pct. ved udgangen af 2020. Stigningen kommer efter gælden i forhold til BNP har været faldende siden 2015. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark havde i 2020 EU's sjette laveste ØMU-gæld og var blandt de 14 ud af 27 EU-lande, som opfyldte gældskriteriet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Luxembourgs indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2020-data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 22. april 2021, forbehold for Luxembourgs indberetning. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 21. oktober 2021, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020 (oktober-indberetning), 29. oktober 2021 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34681

Nyt

NYT: Superstudenter vælger traditionelle uddannelser

19. juni 2019, I 2018 var der 560 superstudenter med et karaktergennemsnit på 11 eller højere, som valgte at starte på en anden uddannelse med det samme. Disse superstudenter valgte overvejende traditionelle uddannelser som jura, psykologi og medicin. I 2018 var disse tre uddannelser de største for studenter med de meget høje gennemsnit. For studenter med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11 var jura også den største uddannelse efterfulgt af HA almen erhvervsøkonomi. En del af forklaringen på de forskellige gruppers studievalg er formentlig, at adgangskvotienten for psykologi og medicin i 2018 var på 11 eller over på de fleste universiteter. Dermed havde studenter med de meget høje gennemsnit lettere adgang til disse uddannelser. Jurauddannelsen havde til sammenligning relativt lavere adgangskvotient på de fleste universiteter, hvor Syddansk Universitet havde den højeste adgangskvotient på 9,9., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Nogle uddannelser har kun superstudenter, Hvis man ser på studenter, der startede på en uddannelse direkte efter gymnasiet, blev nogle få uddannelser - HA international business og forsikringsmatematik - alene valgt af superstudenter i 2018. Det skyldes formentlig uddannelsernes meget høje adgangskvotient i 2018 på hhv. 12,2 og 11,3. , Uddannelsesvalgene for studenter med et gennemsnit under 9 ser generelt meget anderledes ud, hvilket formentlig også i høj grad kan tilskrives uddannelsernes adgangskrav., Kvinder vælger psykologi og medicin, mens mænd læser business, 52 pct. af ovenstående omtalte superstudenter var mænd, og kvinder udgjorde 48 pct. Kvinder var overrepræsenteret på bl.a. psykologi og medicin, mens mænd dominerede uddannelser som datalogi og HA international business. Eksempelvis var samtlige superstudenter, der startede på datalogiuddannelsen i 2018 mænd; 80 pct. af superstudenterne på HA international business og 75 pct. af superstudenter på forsikringsmatematik var mænd. Derimod var kvindernes andel på psykologiuddannelsen i 2018 på 70 pct. og 58 pct. på medicinstudiet. , Kontoruddannelsen var populær som erhvervsuddannelse, Der var også nogle studenter med høje karakterer fra årgang 2018, som ikke læste uddannelser, der krævede høje gennemsnit. Blandt erhvervsuddannelserne dominerede især én uddannelse superstudenternes valg i 2018. Kontoruddannelsen blev valgt af 89 pct. af superstudenterne, som læste en erhvervsuddannelse, og 96 pct. af disse superstudenter kom fra handelsgymnasiet. Til sammenligning valgte 62 pct. af studenter med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11, som læste en erhvervsuddannelse, at læse kontoruddannelsen i 2018, og her var andelen af studenter med en handelsgymnasialbaggrund på 94 pct. , Blandt superstudenter fra årgang 2018 havde fysioterapiuddannelsen en andel på 21 pct. af samtlige superstudenter, der valgte mellemlange videregående uddannelser. Til sammenligning var folkeskolelæreruddannelsen med en andel på 19 pct. den største mellemlange videregående uddannelse blandt studerende med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11. , Stigning i valg af erhvervsuddannelser fra 2013 til 2018, Superstudenternes valg af uddannelsesområder har udviklet sig set over en femårig periode. Samlet set valgte 83 pct. af superstudenterne i 2018 at starte på en bacheloruddannelse med det samme, mens andelen i 2013 var på 90 pct. Dette svarer til et fald på 7 procentpoint. Dertil valgte 9 pct. af superstudenterne fra årgang 2018 at læse en erhvervsfaglig uddannelse med det samme, som er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2013. I begge år er studenter med et karaktergennemsnit under 9 overrepræsenteret på uddannelser på de mellemlange-, korte- og erhvervsfaglige niveauer, mens studenter med gennemsnit på mindst 9, i højere grad begynder på bacheloruddannelser. , Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 19. juni 2019 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32707

Nyt

NYT: 1 ud af 7 kr. til sociale ydelser opkræves i skat

12. november 2019, De samlede sociale udgifter udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Heraf blev 100 mia. kr. opkrævet i skat, da de fleste typer af kontante ydelser er skattepligtige. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat er især markant for området , alderdom, . De sociale udgifter inkluderer både offentlige og private foranstaltninger. Den private del af udgifterne på 88 mia. kr. er især relateret til obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Folkepensionen udgør halvdelen af udgifterne til , alderdom, Af de samlede udgifter til alderdom på 271 mia. kr., var , folkepension, med 135 mia. kr. den største post. , Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, udgjorde 34 mia. kr., , pleje- og botilbud 45, mia. kr., , tjenestemandspensioner, 29 mia. kr., mens , ATP, i 2018 havde udgifter på 16 mia. kr. til social beskyttelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 75 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten, og i 2018 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 75 pct. Arbejdsgivere bidrog med 11 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede selv bidrog med 8 pct. af finansieringen, mens de resterende 6 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes alene formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Med denne offentliggørelse af tidsserien for 2007-2018 er statistikken forbedret på flere punkter. De væsentligste ændringer er, at der nu medtages udgifter til specialpædagogisk støtte og udgifter til befordring. , Sociale udgifter 2018, 12. november 2019 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29508

Nyt

NYT: Stigende tendens i industrien

29. juni 2015, Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er faldet svagt fra minus 7 i maj til minus 9 i juni. Der spores dog en stigende tendens over det seneste halve år. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Af indikatorens tre komponenter er produktionsforventningerne fortsat positive. Ordrebeholdningen vurderes fortsat negativt, men meget mindre negativt end i de seneste måneder. Til gengæld er vurderingen af færdigvarelagrene som , for store, steget kraftigt, hvilket trækker den sammensatte konjunkturindikator ned., Produktionsforventningerne er stadig positive, Produktionsforventningerne er på 12 i juni mod 15 i maj i sæsonkorrigerede tal. I juni sidste år var tallet 7., I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens vurdering af ordrebeholdningen på minus 14 mod minus 20 i maj. I juni sidste år var tallet minus 2., Med nettotallet 24 vurderer en overvægt af virksomhederne, at færdigvarelagrene er , for store, ved juni måneds start. Tallet var 15 i maj og 24 i juni sidste år., Sammensat konjunkturindikator for industri, Nettotal, , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator, , , ikke-sæsonkorrigeret, , sæsonkorrigeret, 2014, Juni, 24, -2, , 7, -6, 2015, Januar, 25, -31, , 18, -13, , Februar, 15, -33, , 10, -13, , Marts, 28, -29, , 8, -16, , April, 27, -24, , 17, -11, , Maj, 15, -20, , 15, -7, , Juni, 24, -14, , 12, -9, 1, Færdigvarelagre vurderet som for store påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Også fald i ikke-sæsonkorrigerede produktionsforventninger, Det ikke-sæsonkorrigerede nettotal for forventningerne til produktionen er positive, men faldet fra 21 i maj til 11 i juni 2015. I juni sidste år var indikatoren på 6., Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen er faldet fra 11 i maj til minus 1 i juni. Sidste år, i juni 2014, var forventningerne på minus 2. Forventningerne til salgspriserne faldt fra 3 i maj til nul i juni. I juni sidste år var indikatoren på minus 6., Alle brancher forventer øget produktion, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion m.m.) viser svagt positive forventninger til produktion, meget negative forventninger til salgspriserne samt, med nettotallet nul, uændrede forventninger til beskæftigelsen. , Mellemproduktindustrien, (fx kemiske produkter) viser positive forventninger til produktion og salgspriserne og uændrede forventninger til beskæftigelsen., Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler og elektronik) viser positive forventninger til alle ovenstående indikatorer., Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer, medicin og legetøj) viser de mest positive forventninger til produktion og salgspriserne og som eneste sektor negative forventninger til beskæftigelsen., Konjunkturbarometer for industri juni 2015, 29. juni 2015 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for industri, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19128

Nyt

NYT: Danmark har den sjette laveste gæld i EU

28. april 2017, Danmark havde sidste år den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 37,8 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2016. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. , EU-landene havde samlet set en gæld på 83,5 pct. af BNP, mens eurolandene havde en gæld på 89,2 pct. , Efter flere års stigning har ØMU-gælden for EU-landene set under ét været faldende siden 2014 med omkring 3 procentpoint. , Det største offentlige underskud i Spanien, To EU-, lande havde i 2016 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 4,5 pct. af BNP det største underskud, Frankrig havde det næststørste på 3,4 pct., mens Storbritannien og Rumænien begge havde et underskud på 3 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark udgjorde 0,9 pct. af BNP i 2016., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Af de 19 eurolande lå 17 under 3-procents-kriteriet for det offentlige underskud. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 1,5 pct. og 1,7 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på i alt knap 5 procentpoint., Forbehold for Luxembourgs, Belgiens og Ungarns indberetning., EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 24. april 2017 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Luxembourgs, Belgiens og Ungarns april-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2013, 2014, 2015, 2016, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -3,0, -2,6, -2,1, -1,5, EU-28, -3,3, -3,0, -2,4, -1,7, Danmark, -1,0, 1,4, -1,3, -0,9, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 91,4, 92,0, 90,3, 89,2, EU-28, 85,7, 86,7, 84,9, 83,5, Danmark, 44,0, 44,0, 39,6, 37,8, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2016 (april-indberetning), 28. april 2017 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24079

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation