Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5081 - 5090 af 6524

NYT: Stort offentligt overskud i Danmark i 2019

30. oktober 2020, I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 88,3 mia. kr. svarende til 3,8 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019. Luxembourg og Bulgarien havde også store overskud på den offentlige saldo på hhv. 2,4 og 1,9 pct. af BNP. Frankrig havde et underskud lige på den 3-procentsgrænse, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Rumænien var, med et underskud på 4,4 pct. af BNP, det eneste land, der ikke overholdt dette kriterie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste, Danmark havde i 2019 den femte laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld udgjorde 33,3 pct. af BNP i 2019. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Bulgarien, Luxembourg, og Tjekkiet blandt de 16 EU-lande, som ved udgangen af 2019 opfyldte dette kriterie. Blandt de 19 eurolande, havde de ti en ØMU-gæld på under 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Grækenland har fortsat klart den største ØMU-gæld i EU, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2019 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 117 pct. af BNP, mens Belgien og Frankrig havde en gæld lige under 100 pct. De 28 , EU-lande, inkl. Storbritannien, havde ved udgangen af 2019 samlet set en gæld på 79,2 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 84,0 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set over ét faldet med 7, ,7 , procentpoint, siden den toppede med 86,9 pct. i 2014. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der bl.a. benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp, 1., Forbehold for Danmarks indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har ophævet det forbehold de i april 2020 tog for Danmarks indberetning. Forbeholdet blev primært taget da statsregnskabet på tidspunktet ikke var offentliggjort, og Danmark derfor ikke kunne indberette tilstrækkeligt detaljerede data. Data er i oktober indberetningen igen indberettet på fuldt detaljeringsniveau. EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret konteringspraksis, For 2016 er ØMU-saldoen ikke identisk med den offentlige saldo i statistikken over de offentlige finanser. Det skyldes, at Eurostat har bedt Danmarks Statistik om at ændre konteringspraksis vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer i markedet. Dette er gjort i indberetningen til Eurostat, men ikke i statistikken over de offentlige finanser for 2016 pga. hensynet til sammenhæng mellem de offentlige finanser og nationalregnskabet. , Yderligere information kan findes i dette baggrundsno, tat , Sammenhæng mellem EDP indberetningen og ta-bellerne over de offentlige finanser, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019 (oktober-indberetning), 30. oktober 2020 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30651

Nyt

NYT: Ejendomsskatterne stiger svagt

23. november 2017, De samlede ejendomsskatter steg i 2017 med 0,1 pct. til 28,5 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2017 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af faldende dækningsafgifter. I 2018 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 29,7 mia. kr., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2017 med 0,4 pct. til 1.064 mia. kr. og ventes at stige med 4,8 pct. i 2018. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,13 promille til 26,12 promille fra 2016 til 2017 og er uændret 26,12 promille i 2018., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2017 blev reguleringsprocenten sat til 0 for både ejerboliger og øvrige ejendomme. Dette skulle ses i lyset af, at Folketinget vedtog, lovforslag nr. L 104 den 2. marts 2017,, som udmøntede en del af finanslovaftalen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven var at fastfryse beskatningsgrundlaget for alle ejendomme., For 2018 er reguleringsprocenten sat til 6,5 pct. for alle ejendomme., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2018 svare til grundværdien i 2002 plus 123,6 pct. , Ejendomsbeskatningen, , 2016, 2017, 2018*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 370, 2, 264, 2, 306, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 360, 374, 353, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 596, 594, 571, Grundskyld, 25, 110, 25, 233, 26, 492, Ejendomsskatter i alt, 28, 436, 28, 465, 29, 722, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 383, 5, 384, 5, 664, Øvrige kommuner, 23, 053, 23, 081, 24, 058, * Foreløbige budgettal. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsskatter udgør en stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen 2017 og 2018, 23. november 2017 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2018, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26312

Nyt

NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

21. december 2015, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten , , 2014*, , 2011, , 2012, , 2013*, , 2014*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4, , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3, , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1, , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6, , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5, , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1, , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0, , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4, , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8, , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2, , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2, , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8, , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2, , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20666

Nyt

NYT: Markant færre ind- og udvandringer i 2. kvt.

11. august 2020, Ind- og udvandringerne til og fra Danmark blev påvirket markant i andet kvartal 2020, hvilket givet er et udtryk for den nedlukning som både Danmark og resten af verden oplevede i netop andet kvartal 2020 som følge af COVID-19. I forhold til gennemsnittet for andet kvartal 2017-2019 faldt indvandringen i andet kvartal 2020 med 39 pct. til 10.106 personer og udvandringen faldt med 24 pct. til 11.482 personer. Den største del af faldet i antal indvandringer kan tilskrives personer med statsborgerskab i EU eller Storbritannien (50 pct.), mens den største andel af faldet i antal udvandringer kan henføres til personer med dansk statsborgerskab (37 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, og , www.statistikbanken.dk/van2kvt, ., Langt færre unge vandrer, Det er aldersgrupperne mellem 20 og 34 år, der driver hovedparten af faldet i begge bevægelser, nemlig 57 pct. af faldet i antal indvandringer og 69 pct. af faldet i antal udvandringer. For faldet i indvandringer kan 62 pct. tilskrives mænd, mens 54 pct. af faldet i udvandringer tilskrives kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, og , www.statistikbanken.dk/van2kvt, ., Meget lille befolkningstilvækst i 2. kvt. 2020, Nettoindvandringen for andet kvartal 2020 var minus 1.376 personer, men da fødselsoverskuddet oversteg dette antal, voksede Danmarks befolkning med 480 personer til 5.825.337. Dette er dog kun en ottendedel af den befolkningstilvækst, som var gennemsnittet for andet kvartal 2017-2019., Lidt flere døde end de forgående år, Fødselsoverskuddet på 1.948 personer dækker over 15.241 fødte og 13.293 døde. Antallet døde i andet kvartal 2020 ligger godt 200 personer over gennemsnittet for andet kvartal 2017-2019 og 144 personer flere end andet kvartal i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, ., Ny rekord for alder på landets ældste person, En enkelt person fyldte i det forgangne kvartal 112 år, og det er første gang, at Danmarks Statistik registrerer en person i denne alder. Antallet af personer over 100 år er dog stadig ganske få, i alt 1.193 personer i andet kvartal 2020. Kvinderne udgør 85 pct. af de 100+ årige., Befolkningens udvikling 2. kvt. 2020, 11. august 2020 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2020, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30064

Nyt

NYT: Udgifter for 816 mia. kr. til sociale ydelser i 2023

9. oktober 2024, Der blev i 2023 brugt 816 mia. kr. på sociale ydelser. Dette er en stigning på 13 mia. kr. svarende til 1,6 pct. i forhold til 2022. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til , Alderdom, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål. I 2023 stod sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 302 mia. kr., af de samlede udgifter. 84 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 252 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf er der udgifter på 153 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2023, imod 145 mia. kr. i 2022. Dette skal ses i lyset af et stigende antal folkepensionister i 2023. De resterende 49 mia. kr. under , Alderdom, dækker udgifter til naturalieydelser. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 174 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. , Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2023. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Bolig, , , Efterladte, , , Arbejdsløshed, og , Øvrige sociale ydelser, samt til Administrationsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2023, 9. oktober 2024 - Nr. 294, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49869

Nyt

NYT: Danmark har det største offentlige overskud i EU

30. oktober 2015, Danmark havde sidste år det største offentlige overskud blandt EU-landene. Det danske overskud var på 1,5 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med Luxembourg, Estland og Tyskland et af kun fire EU-lande, som havde overskud. Set under ét havde EU-landene et underskud på 3,0 pct. af BNP, mens eurolandene havde et underskud på 2,6 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 3 pct. under normale omstændigheder grænsen for det offentlige underskud (ØMU-saldoen). Overskuddet i Danmark på 1,5 pct. af BNP i 2014 skal ses i lyset af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen., Størst underskud på Cypern, Tretten , lande havde et underskud, der oversteg 3-procents-kriteriet. Cypern havde det største underskud på 8,9 pct. af BNP, Portugal havde det næststørste på 7,2 pct., mens Spanien havde det tredjestørste underskud på 5,9 pct. , Eurolandenes ØMU-gæld udgør 92 pct. af BNP, Ud af de 28 lande ligger 12 lande inden for 60-procents-kriteriet for den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden). Det gælder bl.a. Danmark, hvor gælden udgør 45,1 pct. af BNP. Af de 19 eurolande lå seks under 60-procents-kriteriet, mens , 13, eurolandes ØMU-gæld oversteg 60 pct. af BNP. Eurolandene lå med en gæld på 92,1 pct. af BNP samlet set over grænsen, mens EU-landene under ét havde en gæld, der udgjorde 86,8 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2014. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Irlands og Belgiens gæld var på omkring 110 pct. af BNP., Forbehold for Østrigs indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har taget forbehold for kvaliteten af underskudsopgørelsen i Østrigs oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdet blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2011, 2012, 2013, 2014, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -4,2, -3,7, -3,0, -2,6, EU-28, -4,5, -4,3, -3,3, -3,0, Danmark, -2,1, -3,6, -1,3, 1,5, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 86,0, 89,3, 91,1, 92,1, EU-28, 81,0, 83,8, 85,5, 86,8, Danmark, 46,4, 45,6, 45,0, 45,1, Anm.: I forhold til , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 478, , der udkom 5. oktober 2015 vedr. , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2014,, er Danmarks underskud i 2013 forøget og overskuddet i 2014 reduceret. Det skyldes at der i denne offentliggørelse indgår et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 5 mia. kr. for hvert af de to år. Endvidere er underskuddet i 2012 reduceret som følge af forøgede kommunale indtægter på 1 mia. kr., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2014 (oktober-indberetning), 30. oktober 2015 - Nr. 512, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20255

Nyt

NYT: Forsat stigning i ejendomsskatterne

22. januar 2016, De samlede ejendomsskatter var i 2015 på 28,1 mia. kr. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. svarende til 3,4 pct. i forhold til året før. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2015 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter. I 2016 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr., Stigende grundværdi, faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2015 med 4,7 pct. til 1.040 mia. kr. og ventes at stige med 2,0 pct. i 2016. Grundskyldspromillen faldt fra 26,25 promille til 26,18 promille fra 2014 til 2015 og falder yderligere til 26,13 promille i 2016., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 sikret et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2016 forventes reguleringsprocenten at blive sat til 0. Dette skal ses i lyset af, at Folketinget forventes at vedtage, lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,, som udmønter finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven er at fastfryse beskatningsgrundlaget for ejerboliger. Dette gøres i praksis ved at sætte reguleringsprocenten, som ligger til grund for stigningen i beskatningsgrundlaget, til 0., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2015 svare til grundværdien i 2002 plus 110 pct. , Ejendomsbeskatningen, , 2014, 2015, 2016*, , mio. kr., Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 594, 599, 595, Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 532, 2, 416, 2, 385, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 359, 364, 374, Grundskyld, 23, 671, 24, 706, 25, 133, Ejendomsskatter i alt, 27, 156, 28, 085, 28, 487, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 052, 5, 263, …, Øvrige kommuner, 22, 104, 22, 822, …, * Foreløbige budgettal. Det er ikke muligt at lave en regionalfordeling af budgettallene grundet det verserende lovforslag fra Skatteministeriet, se ovenfor. , Ejendomsskatter udgør stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,8 og 3,1 pct., Ejendomsbeskatningen 2015 og 2016, 22. januar 2016 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2016, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20882

Nyt

NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

16. februar 2022, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Middellevetid 2020/2021, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38326

Nyt

NYT: Danmark har den sjette laveste gæld i EU

31. oktober 2017, Danmark havde sidste år den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 37,7 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen. Korrigeres den danske bruttogæld for de betydelige statslige finansielle aktiver i form af bl.a. statens indestående i Danmarks Nationalbank og genudlån til statslige selskaber (se nærmere i , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version), ), vil det nedbringe gælden med ca. 10 procentpoint., Grækenlands ØMU-gæld er på 181 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2016. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 83,2 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 88,9 pct. , Efter flere års stigning er ØMU-gælden for EU-landene set under ét faldet med omkring 3 procentpoint siden 2014. , Det største offentlige underskud i Spanien, To EU-, lande havde i 2016 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 4,5 pct. af BNP det største underskud, Frankrig havde det næststørste på 3,4 pct., mens Storbritannien og Rumænien begge havde et underskud på omkring 3 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark udgjorde 0,6 pct. af BNP i 2016., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Af de 19 eurolande lå 17 under 3-procents-kriteriet for det offentlige underskud. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 1,5 pct. og 1,7 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på knap 5 procentpoint., Forbehold for Frankrigs, Belgiens og Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 23. oktober 2017 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Frankrigs, Belgiens og Ungarns oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld, , 2013, 2014, 2015, 2016, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -3,0, -2,6, -2,1, -1,5, EU-28, -3,3, -3,0, -2,4, -1,7, Danmark, -1,2, 1,1, -1,8, -0,6, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 91,3, 91,8, 89,9, 88,9, EU-28, 85,6, 86,5, 84,5, 83,2, Danmark, 44,0, 44,0, 39,5, 37,7, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2016 (oktober-indberetning), 31. oktober 2017 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25573

Nyt

NYT: En ud af fire følger forældres uddannelse

25. juli 2019, For en ud af fire af dem, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, lå uddannelsen inden for samme fagområde som mindst en af deres forældres højest fuldførte uddannelse. 17 pct. af de nystartede studerende tog en uddannelse inden for samme fagområde som deres mor og 10 pct. inden for samme fagområde som deres far., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på bl.a. , www.statistikbanken.dk/hfudd10, ., Særligt kvinder uddanner sig i samme retning som deres mor, Blandt kvinder havde 19 pct. af de nye studerende en mor, der havde højest fuldførte uddannelse inden for samme fagområde. Hos mændene var det tilfældet for 14 pct. Dermed optræder mors fagområde oftere end fars hos begge køn. 13 pct. af mændene gik i samme retning som deres far, mens det kun gjaldt for 8 pct. af kvinderne., Specifikke fagområder går især i arv, Der er forskel på, hvor stor en andel af de studerende på de enkelte fagområder, der har en forælder med en uddannelse inden for samme fagområde. På det store fagområde erhvervsøkonomi, administration og jura var det eksempelvis 43 pct. af dem, der påbegyndte en af disse uddannelser i 2018, der havde en forælder med højest fuldførte uddannelse inden for området. Blandt alle nye påbegyndte på de videregående uddannelser var det kun 35 pct., der havde en forælder med en uddannelse inden for det område. De store uddannelser her er HA i erhvervsøkonomi, markedsføringsøkonom, finansøkonom og jura. På det næststørste fagområde social og sundhed var det 33 pct. af de nye studerende, der har en forælder med en uddannelse inden for området. Men for alle nye studerende havde 31 pct. en forælder med uddannelse inden for social og sundhed. Så for nye studerende på det område er det ikke meget mere normalt med en forælder med en uddannelse inden for social og sundhed end for andre nye studerende. Dette område inkluderer bl.a. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og medicin., Store kønsforskelle i uddannelsesvalget, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker mænd, og hvilke der tiltrækker kvinder. Det kunstneriske område og social og sundhed var domineret af kvinder. På begge områder udgjorde kvinder 79 pct. af alle nye studerende. Men også jordbrug, skovbrug og fiskeri, det humanistiske område, serviceområdet og undervisning og læring havde over 60 pct. kvinder. Mændene søgte i højere grad mod mekanik, jern og metal samt transportområdet. Hhv. 91 og 90 pct. af de nye studerende inden for disse områder var mænd. Andre mandsdominerede områder var informations- og kommunikationsteknologi, teknik, teknologi og industriel produktion, forsvar, politi og sikkerhed og bygge- og anlægsteknik, hvor over 70 pct. af de påbegyndte var mænd. I alt var 45 pct. af de nye studerende på videregående uddannelser i 2018 mænd., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på elevregistret., Tre fagområder skiller sig ud for indvandrere og efterkommere, Der var generelt ikke så stor forskel på, hvilke områder efterkommere, indvandrere og personer med dansk oprindelse begyndte på. På de fleste fagområder lå forskellene i de enkelte områders andele inden for maksimalt 2 procentpoint. Enkelte fagområder skilte sig dog ud. Inden for erhvervsøkonomi, administration og jura begyndte flere efterkommere i forhold til indvandrere og personer med dansk oprindelse. På uddannelser inden for social og sundhed begyndte flere indvandrere end de andre grupper. Endelig var samfundsvidenskab domineret af personer med dansk oprindelse., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 25. juli 2019 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32735

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation