Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5071 - 5080 af 6524

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

29. januar 2016, Fra 2014 til 2015 er antallet af fuldførte erhvervsuddannelser faldet med 9 pct. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser steget. Siden 2006 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 54 pct. I 2015 fuldførte 79.000 studerende en ungdomsuddannelse og 67.000 en videregående uddannelse., Stigning i fuldførte på alle uddannelsesområder, Blandt ungdomsuddannelserne er antallet af fuldførte uddannelser på det gymnasiale område steget med 48 pct. siden skoleåret 2005/2006, mens antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er steget med 2 pct. Blandt de videregående uddannelser findes de største stigninger på området for korte videregående uddannelser, som er steget med 86 pct., og universiteternes bacheloruddannelser, hvor antallet af fuldførte uddannelser er steget med 68 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2015 over en halv mio. studerende - heraf var 270.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var ligeledes 270.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 61.000 påbegyndte en gymnasial uddannelse, I 2015 påbegyndte 61.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2005/2006 steget 34 pct. , I skoleåret 2014/2015 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 60 pct. siden skoleåret 2005/2006. Stigningen har været særlig stor på de korte videregående uddannelser og på de lange videregående uddannelser, der begge har haft en stigning i tilgangen på 81 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. I Danmarks Statistiks uddannelsesgruppering er , indgangsforløb 1, niveaumæssigt helt overvejende placeret som et indgangsforløb. , Indgangsforløb 2, er placeret sammen med hovedforløbene, da eleverne skal have valgt den erhvervsuddannelse de vil gennemføre inden de begynder og , indgangsforløb 2, er målrettet den specifikke uddannelse. Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2014/2015, 29. januar 2016 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21555

Nyt

NYT: Positiv vækst i Hovedstaden og Nordjylland

16. december 2014, Ændret 17. december 2014 kl. 12:49, Der var desværre fejl i tabellen ved offentliggørelsen, hvor de regionsfordelte tal for BNP 2013 var forkert angivet. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg i 2013 med 0,7 pct. i Region Hovedstaden. Region Nordjyllands BNP steg med 0,2 pct. For landet som helhed faldt BNP i 2013 med 0,5 pct. Dermed øgede Region Hovedstaden afstanden til de øvrige regioner og stod i 2013 for knap 40 pct. af landets samlede BNP., Ingen vækst i resten af landet, Region Syddanmarks BNP var uændret i 2013. Det øvrige Danmark oplevede negativ vækst. Både Region Sjælland og Region Midtjylland oplevede en nedgang i BNP med vækstrater på hhv. minus 0,2 og minus 0,5 pct. Også i kategorien , uden for region, var væksten negativ med et fald på hele 18,6 pct. , Uden for region, omfatter aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., BNP måler, hvor produktionen foregår - ikke, hvor indkomsterne modtages, De regionale regnskaber viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner, , BNP , 2013, BNP pr. indbygger, 1, 2013 , Gns. årlig realvækst 2007-2013, Årlig , realvækst 2013, , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 886, 393, 336,1, 100, -0,7, -0,5, Hovedstaden, 728, 678, 418,7, 125, 0,4, 0,7, Sjælland, 191, 283, 234,3, 70, -1,5, -0,2, Syddanmark, 361, 495, 300,8, 90, -0,7, 0,0, Midtjylland, 389, 729, 305,8, 91, -0,6, -0,5, Nordjylland, 167, 772, 289,1, 86, -0,9, 0,2, Uden for region, 47, 437, • , • , -10,7, -18,6, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Kategoriens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale regnskaber for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber revideret tilbage til 1993 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber kan ses i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Regionale regnskaber 2013, 16. december 2014 - Nr. 642, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2015, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19202

Nyt

NYT: Stor stigning i indvandringerne

11. maj 2022, I løbet af første kvartal 2022 indvandrede 24.025 personer. Det var 25 pct. - eller 4.825 personer - flere end gennemsnittet for første kvartal over de seneste fem år, og hele 72 pct. mere end i første kvartal i 2021, hvor indvandringen dog også var meget lav med 13.996 personer. Hvor indvandringen af danske statsborgere var stort set konstant fra første kvartal 2021 til første kvartal 2022 med hhv. 3.629 og 3.695 indvandringer, steg indvandringen markant blandt stort set alle andre statsborgerskaber. Danske statsborgere udgjorde 15 pct. af det totale antal indvandringer i første kvartal 2022. Den næststørste gruppe i første kvartal 2022 var indvandring af personer med rumænsk statsborgerskab (8 pct. af den samlede indvandring), efterfulgt af personer med ukrainsk statsborgerskab (7 pct.) og personer med amerikansk statsborgerskab (6 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Stigende indvandring af ukrainske statsborgere i slutningen af første kvartal, For at kunne følge indvandringen af særligt de ukrainske statsborgere hurtigere end ved hjælp af kvartalsopgørelserne, er Danmarks Statistik begyndt at offentliggøre indvandring pr. uge med forbehold for, at der er tale om foreløbige tal. Opgjort på ugebasis fremgår det, at de danske statsborgere især indvandrede tæt på månedsskiftene (uge 2, uge 5, uge 9 og uge 13). De rumænske statsborgeres indvandringer var spredt over hele kvartalet, mens de amerikanske statsborgere hovedsagligt indvandrede ved studiestart omkring 1. februar (i uge 5 og 6). De ukrainske statsborgere blev i stadig stigende grad indskrevet i CPR-registeret mod slutningen af første kvartal, og denne stigende indvandring af ukrainske statsborgere fortsætter i den del af andet kvartal 2022, som er opgjort indtil videre (uge 14 til uge 17)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1uge, Befolkningens udvikling i første kvartal 2022, I løbet af første kvartal 2022 voksede den danske befolkning med 10.142 personer, så befolkningen pr. 1. april 2022 bestod af 5.883.562 personer. Det var noget højere end i første kvartal 2021, hvor befolkningstilvæksten var på 3.302 personer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 1. kvt. 2022, 11. maj 2022 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2022, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40192

Nyt

NYT: København har den yngste befolkning

8. maj 2018, Den gennemsnitlige københavner er 35,9 år, hvilket er 5,6 år yngre end landsgennemsnittet på 41,5 år. Aarhus og Ishøj Kommuner har de næstyngste befolkninger med hhv. 37,7 og 38,8 år i gennemsnit. I Københavns Kommune er kun 10 pct. af befolkningen over 65 år, mens det gælder 19 pct. af befolkningen som helhed., Små ø-kommuner har de ældste befolkninger, Læsø Kommune har den ældste befolkning med en gennemsnitsalder på 53,6 år eller næsten 18 år mere end i Københavns Kommune. Næst efter Læsø kommer de øvrige små ø-kommuner og Langeland Kommune med gennemsnitsaldre på mellem 49 og 52 år. Af de lidt større kommuner er det Odsherred, Bornholm og Lolland, der med gennemsnitsaldre omkring de 48 år har de ældste befolkninger. 38 pct. af Læsø Kommunes befolkning er over 65 år, København er blevet yngre, Befolkningen som helhed er i gennemsnit blevet 1,5 år ældre igennem de seneste ti år. I Københavns Kommune er befolkningen dog blevet 0,9 år yngre i samme periode, mens Læsø Kommunes befolkning er blevet 5,1 år ældre., Lidt flere fødte, Der blev født 14.788 børn i første kvartal, hvilket er knap 2 pct. flere end første kvartal sidste år. Fødselstallet for første kvartal er dermed steget siden 2015, og er nu det højeste siden første kvartal 2010., Største antal døde i et kvartal siden 2003, 15.605 personer døde i årets første kvartal, hvilket er det højeste antal døde i et kvartal siden første kvartal 2003. I første kvartal 2018 døde 1.070 flere - svarende til 7 pct. flere - end i samme kvartal sidste år., Faldende nettoindvandring siden 2015, 5.738 flere indvandrede i første kvartal til Danmark end der udvandrede. Nettoindvandringen, som er indvandrede minus udvandrede er dermed faldet med 44 pct. siden første kvartal 2015, hvor nettoindvandringen var på sit højeste. , Befolkningens udvikling 1. kvt. 2018, 8. maj 2018 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25206

Nyt

NYT: Danmarks ØMU-gæld fortsat blandt de laveste i EU

26. april 2018, Danmark havde i 2017 den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 36,4 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de 13 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. af BNP. Kun 7 ud af de 19 eurolande havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Grækenlands ØMU-gæld er på 179 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2017. Italien og Portugal havde en gæld på 132 pct. og 126 pct. af BNP, mens Belgiens, Spaniens, Cyperns og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 81,6 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 86,7 pct. , Efter flere års stigning er ØMU-gælden for EU-landene set under ét faldet med 5 procentpoint siden 2014. , Det største offentlige underskud i Spanien, Kun ét EU-land havde i 2017 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procentskriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 3,1 pct. af BNP det største underskud, mens Portugal havde det næststørste på 3 pct., der dermed lige overholdte 3-procentskriteriet. Rumænien lå lige under kriteriet med et underskud på 2,9 pct. af BNP. , Danmarks havde et overskud i 2017 på 1 pct. af BNP, hvilket var det ottende største blandt EU-landene., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under kriteriet med et underskud på 0,9 pct. og 1,0 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på omkring 5,5 procentpoint., Forbehold for Frankrigs og Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 23. april 2018 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Frankrigs og Ungarns april-indberetning i 2017. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet. Således har EU-kommissionen i samme pressemeddelelse ophævet Belgiens forbehold fra oktober-indberetningen i 2016., Underskud/overskud og gæld, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+), , , , , Eurolandene , -2,5, -2,0, -1,5, -0,9, EU-28, -2,9, -2,3, -1,6, -1,0, Danmark, 1,1, -1,5, -0,4, 1,0, , , , , , Gæld, , , , , Eurolandene, 91,9, 89,9, 89,0, 86,7, EU-28, 86,5, 84,5, 83,3, 81,6, Danmark, 44,3, 39,9, 37,9, 36,4, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2017 (april-indberetning), 26. april 2018 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25574

Nyt

NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30240

Nyt

NYT: Stor variation i grundskyld mellem kommuner

21. november 2019, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2019 varierer meget mellem kommunerne. Rudersdal med 32.216 kr., Hørsholm med 29.774 kr. og Lyngby-Taarbæk med 25.088 kr. er de kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld. I den anden ende ligger Vesthimmerland med 3.054 kr., Morsø med 3.059 kr. og Vejen med 3.411 kr., som de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet var 9.863 kr. pr. ejerbolig i 2019, hvilket er en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, ., 17,2 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 17,2 mia. kr. i grundskyld i 2019. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,2 mia. kr. i 2019., Ejendomsskatterne steg 3,3 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2019 med 3,3 pct. til 30,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2019 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2020 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 31,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2019 med 3,6 pct. til 1.153 mia. kr. og ventes at stige med 2,3 pct. i 2020. Den gennemsnitlige grundskyldspromille steg fra 26,12 til 26,14 promille fra 2018 til 2019 og ventes at stige til 26,18 promille i 2020., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2019 var reguleringsprocenten 5,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,8 pct. i 2020., Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2008 ligget mellem 2,6 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, ., Ejendomsbeskatningen, , 2018, 2019, 2020*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 291, 2, 245, 2, 252, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 339, 333, 329, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 554, 556, 557, Grundskyld, 26, 394, 27, 433, 28, 433, Ejendomsskatter i alt, 29, 578, 30, 567, 31, 571, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 556, 5, 784, 5, 957, Øvrige kommuner, 24, 022, 24, 783, 25, 614, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, ., Ejendomsbeskatningen 2019 og 2020, 21. november 2019 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2020, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28750

Nyt

NYT: Svag opbremsning i dansk økonomi

14. november 2017, Da Eurostat har offentliggjort tallene for BNP-indikatoren en dag før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse, udsendes tallene helt ekstraordinært før tid., Vis hele teksten », « Minimer teksten, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på minus 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2017. Det betyder, at tredje kvartal viser en afdæmpning i forhold til en lang periode siden starten af 2016 med solide positive vækstrater. Tilbagegangen er at finde i forskellige dele af økonomien, hvor især industri og handel bidrager til det negative vækstestimat. Væksten i forhold til samme kvartal sidste år blev 1,6 pct. Bemærk dog at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2014-2016 ikke er indarbejdet. De vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2017. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Industriens produktion lægger en dæmper på bruttoværditilvæksten, Buddet på BNP-væksten i tredje kvartal er påvirket af , industriens produktion og omsætning, , der har stor betydning for konjunkturudviklingen i dansk økonomi. Igennem året har produktionsindekset udvist en faldende tendens, hvilket slår igennem på indikatoren. Derudover er der tegn på et mat kvartal i flere af de private servicebrancher, som kan genfindes i , firmaernes køb og salg, . Byggeriets produktion steg svagt i tredje kvartal, hvor , byggebeskæftigelsen, har ligget højt i de seneste kvartaler. Ses der fremad, for eksempel i , konjunkturindikatorerne, , har pilen et positivt fortegn, hvor forventningerne i især bygge & anlæg og detailhandlen skinner igennem. Dog har andelen af virksomheder i bygge & anlæg, hvis produktion har været begrænset af arbejdskraftmangel, været relativt høj i nogle måneder. Det kan ses , www.statistikbanken.dk/KBYG33, ., Fortsat internationalt fremgang, I omverdenen ser det fortsat positivt ud for økonomierne. EU henter en vækst på 0,6 pct. i tredje kvartal og USA på 0,7 pct., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2017, 14. november 2017 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27732

Nyt

NYT: Højest økonomisk vækst i Københavns omegn

15. december 2017, Alle landsdele oplevede økonomisk vækst i 2016. Det viser foreløbige beregninger. Væksten var højest i Københavns omegn, hvor BNP voksede med 3,6 pct., efterfulgt af Byen København og Nordsjælland med vækstrater på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Bornholm lå lavest med en vækst på 0,3 pct. Også i Nordjylland og Østjylland var væksten beskeden. I de øvrige landsdele steg BNP med mellem 1,3 og 2,0 pct. I de seneste tre år har der været fremgang i de fleste landsdele, når der ses bort fra Vestjylland, der oplevede et sløjt 2015. Dette opvejes dog af en høj vækstrate i 2014., En større og større del af BNP skabes i København, En stigende del af Danmarks BNP bliver skabt i København. I Københavns omegn er BNP vokset med 2,7 pct. i gennemsnit pr. år siden 1993, mens BNP i gennemsnit er vokset med 2,6 pct. i Byen København. I landet som helhed er BNP vokset med 1,7 pct. i gennemsnit pr. år. Den relativt høje vækst i København kan bl.a. forklares ved, at en større del af arbejdspladserne ligger i København end tidligere. , BNP måler produktion - ikke indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Mange arbejdstagere pendler til Region Hovestaden fra andre regioner, og det betyder bl.a. at BNP pr. indbygger er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland. De regionale forskelle i husholdningernes disponible indkomster, som opgøres på bopælsniveau, er mindre end forskellene i regionalt BNP. Det skyldes foruden pendling, at indkomsterne bliver omfordelt via skatter og sociale overførsler., BNP og disponibel indkomst pr. indbygger i regionerne. 2016*, , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland, , Indeks, hele landet = 100, BNP, 128, 70, 91, 90, 84, Disponibel indkomst, 105, 100, 97, 98, 97, *Foreløbige tal., Forskellige årsager til vækst, Væksten i Københavns omegn i 2016 er hovedsageligt drevet af en fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Det samme er tilfældet i Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland. Anderledes forholder det sig i Byen København, hvor det hovedsageligt er serviceerhvervene, der driver væksten, herunder brancherne , handel og transport mv., og, information og kommunikation, . Den lave vækst på Bornholm kan bl.a. forklares af et fald i bruttoværditilvæksten i , bygge og anlæg., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016. Tidligere offentliggjorte tal for 2014 og 2015 er blevet revideret. Desuden er husholdningernes indkomster revideret for hele perioden tilbage til 2000. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2016 november-version, ,, som blev offentliggjort 7. november 2017, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2014 samt foreløbige opgørelser for 2015 og 2016. Tallene for løn, beskæftigelse og timer er dog stadig foreløbige for 2014., Regionale regnskaber 2016, 15. december 2017 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2018, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25769

Nyt

NYT: Offentlige og private sociale ydelser for 798 mia. kr.

9. oktober 2023, Der blev i 2022 brugt 798 mia. kr. på sociale ydelser. Det er på samme niveau som i 2021. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, International bestemt opdeling af sociale ydelser, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker, , Sygdom og sundhed, , , Invaliditet, , , Alderdom, , , Efterladte, , , Familier, , , Arbejdsløshed, , , Bolig, og , øvrige sociale ydelser, ., Flest udgifter til , Alderdom, I Danmark står sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 294 mia. kr., af de samlede udgifter i 2022. 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, er udbetalt som en kontantydelse og omfatter primært udbetalinger til folkepension. Af de 145 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2022 er der udbetalt 104 mia. kr. til borgerne efter skat. De resterende 17 pct. under , Alderdom, er udbetalt som en naturalieydelse. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp som udbydes af kommunerne. , Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læger. Ligeledes ligger udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne under , Sygdom og Sundhed, til 175 mia. kr., eller 22 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser i 2022. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2022. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, Bolig, Efterladt, Arbejdsløshed, samt , Øvrige sociale ydelser, . Fordeling af de sociale ydelser efter formål har været stabil over de seneste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2022, 9. oktober 2023 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47605

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation