Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5061 - 5070 af 6524

NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger moderat

27. november 2018, Stigningen i byerhvervenes produktivitet er opgjort til 1,6 pct. i 2015, 0,0 pct. i 2016 og 1,0 pct. i 2017. Dermed er væksten i byerhvervenes produktivitet væsentligt større end hidtil beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er produktivitetsvæksten i byerhvervene opjusteret med 1,0 procentpoint i 2015, med 0,6 procentpoint i 2016 og med 0,1 procentpoint i 2017. Opjusteringen er en konsekvens af revisionen af nationalregnskabet tidligere på måneden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1 fra 7. november 2018. I perioden 2015-2017 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,9 pct. pr. år, viser foreløbige beregninger. Det er resultatet af en gennemsnitlig økonomisk vækst i byerhvervene på 3,1 pct. og en gennemsnitlig stigning i antallet af arbejdstimer på 2,2 pct. Stigningen i produktiviteten i 2015-2017 er således omtrent halvt så stor som under det seneste opsving i midten af 00'erne., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2004-2017, I perioden 2004-2017 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,4 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første tre år af perioden (2004-2006) og moderat , produktivitetsudvikling i de seneste fire år af perioden , (2014-2017). I perioden 2007-2013 var produktivitetsudviklingen påvirket af den økonomiske og finansielle krise og den efterfølgende genindhentning. For perioden 2004-2017 har branchen industri bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, For industrien, som udgør næsten en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2004-2017 med gennemsnitligt 3,2 pct. pr. år. Dermed har industrien i Danmark siden 2003 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Sverige har haft en lidt lavere stigning på 2,9 pct., mens de resterende lande har haft en gennemsnitlig stigning på omkring 2,0 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i perioden 2008-2011 (gennemsnitligt 3,9 pct. pr. år), hvorefter produktivitetsvæksten blev opgjort til et lidt lavere niveau i perioden 2012-2017 (gennemsnitlig stigning på 2,6 pct. pr. år)., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2017*, , 2014, , 2015, , 2016*, , 2017*, , , 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2017*, 2004, -2017*, , mia. kr. , årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 234, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, , 1,8, 0,9, 1,4, 1,4, Industri, 273, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, , 3,5, 3,9, 2,6, 3,2, Forsyningsvirksomhed, 44, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, , -2,0, 0,9, 1,6, 0,3, Bygge og anlæg, 97, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, , -1,2, 1,2, 3,2, 1,4, Tjenesteydende erhverv, 2, 821, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, , 2,2, -0,1, 1,0, 1,0, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 475, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, , 1,5, 0,8, 1,0, 1,1, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten 2017 marts-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:178, fra 7. maj 2018) er der revideret i årene 2015-2017. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2017 november-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1, fra 7. november 2018). , Arbejdsproduktiviteten 2017 november-version, 27. november 2018 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26828

Nyt

NYT: Boligejere i Hovedstaden betaler mest i grundskyld

22. november 2018, Boligejere i Region Hovedstaden betalte i 2018 i gennemsnit over dobbelt så meget i grundskyld som ejere i resten af landet. Mens boligejerne i Hovedstaden i 2018 i gennemsnit betalte 16.142 kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før, betalte ejerne i resten af landet i gennemsnit 7.342 kr., hvilket var en stigning på 4,5 pct. i forhold til året før. Grundskylden uden for hovedstadsregionen var i gennemsnit højest i Region Sjælland efterfulgt af Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland., 16,5 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 16,5 mia. kr. i grundskyld i 2018. Heraf udgjorde Region Hovedstaden 6,9 mia. kr., svarende til 42,1 pct., mens antallet af ejerboliger i Region Hovedstaden udgjorde 24,8 pct. af alle ejerboliger i Danmark. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 9,9 mia. kr. i 2018., Ejendomsskatterne steg 3,9 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2018 med 3,9 pct. til 29,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2018 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2019 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 30,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og uændret grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2018 med 4,6 pct. til 1.113 mia. kr. og ventes at stige med 3,6 pct. i 2019. Den gennemsnitlige grundskyldspromille var uændret 26,12 promille fra 2017 til 2018 men ventes at stige til 26,14 promille i 2019., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af , enten, ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser , eller, af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2018 var reguleringsprocenten 6,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,5 pct. i 2019., Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen, , 2017, 2018, 2019*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 264, 2, 291, 2, 242, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 374, 339, 341, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 594, 554, 553, Grundskyld, 25, 233, 26, 394, 27, 482, Ejendomsskatter i alt, 28, 465, 29, 578, 30, 618, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 384, 5, 556, 5, 811, Øvrige kommuner, 23, 081, 24, 022, 24, 807, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsbeskatningen 2018 og 2019, 22. november 2018 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2019, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28067

Nyt

NYT: Danmarks offentlige overskud er EU's største

30. april 2020, I 2019 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 84,9 mia. kr. svarende til 3,7 pct. af BNP. Dermed var Danmarks overskud det største blandt EU-landene i 2019. Luxembourg og Bulgarien havde også store overskud på den offentlige saldo på hhv. 2,2 og 2,1 pct. af BNP. Frankrig havde et underskud lige på den 3-procentsgrænse, der er fastlagt via Maastricht-traktaten, mens Rumænien med et underskud på 4,3 pct. af BNP som det eneste land ikke overholdt dette kriterie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Danmarks ØMU-gæld stadig blandt EU's laveste, Danmark havde i 2019 den femte laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene. Den danske ØMU-gæld udgjorde 33,2 pct. af BNP i 2019. , Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP., Danmark var sammen med bl.a. Estland, Bulgarien, Luxembourg, og Tjekkiet blandt de 16 EU-lande, som ved udgangen af 2019 opfyldte dette kriterie. Blandt de 19 eurolande, var der kun 10, der havde en ØMU-gæld under 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ., Grækenland har fortsat klart den største ØMU-gæld i EU, Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland ligesom i de foregående år også i 2019 den relativt største ØMU-gæld i EU. Italien og Portugal havde en gæld på 135 pct. hhv. 118 pct. af BNP, mens Belgien og Frankrig havde en gæld lige under 100 pct. De 28 , EU-lande, inklusive Storbritannien, havde ved udgangen af 2019 samlet set en gæld på 79,3 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 84,1 pct. , ØMU-gælden for EU-landene er set over ét faldet med 7, ,7 , procentpoint siden den toppede med 87,0 pct. i 2014. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier, mens lande uden for euroen kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp, 1., Forbehold for Danmarks indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 22. april 2020 taget forbehold for kvaliteten af Danmarks indberetning for 2019. Forbeholdet skyldes primært, at Eurostat ikke har haft mulighed for at kontrollere tallene detaljeret, fordi statsregnskabet endnu ikke er offentliggjort. Selve beregningen er dog som altid foretaget på det mest detaljerede grundlag, da Danmarks Statistik har haft fuld adgang til det ikke offentliggjorte statsregnskab. Læs mere i denne baggrundnote: , EU-forbehold for Danmarks EDP-indberetning, april 2020, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret konteringspraksis, For perioden 2015-2018 er , ØMU-saldoen ikke identisk med den offentlige saldo, . Det skyldes, at Eurostat har bedt Danmarks Statistik om at ændre konteringspraksis vedr. kurstab og -gevinster ved statens opkøb af egne statsobligationer i markedet. Dette er gjort i indberetningen til Eurostat, men ikke i statistikken over de offentlige finanser for 2015-2018 pga. hensynet til sammenhæng mellem de offentlige finanser og nationalregnskabet. , Yderligere information kan findes i dette baggrundsnotat: , Sammenhæng mellem EDP indberetningen og tabellerne over de offentlige finanser, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019 (april-indberetning), 30. april 2020 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30650

Nyt

NYT: BNP-vækst dæmpes lidt i tredje kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, 14. november 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2019. Samtidig viser beskæftigelsesindikatoren en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. Bemærk, at de nyligt , offentliggjorte, reviderede årlige, tal for 2016-2018 ikke er indarbejdet på kvartaler endnu, og det må forventes at øge usikkerheden på indikatorerne. Blandt andet vil den ekstraordinære betaling placeret i første kvartal 2017 blive fordelt over en længere periode - læs mere i notatet om , særlige forhold, . Tallene vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 29. november 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, fremskrevet med BNP-indikatoren og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Vækst i industri og private serviceerhverv driver den økonomiske vækst, Kvartalets BNP-fremgang er især understøttet af medvind i , industriens produktion, , trods fald i august, og en bredt funderet fremgang i private serviceerhverv. Fremgangen gælder også de finansielle brancher. Nedgang i råstofindvinding og en svag udvikling i byggeriet og det offentlige lægger omvendt en dæmper på den økonomiske vækst. Den samlede , tillidsindikator for erhvervene, har peget på tilbagegang i et stykke tid, men det har endnu ikke for alvor vist sig i statistikkerne. , Dansk BNP-vækst er på niveau med den europæiske, I tredje kvartal ligger den danske BNP-vækst på niveau med den første offentliggørelse af BNP-væksten for EU. Sidstnævnte bliver opdateret i dag kl. 11. BNP-væksten i USA lå en anelse over på 0,5 pct. Beskæftigelsesindikatoren for EU offentliggøres også i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , BNP-indikator, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2019, 14. november 2019 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29188

Nyt

NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30240

Nyt

NYT: Færre studenter læser videre efter gymnasiet

27. maj 2024, Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue. I 2023 var det 11 pct. af gymnasieeleverne, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter afsluttet studentereksamen. Dette tal er rekordlavt for opgørelsesperioden. Sammenlignet med årgangen af studerende, der læste videre direkte efter gymnasiet for ti år siden, er tallet faldet med 15 procentpoint. Der er dog forskel på, hvor hurtigt de ny-udklækkede studenter går i gang ift. hvilken type gymnasial uddannelse de har afsluttet. I 2023 var 13 pct. af studenterne fra de erhvervsrettede gymnasier i gang med at tage en ny uddannelse, mens det var 10 pct. af studenterne fra det almene gymnasium. Til sammenligning var det hhv. 37 pct. og 22 pct. i 2013. Af de 5.000 studenter, der gik direkte videre i uddannelsessystemet, kom ca. 2/3 fra de almene gymnasier, mens ca. 1/3 kom fra de erhvervsrettede gymnasier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universiteterne tiltrækker flest studerende direkte efter gymnasiet, Samlet set er bachelorstudiet det mest populære valg blandt alle de studenter, der går direkte i gang med et nyt studium. 40 pct. af de nyuddannede gymnasieelever som læser videre vælger det. For de nybagte studenter fra de erhvervsrettede gymnasier, er bacheloren med 43 pct. førstevalget, mens det for de almene studenter med 36 pct. er andetvalget., Mellemlange videregående uddannelser er prioritet på almene gymnasier, De mellemlange videregående uddannelser var den uddannelse, som næstflest nye studenter for årgang 2023 påbegyndte. Tre måneder efter de havde fået studenterhuen, var 30 pct. af dem, der læste videre, i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er igen stor forskel på, hvilke uddannelser der vælges, når det fordeles på, om studenterne har en almen eller erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Blandt studenter fra de almene gymnasier var de mellemlange uddannelser nemlig førstevalget. Her valgte 38 pct. af de studerende, der læste videre, en mellemlang uddannelse, hvorimod det var 18 pct. af årgangen fra de erhvervsrettede gymnasier., Særligt studenter fra erhvervsrettede gymnasier tager erhvervsuddannelse, Samlet set var det 14 pct. af studenterne, som fortsatte i uddannelsessystemet direkte efter gymnasiet, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. For gruppen med en erhvervsrettet studentereksamen var det dog 23 pct., som valgte en erhvervsfaglig uddannelse, mens det var 9 pct. blandt gruppen med en almen studentereksamen, der læste videre straks efter endt uddannelse. Studenter fra de erhvervsrettede gymnasier er altså mere tilbøjelige til at tage endnu en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Minimal forskel på køn når det gælder om at læse direkte videre, Kønsforholdene på de almene og erhvervsrettede gymnasier er forskellige. Af de 46.000 studenter, der blev færdige i 2023, var fordelingen 61 pct. kvinder og 39 pct. mænd på de almene gymnasier, mens det var 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd på de erhvervsrettede. Forskellen er derimod begrænset, når det kommer til kvinders og mænds valg i forhold til at læse videre direkte efter studiet. Blandt de mænd, som havde fået en studentereksamen fra et alment gymnasium, var 10 pct. i gang på en ny uddannelse lige efter gymnasiet, mens det var 9 pct. af kvinderne. Også på de erhvervsrettede gymnasier var lidt flere mænd end kvinder i gang direkte efter studentereksamen. Her var det 13 pct. af mændene i forhold til 12 pct. af kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2023, 27. maj 2024 - Nr. 147, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49004

Nyt

NYT: Svag opbremsning i dansk økonomi

14. november 2017, Da Eurostat har offentliggjort tallene for BNP-indikatoren en dag før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse, udsendes tallene helt ekstraordinært før tid., Vis hele teksten », « Minimer teksten, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på minus 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2017. Det betyder, at tredje kvartal viser en afdæmpning i forhold til en lang periode siden starten af 2016 med solide positive vækstrater. Tilbagegangen er at finde i forskellige dele af økonomien, hvor især industri og handel bidrager til det negative vækstestimat. Væksten i forhold til samme kvartal sidste år blev 1,6 pct. Bemærk dog at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2014-2016 ikke er indarbejdet. De vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2017. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Industriens produktion lægger en dæmper på bruttoværditilvæksten, Buddet på BNP-væksten i tredje kvartal er påvirket af , industriens produktion og omsætning, , der har stor betydning for konjunkturudviklingen i dansk økonomi. Igennem året har produktionsindekset udvist en faldende tendens, hvilket slår igennem på indikatoren. Derudover er der tegn på et mat kvartal i flere af de private servicebrancher, som kan genfindes i , firmaernes køb og salg, . Byggeriets produktion steg svagt i tredje kvartal, hvor , byggebeskæftigelsen, har ligget højt i de seneste kvartaler. Ses der fremad, for eksempel i , konjunkturindikatorerne, , har pilen et positivt fortegn, hvor forventningerne i især bygge & anlæg og detailhandlen skinner igennem. Dog har andelen af virksomheder i bygge & anlæg, hvis produktion har været begrænset af arbejdskraftmangel, været relativt høj i nogle måneder. Det kan ses , www.statistikbanken.dk/KBYG33, ., Fortsat internationalt fremgang, I omverdenen ser det fortsat positivt ud for økonomierne. EU henter en vækst på 0,6 pct. i tredje kvartal og USA på 0,7 pct., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2017, 14. november 2017 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27732

Nyt

NYT: Danmark havde igen i 2022 EU's største overskud

27. april 2023, Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 93,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene hvert år siden 2019. 7 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,4 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdte underskudgrænsen, I 2022 overholdte 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdte underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdte underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdte 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 841,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 84,0 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 91,6 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022, I Danmark faldt ØMU-gælden med 77,2 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,6 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 4,0 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,9 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Frankrigs indberetning, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data har Eurostat via pressemeddelelse af 21. april 2023 taget forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet går ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kan være undervurderet med op til 0,2 procentpoint., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (april-indberetning), 27. april 2023 - Nr. 147, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45765

Nyt

NYT: Danmarks overskud var det største i EU i 2021

29. april 2022, Danmark havde i 2021 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 58,7 mia. kr. svarende til 2,3 pct. af BNP. Det er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Kun Danmark og Luxembourg havde overskud på den offentlige saldo i 2021, mens resten af EU-landene havde underskud. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 4,7 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 5,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Økonomierne stadig præget af COVID-19, Økonomierne var stadig præget af COVID-19 i 2021, hvor 12 ud af de 27 EU-lande havde mindre underskud end den underskudsgrænse på 3 pct. af BNP, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Det er flere end i 2020, hvor det kun var Danmark og Sverige, der overholdt underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 917,3 mia. kr. ved udgangen af 2021. Dette svarer til en ØMU-gæld på 36,7 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 13 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2021 samlet set en gæld på 88,1 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 95,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden faldt i de fleste EU-lande i 2021, I Danmark faldt ØMU-gælden med 63,5 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til et fald på 5,4 procentpoint. Danmark var dermed blandt de 20 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2021. Samlet faldt gælden i de 27 EU-lande med 1,9 procentpoint, mens den samlede gæld for Eurolandene faldt med 1,6 procentpoint. Faldet kommer efter, at gælden i 2020 steg i samtlige EU-lande i 2020, som følge af COVID-19-pandemiens påvirkning på økonomierne. Antallet af EU-lande, der overholder gældskriteriet, er på niveau med situationen før COVID-19. I 2021 var gælden under de 60 pct. af BNP i 13 af de 27 EU-lande., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021 (april-indberetning), 29. april 2022 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40519

Nyt

NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

24. oktober 2025, I 2024 var der et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) i Danmark på 130,5 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP). Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har der i Danmark kun været underskud på den offentlige saldo i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på deres offentlige saldo. De 27 EU-lande og de 20 eurolande havde begge samlet set et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen i 2024, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er samme niveau som i 2022 og 2023, hvor henholdsvis 16 og 17 lande overholdt underskudsgrænsen. Det er dog markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., ØMU-gælden i Danmark er stadig blandt de laveste i EU, Ved udgangen af 2024 udgjorde den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) i Danmark 894,0 mia. kr. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,5 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 80,7 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,1 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, Den danske ØMU-gæld faldt med 25,0 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (oktober-indberetning), 24. oktober 2025 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51137

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation