Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5051 - 5060 af 6524

    NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

    27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49917

    Nyt

    NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

    24. oktober 2025, I 2024 var der et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) i Danmark på 130,5 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP). Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har der i Danmark kun været underskud på den offentlige saldo i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på deres offentlige saldo. De 27 EU-lande og de 20 eurolande havde begge samlet set et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen i 2024, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er samme niveau som i 2022 og 2023, hvor henholdsvis 16 og 17 lande overholdt underskudsgrænsen. Det er dog markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., ØMU-gælden i Danmark er stadig blandt de laveste i EU, Ved udgangen af 2024 udgjorde den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) i Danmark 894,0 mia. kr. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,5 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 80,7 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,1 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, Den danske ØMU-gæld faldt med 25,0 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (oktober-indberetning), 24. oktober 2025 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51137

    Nyt

    NYT: BNP faldt med 4,4 pct. i Byen København i 2020

    28. oktober 2021, Med et fald i BNP på 4,4 pct. fra 2019 til 2020 var Byen København den landsdel, hvor nedgangen i økonomien var størst, som følge af COVID-19-pandemien i 2020. Det store fald kan især tilskrives en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet inden for brancherne , handel og transport mv., samt , kultur og fritid, . Også Bornholm var hårdt ramt, idet BNP her faldt med 3,7 pct. Ingen landsdele undgik at blive ramt af coronakrisen. I 2020 var væksten i BNP negativ i alle landsdele. For landet som helhed faldt BNP med 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Indkomsterne mindre påvirket af coronakrisen, Husholdningers disponible indkomster var ikke ligeså påvirket af nedlukningen af samfundet, som BNP var. Dette skyldes ikke mindst de statslige støtteordninger til erhvervslivet, som holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomster. I gennemsnit steg husholdningernes disponible indkomst pr. indbygger med 0,1 pct. i 2020 for landet som helhed. Der er dog regionale forskelle på udviklingen. I landsdelene omkring København faldt den disponible indkomst i 2020, hvilket især kan tilskrives en nedgang i formueindkomsten, som slår kraftigt igennem her. Størst var faldet i Nordsjælland, hvor indkomsten faldt med 1,3 pct. , Ser man på lønindkomsten, så er den steget i alle landsdele undtagen Bornholm, hvor lønindkomsten i gennemsnit faldt med 0,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020. Tidligere offentliggjorte tal for 2018 og 2019 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2020 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2021, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2018 samt foreløbige opgørelser for 2019 og 2020. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Foruden de ekstra usikkerheder, der omtales her, forventes den regionale fordeling også at være mere usikker end normalt. Dette skyldes, at der endnu ikke foreligger regnskabsstatistik for den private sektor for året 2020, hvorfor regnskabsstatistikken for 2019 er anvendt som udgangspunkt for fordelingen. En nærmere beskrivelse af kildegrundlaget til regionalfordelingen i 2020 er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, . , Regionalfordelt nationalregnskab 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/34944

    Nyt

    NYT: BNP-vækst dæmpes lidt i tredje kvartal

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, 14. november 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2019. Samtidig viser beskæftigelsesindikatoren en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. Bemærk, at de nyligt , offentliggjorte, reviderede årlige, tal for 2016-2018 ikke er indarbejdet på kvartaler endnu, og det må forventes at øge usikkerheden på indikatorerne. Blandt andet vil den ekstraordinære betaling placeret i første kvartal 2017 blive fordelt over en længere periode - læs mere i notatet om , særlige forhold, . Tallene vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 29. november 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, fremskrevet med BNP-indikatoren og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Vækst i industri og private serviceerhverv driver den økonomiske vækst, Kvartalets BNP-fremgang er især understøttet af medvind i , industriens produktion, , trods fald i august, og en bredt funderet fremgang i private serviceerhverv. Fremgangen gælder også de finansielle brancher. Nedgang i råstofindvinding og en svag udvikling i byggeriet og det offentlige lægger omvendt en dæmper på den økonomiske vækst. Den samlede , tillidsindikator for erhvervene, har peget på tilbagegang i et stykke tid, men det har endnu ikke for alvor vist sig i statistikkerne. , Dansk BNP-vækst er på niveau med den europæiske, I tredje kvartal ligger den danske BNP-vækst på niveau med den første offentliggørelse af BNP-væksten for EU. Sidstnævnte bliver opdateret i dag kl. 11. BNP-væksten i USA lå en anelse over på 0,5 pct. Beskæftigelsesindikatoren for EU offentliggøres også i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , BNP-indikator, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2019, 14. november 2019 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29188

    Nyt

    NYT: Middellevetiden stiger fortsat

    17. februar 2020, Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,31 år for mændene og 0,27 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne. Stigningen har dog været størst for mændene. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år. Middellevetiden for 0-årige er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forvente at leve, forudsat at de nuværende dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, ., Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 84,1 år, hvilket er 0,9 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd i Vest- og Sydsjælland, der med 77,9 år har den laveste middellevetid. Det er 1,4 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. Middellevetiden i kommunerne kan findes på , www.statistikbanken.dk/hisbk, ., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2018/2019,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 79,3,  , Hele landet, 83,2, Østsjælland, 80,1,  , Nordsjælland, 84,1, Nordsjælland, 79,9,  , Sydjylland, 83,6, Vestjylland, 79,9,  , Vestjylland, 83,6, Østjylland, 79,8,  , Østjylland, 83,5, Københavns omegn, 79,6,  , Fyn, 83,3, Sydjylland, 79,5,  , Københavns omegn, 82,9, Nordjylland, 79,4,  , Østsjælland, 82,9, Fyn, 79,0,  , Nordjylland, 82,8, Bornholm, 78,2,  , Byen København, 82,7, Byen København, 78,1,  , Vest- og Sydsjælland, 82,4, Vest- og Sydsjælland, 77,9,  , Bornholm, 82,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, .., Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2018/2019 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 70 pct. af pigerne og 58 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 32 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90 års fødselsdag. Det samme gælder for 20 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99 års fødselsdag. Kun 1,0 pct. af drengene og 3,6 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, ., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2020 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2018-2019., Middellevetid 2018/2019, 17. februar 2020 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30217

    Nyt

    NYT: Danmark har den sjette laveste gæld i EU

    31. oktober 2017, Danmark havde sidste år den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 37,7 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen. Korrigeres den danske bruttogæld for de betydelige statslige finansielle aktiver i form af bl.a. statens indestående i Danmarks Nationalbank og genudlån til statslige selskaber (se nærmere i , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version), ), vil det nedbringe gælden med ca. 10 procentpoint., Grækenlands ØMU-gæld er på 181 pct. af BNP, Med en ØMU-gæld på 181 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU i 2016. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP. De 28 , EU-lande havde samlet set en gæld på 83,2 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 88,9 pct. , Efter flere års stigning er ØMU-gælden for EU-landene set under ét faldet med omkring 3 procentpoint siden 2014. , Det største offentlige underskud i Spanien, To EU-, lande havde i 2016 et offentligt underskud (ØMU-saldo), der oversteg 3-procents-kriteriet fra EU-traktaten. Spanien havde med 4,5 pct. af BNP det største underskud, Frankrig havde det næststørste på 3,4 pct., mens Storbritannien og Rumænien begge havde et underskud på omkring 3 pct. af BNP. Underskuddet i Danmark udgjorde 0,6 pct. af BNP i 2016., Det samlede offentlige underskud i EU overholder grænsen, Af de 19 eurolande lå 17 under 3-procents-kriteriet for det offentlige underskud. Både eurolandene og EU-landene under ét lå samlet set under grænsen med et underskud på 1,5 pct. og 1,7 pct. af BNP. Siden 2009 har disse underskud udvist en konstant faldende tendens med et samlet fald på knap 5 procentpoint., Forbehold for Frankrigs, Belgiens og Ungarns indberetning, EU-Kommissionen kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, har via pressemeddelelse af 23. oktober 2017 taget forbehold for kvaliteten af gælds- og underskudsopgørelsen i Frankrigs, Belgiens og Ungarns oktober-indberetning. Når kvalitetsproblemerne er blevet løst i samarbejde med Eurostat, vil forbeholdene blive ophævet., Underskud/overskud og gæld,  , 2013, 2014, 2015, 2016,  , pct. af BNP, Underskud (-) / overskud (+),  ,  ,  ,  , Eurolandene , -3,0, -2,6, -2,1, -1,5, EU-28, -3,3, -3,0, -2,4, -1,7, Danmark, -1,2, 1,1, -1,8, -0,6,  ,  ,  ,  ,  , Gæld,  ,  ,  ,  , Eurolandene, 91,3, 91,8, 89,9, 88,9, EU-28, 85,6, 86,5, 84,5, 83,2, Danmark, 44,0, 44,0, 39,5, 37,7, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2016 (oktober-indberetning), 31. oktober 2017 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. april 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25573

    Nyt

    NYT: En ud af fire følger forældres uddannelse

    25. juli 2019, For en ud af fire af dem, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, lå uddannelsen inden for samme fagområde som mindst en af deres forældres højest fuldførte uddannelse. 17 pct. af de nystartede studerende tog en uddannelse inden for samme fagområde som deres mor og 10 pct. inden for samme fagområde som deres far., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på bl.a. , www.statistikbanken.dk/hfudd10, ., Særligt kvinder uddanner sig i samme retning som deres mor, Blandt kvinder havde 19 pct. af de nye studerende en mor, der havde højest fuldførte uddannelse inden for samme fagområde. Hos mændene var det tilfældet for 14 pct. Dermed optræder mors fagområde oftere end fars hos begge køn. 13 pct. af mændene gik i samme retning som deres far, mens det kun gjaldt for 8 pct. af kvinderne., Specifikke fagområder går især i arv, Der er forskel på, hvor stor en andel af de studerende på de enkelte fagområder, der har en forælder med en uddannelse inden for samme fagområde. På det store fagområde erhvervsøkonomi, administration og jura var det eksempelvis 43 pct. af dem, der påbegyndte en af disse uddannelser i 2018, der havde en forælder med højest fuldførte uddannelse inden for området. Blandt alle nye påbegyndte på de videregående uddannelser var det kun 35 pct., der havde en forælder med en uddannelse inden for det område. De store uddannelser her er HA i erhvervsøkonomi, markedsføringsøkonom, finansøkonom og jura. På det næststørste fagområde social og sundhed var det 33 pct. af de nye studerende, der har en forælder med en uddannelse inden for området. Men for alle nye studerende havde 31 pct. en forælder med uddannelse inden for social og sundhed. Så for nye studerende på det område er det ikke meget mere normalt med en forælder med en uddannelse inden for social og sundhed end for andre nye studerende. Dette område inkluderer bl.a. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og medicin., Store kønsforskelle i uddannelsesvalget, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker mænd, og hvilke der tiltrækker kvinder. Det kunstneriske område og social og sundhed var domineret af kvinder. På begge områder udgjorde kvinder 79 pct. af alle nye studerende. Men også jordbrug, skovbrug og fiskeri, det humanistiske område, serviceområdet og undervisning og læring havde over 60 pct. kvinder. Mændene søgte i højere grad mod mekanik, jern og metal samt transportområdet. Hhv. 91 og 90 pct. af de nye studerende inden for disse områder var mænd. Andre mandsdominerede områder var informations- og kommunikationsteknologi, teknik, teknologi og industriel produktion, forsvar, politi og sikkerhed og bygge- og anlægsteknik, hvor over 70 pct. af de påbegyndte var mænd. I alt var 45 pct. af de nye studerende på videregående uddannelser i 2018 mænd., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på elevregistret., Tre fagområder skiller sig ud for indvandrere og efterkommere, Der var generelt ikke så stor forskel på, hvilke områder efterkommere, indvandrere og personer med dansk oprindelse begyndte på. På de fleste fagområder lå forskellene i de enkelte områders andele inden for maksimalt 2 procentpoint. Enkelte fagområder skilte sig dog ud. Inden for erhvervsøkonomi, administration og jura begyndte flere efterkommere i forhold til indvandrere og personer med dansk oprindelse. På uddannelser inden for social og sundhed begyndte flere indvandrere end de andre grupper. Endelig var samfundsvidenskab domineret af personer med dansk oprindelse., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 25. juli 2019 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32735

    Nyt

    NYT: Udvekslingsophold populært blandt indvandrere

    18. april 2018, Ændret 28. juni 2018 kl. 16:10, Tallene for udgående og indgående udvekslingsophold var desværre for høje ved første offentliggørelse, da der siden er blevet observeret dubletter. Alle berørte tal er rettet og er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Ser man på antallet af udvekslingsophold i forhold til antallet af indskrevne studerende, er andelen af udvekslingsophold dobbelt så stor blandt indvandrere i forhold til personer med dansk oprindelse. I skoleåret 2016/2017 var 155.100 studerende med dansk oprindelse indskrevet på de videregående uddannelser, og i den periode var der i alt , 10.500, udgående udvekslingsophold blandt studerende med dansk oprindelse - det svarer til 7 pct. Til sammenligning var 27.000 indvandrere indskrevet som studerende, og der var i alt , 3.700, udgående udvekslingsophold af indvandrere i den periode - det svarer til 14 pct. Heraf var der i 34 pct. af tilfældene tale om studerende, der tager på udveksling i det land, hvor de er statsborgere., Spanien og Tyskland mere populære blandt studerende indvandrere, De fleste udvekslingsophold for indvandrere fra danske uddannelsesinstitutioner var i Spanien, Tyskland, USA og Storbritannien. Til sammenligning var de fleste udvekslingsophold for studerende med dansk oprindelse i USA, Storbritannien og Australien, hvor rækkefølgen er angivet efter popularitet. , Østeuropæiske lande tiltrækker deres egne statsborgere, De østeuropæiske lande er ikke så populære blandt studerende med dansk oprindelse, men tiltrækker derimod østeuropæiske statsborgere, som studerer i Danmark. I 2016/2017 var der i alt , 153, udgående udvekslingsophold til Ungarn, for , 99, af opholdene var der tale om østeuropæiske statsborgere. Ingen studerende med dansk oprindelse var på udvekslingsophold i Slovakiet i 2016/2017, men der var, 94, udvekslingsophold i landet af slovakiske statsborgere. Norge var det land med flest udgående ophold af egne statsborgere, med i alt , 135, ophold i 2016/2017, men i modsætning til de østeuropæiske lande, er Norge også relativt populær blandt studerende med dansk oprindelse. , Danske statsborgere på udveksling i Danmark, I skoleåret 2016/2017 var der i alt , 114, indgående udvekslingsophold af studerende med dansk statsborgerskab. , I , 14, af tilfældene var der tale om studerende fra , Tyskland, , mens der var , ni, fra Norge og , otte fra hhv. USA og Spanien, ., Over de sidste fem år har der i alt været , 489, indgående udvekslingsophold af danske statsborgere. , Hver femte tager på udveksling, Af de 74.700 studerende, der i skoleåret 2016/2017 fuldførte en videregående uddannelse, havde , 14.400, været på mindst et udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse, hvilket svarer til  , 19, pct. Dette er en stigning på  , 3, procentpoint i forhold til for to år siden. Studerende, der har fuldført en kort videregående uddannelse, har den største andel, idet 24 pct. af dem har været på udvekslingsophold under deres uddannelse.  Modsat har dimittender fra , bacheloruddannelser og de lange videregående uddannelse, de mindste andele. I begge grupper har 18 pct. af alle fuldførte i 2016/2017 været på udveksling under deres uddannelse., Stor stigning i udvekslingsophold på korte videregående uddannelser, I skoleåret 2016/2017 var studerende fra danske uddannelsesinstitutioner på i alt , 15.300, udvekslingsophold i udlandet. Tilsvarende var udenlandske studerende på i alt , 8.500, udvekslingsophold i Danmark. På de korte videregående uddannelser var der i skoleåret 2016/2017 i alt 300 indgående ophold, til sammenligning var der 2.400 udgående ophold. Det er tre gange så mange som for fem år siden, hvor der i skoleåret 2012/2013 var 800 udgående ophold på de korte videregående uddannelser.  For de udgående udvekslingsophold i 2016/2017 var den hyppigste varighed på to uger på , de korte videregående uddannelser, , , tre måneder på de mellemlange videregående uddannelser, og omkring fem måneder, på bachelor, og de lange videregående uddannelser., Forskellige tendenser på universiteterne, I skoleåret 2016/2017 var udenlandske studerende på i alt  6.200 udvekslingsophold på de danske universiteter. Tilsvarende var studerende fra danske universiteter på i alt  , 8.200, udvekslingsophold i udlandet. På , seks, af de otte universiteter er der flere udgående end indgående udvekslingsophold på et år. På Aalborg universitet var der i alt 193 indgående udvekslingsophold i 2016/2017, og der var 804 udgående ophold.  , CBS og DTU, er de universiteter med flere indgående end udgående udvekslingsophold.  , På DTU, var der i 2016/2017 i alt , 842, indgående udvekslingsophold, og der var , 703, udgående udvekslingsophold. På , CBS, var der , 1.390, indgående og , 1250, udgående udvekslingsophold., Udvekslingsstuderende 2016/2017, 18. april 2018 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27479

    Nyt

    NYT: Frafaldet er højest på erhvervsuddannelserne

    30. marts 2022, Frafaldet fra gruppen af erhvervsuddannelser inden for fem år er næsten tre gange så stort som frafaldet fra gruppen af de gymnasiale uddannelser. Af de 42.000 elever der startede på en erhvervsuddannelse i 2016 var 17.000 faldet fra i gruppen inden for fem år. Det er en andel på 40 pct. Til sammenligning var det kun 14 pct. af de 57.000, der startede på en gymnasial uddannelse i 2016, der havde valgt at forlade studiet fem år efter. Frafaldet fra gruppen af erhvervsuddannelser inden for fem år har været stigende i en årrække, men har været stabilt i de sidste tre år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, Flere har højtuddannede forældre i gymnasiet end på erhvervsuddannelserne, Der er stor forskel i forældrenes uddannelsesniveau, når man sammenligner elever, der startede på en erhvervsuddannelse og elever, der begyndte på en gymnasial uddannelse i 2016. I begge tilfælde er en erhvervsuddannelse det hyppigste niveau for forældrenes uddannelse; andelen er dog højere for elever på erhvervsuddannelser. 30 pct. af gruppen, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2016, har forældre, der højest har fuldført en grundskoleuddannelse, mens det kun gælder 13 pct. af gruppen, der startede på en gymnasial uddannelse. Til gengæld har 44 pct. af den gymnasiale gruppe mindst en forælder med en videregående uddannelse, hvor den tilsvarende andel er 22 pct. for gruppen af erhvervs-uddannelser., Kilde: , Særkørsel, fra Danmarks Statistik, Frafaldet på gymnasierne falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger, Elever på erhvervsuddannelserne har et højere frafald fem år efter påbegyndt uddannelse end de elever, som starter på en gymnasial uddannelse - og det gælder uanset deres forældres uddannelsesbaggrund. Blandt gymnasieeleverne varierer frafaldet efter fem år med forældrenes uddannelsesniveau, idet det falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger. Således er frafaldet lavest for dem, hvis forældre har en lang videregående uddannelse (7 pct.) og højest for dem, hvis forældre har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse (23 pct.). Dette er til gengæld ikke tilfældet for gruppen, der vælger en erhvervsuddannelse. Hvis man kigger på 2016-årgangen, er andelen, der afbryder en erhvervsuddannelse inden for fem år, lavest for de elever, hvis forældre har en erhvervsuddannelse (38 pct.), og højest for de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse (49 pct.). , På de gymnasiale uddannelser sker frafaldet tidligt, Der er stor forskel på, hvornår frafaldet sker på de to grupper af ungdomsuddannelser. Især på de gymnasiale uddannelser sker frafaldet fra uddannelsesgruppen tidligt. Her skete 55 pct. af frafaldet på 2016-årgangen det første år. For gruppen af de erhvervsfaglige uddannelser var det 35 pct. af dem, som valgte at afbryde deres uddannelse, der gjorde det første år. Sammenligner man køn i forhold til frafald for årgangen, der startede på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse i 2016, kan man se en forskel. Mænd havde en større tendens til frafald fra gruppen af gymnasiale uddannelser. På de erhvervsfaglige uddannelser var det derimod kvinderne, der havde den største andel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/genmf10, Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2020/2021, 30. marts 2022 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36429

    Nyt

    NYT: Stigende fertilitet for første gang i fire år

    16. februar 2015, Fra 2013 til 2014 steg den samlede fertilitet pr. kvinde fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at der ses en stigende fertilitet. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder i overensstemmelse med årets aldersbetingede fertilitetskvotienter og ikke dør, før hendes fertile periode er slut. Udviklingen i den samlede fertilitet hænger derfor tæt sammen med udviklingen i antallet af levendefødte., Fertiliteten er højest blandt 30-årige, Det var de 30-årige kvinder, som med en fertilitetskvotient på 138 havde den højeste fertilitet i 2014. Fertilitetskvotienten på 138 fortæller, at 1.000 30-årige kvinder i 2014 satte 138 levendefødte børn i verden. Fertilitetskvotienterne er over 100 på alle alderstrin fra 27 til 34 år, og disse otte alderstrins bidrag til den samlede fertilitet svarede i 2014 til 58 pct. Den samlede fertilitet opgøres som summen af alle de enkelte alderstrins fertilitetskvotienter for aldersgruppen 15-49-årige. Der er i alt 35 alderstrin i denne gruppe, men deres vægt på den samlede fertilitet varierer kraftigt. For 15-16-årige og 47-49-årige var fertilitetskvotienterne i 2014 under 1., Fertilitet på samme niveau for 43-årige og 19-årige, Det er i Danmark blevet mere og mere usædvanligt, at kvinder under 20 år får børn. I 2014 var 19-åriges fertilitetskvotient 6,9, hvilket er det laveste nogensinde. Niveauet svarer ret præcist til fertilitetskvotienten for 43-årige, som i 2014 var 6,8. Det er med andre ord blevet lige så almindeligt at få børn for en kvinde, der er 43 år, som det er for en kvinde, der er 19 år. For 20 år siden var fertilitetskvotienten for 19-årige fem gange højere end for 43-årige. Går man længere tilbage i tiden, er forskellene endnu større., Højest fertilitet i Vestjylland og lavest i Byen København, Blandt de 11 landsdele i Danmark var den samlede fertilitet i 2014 højest i Vestjylland med 1,91 og lavest i Byen København med 1,57. Byen København omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby og er faktisk den eneste landsdel, som har en lavere samlet fertilitet end gennemsnittet for hele landet. I Østjylland, som ligger næstlavest, er tallet 1,69 og dermed det samme som for hele Danmark. Selv om Byen København har klart lavest fertilitet, så er det også den landsdel, hvor der bliver født flest. De levendefødte i 2014, hvis mor boede i Byen København, udgjorde 20 pct. af alle levendefødte i Danmark. Byen København har en meget ung befolkning med mange kvinder i de mest fertile aldersgrupper. Så trods den lave samlede fertilitet udgjorde de levendefødte 1,55 pct. af befolkningen i Byen København mod 0,95 pct. i Vestjylland, hvor den samlede fertilitet er højest., Fertilitet 2014, 16. februar 2015 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19190

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation