27. april 2023, Danmark havde i 2022 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 93,0 mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft overskud på de offentlige finanser siden 2016 og har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene hvert år siden 2019. 7 ud af de 27 EU-lande havde overskud på de offentlige finanser i 2022. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,4 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 3,6 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdte underskudgrænsen, I 2022 overholdte 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er lidt flere end i 2021, hvor 12 lande overholdte underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark og Sverige overholdte underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdte 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 841,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i procent af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 14 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2022 samlet set en gæld på 84,0 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 91,6 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i procent af BNP faldt i de fleste EU-lande i 2022, I Danmark faldt ØMU-gælden med 77,2 mia. kr. i 2022, hvilket svarer til et fald på 6,6 procentpoint i ØMU-gælden i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 23 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2022. ØMU-gælden i procent af BNP faldt samlet set i de 27 EU-lande med 4,0 procentpoint, mens den samlede gæld i procent af BNP for Eurolandene faldt med 3,9 procentpoint. Faldet i de fleste EU-lande skyldes udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i Danmark, Sverige, Irland og Cypern, at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Frankrigs indberetning, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2022 data har Eurostat via pressemeddelelse af 21. april 2023 taget forbehold for Frankrigs indberetning. Forbeholdet går ud på, at Frankrigs underskud i procent af BNP på de offentlige finanser kan være undervurderet med op til 0,2 procentpoint., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022 (april-indberetning), 27. april 2023 - Nr. 147, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45765

Nyt

NYT: Danmarks overskud var det største i EU i 2021

29. april 2022, Danmark havde i 2021 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 58,7 mia. kr. svarende til 2,3 pct. af BNP. Det er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Kun Danmark og Luxembourg havde overskud på den offentlige saldo i 2021, mens resten af EU-landene havde underskud. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 4,7 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 5,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Økonomierne stadig præget af COVID-19, Økonomierne var stadig præget af COVID-19 i 2021, hvor 12 ud af de 27 EU-lande havde mindre underskud end den underskudsgrænse på 3 pct. af BNP, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Det er flere end i 2020, hvor det kun var Danmark og Sverige, der overholdt underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 917,3 mia. kr. ved udgangen af 2021. Dette svarer til en ØMU-gæld på 36,7 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 13 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2021 samlet set en gæld på 88,1 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 95,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden faldt i de fleste EU-lande i 2021, I Danmark faldt ØMU-gælden med 63,5 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til et fald på 5,4 procentpoint. Danmark var dermed blandt de 20 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2021. Samlet faldt gælden i de 27 EU-lande med 1,9 procentpoint, mens den samlede gæld for Eurolandene faldt med 1,6 procentpoint. Faldet kommer efter, at gælden i 2020 steg i samtlige EU-lande i 2020, som følge af COVID-19-pandemiens påvirkning på økonomierne. Antallet af EU-lande, der overholder gældskriteriet, er på niveau med situationen før COVID-19. I 2021 var gælden under de 60 pct. af BNP i 13 af de 27 EU-lande., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021 (april-indberetning), 29. april 2022 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40519

Nyt

NYT: Fødselsoverskud i tredje kvartal 2023

10. november 2023, Ændret 16. november 2023 kl. 08:05, Der er desværrre byttet rundt på signaturforklaringen på to af kurverne i figur 2. Fejlen er rettet og ny figur er sat ind., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antal levendefødte var i tredje kvartal 2023 15.286 børn, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. I samme periode døde 13.625 personer, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsoverskud på 1.661 personer i tredje kvartal 2023. Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, med en tydelig tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, 41 pct. af indvandringerne i tredje kvartal var fra EU/EØS-lande, I tredje kvartal 2023 var der 34.726 indvandringer. Indvandrede danske statsborgere stod for 20 pct. af indvandringerne i tredje kvartal 2023. Indvandrede med statsborgerskab i EU/EØS-lande stod for 41 pct. af indvandringerne, og indvandrede med statsborgerskab i lande uden for EU/EØS udgjorde de resterende 39 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, - , Figuren er ændret i forhold til oprindelige version., Fortsat befolkningstilvækst, Befolkningen steg i løbet af tredje kvartal 2023 med 15.319 personer. Det er et resultat af flere levendefødte end døde og flere indvandringer end udvandringer. Helt præcist var der et fødselsoverskud på 1.661 og en nettoindvandring på 13.802., Den positive nettoindvandring og det positive fødselsoverskud betød, at Danmarks befolkning den 1. oktober 2023 udgjorde 5.959.464 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023, 10. november 2023 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46553

Nyt

NYT: Færre studenter læser videre efter gymnasiet

27. maj 2024, Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue. I 2023 var det 11 pct. af gymnasieeleverne, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter afsluttet studentereksamen. Dette tal er rekordlavt for opgørelsesperioden. Sammenlignet med årgangen af studerende, der læste videre direkte efter gymnasiet for ti år siden, er tallet faldet med 15 procentpoint. Der er dog forskel på, hvor hurtigt de ny-udklækkede studenter går i gang ift. hvilken type gymnasial uddannelse de har afsluttet. I 2023 var 13 pct. af studenterne fra de erhvervsrettede gymnasier i gang med at tage en ny uddannelse, mens det var 10 pct. af studenterne fra det almene gymnasium. Til sammenligning var det hhv. 37 pct. og 22 pct. i 2013. Af de 5.000 studenter, der gik direkte videre i uddannelsessystemet, kom ca. 2/3 fra de almene gymnasier, mens ca. 1/3 kom fra de erhvervsrettede gymnasier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Universiteterne tiltrækker flest studerende direkte efter gymnasiet, Samlet set er bachelorstudiet det mest populære valg blandt alle de studenter, der går direkte i gang med et nyt studium. 40 pct. af de nyuddannede gymnasieelever som læser videre vælger det. For de nybagte studenter fra de erhvervsrettede gymnasier, er bacheloren med 43 pct. førstevalget, mens det for de almene studenter med 36 pct. er andetvalget., Mellemlange videregående uddannelser er prioritet på almene gymnasier, De mellemlange videregående uddannelser var den uddannelse, som næstflest nye studenter for årgang 2023 påbegyndte. Tre måneder efter de havde fået studenterhuen, var 30 pct. af dem, der læste videre, i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er igen stor forskel på, hvilke uddannelser der vælges, når det fordeles på, om studenterne har en almen eller erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Blandt studenter fra de almene gymnasier var de mellemlange uddannelser nemlig førstevalget. Her valgte 38 pct. af de studerende, der læste videre, en mellemlang uddannelse, hvorimod det var 18 pct. af årgangen fra de erhvervsrettede gymnasier., Særligt studenter fra erhvervsrettede gymnasier tager erhvervsuddannelse, Samlet set var det 14 pct. af studenterne, som fortsatte i uddannelsessystemet direkte efter gymnasiet, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. For gruppen med en erhvervsrettet studentereksamen var det dog 23 pct., som valgte en erhvervsfaglig uddannelse, mens det var 9 pct. blandt gruppen med en almen studentereksamen, der læste videre straks efter endt uddannelse. Studenter fra de erhvervsrettede gymnasier er altså mere tilbøjelige til at tage endnu en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Minimal forskel på køn når det gælder om at læse direkte videre, Kønsforholdene på de almene og erhvervsrettede gymnasier er forskellige. Af de 46.000 studenter, der blev færdige i 2023, var fordelingen 61 pct. kvinder og 39 pct. mænd på de almene gymnasier, mens det var 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd på de erhvervsrettede. Forskellen er derimod begrænset, når det kommer til kvinders og mænds valg i forhold til at læse videre direkte efter studiet. Blandt de mænd, som havde fået en studentereksamen fra et alment gymnasium, var 10 pct. i gang på en ny uddannelse lige efter gymnasiet, mens det var 9 pct. af kvinderne. Også på de erhvervsrettede gymnasier var lidt flere mænd end kvinder i gang direkte efter studentereksamen. Her var det 13 pct. af mændene i forhold til 12 pct. af kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forlob15, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2023, 27. maj 2024 - Nr. 147, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49004

Nyt

NYT: Særligt unge elever falder fra erhvervsuddannelser

13. september 2016, De yngste studerende falder oftest fra på erhvervsuddannelserne. Blandt de studerende, som var op til 19 år, da de begyndte deres erhvervsuddannelse i 2010, var 40 pct. faldet fra fem år senere. 32 pct. af de studerende, som begyndte deres erhvervsuddannelse, da de var mellem 30-34 år, var faldet fra fem år senere. Af de 51.116 studerende, der i 2010 begyndte en erhvervsuddannelse, havde 37 pct. inden for fem år forladt gruppen af erhvervsuddannelser uden at have fuldført en erhvervsuddannelse. 11 pct. af tilgangsårgangen er stadig i gang, mens 52 pct. havde fuldført en erhvervsuddannelse. Generelt har fem-års-frafaldet for de studerende, der påbegynder i gruppen af erhvervsuddannelser, været stigende. 30 pct. for 2005 årgangen, 37 pct. for 2010 årgangen., På de gymnasiale uddannelser har de yngste studerende de laveste frafald, I gruppen af gymnasiale uddannelser har særligt de ældste aldersgrupper det højeste afbrud og fem-års-frafaldet er markant mindre - nemlig 14 pct., Blandt de studerende, som var op til 19 år, da de begyndte deres gymnasiale uddannelse i 2010 var 13 pct. faldet fra fem år senere. 33 pct. af de studerende, som begyndte deres gymnasiale uddannelse, da de var mellem 20-24 år, var faldet fra fem år senere. Af de 53.543 studerende, der i 2010 begyndte en gymnasial uddannelse havde 14 pct. inden for fem år forladt gruppen af gymnasiale uddannelser uden at have fuldført en gymnasial uddannelse. 0,4 pct. af tilgangsårgangen var stadig i gang, mens 85 pct. havde fuldført en gymnasial uddannelse., På de videregående uddannelser falder fem-års-frafaldet jo højere niveau, Ser man på de videregående uddannelser, falder fem-års-frafaldet jo højere uddannelsesniveauet er. Således har gruppen af de korte videregående uddannelser et fem-års-frafald på 29 pct., mens grupperne af mellemlange og bacheloruddannelser har et fem-års-frafald på 20 pct. Dette falder yderligere til 11 pct. i gruppen af kandidatuddannelser og 10 pct. i gruppen af ph.d.-uddannelser. , På de videregående uddannelser har de ældste studerende størst frafald, Blandt de videregående uddannelser er der en tendens til, at fem-års-frafaldet stiger jo ældre de studerende er, når de begynder deres uddannelse. Blandt de stude, rende, som var mellem 20 og 24 år, da de begyndte deres lange videregående uddannelse i 2010, var 7 pct. faldet fra fem år senere. 12 pct. af de studerende, som begyndte deres lange videregående uddannelse, da de var mellem 25-29 år, var faldet fra fem år senere., Fem-års-frafaldet er stigende på erhvervsuddannelserne, Særligt de seneste år har fem-års-frafaldet for de studerende, der begynder i gruppen af erhvervsuddannelser været stigende. For de øvrige uddannelsesgrupper har det ligget mere stabilt., Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2014/2015, 13. september 2016 - Nr. 387, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25585

Nyt

NYT: Lavt offentligt underskud i Danmark i 2020

29. april 2021, Danmark havde i 2020 et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 26,7 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af BNP. Danmark var i 2020, hvor økonomierne var kraftigt præget af COVID-19, det eneste EU-land, der havde et underskud på mindre end den underskudsgrænse på 3 pct., der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Sverige og Bulgarien lå i 2020 tæt på 3 procents-grænsen med underskud på 3,1 pct. hhv. 3,4 pct. af BNP. I den anden ende af spektret findes Spanien og Malta med underskud på 11 pct. hhv. 10,1 pct. af BNP. I 2019 var det kun Rumænien, der havde et underskud på mere end 3 pct. af BNP. Som følge af Brexit indgår Storbritannien ikke længere i EU-opgørelsen, som omfatter de nuværende 27 medlemslande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) steg fra 2019 til 2020 med 203,2 mia. dk. Målt i forhold til BNP steg ØMU-gælden med 8,9 procentpoint og udgjorde 42,2 pct. ved udgangen af 2020. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Danmark havde i 2020 EU's sjette laveste ØMU-gæld og var, sammen med bl.a. Estland, Luxembourg og Bulgarien, blandt de 13 ud af 27 EU-lande, som opfyldte gældskriteriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Grækenlands ØMU-gæld steg med 25,1 procentpoint i 2020, I flere EU-lande steg ØMU-gælden kraftigt i 2020. Grækenland havde den største stigning, og ØMU-gælden udgjorde i 2020 her 205,6 pct. af BNP. I Italien udgjorde gælden 155,8 pct. af BNP i 2020, mens Portugal med 133,6 pct. havde EU's tredje største gæld i pct. af BNP i 2020. For det samlede EU steg gældsandelen med 13,2 procentpoint og udgjorde i 2020 90,7 pct. af BNP. I Euroområdet var gælden ved udgangen af 2020 98,0 pct. af BNP, hvilket er en stigning på 14,1 procentpoint sammenlignet med 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Luxembourgs indberetning, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2020 data har Eurostat via pressemeddelelse af 22. april 2021 taget forbehold for Luxembourgs indberetning., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020 (april-indberetning), 29. april 2021 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32817

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation