Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2061 - 2070 af 3097

    NYT: Pæn stigning i industriens produktivitet

    Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version

    29. marts 2019, Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct. I perioden 2012-2018 steg industriens timeproduktivitet med gennemsnitligt 2,5 pct. pr. år, hvilket er lidt lavere end i de foregående konjunkturperioder 2004-2007 (3,5 pct.) og 2008-2011 (3,9 pct.)., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, Industrien i Danmark har siden 2011 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Storbritannien har kun haft en lille stigning i industriens produktivitet. De øvrige lande har haft en gennemsnitlig stigning på mellem 0,6 og 1,6 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et lavere niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , www.oecd.org/sdd/productivity-stats, ., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,6 pct. fra 2017 til 2018. I perioden 2012-2018 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,3 pct. pr. år, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående konjunkturperioder. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning på 1,3 pct. i perioden 2012-2018 dækker over pæne stigninger i 2012 og 2013 (2,7 og 2,5 pct.) og lavere , produktivitetsudvikling i de seneste fem år af perioden , (2014-2018). Industrien udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene. For perioden 2012-2018 har industrien bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. , Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv,  , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten,  ,  , 2018*, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*,  , 2004, -2018*, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2018*,  , mia. kr., årlig vækst i pct.,  , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 259, 2,7, 2,5, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, 0,6,  , 1,3, 1,8, 0,9, 1,3, Industri, 280, 6,8, 5,0, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, 2,0,  , 3,1, 3,5, 3,9, 2,5, Forsyningsvirksomhed, 45, 1,5, -1,7, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, 1,1,  , 0,4, -2,0, 0,9, 1,5, Bygge og anlæg, 108, 4,4, 3,8, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, 7,6,  , 1,8, -1,2, 1,2, 3,9, Tjenesteydende erhverv, 2, 826, 1,3, 2,2, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, -0,6,  , 0,9, 2,2, -0,1, 0,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 498, 2,0, 1,0, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, 0,3,  , 1,1, 1,5, 0,8, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Tolkning af produktivitetsberegninger, Ved vurdering af produktivitetsudviklingen anbefales det at se på en længere periode, da udviklingen for et enkelt år kan afvige markant fra gennemsnittet. I dokumentationsnotatet , En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau, gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser.  , Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2017 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:446, fra 27. november 2018) er der kun tale om en tilføjelse af året 2018. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2018 marts-version, ., Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version, 29. marts 2019 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28152

    Nyt

    NYT: Halvdelen kan nu se mere end 30 tv-kanaler

    Radio og tv 2014

    8. april 2015, Danskerne får stadig flere tv-kanaler at vælge mellem. I dag har halvdelen af alle husstande mere end 30 kanaler at vælge mellem, og væksten i andelen af husstande med mere end 50 kanaler er støt stigende. Indtil 2009 var gruppen af husstande med 31-50 tv-kanaler støt voksende. Herefter faldt antallet i takt med, at gruppen af husstande med flere end 50 tv-kanaler voksede. I 2014 havde 24 pct. af husstandene flere end 50 tv-kanaler til rådighed., 2 pct. har færre end fem tv-kanaler, Husstande med færre end fem tv-kanaler er faldet fra 17 pct. i 2008 til 2 pct. i 2012, hvorefter antallet siden har været stort set uændret. Faldet er sket i takt med, at det digitale sendenet blev introduceret, hvor der kom en række nye kanaler til. , Grupperne af danskere med hhv. 11-20 tv-kanaler og 21-30 tv-kanaler har hver ligget stabilt på samme niveau de seneste tre år. Men ser man lidt længere tilbage, har gruppen med 21-30 kanaler været faldende fra 19 pct. i 2008 til 15 pct. i 2014. Omvendt er gruppen af husstande med 11-20 tv-kanaler vokset fra 12 pct. i 2008 til lidt over 18 pct. i 2014. , Det daglige tv-forbrug er faldende, Mønsteret i danskernes daglige tv-forbrug er ændret i de senere år. Inden for de sidste fire år har det daglige tv-forbrug været faldende, men sammenligner man med niveauet syv år tidligere, er tv-forbruget i dag højere. Hver dansker fra tre år og ældre ser tv i 2 timer og 53 minutter. Det er lavere end året før, hvor tallet var netop 3 timer dagligt. Det højeste daglige tv-forbrug var i 2010, hvor hver dansker så tv i 3 timer og 21 minutter. Siden har forbruget været aftagende. I 2008 begyndte forbruget af tv at vokse, indtil det toppede i 2010, og før 2008 lå det stabilt på 2 timer og 30 til 40 minutter dagligt., Kabel-tv og fællesantenner er mest anvendt, Måden, som tv distribueres på, går i stigende grad mod, at hustandende køber sig til ydelsen frem for at have egen antenne eller parabol. Danskernes foretrukne distributionsform af tv-signaler er fra enten kabel-tv eller fællesantenne. Tilsammen får syv ud af ti husstande leveret tv-signalet fra enten kabel eller fællesantenne. Tallet er fra 2006 vokset fra 55 pct. til 2013, hvor det toppede med 74 pct. af husstandene, hvorefter det faldt til det nuværende niveau., Kabel-tv vinder frem, Kabel-tv er den distributionsform, der er vokset mest de senere år. Således steg antallet af husstande, der modtager tv gennem kabel-tv til næsten det dobbelte i 2014 i forhold til 2007. I 2010 oversteg antallet af husstande med kabel-tv antallet af husstande med enten egen antenne eller parabol. Og tilsvarende i løbet af 2012, hvor der blev flere husstande med kabel-tv end husstande med fællesantenne. Kabel-tv blev dermed den mest udbredte distributionsform i 2014. , Streamingtjenester bruges især af de yngre, Det seneste fald i antallet af husstande med fællesantenne kan ses i lyset af de nye digitale tilbud, som er ved at vinde frem. I gruppen 'IPTV+andet+ved ikke' indgår IPTV med 0,5 pct. af husstandene i 2008, hvilket er vokset til 3,5 pct. af husstandene i 2014. IPTV er tv distribueret via en bredbåndsforbindelse. Andre nye alternativer er streaming af film og tv-programmer; i 2014 gennemførte Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at mere end en fjerdedel af alle danskere streamer film eller tv-programmer dagligt eller næsten dagligt. Især de yngre aldersgrupper anvender streaming - 35 pct. af de 16-19 årige streamer således hver dag eller næsten hver dag, mens tallet for de 20-39 årige var 33 pct., Radio og tv 2014, 8. april 2015 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Radio og tv, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Radio og tv publiceres årligt af Danmarks Statistik. Beskrivelsen af danskernes radio- og tvvaner er baseret på brancheanerkendte opgørelser fra en række centrale kilder inden for mediestatistik som fx TNS Gallup., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Radio og tv: annoncering (Afsluttet), Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Radio og tv: forbrug (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19184

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation