Søgeresultat

NYT: Rekordhøj skibstonnage under dansk flag

Danmarks skibe 1. januar 2015

Danmarks skibe 1. januar 2015, I 2014 fortsatte stigningen i den samlede tonnage under dansk flag fra året før, som igen i år sætter rekord. 1. januar 2015 var skibenes bruttotonnage på 14,1 mio. mod 12,5 mio. et år før. I lighed med tidligere år skyldes væksten i bruttotonnagen en stigning i containerskibenes tonnage - i 2014 fra 7,4 mio. til 9,1 mio. Ydermere er antallet af containerskibe vokset fra 102 til 110. Bruttotonnage (BT) er et udtryk for rumindholdet af alle lukkede rum i et skib., Færre tankskibe og fiskefartøjer, Antallet af skibe er i samme periode faldet fra 1.772 til 1.742. Der er færre tankskibe og fiskefartøjer, mens der har været en stigning i antallet af tørlastskibe - herunder containerskibe - og "andre skibe", som dækker over en række specialskibe., Flere serviceskibe til offshore-industrien, Blandt specialskibene har væksten hovedsagelig været i antallet af forsynings-, rednings- og vagtskibe, hvor der har været en stigning fra 107 til 131 skibe siden over de seneste to år. Det er skibe, der bl.a. servicerer offshore-industrien gennem mandskabs- og forsyningssejladser, men også ved højrisikooperationer, hvor rednings- og vagtskibe står klar til fx redning, brandslukning og affaldshåndtering i tilfælde af uheld., Fornyelse af flåden, 25 pct. af den samlede BT er i dag under fem år gammel, hvilket er en betydelig stigning fra en andel på 14 pct. året før. Fornyelsen skyldes hovedsageligt nybyggeri af de største containerskibe. I forhold til 2005 er flåden fortsat ældre, da 32 pct. af flåden dengang var under fem år gammel. Omvendt har der været et fald i andelen af de ældste skibe; skibene over 25 år udgør i dag 2 pct. af BT mod 4 pct. i 2005., Den danske handelsflåde består af 484 skibe, Handelsflåden bliver opgjort som lastskibe, færger og passagerskibe med BT på mindst 100. Handelsflåden under dansk flag er i dag på 484 skibe med et samlet BT på 14 mio. Ifølge Danmarks Rederiforening har den dansk-flagede handelsflåde 1,2 pct. af den samlede verdenstonnage for handelsskibe. Den danskejede handelsflåde uanset flagstat udgør 2,3 pct. af den samlede tonnage i verden., Dansk registrerede skibe efter anvendelse. 1. januar,  , 2013, 2014, 2015,  , antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, Danske skibe i alt, 1, 781, 11, 604, 1, 772, 12, 475, 1, 742, 14, 105, Tørlastskibe i alt, 374, 7, 268, 360, 8, 032, 370, 10, 133, Containerskibe, 99, 6, 624, 102, 7, 401, 110, 9, 153, Ro-ro-lastskibe, 13, 330, 14, 336, 16, 403, Bulkcarriers, 4, 204, 4, 204, 10, 470, Køleskibe, -, -, -, -, -, -, Andre tørlastskibe, 258, 109, 240, 90, 234, 106, Tankskibe i alt, 175, 3, 436, 179, 3, 496, 166, 3, 011, Gastankskibe, 2, 208, 2, 208, 4, 241, Kemikalietankskibe, 23, 280, 23, 225, 20, 186, Supertankere, -, -, -, -, -, -, Andre tankskibe, 150, 2, 947, 154, 3, 062, 142, 2, 584, Passagerskibe og færger, 111, 440, 110, 480, 107, 487, Fiskefartøjer, 564, 112, 548, 118, 519, 124, Andre skibe i alt, 557, 350, 575, 351, 580, 350, Forsyningsskibe, 74, 247, 87, 241, 94, 245, Bugserskibe/slæbebåde, 69, 16, 66, 19, 61, 16, Sandsugere, 21, 17, 22, 17, 23, 19, Stenfiskerfartøjer, 15, 9, 14, 9, 13, 7, Inspektionsskibe, 7, 4, 8, 4, 6, 4, Kabelskibe, 3, 13, 3, 13, 3, 13, Lodsskibe, 6, 0, 6, 0, 5, 0, Redningsskibe, 9, 1, 11, 1, 12, 1, Vagtskibe, 24, 23, 27, 25, 25, 24, Dykkerskibe, 3, 1, 3, 1, 2, 0, Fritidsskibe, 319, 16, 320, 18, 326, 16, Skibe i øvrigt, 7, 3, 8, 3, 10, 4, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Dansk registrerede skibe efter alder. 1. januar 2015,  , Tank-, skibe, Tørlast-, skibe, Passager-, skibe, Øvrige , skibe, Skibe i alt,  , Andel af total BT,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2015, 2005,  , 1.000 BT,  , pct., I alt, 3, 011, 10, 133, 487, 474, 14, 105,  , 100, 100, 0-4 år, 440, 2, 892, 86, 83, 3, 501,  , 25, 32, 5-9 år, 1, 250, 2, 769, 26, 104, 4, 150,  , 29, 40, 10-14 år, 1, 131, 3, 051, 46, 90, 4, 318,  , 31, 12, 15-19 år, 186, 1, 133, 69, 39, 1, 427,  , 10, 9, 20-24 år, -, 223, 67, 42, 331,  , 2, 3, 25-29 år, 2, 22, 129, 37, 190,  , 1, 2, 30-49 år, 3, 34, 61, 56, 155,  , 1, 2, 50 år og over, 0, 8, 2, 23, 33, 0, 0, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. februar 2015 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Danske skibe, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19043

Nyt

Rapporter fra Forskningsservice

Her finder du årsrapporter med begivenheder fra de forgangne år og kvartalsvise rapporter med information om fx leveringstider, sagsbehandling og datasikkerhed., Årsrapporter for Forskningsservice, Årsrapport 2024, Årsrapport 2023, Årsrapport 2022, Årsrapport 2021, Leveringstider i Forskningsservice, Kvartalsrapport 3. kvartal 2025, Kvartalsrapport 2. kvartal 2025, Kvartalsrapport 1. kvartal 2025, Kvartalsrapport 4. kvartal 2024, Kvartalsrapport 3. kvartal 2024, Kvartalsrapport 2. kvartal 2024, Kvartalsrapport 1. Kvartal 2024, Kvartalsrapport 4. kvartal 2023, Kvartalsrapport 3. kvartal 2023, Kvartalsrapport 2. kvartal 2023, Kvartalsrapport 1. kvartal 2023, Kvartalsrapport 4. kvartal 2022, Kvartalsrapport 3. kvartal 2022, Kvartalsrapport 2. kvartal 2022, Kvartalsrapport 1. kvartal 2022, Kvartalsrapport 4. kvartal 2021, Kvartalsrapport 3. kvartal 2021, Kvartalsrapport 2. kvartal 2021, Kvartalsrapport 1. kvartal 2021

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/om-forskningsservice/rapporter-fra-forskningsservice

AFG_FRAKKOD

Navn, AFG_FRAKKOD , Beskrivende navn, Frakendelsens paragraf i lovgivningen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Koden angiver, efter hvilken paragraf i færdselsloven eller andre særlove frakendelse af kørekort, indrejseforbud mv. er dømt., Langt hovedparten af koderne vedrører frakendelse af kørekort/udstedelse af kørselsforbud i henhold til Færdselsloven. , Den væsentligste frakendelseskode herudover er AFG_FRAKKOD = 27, indrejseforbud i henhold til retsplejeloven § 723., Detaljeret beskrivelse, 1. Frem til 15. maj 1999: , Koderne 01-09, 13-15. Vedrører §§ 125 og 126 i den dagældende færdselslov (lov nr. 735 af 24. august 1992)., 2. 15. maj 1999 - 1. september 2005: , Koderne 41-58 indføres. (47-50 dog først i 2002). Koderne vedrører færdselslovens §§ 125, 125 A og 126, som de er forfattet efter lovændringen pr. 15. maj 1999 (lov nr. 187 af 30. marts 1999). I forhold til den tidligere lov er der bl.a. tilføjet bestemmelser om frakendelse af kørekort, hvis køretøjet er ført uden lovpligtig hastighedsbegrænser eller hastighedsbegrænsningerne for særlige køretøjet er overskredet med en vis procentdel., 3. 1. september 2005 - 1. juli 2007., Koderne 60-89 indføres. Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 omformuleres færdselslovens bestemmelser om frakendelse af kørekort, og bestemmelser om kørselsforbud indføres. Kode 60-89 afspejler disse ændringer i Færdselsloven., 4. 1. juli 2007 - 19. juni 2008:, Koderne BA, BB, BE-BJ, UF-UP oprettes med virkning fra 1. juli 2007 og ophører igen 19. juni 2008 (jf. pkt.6). , Ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 blev færdselslovens bestemmelser om frakendelse af kørekort ændret, bl.a. vedr. påvirkning af euforiserende stoffer og vedr. alkoholkoncentration i udåndingsluften. De nævnte koder afspejler disse ændringer., 5. 1. juli 2007:, Koderne BC, BD, BK, BL, KA, KB, UA -UE oprettes ligeledes med virkning fra 1. juli 2007 som en konsekvens af lov nr. 524 af 6. juni 2007. Koderne er stadig gældende, på nær UA som udgår i 2021., 6. 19. juni 2008:, Koderne BM-BU, UQ-UÅ oprettes 19. juni 2008 og erstatter koderne nævnt under pkt. 4. Koderne oprettes som en konsekvens af lov nr. 498 af 17. juni 2008, der omhandler skærpede sanktioner for flugtbilister., 7. 2010:, Koderne VA og VB oprettes 1. oktober 2010 som en konsekvens af lov nr. 716 af 25. juni 2010: Loven fastsætter, at personen, der har kørt mere end 200 km eller overskredet en hastighedsgrænse med mere end 100 pct. frakendes kørekortet ubetinget. , Koderne DA - DE oprettes i 2010 og vedrører rettighedsfrakendelser i henhold til Dyreværnslovens § 29a-e., Koderne 19, 22, 30, 31, 34, 35 og FK er med i registret fra og med 2010 som en konsekvens af, at AFG_TYP3 = 519 er med i registret fra dette tidspunkt (se nærmere under AFG_AFGTYP3). Registreringerne på kode 34 steg i 2017 som følge af, at den er brugt i forbindelse med retskredskoder for nogel byretter. Tidligere blev den kun brugt i forbindelse med retskredskode 7204 som frasorteres., 8. 2012:, Koderne 38, 39 og 40 kommer til i 2012 som følge af den nye bortvisningslov (lov nr. 112 af 3. februar 2012). Disse koder vil gradvis erstatte kode 30 (advarsel i medf. af § 265) idet den nye lov erstatter § 265 i Straffeloven., 9. 2013:, Koderne LA - LT kommer til i 2013 som følge af lovkrav om kørekort for at kunne føre lille knallert. , Koden SA kommer ligeledes til i 2013 som følge af en ændring af færdselsloven vedr. betinget frakendelse af kørekort til at føre stor knallert bl.a. i tilfælde hvor knallerten er konstruktivt ændret., 10. 2014:, Koden ØA kommer til i 2014 som følge af en ændring af færdselsloven vedr. frakendelse af retten til at udøve kørerlærervirksomhed jf. færdselsloven § 66a, stk. 1., 11. 2015:, Koderne PA, PB og PC kommer til i 2015 som følge af en ændring af pasloven vedr. nægtelse/inddragelse af pas og udstedelse af udrejseforbud., Koderne ÅA, ÅB, ÅC og ÅD oprettes i 2015 som følge af indførelse af alkolåsordning, jf. lov nr. 154 af 18. februar 2015., 12. 2018:, Følgende koder opstår vedrørende førerretsfrakendelser jf. færdselsloven:, CA, CB, CC, GA, GB, GC, GD, HA, HB, HC, HD, SB, VE, VF, VG, VH, VI, VJ, VK, WA, WB, WC, WD, WE, WF, WG, Samtidig opstår koderne FA, FB og FC vedr. opholdsforbud jf. straffeloven og kode 26 vedr. advarsel (udvisning), jf. udlændingeloven., 13. 2021:, Koderne VL, VM, VN og VO oprettes i 2021 og vedrører førerretsfrakendelse jf. færdselsloven § 126 stk. 1 jf. § 128, En skematisk oversigt over punkterne 3-13 ovenfor findes i vedlagte bilag., Værdien '98' er i årene 1995-2006 dannet ud fra AFG_AFGTYPKO (Afgørelsens eller sanktionens type) = 12, 19 (inden-/udenretlig bøde + frakendelse), hvis den indberettede frakendelseskode ikke = 00-10. Denne omsætning har været fejlagtig fra og med 1997, hvor nye koder kom til og for alvor fra 1999, hvor koderne 1-9 ophørte. Omsætningen er stoppet i 2007. I 2006 har den indberettede frakendelseskode hovedsagelig haft værdierne 60, 83 og 86. Det er uvist, om det samme gør sig gældende i årene forud. , Bilag, Bilag til AFG_FRAKKOD, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_FRAKKOD - Frakendelsens paragraf i lovgivningen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, BA, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 5 jf. stk. 4. 3 overtrædelser vedr. kørehviletidsbestemmelser, mere end 30 pct. (tidl. 79), BB, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 6 jf. stk. 4. 3 overtrædelser vedr. kontrolapperat indenfor 3 år. (tidl.80), BC, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 2, BD, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 1, BE, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 2 jf. stk. 4. Hastidhedsoverskridelse på mere end 60% (tidl.83), BF, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 3 jf. stk. 4. Hastidhedsoverskridelse på mere end 40% i de § 43 og § 86 nævnte køretøjer eller ved slæbning(tidl.84), BG, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 4 jf. stk. 4. Overlæs med mere end 30% (tidl.85), BH, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 7 jf. stk. 4. Spirituskørsel m. promille mellem 0,5-1,2 (tidl.86), BI, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 8 jf. stk. 4. Overtræd. af færdselslov. § 54 stk.1 (påvirket af euforiserende stoffer) med mere end 30% (tidl.85), BJ, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 9 jf. stk. 4. Aktuelle forseelser samt øvrige forhold (tidl.87), BK, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1 nr. 3, jf. stk. 2, BL, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 2, BM, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 2, BN, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 3, BO, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 4, BP, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 5, BR, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 6, BS, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 7, BT, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 8, BU, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 9, BV, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 10, BX, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 11, CA, Betinget førerretsfrakendelse jf. Færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 5, CB, Betinget førerretsfrakendelse jf. Færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 6, CC, Betinget førerretsfrakendelse jf. Færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 8, DA, Ubetinget rettighedsfrakendelse til erhvervsmæssig transport af dyr. Uden klip. Dyreværnslovens § 29a stk. 1, DB, Betinget rettighedsfrakendelse til erhvervsmæssig transport af dyr pga. 3 klip. Dyreværnslovens § 29b, DC, Ubetinget rettighedsfrakendelse til erhvervsmæssig transport af dyr pga. 6 klip. Dyreværnslovens § 29c, DD, Betinget rettighedsfrakendelse, pga. formildende omstændigheder. Dyreværnslovens § 29a stk. 2, DE, Ubetinget rettighedsfrakendelse, som følge af tidl. betinget frakendelse. Et klip i prøvetiden. Dyreværnslovens § 29d, FA, Meddelt opholdsforbud jf. straffelovens § 132b, stk. 1, FB, Opholdsforbud ved dom jf. straffelovens § 79 a, FC, Forbud i medfør af straffelovens § 236. Startdato 01-07-2018, FK, Karantæne/forbud, idrætsbegivenheder, GA, Betinget frakendt ret til at føre tunge køretøjer jf. færdsl. § 129 A stk. 1 nr. 1, GB, Betinget frakendt ret til at føre tunge køretøjer jf. færdsl. § 129 A stk. 1 nr. 2, GC, Betinget frakendt ret til at føre tunge køretøjer jf. færdsl. § 129 A stk. 1 nr. 3, GD, Betinget frakendt ret til at føre tunge køretøjer jf. færdsl. § 129 B stk. 4, HA, Frakendt ret til at føre tunge køretøjer jf. færdsl. § 129 B stk. 1 nr. 1 jf. § 128, HB, Frakendt ret til at føre tunge køretøjer jf. færdsl. § 129 B stk. 1 nr. 2 jf. § 128, HC, Frakendt ret til at føre tunge køretøjer jf. færdsl. § 129 B stk. 1 nr. 3 jf. § 128, HD, Frakendt ret til at føre tunge køretøjer jf. færdsl. § 129 B stk. 1 nr. 4 jf. § 128, KA, Kørselsforbud jf. færdsl. § 127., KB, Kørselsforbud jf. færdsl. § 125 stk. 2 jf. stk. 3 jf. § 127., LA, Betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 1, nr. 1, LB, Betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 1, nr. 2, LC, Betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 1, nr. 3, LD, Betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 1, nr. 4, LE, Betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 1, nr. 5, LF, Betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 1, nr. 6, LM, Betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 5, LN, Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 3, nr. 1, LO, Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 3, nr. 2, LP, Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 3, nr. 3, LQ, Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 3, nr. 4, LR, Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 3, nr. 5, LS, Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 3, nr. 6, LT, Ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert jf. færdsl. § 129, stk. 3, nr. 7, LU, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 129 stk. 4, 2. pkt, PA, Administrativ inddragelse af pas, jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, PB, Administrativ nægtelse af pas jf. paslovens § 2, stk. 1 nr. 4, PC, Udrejseforbud, SA, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125, stk. 1, nr. 10, SB, Betinget førerretsfrakendelse jf. Færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 7, UA, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 1 jf. § 128, UB, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 2 jf. § 128, UC, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 3, jf. § 128, UD, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 4 jf. § 128, UE, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 5 jf. § 128, UF, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 128. Hensynsløs kørsel eller flere forhold til samtidig påbedømmelse (tidl.62), UG, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 7 jf. § 128. Kørsel i prøvetiden for en betinget frakendelse (tidl.65), UH, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 8 jf. § 128. Nyt forhold inden for 3 år efter kørselsforbud (tidl.67), UI, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 9 jf. § 128. Nyt forhold begået i prøvetiden for en tidl. ubet. frakendelse el. inden for 5 år efter udløbet (tidl.69), UJ, Ubetinget førerretsfrakendelse imf. færdselsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 125 stk. 2 ¿ 6 klip (tidl.63), UK, Ubetinget førerretsfrakendelse imf. færdselsl. § 126 stk. 1 nr. 7 jf. § 125 stk. 2. 3 klip i prøvetiden for en betinget frakendelse (tidl.64), UL, Ubetinget førerretsfrakendelse imf. færdselsl. § 126 stk. 1 nr. 8 jf. § 125 stk. 2. 3 klip,begået indenfor 3 år efter kørselsforbud(tidl.68), UM, Ubetinget førerretsfrakendelse imf. færdselsl. § 126 stk. 1 nr. 9 jf. § 125 stk. 2. 3 klip med gentagelsesvirkning efter tidl. ubetinget frakendelse (tidl.70), UN, Ubetinget førerretsfrakendelse imf. færdselsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 125 stk. 2 og 3. 4 klip, begået indenfor 3 år fra førstegangserhvervelsen (tidl.71), UO, Ubetinget førerretsfrakendelse imf. færdselsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 125 stk. 2 + selvstændig frakendelse. 3 klip til samtidig pådømmelse samme forhold der i sig selv medfører en betinget frakendelse, UP, Ubetinget førerretsfrakendelse imf. færdselsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 125 stk. 3. 2 klip til samtidig pådømmelse sammen med et forhold der i sig selv medfører kørselsforbud, UQ, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 128, UR, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 128, US, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 8, jf. § 128, UT, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 9, jf. § 128, UU, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 128, UV, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 2 - 6 klip, UX, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 8, jf. § 125, stk. 2, UY, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 9, jf. § 125, stk. 2, UZ, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 125, stk. 2, UÆ, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 2 og 3, UØ, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 2 + selvstændig frak., UÅ, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 3, VA, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 11, VB, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 12, VD, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 4 jf. § 128, VE, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 5 jf. § 128, VF, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 128, VG, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 7 jf. § 128, VH, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 8 jf. § 128, VI, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 9 jf. § 128, VJ, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 10 jf. § 128, VK, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 11 jf. § 128, VL, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 12 jf. § 128, VM, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 13 jf. § 128, VN, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 1 jf. § 128, VO, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 1 jf. § 128 HØJ PROMILLE/MG, WA, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 125 stk. 2, WB, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 7 jf. § 125 stk. 2, WC, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 8 jf. § 125 stk. 2, WD, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 9 jf. § 125 stk. 2, WE, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 125 stk. 2 og stk. 3, WF, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 125 stk. 2, WG, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 125 stk. 3, X1, Frakendt førerretten, X2, Frakendt førerretten, X3, Frakendt førerretten, X4, Frakendt førerretten, X5, Frakendt førerretten, X6, Frakendt førerretten betinget, X7, Frakendt førerretten betinget, X8, Frakendt førerretten betinget, X9, Frakendt førerretten betinget, ØA, Frakendt ret til at udøve kørerlærervirksomhed jf. færdselsloven § 66a, stk. 1, ÅA, Alkolås jf. færdselslovens § 60a, stk. 3 (indtrådt i obligatorisk ordning), ÅB, Alkolås jf. færdselslovens § 132a, stk. 1 (indtrådt i frivillig ordning), ÅC, Udtrådt af alkolåsordningen, ÅD, Omfattet af regler om OBLIGATORISK alkolåsordning (ÅD - generhvervelse udskudt), 0 , Frakendelse af andet - ikke kørekort, 00, Frakendelse af andet-ikke kørekort, 01, Frakendelse af kørekort i medfør af færdselslovens § 125, jf. § 127. Gældende til 150599, 02, Frakendelse af kørekort i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 1, jf. § 127. Gældende til 150599, 03, Frakendelse af kørekort i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 2, jf. § 127. Gældende til 150599, 04, Frakendelse af kørekort i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 3, jf. § 127. Gældende til 150599, 05, Frakendelse af kørekort i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 4, jf. § 127. Gældende til 150599, 06, Frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 2, jf. § 128. Gældende til 150599, 07, Frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, 08, Frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128. Gældende til 010797, 09, Frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, jf. § 128. Gældende til 010797, 1A, Ikke omfattet af regler om alkolås, 1B, Omfattet af regler om FRIVILLIG alkolåsordning, 1C, Ny obl. Alkolåsperiode efter suspension pga. ny frakendelse (ÅD - generhvervelse udskudt), 1D, Restperiode for frivillig alkolåsordning efter ny frakendelse (ÅD - generhvervelse udskudt), 10, (Anvendes kun af RPCH) Førerretsfrakendelse i øvrigt (Udlandet), 11, (Anvendes kun af RPCH) Frakendt førerretten (Grønland og Færøerne), 12, (Anvendes kun af RPCH) Frakendt førerretten betinget (Grønland og Færøerne), 13, Frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128. Gældende til 150599, 14, Frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 3, jf. § 128. Gældende til 150599, 15, Frakendt førerretten betinget i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 128. Gældende til 150599, 16, (Anvendes kun af RPCH) Kørselsforbud, Færøerne (pr.1.januar 2008), 19, Forbud mod ophold i/på bestemte ejendomme og besøgende i bestemte lokaler, 20, Udskydelse af retten til at erhverve førerret, 22, Forbud i medfør af restaurationsloven, 26, Advarsel (udvisning), jf. udlændingelovens § 24 b, 27, Indrejseforbud, Retsplejeloven 723, 23-28, 30, (Udgået)Advarsel i medfør af straffelovens § 265, 31, Forbud/påbud, 34, Indrejseforbud, Schengen, 35, Offer for æresforbrydelser, beskyttelsesoplysninger, 38, Tilhold i henhold til bortvisningslov, 39, Meddelt opholdsforbud, særlov, 40, Bortvisning i henhold til bortvisningslov, 41, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125, jf. § 127, 42, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 2, nr. 1, jf. § 127, 43, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 2, nr. 2, jf. § 127, 44, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 2, nr. 3, jf. § 127, 45, Ubetinget førerretsfrakendelse i medfør af færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 4, jf. § 127, 46, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 a, stk. 1, jf. § 127, 47, Ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 2, nr. 4, jf. § 127, 48, Tidligere ubetinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 2, nr. 5, jf. § 127, 49, Meddelt strakstilhold, 50, Kørselsforbud inden for 2 til 3 år i medf. af færdsl. § 126 stk. 4 (ny fra 2002), 51, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125, stk. 2, jf. § 128, 52, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, 53, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, 54, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 1, nr. 3, jf. § 128, 55, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 128, 56, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 1, nr. 5, jf. § 128, 57, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 128, 58, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 a, stk. 2, jf. § 128, 60, Førerretsfrakendelse i medfør af færdselslovens § 126 stk. 1 nr. 1 jf. § 128. Spirituskørsel når prom. er over 1,2, 61, Førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 4 jf. § 128. Se kode 42, 62, Førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 5 jf. § 128. Se kode 43, 63, Ubetinget førerretsfrakendelse pga. 6 klip jf. færdsl. § 125 stk. 2 jf. § 126 stk. 1 nr. 5 jf. § 128, 64, Ubetinget førerretsfrakendelse pga. 3 klip jf. færdsl. § 125 stk. 2 jf. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 128, 65, Førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 6 jf. § 128. Se kode 44, 66, Førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126, stk.1, nr. 2. Se kode 46, 67, Førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 7 jf. § 128. Se kode 47, 68, Ubetinget førerretsfrakendelse pga. 3 klip jf. færdsl. § 125 stk. 2 jf. § 126 stk. 1 nr. 7 jf. § 128, 69, Førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 126 stk. 1 nr. 8 jf. § 128. Se kode 48, 70, Førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 125 stk. 2 jf. § 126 stk. 1 nr. 8 jf. § 128. 3 klip med gentagende virkning, 71, Ubetinget førerretsfrakendelse pga. 4 eller flere klip jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 5 jf. § 125 stk. 2 og 3 jf. § 128 (nr.8 jf.128 3 klip med gent.virkn.?), 72, Førerretsfrakendelse jf. Færdsl. § 126 stk. 1 nr. 3 jf. § 128. Ulovlig indgreb i kontrolapparat, 75, Kørselsforbud i medf. af færdsl. § 127, 76, Kørselsforbud pga.2 klip indenfor 3 år osv. pga. 3 klip, i medf. af færdsl. § 125 stk. 2 jf. stk. 3 jf. § 127., 79, Betinget førerretskendelse i medfør af færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 5 jf. stk. 4. Overskridelse af kørehviletidsbestem. med mere end 30 pct., 80, Betinget førerretskendelse i medfør af færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 6 jf. stk. 4. Overtrædelse vedr. kontrol apparat inden for 3 år, 81, Betinget førerretskendelse i medfør af færdselslovens § 126 stk. 2 jf. § 125 stk. 4. Se kode 51 (nr.8 jf.128 3 klip med gentagne virkn.?), 82, Betinget førerretskendelse i medfør af færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 1 jf. stk. 4. Se kode 52, 83, Betinget førerretskendelse i medfør af færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 2 jf. stk. 4. Se kode 53, 84, Betinget førerretskendelse i medfør af færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 3 jf. stk. 4. Se kode 54, 85, Betinget førerretskendelse i medfør af færdselslovens § 125 stk. 1 nr. 4 jf. stk. 4. Se kode 55, 86, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 7 jf. stk. 4. Spirituskørsel, promille ikke over 1,2. Se kode 56, 87, Betinget førerretsfrakendelse i medf. af færdsl. § 125 stk. 1 nr. 8 jf. stk. 4. Se kode 57, 88, Betinget førerretsfrakendelse jf. færdsl. § 126 stk. 1 nr. 2 jf. stk. 2 jf. § 125 stk. 4. Se kode 58, 89, Betinget førerretskendelse i medfør af færdselslovens § 125 stk. 2 jf. stk. 4. 3 klip begået indenfor en periode på 3 år, 90, Blank kode fra RPCH, der er konverteret til 90, 98, Uoplyst type af førerretsfrakendelse, FF

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-frakkod

NYT: Hvert andet æg er et skrabeæg

Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023

Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023, I fjerde kvartal 2023 udgjorde skrabeæg halvdelen af ægproduktionen, mens 31 pct. var økologiske æg. Der blev i alt produceret 21,3 mio. kg. æg. Den totale produktion af æg faldt lidt i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022. Totalt blev der indvejet 71,5 mio. kg. æg i 2023, mens der i 2022 blev indvejet 76,4 mio. kg. æg, hvilket er et fald på 6,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2023 faldt produktionen af kvæg, svin, mælk og æg, mens produktionen af slagtefjerkræ steg i Danmark. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2023 på 115.700 stk. kvæg, 3,6 mio. stk. svin og 26,3 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger.  , I fjerde kvartal 2023 steg eksporten af smågrise med 12,0 pct. til 3,65 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 250.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning og efterfølgende slagtning i Tyskland og Polen. Den faldende produktion af svinekød og oksekød hænger sammen med en faldende husdyrbestand i Danmark se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21), og , Fald i svinebestanden, men lidt flere søer , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:29), . , Lille reduktion i mælkeproduktionen og mindre økologisk mælk, Den samlede produktion af mælk faldt med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022 - den økologiske produktion af mælk faldt med 7,6 pct. Når man ser på antal malkekøer, så var der lidt færre malkekøer pr. 31. december 2023 end på samme tidspunkt i 2022, se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21)., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i fjerde kvartal 2023 med 5,2 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset lå 4,4 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset for produktionen ned. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 4. kvt. 2022,  ,  , 4. kvt., Okt. , Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,8, 100,1, 92,5, 89,8, 95,6, -5,2, Kvæg, 46, 109,5, 109,6, 120,1, 96,0, 108,6, -0,9, Svin, 308, 96,0, 95,7, 83,7, 80,2, 86,5, -9,9, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 108,7, 5,6, Mælk, 2, 195, 104,7, 105,1, 100,7, 104,8, 103,5, -1,1, Æg, 10, 122,7, …, …, …, 121,2, -1,2, 1, Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023,  , Ændring, 4. kvt. 2022,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2023,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 133,7, 43,9, 47,4, 37,8, 129,1,  , -3,4, Slagtninger, 1, 119,8, 39,7, 42,1, 33,9, 115,7,  , -3,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 4,2, 5,3, 3,9, 13,4,  , -3,4, Heraf kalve, 12,9, 3,8, 4,9, 3,6, 12,2,  , -5,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 574,0, 2, 610,5, 2, 432,9, 2, 280,6, 7, 323,9,  , -3,3, Slagtninger, 1, 4, 267,1, 1, 364,8, 1, 109,9, 1, 140,2, 3, 614,9,  , -15,3, Eksport af levende svin, 3, 306,9, 1, 245,7, 1, 323,0, 1, 140,3, 3, 709,0,  , 12,2, Heraf smågrise, 3, 259,5, 1, 223,4, 1, 302,6, 1, 125,2, 3, 651,3,  , 12,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 648,3, …, …, …, 26, 265,7,  , 6,6,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 400,5, 468,7, 449,4, 467,6, 1, 385,9,  , -1,0, Indvejet på mejerierne, 1, 381,0, 462,3, 442,9, 461,2, 1, 366,4,  , -1,1, Heraf konventionel, 1, 203,1, 407,2, 389,8, 405,0, 1, 202,0,  , -0,1, Heraf økologisk, 177,9, 55,1, 53,1, 56,2, 164,4,  , -, 7,6,  , mio. kg,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21,5, …, …, …, 21,3,  , -1,2, Buræg, 1,8, …, …, …, 2,1,  , 12,2, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,5,  , -1,0, Skrabeæg, 9,5, …, …, …, 9,1,  , -3,4, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,6,  , -2,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. marts 2024 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47026

Nyt

NYT: Industriens salg af varer stiger

Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015

Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,2 pct. i fjerde kvartal 2015. Salget af egne varer steg inden for alle varegrupper med undtagelse af varegruppen , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med 13,7 pct. i fjerde kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor bl.a. påvirket af, at priserne på råolie faldt fra tredje til fjerde kvartal. Medmindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, I fjerde kvartal 2015 udgjorde den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, 190,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal. For branchegruppen , råstofindvinding, faldt den samlede omsætning med 12,4 pct. i fjerde kvartal, mens den i tredje kvartal faldt med 17,7 pct. , For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning med 3,6 pct. fra tredje til fjerde kvartal. En del af omsætningsfremgangen skyldes ændrede opgørelsesmetoder blandt virksomheder i medicinalindustrien. Disse ændringer er endnu ikke fuldt indarbejdet tilbage i tid og heller ikke i alle andre ellers normalt sammenlignelige statistikker. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien, steg den samlede omsætning i , industri, med 2,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal, og den samlede omsætning i råstofindvinding og industri steg med 1,7 pct., Størst omsætningsfremgang i medicinalindustri og maskinindustri, Den samlede omsætning i fjerde kvartal steg i de fleste branchegrupper, men de største stigninger fandt sted i , medicinalindustri, og , maskinindustri, . I fire af branchegrupperne faldt den samlede omsætning fra tredje til fjerde kvartal. De største procentvise fald i omsætningen forekom i , råstofindvinding, og , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor omsætningen faldt med hhv. 12,4 og 5,0 pct., Stigning i industriens omsætning i forhold til fjerde kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien uden råstofindvinding 186,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Dette er 7,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For industri eksklusive medicinalindustri er den samlede omsætning 5,7 pct. større end i fjerde kvartal 2014., For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 6,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, hvilket er 41,7 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i tredje kvartal 2015 var 186,3 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 1,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes sent indkomne og korrigerede data, særligt inden for branchegrupperne , medicinalindustri, og , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, . , Industriens salg af egne varer efter varegruppe,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 158,4, 151,2, 158,5, 156,7, 162,5, 2,6,  , 157,5, 157,9, 0,2, Føde- og drikkevarer, tobak,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , vegetabilske og animalske olier mv., 31,7, 31,5, 30,9, 32,7, 32,7, 3,3,  , 31,7, 31,9, 0,5, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 21,6, 17,1, 20,0, 17,4, 15,0, -30,8,  , 17,4, 15,0, -13,7, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,9, 30,1, 30,7, 30,6, 33,4, 15,5,  , 31,7, 32,8, 3,4, Forarbejdede varer,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 18,0, 18,5, 17,9, 18,6, 4,0,  , 17,9, 18,4, 2,4, Maskiner og transportmidler, 35,0, 32,5, 37,8, 35,3, 36,9, 5,6,  , 35,7, 36,2, 1,4, Færdigvarer og andre varer, 23,3, 21,9, 20,5, 22,9, 25,9, 11,0,  , 23,0, 23,7, 2,7, Industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , mia. kr., pct.,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 184,6, 177,2, 188,0, 186,3, 192,9, 4,5,  , 184,6, 190,1, 3,0, Råstofindvinding, 11,4, 8,2, 9,3, 7,7, 6,7, -41,7,  , 7,6, 6,7, -12,4, Industri i alt, 173,2, 169,1, 178,7, 178,6, 186,2, 7,5,  , 176,9, 183,4, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 41,6, 40,8, 40,9, 42,3, 42,9, 3,1,  , 41,5, 42,3, 2,0, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, -2,8,  , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,9, 6,7, 6,9, 6,6, 7,2, 4,5,  , 6,7, 7,0, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 17,8, 18,7, 20,1, 18,1, 16,5, -7,5,  , 17,7, 17,3, -2,5, Medicinalindustri, 1, 19,9, 20,3, 20,5, 21,4, 24,2, 21,8,  , 21,4, 24,2, 13,0, Plast-, glas- og betonindustri, 9,8, 9,0, 10,5, 9,7, 9,7, -0,9,  , 9,3, 9,7, 4,0, Metalindustri, 12,1, 12,6, 13,0, 12,5, 12,4, 2,4,  , 12,5, 12,5, 0,1, Elektronikindustri, 1, 8,0, 7,6, 7,6, 7,3, 8,1, 0,9,  , 7,7, 7,7, 0,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,8, 5,1, 5,1, 5,0, 12,7,  , 5,2, 4,9, -5,0, Maskinindustri, 32,7, 30,6, 36,5, 35,9, 38,1, 16,7,  , 35,3, 37,9, 7,3, Transportmiddelindustri, 1, 2,2, 2,2, 3,0, 2,5, 2,7, 21,3,  , 2,5, 2,6, 4,6, Møbler og anden industri mv., 15,7, 13,7, 12,7, 15,2, 17,4, 10,8,  , 15,1, 15,2, 1,2, 1, Serierne, medicinalindustri, elektronikindustri, og , transportmiddelindustri, sæson- korrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. marts 2016 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20654

Nyt

Analyser: Tilflyttere fra den anden side af Storebælt

Foto: Colourbox, Denne analyse ser på 40-49-årige, som både er født i Danmark og bosiddende i landet i slutningen af 2023. 13 pct. af 40-49-årige havde bopæl på den anden side af Storebælt end fødselskommunens beliggenhed, mens 87 pct. boede og var født på samme side af Storebælt. Analysen undersøger, hvad der kendetegner tilflytterne fra den anden side af Storebælt i forhold til øvrige 40-49-årige. , 25. februar 2025, Af Lonnie Graversgaard Jensen og Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Få 40-49-årige er tilflyttere fra den anden side af Storebælt., 8,4 pct. af 40-49-årige, som boede i Vestdanmark i 2023, var tilflyttere født på den anden side af Storebælt. Blandt beboerne i Østdanmark var 18,4 pct. tilflyttere født i Vestdanmark., Andelen af tilflyttere fra Vestdanmark er størst i hovedstadskommunerne., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Vestdanmark var højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.) i 2023., Andelen af tilflyttere fra Østdanmark er størst på Fyn og i små ø-kommuner., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Østdanmark var højest i Ærø Kommune (24 pct.), Samsø Kommune (22 pct.), Langeland Kommune (19 pct.), Svendborg Kommune (19 pct.) og Læsø Kommune (17 pct.) i 2023., Tilflyttere fra Vestdanmark har længere uddannelse og højere indkomst end andre i samme kommune., I næsten alle kommuner i Østdanmark var medianindkomsten højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige 40-49-årige. Forskellen skal ses i sammenhæng med, at tilflyttere fra Vestdanmark oftere end øvrige beboere i Østdanmark har en lang videregående uddannelse. I de fleste kommuner i Vestdanmark var medianindkomsten blandt tilflyttere fra Østdanmark derimod lavere end øvrige beboere i Vestdanmark., Hent som pdf, Tilflyttere fra den anden side af Storebælt (pdf), Vest- og Østdanmark, I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Vest- og Østdanmark med Storebælt som skillelinje. Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. Analysen undersøger voksne på 40-49 år, da personer i denne aldersgruppe typisk har slået sig ned mere permanent efter endt uddannelse. Analysen ser alene på de 78 pct. af 40-49-årige i 2023, der er født i Danmark. Se mere om populationen og data i boks 1., I alt boede 560.200 personer på 40-49 år i Danmark ultimo 2023, når der tages udgangspunkt i personer født i Danmark. 54 pct. af disse 40-49-årige (305.300 personer) boede i Vestdanmark, mens 46 pct. (254.900 personer) boede i Østdanmark, jf. højre side af figur 1., Langt størstedelen af 40-49-årige var født og bosat på samme side af Storebælt i 2023. Blandt personer bosiddende i Vestdanmark var 8,4 pct. født i Østdanmark, mens 18,4 pct., som var bosiddende i Østdanmark, blev født i Vestdanmark. I alt var 87,1 pct. af 40-49-årige, som blev født i Danmark, født på samme side af Storebælt, som de boede i 2023, [note 1], ., Figur 1. 40-49-årige født i Vest- og Østdanmark i 1974-1983 og bosiddende i Danmark i 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort ultimo året og omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Boks 1. Population og data , Denne analyse deler landet i hhv. Vest- og Østdanmark ved Storebælt. , Vestdanmark, omfatter alle kommuner i regioner vest for Storebælt (Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland), mens , Østdanmark, omfatter kommuner i regioner øst for Storebælt (Region Sjælland og Region Hovedstaden)., Inddelingen medfører, at de fleste tilflyttere, som indgår i analysen, vil have flyttet sig relativt langt ift. deres fødested. Tilflyttere over lange afstande , inden for, Øst- eller Vestdanmark undersøges imidlertid ikke i analysen. Det gælder fx personer født i Nordjylland og bosiddende i Sønderjylland eller født på Lolland og bosiddende i Nordsjælland. Disse personer udgør imidlertid en meget lille del af 40-49-årige født og bosiddende på samme side af Storebælt. Fx. var under én procent af 40-49-årige født og bosiddende i Vestdanmark født i Region Syddanmark eller Region Nordjylland og bosiddende i den modsatte af de to regioner i 2023., Analysen tager udgangspunkt i voksne på 40-49 år, som blev født i Danmark og var i befolkningen i 2023. Aldersgrænsen på 40 år er valgt, da unge voksne på 18-39 år som gruppe flytter oftere end ældre voksne over 39 år, jf. , Statistikbanken - Samtlige flytninger efter køn og alder, ., Analysen ser bort fra personer, som er født i udlandet (22 pct. af alle 40-49-årige i befolkningen i 2023) og personer med ukendt fødested (under 1 pct.). At man er født i udlandet, er ikke definerende for, hvorvidt man er af dansk oprindelse, jf. , statistikdokumentationen for befolkningsstatistikken, . Fx er alle efterkommere født i Danmark., Data, Oplysninger om bopælskommuner, fødested og alder er hentet fra , Befolkningsregisteret, . Data for indkomst er hentet i , Indkomstregisteret, , mens uddannelsesoplysninger stammer fra , Registeret for højst fuldførte uddannelse, ., 40-49-årige i denne analyse er født i årene 1974-1983. I 1978 ændredes fødselsregistreringsstedet fra at være fødested til at være mors bopælsadresse. Ændringen medførte, at langt færre blev registeret som født i kommuner, hvor der lå et hospital. I analysen er fødestedet derfor alene placeret i Øst- eller Vestdanmark. Det vurderes, at ændringen i registreringspraksis ikke har betydning for denne analyses deling i Vest- og Østdanmark., Andelen af tilflyttere født på den anden side af Storebælt skal ses i sammenhæng med antallet af personer født i henholdsvis Vest- og Østdanmark, jf. figur 1. Når flere 40-49-årige er født i Vest- end i Østdanmark, vil der også være flere, som potentielt kan være flyttet fra Vest- til Østdanmark. Samtidig vil der være færre, som er født og bosiddende i Øst- end i Vestdanmark, hvorfor det samme antal tilflyttere vil udgøre en større andel af beboerne til Østdanmark end i Vestdanmark. Den større andel tilflyttere i Østdanmark end i Vestdanmark kan også ses i sammenhæng med den generelle befolkningsudvikling med tilflytning til de store byer og i særdeleshed København, [note 2], ., I det følgende betragtes 40-49-årige bosiddende i en bestemt kommune, i forhold til om de er født på den anden side af Storebælt eller ej., Tilflyttere fra den anden side af Storebælt i kommunerne, Andelen af tilflyttere fra den anden side af Storebælt blandt 40-49-årige er størst i kommunerne tæt på København. Figur 2 viser andelen af 40-49-årige bosat i kommunen i 2023, som er født på den modsatte side af Storebælt. Øst for Storebælt var andelen af tilflyttere fra Vestdanmark højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.). Andelen af tilflyttere fra Østdanmark vest for Storebælt var højest i Ærø (24 pct.), Samsø (22 pct.), Langeland (19 pct.), Svendborg (19 pct.) og Læsø (17 pct.) kommuner. Generelt var andelen af tilflyttere fra Østdanmark bosiddende vest for Storebælt i 2023 højere i kommunerne på Fyn og de små ø-kommuner., Se andelen af tilflyttere i samtlige kommuner i bilag 1. , Figur 2. Andel 40-49-årige født på modsatte side af Storebælt fordelt på bopælskommune. 2023, Anm.: Bopæl er opgjort ultimo året. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indkomstforskelle i kommunerne, I dette afsnit sammenlignes indkomsten blandt 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune. De øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune er her personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger. Vi sammenligner medianindkomsten og bruger personindkomst i alt, før skat, jf. boks 2., [note 3], Medianindkomsten varierede mellem personer født i Vest- og Østdanmark i kommunerne i 2023. Figur 3 viser forskellen på medianindkomsten for tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige beboere i kommunen på 40-49 år i 2023. I orange kommuner havde tilflyttere fra den anden side af Storebælt højere medianindkomst end øvrige 40-49-årige. I grønne kommuner var det omvendt. Medianindkomsten var højere for tilflyttere fra Vestdanmark i langt de fleste kommuner øst for Storebælt. Omvendt var medianindkomsten lavere for tilflyttere fra Østdanmark i de fleste kommuner vest for Storebælt., Øst for Storebælt var forskellen i medianindkomst mellem tilflyttere fra Vestdanmark og øvrige 40-49-årige størst i nærheden af København. Forskellen var i 2023 højest i kommunerne Ballerup (126.900 kr.), Hørsholm (122.200 kr.) og Gentofte (119.100 kr.)., Vest for Storebælt var medianindkomsten oftest højest blandt 40-49-årige, som også var født i Vestdanmark. Det gjorde sig gældende i 44 af de 51 kommuner i Vestdanmark. Forskellen mellem de to grupper af 40-49-årige var størst i kommunerne Langeland (91.500 kr.), Morsø (84.900 kr.) og Samsø (75.600 kr.)., Figur 3. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen. 2023, Anm.: I orange kommuner er medianindkomsten højest blandt tilflyttere fra den anden side af Storebælt. I grønne kommuner er medianindkomsten højest blandt personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger i. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst og uddannelse , Når denne analyse sammenligner indkomst, bruges , personindkomst i alt, før skat mv., , som er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Analysen sammenligner medianindkomst, som er den midterste indkomst i en gruppe. Medianindkomsten er mindre påvirket af enkelte meget høje indkomster end gennemsnitsindkomsten., Uddannelsesgrupperne i denne analyse er personernes højest fuldførte uddannelse ultimo september 2023 og er baseret på , DISCED-15-klassifikationen, ., Indkomst og uddannelse følges i nogen grad ad, så folk med længere uddannelse også oftere har en højere indkomst. Tilflyttere fra Vestdanmark bosiddende i Østdanmark havde fx oftere en lang videregående uddannelse (42 pct. i 2023) end personer, som både var født og boede i Østdanmark (19 pct. i 2023). For i nogen grad at tage højde for, at personer med forskellig uddannelse har forskellig medianindkomst opgøres indkomstforskellene i de enkelte kommuner i det følgende inden for fire forskellige uddannelsesgrupper:, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse, [note 4], Erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående- eller bachelor uddannelse, Lang videregående- eller ph.d. uddannelse, Inden for den samme kommune er der blandt 40-49-årige i samme uddannelsesgruppe forskel på medianindkomsten blandt personer født i hhv. Vest- og Østdanmark, jf. figur 4. Forskellen i medianindkomst er imidlertid mindre end forskellene i figur 3, hvor der ikke er opdelt på uddannelsesgrupper., Inden for de fleste uddannelsesgrupper var medianindkomsten i 2023 overvejende højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige beboere i kommunerne i Østdanmark. Omvendt var medianindkomsten overvejende lavere blandt tilflyttere fra Østdanmark end blandt øvrige 40-49-årige i kommunerne vest for Storebælt. Indkomstforskellen var i 2023 størst blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Derefter fulgte personer med erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse og derefter personer med mellemlang videregående eller bachelor i 2023. Blandt personer med lang videregående uddannelse eller ph.d. var forskellene i medianindkomst mere blandet., Figur 4. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen fordelt på uddannelsesgrupper. 2023, Anm.: *I enkelte kommuner er der færre end fem tilflyttere inden for en bestemt uddannelsesgruppe, hvorfor data er diskretioneret. Opgørelsen omfatter alene personer født i Danmark, Kilde. , Registeret for højst fuldførte uddannelse, og , Indkomstregisteret, ., Bilag, Bilag 1. Personer i kommuner født på den modsatte side af Storebælt, Tabel 1. 40-49-årige født på den modsatte side af Storebælt. Bopæl i 2023, Kommune , Andel af alle født i Danmark, pct. , Pers. født i Danmark , Frederiksberg, 31, 9 100, København, 30, 54 000, Gentofte, 27, 7 200, Rudersdal, 26, 5 600, Furesø, 24, 4 400, Lyngby-Taarbæk, 24, 5 600, Ærø, 24, 400, Allerød, 23, 2 900, Dragør, 23, 1 800, Samsø, 22, 300, Gladsaxe, 20, 6 500, Hørsholm, 20, 2 200, Langeland, 19, 1 000, Svendborg, 19, 6 100, Fredensborg, 18, 3 600, Hvidovre, 18, 5 700, Læsø, 17, 100, Tårnby, 17, 5 100, Glostrup, 16, 2 000, Herlev, 16, 2 800, Hillerød, 16, 5 200, Lejre, 16, 3 300, Roskilde, 16, 9 400, Rødovre, 16, 4 100, Ballerup, 15, 4 600, Egedal, 15, 5 000, Greve, 15, 4 900, Vallensbæk, 15, 1 400, Faaborg-Midtfyn, 14, 5 300, Helsingør, 14, 5 600, Nyborg, 14, 3 300, Solrød, 14, 2 800, Fanø, 13, 300, Assens, 12, 4 200, Frederikssund, 12, 4 500, Høje-Taastrup, 12, 4 300, Odense, 12, 17 500, Ringsted, 12, 3 700, Sorø, 12, 3 300, Albertslund, 11, 2 100, Køge, 11, 6 100, Middelfart, 11, 4 200, Stevns, 11, 2 400, Bornholm, 10, 3 600, Brøndby, 10, 2 700, Fredericia, 10, 5 300, Gribskov, 10, 3 800, Holbæk, 10, 7 500, Kalundborg, 10, 4 900, Kerteminde, 10, 2 300, Nordfyns, 10, 3 200, Odsherred, 10, 2 900, Vejle, 10, 11 900, Faxe, 9, 3 800, Halsnæs, 9, 2 900, Ishøj, 9, 1 600, Kolding, 9, 9 600, Slagelse, 9, 7 600, Aarhus, 8, 28 400, Billund, 8, 2 500, Hedensted, 8, 5 200, Horsens, 8, 9 800, Mariagerfjord, 8, 4 200, Næstved, 8, 8 600, Odder, 8, 2 400, Silkeborg, 8, 10 500, Struer, 8, 1 900, Syddjurs, 8, 4 500, Sønderborg, 8, 6 300, Tønder, 8, 3 000, Varde, 8, 4 700, Vejen, 8, 4 500, Vesthimmerlands, 8, 3 500, Vordingborg, 8, 4 200, Aabenraa, 7, 5 200, Aalborg, 7, 20 500, Favrskov, 7, 5 900, Frederikshavn, 7, 5 400, Guldborgsund, 7, 5 800, Haderslev, 7, 5 300, Herning, 7, 8 900, Ikast-Brande, 7, 4 300, Morsø, 7, 1 800, Norddjurs, 7, 3 400, Ringkøbing-Skjern, 7, 5 300, Skanderborg, 7, 7 900, Skive, 7, 4 400, Thisted, 7, 3 900, Viborg, 7, 10 200, Brønderslev, 6, 3 900, Esbjerg, 6, 10 700, Holstebro, 6, 5 900, Jammerbugt, 6, 4 000, Lemvig, 6, 1 600, Lolland, 6, 3 600, Randers, 6, 10 500, Rebild, 6, 3 500, Hjørring, 5, 6 200, Anm.: Antal er afrundet til hele hundrede., Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, DST Analyse 2019:19, De fleste flytter over korte afstande, viser, at langt de fleste flyttede under 25 km i 2018. , [ ↑ ], Jf. fx figur 3 i , DST Analyse 2020:14, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, [ ↑ ], Opgøres forskellene på medianindkomsterne i kommunerne mellem personer født vest og øst for Storebælt efter , familieækvivalerede indkomster, i stedet for , personindkomst i alt, , fås nogenlunde det samme billede som i figur 3. , [ ↑ ], Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har grundskole eller gymnasium som deres højest fuldførte uddannelse. , [ ↑ ], Kontakt:, Lonnie Graversgaard Jensen, Telefon: 30 35 72 92, Mail: , lnj@dst.dk, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/analyser/55381-tilflyttere-fra-den-anden-side-af-storebaelt

Analyse

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50059

Nyt

ARBLED

Navn, ARBLED , Beskrivende navn, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgrad i arbejdsåret (ekskl. AF-ferie: 4 og 5), Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver ledighedsgraden i arbejdsåret eksklusive AF-ferie (AF=arbejdsformidling), dvs. at ferieledigheden holdes ude fra ledighedsgraden. , Ledighedsgraden beregnes for hovedbeskæftigede lønmodtagere, dvs. for de personer som i november er tilknyttet arbejdsmarkedet som hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Definition:, ARBLED = (nettoledighed i arbejdsår) / (antal uger i arbejdsåret)., - hvor nettoledighed = samlet ledighed minus ferieledighed (ledighedsårsag 4 og 5), og hvor "arbejdsår" = Antal uger i året minus længden af det aktuelle års ferie., Ledighedsårsag 4 og 5 er ferieledighed, hvor 4 er lig Ansat og 5 er lig Ledig., Ledighedsgraden kan antage 0-1000: ledighed i promille. , Graf og tabel er kun dannet for personer, der har en positiv ledighedsgraf i løbet af året, dvs. for personer der er ledighedsberørte i arbejdsåret. ARBLED er således forskellig fra 0., Fra og med 2008 erstattes ARBLED af variablen ARLEDGR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ARBLED har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/arbled

NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51316

Nyt

NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52884

Nyt