Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1411 - 1420 af 6972

    NYT: ØMU-gælden faldt betydeligt i 2015

    5. oktober 2016, Danmark ligger inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt fra 44,8 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 til 40,4 pct. af BNP i 2015 og udgjorde 802 mia. kr. ved udgangen af 2015. Faldet i ØMU-gælden skyldes et fald i den statslige gæld, som bl.a. afspejler at statens indestående i Nationalbanken er reduceret. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-underskud på 1,7 pct. af BNP, I 2015 havde Danmark et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 1,7 , pct. af BNP. I 2014 var der et overskud på ØMU-saldoen på 1,5 pct. af BNP. Forringelsen i 2015 skyldes først og fremmest væsentligt reducerede engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen, som havde mindre effekt i 2015 end i 2014, samt betydeligt lavere indtægter fra den volatile pensionsafkastskat. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2012, 2013, 2014, 2015,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 45,2, 44,7, 44,8, 40,4, Overskud på ØMU-saldo , -3,5, -1,1, 1,5, -1,7,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 850,7, 849,9, 869,6, 801,8, Overskud på ØMU-saldo, -66,1, -20,4, 28,5, -34,3, Anm.: Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., Korrigeret ØMU-gæld er lavere, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., Hvor der i ØMU-gælden kan modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver som fx realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Nationalbanken. Disse statslige aktiver udgjorde ca. 175 mia. kr. svarende til 9 pct. af BNP i 2015., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter betydelige lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. 80 mia. kr. svarende til 4 pct. af BNP i 2015. , Korrigeres ØMU-gælden for disse betydelige statslige finansielle aktiver på ca. 255 mia. kr., svarende til ca. 13 pct. af BNP, ville gælden kun udgøre ca. 28 pct. af BNP i 2015. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. , I EU's stabilitets- og vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 31. oktober 2016, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2015 (oktober-version), 5. oktober 2016 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2017, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22649

    NYT: Markant fald i ØMU-gælden til 40 pct. af BNP i 2015

    7. april 2016, Danmark ligger inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt kraftigt fra 44,8 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 til 40,2 pct. af BNP i 2015. Faldet i ØMU-gælden skyldes et fald i den statslige gæld, som bl.a. afspejler en betydelig reduktion af statens indestående i Nationalbanken. Ifølge ØMU-kriterierne må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP. I forhold til 2012 er ØMU-gælden faldet med 5 procentpoint, svarende til 53 mia. kr., og udgjorde 798 mia. kr. ved udgangen af 2015., ØMU-underskud på 2,1 pct. af BNP, I 2015 havde Danmark et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 2,1 , pct. af BNP. I 2014 var der et overskud på ØMU-saldoen på 1,5 pct. af BNP. Forringelsen skyldes bl.a. væsentligt reducerede engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen samt betydeligt lavere indtægter fra den volatile pensionsafkastskat. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke overstige 3,0 pct. af BNP. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2012, 2013, 2014, 2015,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 45,2, 44,7, 44,8, 40,2, Overskud på ØMU-saldo , -3,5, -1,1, 1,5, -2,1,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 850,7, 849,9, 869,6, 797,7, Overskud på ØMU-saldo, -66,1, -20,4, 28,5, -41,1, Anm.: Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. , I stabilitets- og vækstpagten er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod er det ikke forbundet med sanktioner, hvis lande uden for euroen overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i staten, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes. , Korrigeret ØMU-gæld, Hvor der i ØMU-gælden kan modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre værdipapirer som fx realkreditobligationer. Der kan heller ikke modregnes for statens store indestående i Nationalbanken. De nævnte statslige aktiver, der ikke kan modregnes, udgør ca. 175 mia. kr. svarende til 9 pct. af BNP i 2015. Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter en betydelig låntagning på vegne af statslige selskaber. Disse genudlån udgør ca. 75 mia. kr. svarende til 4 pct. af BNP i 2015. , Korrigeres ØMU-gælden for disse betydelige statslige finansielle aktiver på ca. 13 pct. af BNP, svarende til ca. 250 mia. kr., ville den kun udgøre ca. , 27, pct. af BNP i 2015., Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik umiddelbart efter, at Eurostat har offentliggjort tallene ultimo april., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2015 (april-version), 7. april 2016 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21550

    NYT: Over 670.000 forsørgere modtager tilskud

    27. februar 2020, I fjerde kvartal 2019 modtog 671.400 forsørgere børneydelse eller -tilskud for mindst et barn. Heraf modtog 576.100 forsørgere børnefamilieydelse for børn i alderen 0-14 år, og 185.600 forsørgere fik ungeydelse for 15-17-årige, hvilket er mindre end 0,5 pct. afvigelse fra niveauerne i 2017 og 2018. Antallet af børn, hvis forsørgere modtog børneydelse eller -tilskud, var 1.142.700 og tilsvarende stabilt i forhold til de foregående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, ., Særlige tilfælde udløser børnetilskud, I 2019 modtog 146.280 forsørgere en eller flere former for børnetilskud. Børnetilskud kan gives i særlige tilfælde. Børnetilskud gives til enlige forsørgere og til par, hvor fx begge forældre er førtidspensionister. Det ekstra børnetilskud gives til enlige forsørgere. Det særlige børnetilskud kan bl.a. ydes, når ingen af forældrene lever, eller når faderskabet ikke er fastslået. Endvidere kan det ydes til forældre under uddannelse. Flerbørnstilskud ydes i forbindelse med fødsel af tvillinger, trillinger mv. I 2020 indføres desuden et midlertidigt ekstra børnetilskud til familier med børn under 15 år, der er berørt af kontanthjælpsloftet. , Børnefamilieydelsen udgør størstedelen af udgifter til børneydelser, Staten udbetalte i alt 17,5 mia. kr. i 2019 i børneydelser. Heraf tegnede børnefamilieydelsen sig for langt det største beløb, nemlig 12,9 mia. kr., hvilket var 4 pct. højere end i 2018. Til sammenligning steg grundsatsen for børne- og ungeydelsen med ca. 1 pct. Årsagen til stigningen i udbetalte beløb i forhold til satserne er, at hele 435 mio. kr. blev udbetalt i efterreguleringer i 2019. Efterreguleringer i 2018 medførte tilbagebetalinger på 37 mio. kr., Udbetalt børneydelser og -tilskud,  , Udbetalt beløb, i alt, Gennemsnitligt beløb , pr. år pr. familie, 1,  , 2018, 2019, 2018, 2019,  , mio. kr., kr., Børneydelser i alt, 16, 836, 17, 481, 23, 243, 24, 350, Børneydelse, 12, 452, 12, 900, 20, 452, 20, 824, Ungeydelse, 2, 094, 2, 199, 9, 118, 9, 516, Ordinært børnetilskud, 1, 089, 1, 139, 7, 385, 7, 672, Ekstra børnetilskud, 753, 758, 5, 115, 5, 177, Særligt børnetilskud, 2, 373, 413, 17, 876, 18, 841, Flerbørnstilskud, 71, 70, 8, 476, 8, 711, Efterregulering, 3, -37, 435, -419, 6, 085, Anm. Beløbene for hver type af ydelse eller tilskud er inklusiv efterreguleringer. , 1, Beregnet som udbetalte beløb i alt fordelt på forsørgere, der modtog den pågældende ydelse hele eller en del af året. , 2, Inkl. særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forsørgere. , 3, Summen af alle efterreguleringer på tværs af ydelser og tilskud. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, ., Fem pct. af ydelser udbetales til mænd, I parfamilier udbetales børnefamilieydelsen i udgangspunktet til moderen. Kun 5 pct. af ydelserne udbetales til mænd. Fra 2021 vil børnefamilieydelserne i udgangspunktet blive delt ligeligt mellem forældrene., Nyt datagrundlag i 2017, Statistikken om børneydelser og -tilskud er baseret på Danmarks Statistiks børnetilskudsstatistikregister. Fra og med 2017 bygger registeret for børneydelser og -tilskud på de faktiske udbetalinger inkl. eventuelle efterreguleringer i stedet for de beregnede beløb. Der er altså et mindre databrud ved sammenligning med statistikkerne fra før 2017., Børnefamilieydelser og børnetilskud 2019, 27. februar 2020 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2021, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30723

    NYT: Mere plejepersonale med længere uddannelse

    3. september 2015, Udviklingen inden for kommunal og regional omsorg og pleje er gået i retning af en højere andel af personale med længere uddannelse. Antallet af pædagoger og lærere mv. er steget med 3,8 pct., social- og sundhedsassistenter med 1,5 pct., fysioterapeuter og ergoterapeuter mv. med 5,4 pct. og sygeplejersker med 2,4 pct. Dog er den største personalegruppe inden for personalegrupperingen , omsorg, pleje og pædagogik, social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere mv. på 62.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket er 4,9 pct. færre end året før. Alle disse ændringer fortsætter en udvikling, der har stået på i flere år, hvor der er kommet færre social- og sundhedshjælpere, pædagogmedhjælpere mv., men mere plejepersonale med længere uddannelse, ., Lidt færre hænder, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 150.700 fuldtidsbeskæftigede i marts 2015. Det svarer til et fald på 0,8 pct. i forhold til samme måned i 2014. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid, og de 150.700 fuldtidsbeskæftigede fordeler sig på 193.000 personer., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Omsorg og pleje er overvejende et arbejdsområde med en skæv kønsfordeling, idet 84,4 pct. af de beskæftigede er kvinder. Af det samlede personale er 94,6 pct. eller 142.700 fuldtidsbeskæftigede ansat i kommunerne og 5,3 pct. eller 8.000 i regionerne. Omsorg og pleje omfatter hjemmepleje, plejehjem, genoptræning, botilbud til voksne, døgninstitutioner til børn og unge med særlige behov samt aktivitets- og samværstilbud mv., 12,7 pct. arbejder med hjælpefunktioner, ledelse og administration, Mens 87,3 pct. af personalet inden for omsorg og pleje arbejder med kerneopgaven, er 7,0 pct. af personalet beskæftiget med køkken-, rengørings- og viceværtsfunktioner. De sidste 5,7 pct. arbejder med ledelse og administration. Blandt ledelsen er 68,4 pct. kvinder., Personale i omsorg og pleje, fuldtidsbeskæftigede. Marts,  , 2014, 2015,  , antal, I alt, 151, 939, 150, 711, Ledelse og administration mv., 8, 104, 8, 565, Ledelse , 1, 391, 1, 429, Socialrådgiver mv. , 2, 100, 2, 613, Administration samt kontor- og sekretærarbejde , 4, 613, 4, 523, Omsorg, pleje og pædagogik , 132, 775, 131, 551, Sygeplejerske , 9, 647, 9, 880, Fysioterapeut , 2, 835, 3, 020, Ergoterapeut mv. , 3, 229, 3, 373, Pædagog, lærer mv. , 26, 801, 27, 833, Psykolog , 649, 684, Social- og sundhedshjælper, pædagogmedhjælper mv., 65, 189, 61, 967, Social- og sundhedsassistent , 24, 424, 24, 795, Hjælpefunktioner (køkken, rengøring og vicevært mv.), 11, 061, 10, 595, Ejendomsinspektør, pedel mv. , 2, 706, 2, 537, Rengøring mv., 4, 295, 3, 960, Økonoma, kok og medhjælp i køkken mv. , 4, 059, 4, 099, Personale i omsorg og pleje marts 2015, 3. september 2015 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Personale i omsorg og pleje, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21166

    NYT: 1.700 kvinder kom på kvindekrisecenter i 2017

    10. april 2018, I løbet af 2017 blev der indskrevet 1.687 kvinder på landets kvindekrisecentre. Tallet kommer fra en ny statistik om voldsramte kvinder og deres børn. I lidt over halvdelen af opholdene på kvindekrisecentrene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 1.649 børn. Længden på opholdene svingede betydeligt, men i gennemsnit opholdt hver kvinde sig 62 døgn eller ca. to måneder på et kvindekrisecenter, mens hvert medbragt barn i gennemsnit var 60 døgn på et kvindekrisecenter. 243 kvinder og 245 børn oplevede mere end ét ophold i 2017. Det kan ske, at gentagne ophold er en del af et samlet forløb. Fx hvis det frygtes, at kvindens sikkerhed er i fare, kan hun flytte til et andet center., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, De fleste kvinder havde bopæl i Region Hovedstaden, før de kom på et kvindekrisecenter i 2017. Ud af de 1.687 kvinder kom 34 pct. eller 579 kvinder fra Region Hovedstaden. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 127 eller 8 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (33 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Til trods for dette er der alligevel relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. Bopælsadressen er kvindens oplyste folkeregisteradresse i cpr-registret., Lidt under halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, Omkring halvdelen (48 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har dansk herkomst, nemlig 817 kvinder, mens 41 pct. eller 699 kvinder har et andet oprindelsesland end Danmark. For 10 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 14 pct., mens hhv. 8 pct. af kvinderne kom fra Irak og 6 pct. fra Somalia. Af de 1.649 børn, som var på kvindekrisecenter i 2017, havde halvdelen (50 pct.), eller 830 børn, en mor med anden herkomst end dansk., Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Knap en femtedel af kvinderne var mellem 18-24 år, mens 10 pct. var kvinder på 50 år og derover., Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2017,  , Ophold, Kvinder, I alt, 1, 981, 1, 687, 18-24 år, 340, 297, 25-29 år, 385, 308, 30-39 år, 659, 551, 40-49 år, 372, 326, 50 år og over, 182, 162, Uoplyst alder, 43, 43, Ny statistik, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvindekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, er ny. Statistikken er dannet på baggrund af oplysninger, som er indhentet fra 48 danske kvindekrisecentre under § 109 i Serviceloven. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017., Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2017, 10. april 2018 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30255

    NYT: ØMU-gælden falder fortsat i 2016

    5. april 2017, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 778 mia. kr. ved udgangen af 2016 svarende til 37,8 pct. af BNP. I forhold til 2015 er det et fald på 1,8 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 6,2 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld, som afspejler at statens indestående i Danmarks Nationalbank samtidig er reduceret til niveauet fra før finanskrisen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-underskud på 0,9 pct. af BNP, I 2016 havde Danmark et underskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 19 mia. kr. svarende til 0,9 , pct. af BNP. I 2015 var der et underskud på ØMU-saldoen på 1,3 pct. af BNP. , I 2016 er saldoen påvirket positivt af bl.a. øgede indtægter fra pensionsafkastskatten. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2013, 2014, 2015, 2016,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,0, 44,0, 39,6, 37,8, Overskud på ØMU-saldo , -1,0, 1,4, -1,3, -0,9,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 849,9, 869,6, 801,8, 778,2, Overskud på ØMU-saldo, -19,3, 28,2, -27,2, -18,6, Anm.: Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., Hvor der i ØMU-gælden kan modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver som fx realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Nationalbanken. Disse statslige aktiver udgjorde ca. 120 mia. kr. svarende til 6, pct, . af BNP i 2016., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter betydelige lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 85 , mia. kr. svarende til , 4, pct. af BNP i 2016., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip eksklusiv disse betydelige statslige finansielle aktiver, der i alt udgjorde ca. , 205 mia. kr. svarende til ca. 10 pct. af BNP, i 2016. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. , I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 28. april 2017, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version), 5. april 2017 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22650

    NYT: Stabil udvikling i personalet i omsorg og pleje

    4. februar 2015, Personalet i kommunal og regional omsorg og pleje udgjorde 151.900 fuldtidsbeskæftigede i marts 2014. Det er stort set uændret i forhold til samme måned i 2013, hvor antallet udgjorde 151.400. Den største personalegruppe inden for , omsorg, pleje og pædagogik, er social- og sundhedshjælpere, som udgjorde 65.200 fuldtidsbeskæftigede. Det er 2,3 pct. færre end året før. Til gengæld er der kommet flere social- og sundhedsassistenter med en stigning på 4,9 pct. Antallet af fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. er steget med 5,3 pct., pædagoger og lærere med 0,7 pct. og sygeplejersker med 2,9 pct. Alle disse ændringer er en fortsættelse af udviklingen fra 2012 til 2013, i omtrent den samme størrelsesorden. Beskæftigelsen er omregnet til fuld tid, og de 151.900 fuldtidsbeskæftigede fordeler sig på 192.500 personer., Flest kvinder inden for omsorg og pleje, Omsorg og pleje er overvejende et arbejdsområde for kvinder, idet 84,7 pct. af de beskæftigede er kvinder. Af det samlede personale er 95 pct. eller 144.400 fuldtidsbeskæftigede ansat i kommunerne og 5,0 pct. eller 7.600 i regionerne. Omsorg og pleje omfatter hjemmepleje, plejehjem, genoptræning, botilbud til voksne, døgninstitutioner til børn og unge med særlige behov samt aktivitets- og samværstilbud mv., 12,6 pct. arbejder med hjælpefunktioner, ledelse og administration, Mens 87,4 pct. af personalet inden for omsorg og pleje arbejder med kerneopgaven, er 7,3 pct. af personalet beskæftiget med køkken-, rengørings- og viceværtfunktioner. De sidste 5,3 pct. arbejder med ledelse og administration. , Personale i omsorg og pleje. Fuldtidsbeskæftigede. Marts,  , 2013, 2014,  , antal, I alt, 151, 437, 151, 939, Ledelse og administration mv., 7, 870, 8, 104, Ledelse , 1, 386, 1, 391, Socialrådgiver mv. , 2, 020, 2, 100, Administration samt kontor- og sekretærarbejde , 4, 464, 4, 613, Omsorg, pleje og pædagogik , 132, 367, 132, 775, Sygeplejerske , 9, 375, 9, 647, Fysioterapeut , 2, 652, 2, 835, Ergoterapeut mv. , 3, 108, 3, 229, Pædagog, lærer mv. , 26, 619, 26, 801, Psykolog , 618, 649, Social- og sundhedshjælper, pædagogmedhjælper mv., 66, 714, 65, 189, Social- og sundhedsassistent , 23, 281, 24, 424, Hjælpefunktioner (køkken, rengøring og vicevært mv.), 11, 200, 11, 061, Ejendomsinspektør, pedel mv. , 2, 651, 2, 706, Rengøring mv., 4, 460, 4, 295, Økonoma, kok og medhjælp i køkken mv. , 4, 089, 4, 059, Personale i omsorg og pleje marts 2014, 4. februar 2015 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2015, Alle udgivelser i serien: Personale i omsorg og pleje, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Opgørelsen af personale i omsorg og pleje omfatter alle sociale tilbud i kommuner og regioner med undtagelse af børnepasning: sociale tilbud, specialundervisning for handicappede, rådgivning mv., forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge, pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, botilbud mv., hjælpemidler mv., aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedsvæsen, herunder sygehuse, børnetandpleje og sundhedspleje indgår ikke., Der er en vis usikkerhed knyttet til de offentliggjorte tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Personale i omsorg og pleje (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18985

    NYT: Færre børn og unge har mistet en forælder

    23. februar 2023, Pr. 1. januar 2023 var der 1.155.838 børn og unge under 18 år, hvoraf 3.386 (0,3 pct.) havde mistet sin mor og 7.407 (0,6 pct.) sin far. 87 havde mistet både mor og far. Sat i forhold til situationen for ti år siden er der tale om et fald, idet 0,4 pct. havde mistet sin mor i 2013 og 0,9 pct. sin far., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn9, Jo ældre børnene er, jo flere har mistet en forælder, Antallet af børn, som har mistet en forælder, stiger naturligt nok med børnenes alder. Det var således kun ganske få 0-årige, der havde mistet en forælder, hvorefter antallet var støt stigende med børnenes alder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn9, Størstedelen af børnene bor med begge forældre, Langt de fleste børn havde to forældre registreret i den danske befolkning, nemlig 96 pct. - eller 1.110.820 børn - hvilket er på samme niveau som i 2013 (97 pct.). Andelen af disse, som også boede sammen med begge forældre, var 77 pct. for hele aldersgruppen 0-17 år, hvilket er en lille stigning i forhold til 2013, hvor 74 pct. af alle børn med to registrerede forældre også boede med begge forældre. Også her er der en udvikling over børnenes alder. Hvor 83 pct. af de 5-årige med begge forældre registreret boede sammen med begge forældre, var denne andel 65 pct. for de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn9, 21 pct. bor hos mor, Børn, som ikke bor med begge forældre, kan bo hos enten sin mor, sin far eller være udeboende. Blandt alle 0-17-årige boede 21 pct. hos mor og hendes eventuelle partner, 4 pct. boede hos far og dennes eventuelle partner, og 1 pct. af de 0-17-årige var udeboende. Også fordelingen mellem disse familietyper ændres med børnenes alder, idet 17 pct. af de 5-årige boede hos mor og 2 pct. hos far og disses eventuelle partnere. For de 15-årige var andelene hhv. 29 og 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn9, Husstande, familier og børn 1. januar 2023, 23. februar 2023 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40216

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation