Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1381 - 1390 af 6972

      NYT: Færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

      25. november 2019, Siden 2010 er antallet af ældre på 65 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 69.500 til 65.000 i 2019, hvilket er et fald på 6,4 pct. I samme periode er antallet af ældre i denne aldersgruppe steget med 25 pct. Andelen af de ældre, som bor i disse boliger, er således faldet jævnt i perioden. Især er andelen faldet blandt de ældre på 90 år og derover. Her boede 41,7 pct. i en pleje- eller ældrebolig i 2010 og i 2019 var andelen faldet til 33,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1b, ., Færre modtager hjemmehjælp, Samtidig med at andelen af ældre i ældre- og plejeboliger er faldet, har antallet af ældre, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp også været faldende. I 2010 modtog 148.955 personer på 65 år og derover hjemmehjælp mod kun 122.470 i 2018, se , www.statistikbanken.dk/aed06, . Udviklingen i andelen af ældre i pleje- og ældreboliger samt modtagere af hjemmehjælp, kan hænge sammen med, at mange kommuner forsøger at holde ældre længere tid i eget hjem og bestræber sig på at gøre ældre mere selvhjulpne., Boligtypen afhænger af alderen, I 2019 boede i alt 65.000 personer på 65 år og derover i pleje- og ældreboliger. Fordelingen mellem de forskellige boligtyper ændrer sig med alderen. Andelen, der bor i , plejeboliger, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen. Størstedelen (67 pct.) af beboerne på 90 år og derover bor i , plejeboliger, , mens over halvdelen (53 pct.) af beboerne på 65-74 år bor i , almene ældreboliger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, ., Antallet af pleje- og ældreboliger falder, Siden 2010 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.060 til 78.580 i 2019, hvilket er et fald på 4,2 pct. I perioden er antallet af , plejeboliger, steget med 12 pct. og udgør nu 52 pct. af pleje- og ældreboligerne. I 2019 var der 1.300 , friplejeboliger, . De udgør kun 1,7 pct. af det samlede antal boliger, men denne boligtype har haft den største vækst siden 2010 og er mere end fordoblet i antal. , Plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, er under udfasning og erstattes med tiden af de mere tidssvarende , plejeboliger, . Antallet af de to boligtyper har derfor været faldende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, ., Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjem., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og handicappede, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Pleje- og ældreboliger 2019, 25. november 2019 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2020, Alle udgivelser i serien: Pleje- og ældreboliger, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30289

      NYT: Ni ud af ti kan klare pendlingen i elbil

      3. december 2018, 91 pct. af pendlerne - lønmodtagere og selvstændige - havde i 2016 mindre end 100 km til og fra arbejde. De kan dermed alle komme på arbejde og hjem igen uden opladning med en af dagens elbiler, der alle har en , teoretisk, elektrisk rækkevidde på mere end 160 km. For de 77 pct., der havde mindre end 50 km på arbejde og hjem igen, vil en stor del af dagens plugin hybridbiler også række. De har en typisk rækkevidde på 30-60 km uden opladning og uden at bruge fossilt brændsel. At den , praktiske, rækkevidde er 20-30 pct. kortere rokker ikke nævneværdigt herved. Tallene er baseret på en særkørsel og kan ikke genfindes i Statistikbanken., Plugin hybridbiler er mindst relevante på Sjælland og i dele af Jylland, Pendlingsafstandene varierer meget på tværs af landet, og derfor er der også forskel på andelene af pendlere, der potentielt kan benytte sig af en plugin hybridbil uden at skulle oplade denne. I kortet er kommunerne klassificeret i fire kategorier efter andelen af lønmodtagere og selvstændige, der har mindre end 100 km ud og hjem., Kommunerne i den højeste kategori (1), hvor 95 pct. eller flere af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, er alle beliggende i hovedstadsområdet. 32 pct. af pendlerne er bosat her. , I den næsthøjeste af de kategorier (2), vi anvender her, og hvor 90-95 pct. af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, finder vi bl.a. en række fynske kommuner samt kommuner i Øst-, Vest- og Nordjylland. 24 pct. af pendlerne er bosat her. , I den tredje kategori (3), hvor 85-89 pct. af pendlerne har mindre end 100 km til og fra arbejde, finder vi bl.a. kommuner i den sydlige del af Østjylland, Djursland og den nordlige del af Midtjylland op til Limfjorden. Kategorien dækker 34 pct. af pendlerne. , Den laveste kategori (4), hvor færre end 85 pct. af pendlerne har mindre end 100 km ud og hjem, omfatter kun kommuner på Sjælland og Møn, og den dækker 9 pct. af pendlerne. , En lille hybridbil er nok til 63 pct. af pendlerne, en elbil er nok til 95 pct., I tabellen neden for er der nævnt en række eksempler på el- og hybridbiler, der er almindligt forekommende i de aktuelle bestande, og de er grupperet efter deres teoretiske elektriske rækkevidde. Den praktiske rækkevidde er 20-30 pct. kortere. Den typiske teoretiske rækkevidde for plugin hybridbilerne ligger mellem 30-65 km, mens elbilerne alle mindst rækker 160 km., Generelt kan 63 pct. dække pendlingsbehovet uden brug af fossilt brændsel med en plugin hybridbil med kort rækkevidde, mens den mellemlange rækkevidde er nok for 80 pct. Omkring 95 pct. kan dække pendlingsbehovet med en elbil., Eksempler på el- og hybridbiler, bestand og teoretisk elektrisk rækkevidde. Ultimo oktober 2018,  , El,  , Plugin hybrid,  , Kort, Mellemlang, Lang, I alt,  , Kort, Mellemlang, Lang, I alt, Bestand i alt stk.,  ,  ,  , 9, 588,  ,  ,  ,  , 4, 765, Teoretisk elektrisk rækkevidde km, 160-300,  , 300-450,  , 480-550,  ,  ,  , 30-48,  , 50-65,  , 227,  ,  , Eksempler på , bilmærker,  , Kia Soul, , VW E-UP,, VW E-Golf,, BMW i3, , Renault Zoe,, Hyundai Ioniq, Nissan Leaf,, Jaguar I-Pace ,  , Tesla Model, X og S,, Hyundai Kona,  ,  ,  , Mercedes Benz, GLC,, Toyota , Prius plugin,, Volvo XC60,  , Kia Niro, , VW Golf, , Kia Optima,, Hyundai Ioniq,  , BMW i3 REX,  ,  , Elbiler og pendling 2018, 3. december 2018 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elbiler og pendling, Kontakt, Søren Dalbro, , , tlf. , Kilder og metode, Klassifikationen som lønmodtager eller selvstændig er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen i 2016. Beregningen af afstanden mellem bopæl og arbejdssted er foretaget ud fra oplysningerne om personens bopæl og arbejdssted ultimo november i 2016. Den geografiske lokalisering stammer fra befolkningsstatistikregistret ultimo 2016. Oplysningerne om køretøjerne er fra Danmarks Statistiks motorregister og De Danske Bilimportører., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31453

      NYT: Andelen af ældre, der får hjemmehjælp, er faldende

      16. juni 2017, Siden 2010 har andelen af ældre på 65 år og derover, som modtager hjemmehjælp, været støt faldende. Faldet er sket for både kvinder og mænd. I 2010 modtog 19,6 pct. af kvinder på 65 år og derover hjemmehjælp. I 2016 var denne andel faldet til 13,7 pct. En tilsvarende udvikling ses for mænd, hvor andelen i 2010 var på 9,9 pct. og i 2016 var den faldet til 7,4 pct. En større andel af kvinder end mænd på 65 år og derover modtager altså hjemmehjælp. Denne forskel er dog blevet mindre i perioden fra 2010 til 2016. En del af denne forskel skyldes forventeligt, at en større andel af den kvindelige befolkning er 80 år og derover., Flere enlige modtager hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på, hvorvidt de ældre er enlige eller bor i parforhold, ses, at en større andel af de enlige modtager hjemmehjælp. I 2016 modtog 16,8 pct. af de enlige mænd således hjemmehjælp, mod 3,2 pct. i parforhold. Tilsvarende modtog 22,5 pct. af de enlige kvinder hjemmehjælp mod 3,8 pct. blandt kvinderne i parforhold. Opdelingen på familietype viser endvidere, at der specielt blandt enlige ældre kvinder er sket et fald i andelen af hjemmehjælpsmodtagere. Fra 29,9 pct. af de enlige kvinder i 2010 til 22,5 pct. i 2016. For mændene er det relative fald ens for enlige og i parforhold. , En del af forskellen imellem andelen af enlige mænd og kvinder kan bestå i, at 16 pct. af mændene på 70 år og over i 2016 var enkemænd, hvorimod enker udgjorde 41 pct. af kvinder på 70 år og over. Der er således en større andel af kvinderne over 70 år, som er enlige, hvilket kan forklare den større andel af enlige kvinder, som modtager hjemmehjælp, da højere alder øger sandsynligheden for at have et behov for hjemmehjælp. Samtidig var denne andel i 2010 på 50 pct. for kvinder, hvilket ligeledes kan biddrage til at forklare faldet i andelen af enlige kvinder, som modtager hjemmehjælp. , Andelen af ældre på 65 år +, som modtager hjemmehjælp fordelt på familietype og køn,  ,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  ,  , pct., Mænd, I alt, 9,9, 9,1, 8,4, 7,9, 7,6, 7,5, 7,4,  , Enlige, 22,6, 20,8, 19,2, 18,2, 17,5, 17,0, 16,8,  , Parfamilier, 4,3, 4,0, 3,6, 3,4, 3,3, 3,3, 3,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvinder, I alt, 19,6, 18,0, 16,5, 15,4, 14,6, 14,0, 13,7,  , Enlige, 29,9, 28,0, 26,2, 24,8, 23,7, 22,8, 22,5,  , Parfamilier, 6,2, 5,5, 4,8, 4,4, 4,1, 4,1, 3,8, Mænd modtager i gennemsnit mere hjælp om ugen end kvinder, I 2016 modtog mænd på 65 år og derover i gennemsnit 4,0 timers hjælp om ugen, mens kvinder modtog 3,4 timer. For både mænd og kvinder gælder, at de, der er i parforhold, i gennemsnit modtager mest hjælp om ugen. Mænd i parforhold modtager således 4,7 timers hjælp, mens kvinder i parforhold modtager 3,8 timers hjælp. For enlige mænd er tallet 3,6 timer og for enlige kvinder 3,3 timer., For første gang siden 2008 er antallet af hjemmehjælpsmodtagere ikke faldet, Til trods for det ovenfor beskrevne fald i andelen af den ældre befolkning, som modtager hjemmehjælp, så er 2016 kendetegnet ved at være første år, hvor antallet af hjemmehjælpsmodtagere ikke er faldet sammenlignet med året før. I 2015 var der i gennemsnit 123.026 hjemmehjælpsmodtagere om måneden. I 2016 var gennemsnittet på 123.334. I samme periode er antallet af borgere på 65 og over midlertidig steget fra 1.070.063 til 1.091.233 (tallene er fra fjerde kvartal i hvert år). Det lille fald i andelen af hjemmehjælpsmodtagere fra 2015 til 2016 skal således forstås ud fra den kontekst, at gruppen af borgere på 65 år og derover vokser., Nøgletal på enkeltkommuner, Nøgletal fordelt på kommuner findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til hjemmehjælp til ældre og handicappede., Hjemmehjælp 2016, 16. juni 2017 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24086

      NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

      24. november 2021, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.700 i 2021, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er antallet af ældre i aldersgruppen steget med 41 pct. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2021. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle ældre på 90 år og derover i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2021 er andelen faldet til 32 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2021 bor 72.000 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype beboerne typisk bor i ændrer sig med alderen. (se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (73 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, hvilket hænger sammen med, at plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Færre pleje- og ældreboliger i forhold til 2010, Siden 2010 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.300 i 2021, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De sidste to år er det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog steget med ca. 500 boliger. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 14 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst og er tredoblet siden 2010, men udgør med 1.700 boliger kun 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Pleje- og ældreboliger 2021, 24. november 2021 - Nr. 416, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Pleje- og ældreboliger, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34723

      NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

      24. november 2020, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 52.700 i 2020, svarende til et fald på 9 pct. I samme periode er antallet af ældre i denne aldersgruppe steget med 34 pct. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet. Især er andelen faldet blandt de ældre på 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle ældre på 90 år og derover i en pleje- eller ældrebolig i 2010, og i 2020 var andelen faldet til 34 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1b, ., Færre modtager hjemmehjælp, Samtidig med at andelen af ældre i ældre- og plejeboliger er faldet, er antallet af ældre, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp, også faldet. I 2010 modtog 120.300 personer på 75 år og derover hjemmehjælp mod 100.000 i 2019, se , www.statistikbanken.dk/aed06, . Udviklingen i andelen af ældre i pleje- og ældreboliger samt modtagere af hjemmehjælp kan hænge sammen med, at mange kommuner hhv. forsøger at holde ældre længere tid i eget hjem og bestræber sig på at gøre ældre mere selvhjulpne., Boligtypen afhænger af alderen, I 2020 bor 73.300 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype beboerne typisk bor i ændrer sig med alderen. Størstedelen (73 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og handicappede, men hvor der ikke er personale tilknyttet. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, hvilket hænger sammen med, at plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, ., Antallet af pleje- og ældreboliger falder, Siden 2010 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 78.900 i 2020, hvilket svarer til et fald på 4 pct. , Plejeboliger, , som nu udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 13 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst og er steget næsten 200 pct. siden 2010, men udgør med 1.600 boliger kun 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, ., Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjem., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og handicappede, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Pleje- og ældreboliger 2020, 24. november 2020 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2021, Alle udgivelser i serien: Pleje- og ældreboliger, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32187

      NYT: Rekordhøj skibstonnage under dansk flag

      24. februar 2015, I 2014 fortsatte stigningen i den samlede tonnage under dansk flag fra året før, som igen i år sætter rekord. 1. januar 2015 var skibenes bruttotonnage på 14,1 mio. mod 12,5 mio. et år før. I lighed med tidligere år skyldes væksten i bruttotonnagen en stigning i containerskibenes tonnage - i 2014 fra 7,4 mio. til 9,1 mio. Ydermere er antallet af containerskibe vokset fra 102 til 110. Bruttotonnage (BT) er et udtryk for rumindholdet af alle lukkede rum i et skib., Færre tankskibe og fiskefartøjer, Antallet af skibe er i samme periode faldet fra 1.772 til 1.742. Der er færre tankskibe og fiskefartøjer, mens der har været en stigning i antallet af tørlastskibe - herunder containerskibe - og "andre skibe", som dækker over en række specialskibe., Flere serviceskibe til offshore-industrien, Blandt specialskibene har væksten hovedsagelig været i antallet af forsynings-, rednings- og vagtskibe, hvor der har været en stigning fra 107 til 131 skibe siden over de seneste to år. Det er skibe, der bl.a. servicerer offshore-industrien gennem mandskabs- og forsyningssejladser, men også ved højrisikooperationer, hvor rednings- og vagtskibe står klar til fx redning, brandslukning og affaldshåndtering i tilfælde af uheld., Fornyelse af flåden, 25 pct. af den samlede BT er i dag under fem år gammel, hvilket er en betydelig stigning fra en andel på 14 pct. året før. Fornyelsen skyldes hovedsageligt nybyggeri af de største containerskibe. I forhold til 2005 er flåden fortsat ældre, da 32 pct. af flåden dengang var under fem år gammel. Omvendt har der været et fald i andelen af de ældste skibe; skibene over 25 år udgør i dag 2 pct. af BT mod 4 pct. i 2005., Den danske handelsflåde består af 484 skibe, Handelsflåden bliver opgjort som lastskibe, færger og passagerskibe med BT på mindst 100. Handelsflåden under dansk flag er i dag på 484 skibe med et samlet BT på 14 mio. Ifølge Danmarks Rederiforening har den dansk-flagede handelsflåde 1,2 pct. af den samlede verdenstonnage for handelsskibe. Den danskejede handelsflåde uanset flagstat udgør 2,3 pct. af den samlede tonnage i verden., Dansk registrerede skibe efter anvendelse. 1. januar,  , 2013, 2014, 2015,  , antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, Danske skibe i alt, 1, 781, 11, 604, 1, 772, 12, 475, 1, 742, 14, 105, Tørlastskibe i alt, 374, 7, 268, 360, 8, 032, 370, 10, 133, Containerskibe, 99, 6, 624, 102, 7, 401, 110, 9, 153, Ro-ro-lastskibe, 13, 330, 14, 336, 16, 403, Bulkcarriers, 4, 204, 4, 204, 10, 470, Køleskibe, -, -, -, -, -, -, Andre tørlastskibe, 258, 109, 240, 90, 234, 106, Tankskibe i alt, 175, 3, 436, 179, 3, 496, 166, 3, 011, Gastankskibe, 2, 208, 2, 208, 4, 241, Kemikalietankskibe, 23, 280, 23, 225, 20, 186, Supertankere, -, -, -, -, -, -, Andre tankskibe, 150, 2, 947, 154, 3, 062, 142, 2, 584, Passagerskibe og færger, 111, 440, 110, 480, 107, 487, Fiskefartøjer, 564, 112, 548, 118, 519, 124, Andre skibe i alt, 557, 350, 575, 351, 580, 350, Forsyningsskibe, 74, 247, 87, 241, 94, 245, Bugserskibe/slæbebåde, 69, 16, 66, 19, 61, 16, Sandsugere, 21, 17, 22, 17, 23, 19, Stenfiskerfartøjer, 15, 9, 14, 9, 13, 7, Inspektionsskibe, 7, 4, 8, 4, 6, 4, Kabelskibe, 3, 13, 3, 13, 3, 13, Lodsskibe, 6, 0, 6, 0, 5, 0, Redningsskibe, 9, 1, 11, 1, 12, 1, Vagtskibe, 24, 23, 27, 25, 25, 24, Dykkerskibe, 3, 1, 3, 1, 2, 0, Fritidsskibe, 319, 16, 320, 18, 326, 16, Skibe i øvrigt, 7, 3, 8, 3, 10, 4, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Dansk registrerede skibe efter alder. 1. januar 2015,  , Tank-, skibe, Tørlast-, skibe, Passager-, skibe, Øvrige , skibe, Skibe i alt,  , Andel af total BT,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2015, 2005,  , 1.000 BT,  , pct., I alt, 3, 011, 10, 133, 487, 474, 14, 105,  , 100, 100, 0-4 år, 440, 2, 892, 86, 83, 3, 501,  , 25, 32, 5-9 år, 1, 250, 2, 769, 26, 104, 4, 150,  , 29, 40, 10-14 år, 1, 131, 3, 051, 46, 90, 4, 318,  , 31, 12, 15-19 år, 186, 1, 133, 69, 39, 1, 427,  , 10, 9, 20-24 år, -, 223, 67, 42, 331,  , 2, 3, 25-29 år, 2, 22, 129, 37, 190,  , 1, 2, 30-49 år, 3, 34, 61, 56, 155,  , 1, 2, 50 år og over, 0, 8, 2, 23, 33, 0, 0, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Danmarks skibe 1. januar 2015, 24. februar 2015 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks skibe, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Danske skibe, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19043

      NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

      14. juni 2019, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Hjemmehjælp 2018, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28911

      NYT: Færre hjemmehjælpsmodtagere skifter leverandør

      14. juni 2018, I 2017 valgte 3.900 af de borgere, som modtog hjemmehjælp at skifte leverandør mindst én gang - fra offentligt til privat eller omvendt - hvilket svarer til 3 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere. Det er en halvering i forhold til 2015, hvor 7.800 modtagere skiftede leverandør i løbet af året, svarende til 5 pct. af de samlede hjemmehjælpemodtagere. Niveauet i 2017 ligger dog på linje med niveauerne i perioden 2009-2012, hvor mellem 3.600 og 4.700 hjemmehjælpsmodtagere skiftede leverandør mindst én gang i løbet af året, svarende til mellem 2 og 3 pct. af de samlede hjemmehjælpsmodtagere i de pågældende år., Regionale forskelle i privat hjemmehjælp, På landsplan benytter mere end hver tredje hjemmehjælpsmodtager sig af en privat leverandør. Dette tal dækker dog over store regionale forskelle. I Region Hovedstaden benytter 45 pct. sig af private leverandører, mens andelen i de resterende regioner er mellem 29 og 33 pct., Flere kvinder end mænd benytter sig af en privat leverandør. Blandt kvinder er det 38 pct., der får hjemmehjælp fra en privat leverandør, mens det blandt mænd er 30 pct. Der er derimod kun små forskelle blandt de forskellige aldersgrupper. I aldersgruppen under 65 år har 37 pct. en privat leverandør, mens det i de ældre aldersgrupper svinger mellem 33 og 36 pct., I Region Hovedstaden visiteres mere tid til personlig pleje, Der er regionale forskelle i hvor meget tid, der visiteres til hjemmehjælp, som kan ydes i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. I Region Hovedstaden visiteres der gennemsnitligt til 6,2 timers personlig pleje pr. uge, mens der i de resterende regioner visiteres til mellem 5,0 og 5,5 timers personlig pleje i gennemsnit pr. uge. Det er særligt aldersgruppen under 65 år, der visiteres til meget personlig pleje. I Region Hovedstaden visiteres hjemmehjælpsmodtagere under 65 år i gennemsnit til 8,9 timer pr. uge. Denne gruppe udgør dog en meget lille andel af alle hjemmehjælpsmodtagere, da kun 7 pct. af alle modtagere er under 65 år. , I forhold til praktisk hjælp er der ligeledes forskelle mellem regionerne, om end i mindre målestok end ved personlig pleje. Her svinger den gennemsnitlige visiterede tid mellem 0,6 og 0,8 timers hjælp ugentligt. Der er også her en lille tendens til, at hjemmehjælpsmodtagere under 65 år visiteres til mere praktisk hjælp end modtagere over 65 år., Visiteret hjemmehjælp pr. modtager fordelt på regioner og alder. 2017,  , I alt,  , Hoved-, staden, Sjælland, Syd-, danmark, Midt-, jylland , Nord-, jylland ,  , timer pr. uge, Personlig pleje,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 5,5, 6,2, 5,3, 5,0, 5,5, 5,3, 0-64 år, 7,2, 8,9, 6,3, 6,1, 6,8, 6,9, 65 år eller derover, 5,2, 5,7, 5,2, 4,9, 5,3, 5,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Praktisk hjælp,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 0,7, 0,8, 0,8, 0,6, 0,7, 0,6, 0-64 år, 0,8, 1,0, 1,0, 0,6, 0,7, 0,7, 65 år eller derover, 0,7, 0,8, 0,8, 0,6, 0,7, 0,6, Anm.: En hjemmehjælpsmodtager kan godt modtage både praktisk hjælp og personlig pleje på samme tid. Beboere på plejehjem og i plejeboliger regnes ikke som modtagere af hjemmehjælp., Nøgletal fordelt på kommuner, Nøgletal fordelt på kommuner findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i , Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/10048, og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til hjemmehjælp til ældre og handicappede., Hjemmehjælp 2017, 14. juni 2018 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27225

      NYT: Andelen af ældre i pleje- og ældreboliger falder

      30. januar 2019, 52.747 personer på 75 år og derover boede i pleje- og ældreboliger i 2018, hvilket svarer til 11 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe. Andelen af ældre i pleje- og ældreboliger er faldet siden 2010, hvor 15 pct. af de 75-årige og derover boede i pleje- eller ældrebolig. Faldet gælder alle aldersgrupper over 74 år. I aldersgruppen på 90 år og derover er andelen, der bor i en pleje- eller ældrebolig, faldet fra 42 pct. i 2010 til 35 pct. i 2018. Antallet af ældre på 75 år og derover er steget 22 pct. fra 387.852 i andet kvartal 2010 til 471.362 i 2018., Flest ældre bor i pleje- og ældreboliger i Hovedstadsregionen, I Region Hovedstaden bor 12 pct. af befolkningen på 75 år og derover i pleje- og ældreboliger og er dermed den region, hvor den største andel af den ældre befolkning bor i denne type bolig. Med 10 pct. har Region Sjælland den mindste andel ældre, som bor i pleje- og ældreboliger, tæt fulgt af Region Syddanmark., I Region Midtjylland bor flest på 90 år og derover i pleje- og ældreboliger, I de fleste aldersgrupper er det også Region Hovedstaden, der har den største andel af ældre, som bor i pleje- og ældreboliger. Eneste undtagelse er aldersgruppen 90 år og derover, hvor Region Midtjylland har den højeste andel på 38 pct. Også i denne aldersgruppe har Region Sjælland den laveste andel på 33 pct., Færre modtager hjemmehjælp, Samtidig med at andelen af ældre i ældre- og plejeboliger er faldet, har antallet af ældre, der er er visiteret til at modtage hjemmehjælp også været faldende. I 2010 modtog 120.268 personer på 75 år og derover hjemmehjælp mod kun 96.653 i 2017. Se , www.statistikbanken.dk/AED06, . Udviklingen kan hænge sammen med, at mange kommuner bestræber sig på at gøre ældre mere selvhjulpne og arbejder mod at holde ældre længere tid i eget hjem., Antallet af pleje- og ældreboliger falder, Siden 2010 er antallet af pleje- og ældreboliger faldet fra 82.059 til 78.829 i 2018, hvilket er et fald på 3,9 pct. , Plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, er under udfasning og erstattes med tiden af de mere tidssvarende , plejeboliger, . Antallet af de to boligtyper har derfor været faldende i perioden og udgør nu kun knap 6 pct. af det samlede antal pleje- og ældreboliger. I samme periode er antallet af , plejeboliger, steget med 14 pct. og udgør nu 54 pct. af pleje- og ældreboligerne., Typer af pleje- og ældreboliger, Der findes fem forskellige typer af boliger for ældre:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter loven om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjem., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og handicappede, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter lov om friplejeboliger, og om dem gælder det:, •, Friplejeboliger, er udlejningsboliger for personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal og er uden for den kommunale boligforsyning., Pleje- og ældreboliger 2018, 30. januar 2019 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2019, Alle udgivelser i serien: Pleje- og ældreboliger, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28347

      NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

      23. november 2022, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er det samlede antal i aldersgruppen steget med 47 pct. til 572.000 personer. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2022. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til 31 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2022 bor 71.900 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype, beboerne typisk bor i, ændrer sig med alderen. (Se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (74 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. 7.900 personer under 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, da plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Lille stigning i pleje- og ældreboliger, Fra 2010 til 2022 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.700, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De senere år har det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog været svagt stigende og er steget med godt 1.200 boliger siden 2017. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 15 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst, men udgør med 2.000 boliger kun ca. 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Pleje- og ældreboliger 2022, 23. november 2022 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Pleje- og ældreboliger, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44271
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation