Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1371 - 1380 af 6972

NYT: 70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

26. marts 2020, Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 pct. fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 pct. færre bedrifter sammenlignet med året før. Faldet er dog ikke det samme år for år. De største fald så vi i 2006 og 1996, hvor antal bedrifter faldt med hhv. 8 og 6 pct. Set i det lys er faldet fra 2018 til 2019 ret beskedent, kun 1,5 pct., Kilde: Diverse årgange af Landbrugsstatistik, , www.statistikbanken.dk/bdf11, og , www.statistikbanken.dk/bdf, . Om udviklingen i antal bedrifter 2004-2006, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2007:158, ., Langt flere store bedrifter på 40 år, Samtidig med faldet i antal bedrifter i de seneste 40 år har det danske jordbrug undergået en drastisk strukturudvikling. I 1979 var der således blot 2,0 pct. bedrifter med mindst 100 ha. I 2019 er det derimod 22 pct. af de danske bedrifter, som dyrker mindst 100 ha jord. Disse store bedrifter besidder omtrent 75 pct. af Danmarks landbrugsjord mod blot 13 pct. i 1979. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er blevet tredoblet i perioden fra 26 ha til 78 ha., Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse, , 1979, 2019, , Bedrifter, Areal, Bedrifter, Areal, , antal, ha, antal, ha, Alle størrelsesgrupper, 110, 568, 2, 880, 952, 33, 607, 2, 625, 965, 0,0-4,9 ha, 4, 506, 9, 881, 2, 128, 2, 021, 5,0-9,9 ha, 21, 588, 157, 631, 7, 299, 52, 751, 10,0-19,9 ha, 32, 098, 456, 679, 5, 880, 84, 243, 20,0-29,9 ha, 21, 337, 521, 558, 3, 135, 77, 401, 30,0-49,9 ha, 19, 591, 741, 008, 3, 472, 135, 387, 50,0-99,9 ha, 9, 363, 612, 709, 4, 325, 314, 281, 100,0 ha og derover, 2, 085, 381, 486, 7, 367, 1, 959, 882, Anm: Tallet for bedrifter under 5,0 ha i 1979 er omregnet for bedst muligt at sikre sammenligneligheden med 2019, hvor bedrifter under 5,0 ha kun medregnes, hvis de dyrker særlige afgrøder med højt økonomisk udbytte pr. ha eller har mange husdyr, fx fjerkræ og mink., Kilde: Landbrugsstatistik 1979, side 10 og 100-101 og , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., De små bedrifter er ikke forsvundet, Trods den voldsomme strukturudvikling fra 1979 til 2019 er det værd at bide mærke i, at der stadig er mange små bedrifter i Danmark. Bedrifter under 30 ha udgør faktisk godt og vel halvdelen af alle bedrifter. Andelen af små bedrifter var dog langt større i 1979, nemlig godt 70 pct., Sønderjylland, Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark som en konsekvens af det tyske nederlag i Første Verdenskrig. Sønderjylland havde været under tysk herredømme siden det danske nederlag i Den Anden Slesvigske Krig i 1864. Genforeningen fik også konsekvenser for det danske landbrug. I 1920 var der lidt over 14.000 sønderjyske bedrifter mod 206.000 i hele Danmark. Danmarks landbrugsareal blev med ét slag forøget med 300.000 ha og kom til at udgøre 3,3 mio. ha. De sønderjyske landbrug var større end de øvrige danske landbrug, nemlig 23 ha mod 16 ha for landsgennemsnittet. Den dag i dag er de sønderjyske bedrifter stadig større end danske bedrifter som helhed, nemlig 91 ha mod 78 ha for landsgennemsnittet. Lidt over 3.000 landmænd i Sønderjylland dyrker 300.000 ha., Landbrugs- og gartneritællingen 24. maj 2019, 26. marts 2020 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25861

NYT: Pensionister har det lettest med økonomien

22. september 2016, 51 pct. af danske folkepensionister og efterlønsmodtagere lever i husstande, der har , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til. Det tilsvarende tal for beskæftigede er 46 pct. Disse grupper har samtidig en lav andel, der svarer, at de har , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til. Her er tallene 5 pct. for pensionister og 7 pct. for beskæftigede. Til sammenligning har 29 pct. af studerende det , let, eller , meget let, med økonomien, mens 17 pct. har det , svært, eller , meget svært, . Blandt de ikke-beskæftigede har 24 pct. det , let, eller , meget let, , mens 28 pct. har det økonomisk , svært, eller , meget svært, ., Fald i antallet af økonomisk trængte, I 2014 levede 12 pct. af danskerne i husstande, hvor det ifølge den interviewede person var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. I 2015 er den andel faldet til 10 pct. Det er dog højere end før krisen satte ind i 2008, hvor andelen var 8 pct. I Danmark havde 41 pct. det , let, eller , meget let, med at få pengene til at slå til i 2015. Det er uændret i forhold til 2014. I foråret 2008 - før krisen satte ind - havde 58 pct. , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til., Færre har pengeproblemer i vores nabolande, Sammenlignet med vores nabolande er Danmark med 10 pct. i 2015 det land, hvor flest har svært ved at få pengene til at slå til. I Tyskland og Sverige var andelen i 2014 hhv. 9 og 6 pct., mens Norge i 2015 er helt nede på 4 pct. økonomisk trængte. I EU's 28 medlemslande levede 28 pct. af befolkningerne i husstande, hvor det er svært eller meget svært at få pengene til at slå til i hverdagen i 2014. Se den internationale opgørelse i , Eurostats database, ., Hvert 8. barn lever med pengeproblemer i hjemmet, 12 pct. af alle børn mellem 0 og 15 år boede i 2015 i en husstand, hvor det var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. I 2014 var andelen 14 pct. Den andel var på sit laveste i 2008 med 9 pct. Denne udvikling afspejler den generelle stigning i antallet af økonomisk trængte efter den finansielle krise samt faldet det seneste år. Enlige med børn har større problemer med at få pengene til at slå til end parfamilier. I 2015 er det , svært, eller , meget svært, for omkring 31 pct. af de enlige, mens det kun gælder for 8 pct. i parfamilier med børn., Høj indkomst udelukker ikke økonomiske vanskeligheder, Jo flere penge man har, jo nemmere er det at få økonomien til at hænge sammen. Blandt den femtedel af befolkningen, som har de højeste indkomster (5. kvintil) angiver 67 pct., at de har , let, eller , meget let, ved at få pengene til at slå til. Spørger man femtedelen med de laveste indkomster (1. kvintil) er andelen kun 25 pct. I den anden ende af spektret har hele 47 pct. af personerne i 1. kvintil , lidt svært, svært, eller, meget svært, ved at få pengene til at slå til, men selv blandt den øverste femtedel findes der personer med pengeproblemer. Således er det samlet 9 pct. af denne gruppe som i en eller anden grad har det svært med økonomien., Personer efter indkomstkvintiler og hvor let eller svært det er for husstanden at få, pengene til at slå til. 2015, , 1. kvintil, 2. kvintil, 3. kvintil, 4. kvintil, 5. kvintil, I alt, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Meget svært eller svært, 23, 13, 10, 4, 2, 10, Lidt svært, 24, 26, 21, 15, 7, 19, Nogenlunde let, 28, 30, 33, 36, 24, 30, Let, 18, 21, 27, 27, 37, 26, Meget let, 7, 10, 10, 17, 30, 15, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Indkomstkvintilerne er beregnet på familieækvivaleret disponibel indkomst., Boligudgifterne er blevet en større økonomisk byrde, Husstandene er også blevet spugt om de samlede boligudgifter - herunder husleje, afdrag og renter på lån samt vedligehold, renovation m.m. - er , en tung økonomisk byrde, , , noget af en byrde, eller , ikke noget problem, . Her svarede 9 pct., at det er en tung byrde for husstanden. Ti år tidligere gjaldt det samme for 6 pct. af husstandene. Andelen som svarer, at boligudgifterne ikke er noget problem er de seneste ti år faldet fra 73 til 61 pct. , Indikatorer for velfærd 2015, 22. september 2016 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22550

NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …, , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023, , Træernes alder, Træer, pr. ha, , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover, , , ha, , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29819

NYT: Markant fald i antal bedrifter

11. maj 2022, Antallet af bedrifter er faldet meget markant i 2021 sammenlignet med året før, nemlig med godt 5 pct. Det er et langt større fald, end hvad man har kunnet observere de foregående år. Ud over den almindelige og velkendte strukturudvikling med færre og større bedrifter - antallet af bedrifter er blevet mere end halveret på 30 år - skyldes faldet i 2021 også, at minkerhvervet er forsvundet fra det danske jordbrug efter aflivningen af minkene i efteråret 2020. I 2020 var der 817 bedrifter med mink, se , www.statistikbanken.dk/pels33, , som nu enten er ophørt eller er fortsat med anden produktion. Se flere oplysninger om mink i artiklen , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Bedrifter med landbrug og gartneri udvalgte år, , 1991, 2001, 2020, 2021, 1991, 2001, 2020, 2021, , bedrifter, bedrifter i pct., Bedrifter i alt, 77, 197, 53, 489, 33, 148, 31, 395, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0,0-19,9 ha, 31, 976, 20, 642, 15, 379, 14, 205, 41,4, 38,6, 46,4, 45,2, 20,0-49,9 ha, 29, 065, 15, 185, 6, 309, 5, 957, 37,7, 28,4, 19,0, 19,0, 50,0-99,9 ha, 12, 269, 10, 662, 4, 154, 4, 047, 15,9, 19,9, 12,5, 12,9, 100,0-199,9 ha, 3, 210, 5, 455, 3, 676, 3, 580, 4,2, 10,2, 11,1, 11,4, 200-399,9 ha , 542, 1, 356, 2, 414, 2, 360, 0,7, 2,5, 7,3, 7,5, 400 ha og derover, 134, 191, 1, 216, 1, 246, 0,2, 0,4, 3,7, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Store bedrifter, De store bedrifter er vokset i antal gennem årene, både relativt og absolut. For 30 år siden var der således blot knapt 700 bedrifter i Danmark med mindst 200 ha jord svarende til 1 pct. af alle bedrifter. Så store bedrifter er ikke længere noget særsyn, idet der i 2021 var 3.600 bedrifter på mindst 200 ha - 12 pct. af alle bedrifter. Heraf var godt 1.200 bedrifter på 400 ha og derover., Afgrøder, Arealet med landbrug og gartneri udgør med ca. 2,6 mio. ha over 60 pct. af hele Danmarks areal. Dette er højt sammenlignet med de fleste andre lande. Langt den største del af arealet dyrkes med landbrugsafgrøder som fx korn, ærter, kartofler, roer og afgrøder med grovfoder til husdyrene. Kun ca. 20.000 ha dyrkes med gartneri, dvs. grøntsager, frugt, bær og prydplanter. Sammensætningen af afgrøder har været ret stabil gennem de 30 seneste år med korn som den dominerende afgrøde. , Afgrøder, , 1991, 2011, 2021, 1991, 2011, 2021, , ha, pct., Landbrug og gartneri i alt, 2, 769, 657, 2, 639, 944, 2, 618, 399, 100,0, 100,0, 100,0, Korn til modenhed, 1, 558, 552, 1, 490, 606, 1, 362, 954, 56,3, 56,5, 52,1, Bælgsæd til modenhed, 98, 876, 7, 109, 34, 145, 3,6, 0,3, 1,3, Rodfrugter, 201, 415, 84, 462, 92, 110, 7,3, 3,2, 3,5, Industriafgrøder, 280, 319, 152, 834, 166, 299, 10,1, 5,8, 6,4, Frø til udsæd, 49, 729, 66, 122, 109, 817, 1,8, 2,5, 4,2, Græs og helsæd i omdrift, 336, 694, 566, 426, 493, 349, 12,2, 21,5, 18,8, Gartneriafgrøder, 27, 347, 19, 852, 19, 513, 1,0, 0,8, 0,7, Græs uden for omdrift, 212, 030, 186, 652, 234, 288, 7,7, 7,1, 8,9, Andre afgrøder og braklægning, 4, 695, 65, 881, 105, 924, 0,2, 2,5, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Pløjefri dyrkning, Inden for de seneste år har pløjefri dyrkning vundet stadig større indpas i jordbruget. Der er tale om en dyrkningsform med minimal jordbearbejdning som ifølge FAO, FN's fødevareorganisation kan forbedre jordbrugets bæredygtighed ved binding af CO2 i jorden. Læs mere hos , FAO, . Den pløjefri dyrkning, som også kaldes reduceret jordbearbejdning, er steget fra 11 pct. af jordbrugets areal i 2016 til 22 pct. i 2021. Dyrkningsformen fylder relativt mere på Øerne end i Jylland. , Pløjefri dyrkning, , 2016, 2018, 2020, 2021, , ha, Hele landet, 284, 521, 357, 590, 497, 789, 575, 053, Jylland , 174, 760, 217, 874, 326, 901, 375, 060, Øerne, 109, 760, 139, 716, 170, 887, 199, 994, , pløjefri dyrkning i pct. af samlet areal, Hele landet, 10,8, 13,6, 19,0, 22,0, Jylland , 9,5, 12,1, 17,8, 20,4, Øerne, 14,0, 16,7, 21,8, 25,6, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2021, 11. maj 2022 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38302

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

12. juni 2018, Jordbrugets bytteforhold blev forringet med 6 procentpoint fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 6,7 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen kun faldt med 0,3 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisen på svin og mælk faldt, I forhold til fjerde kvartal 2017 er salgsprisindekset faldet med 6,7 pct., hvilket skyldtes et fald i prisen på 0,6 pct. på vegetabilske produkter og ikke mindst et fald på 10 pct. på prisen af animalske salgsprodukter. Faldet i animalske salgsprodukter skyldes primært lavere priser på svin og mælk, der faldt med hhv. 8,0 pct. og 10,7 pct. i forhold til kvartalet før., Bytteforholdet også ringere end i første kvartal 2017, Bytteforholdet er faldet med 4,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 5,5 pct., og det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det samlede fald i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 69 pct. af det samlede salg. Priserne på svin, mælk og pelsskind trak de samlede salgspriser ned, mens priserne på kvæg trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen ligger højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 4 pct. i forhold til 2015, hvilket svarer til indeks 96. Det skyldes, at priserne på salgsprodukter er faldet siden 2015, mens udgifterne til produktionsfaktorerne er de samme som i 2015. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 96 med basisåret 2015, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 100, som er det samme som basisåret 2015., Jordbrugets forbrug og investeringer er faldet minimalt de seneste år, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Prisen på foderstoffer faldt med 1,3 pct. i forhold til året før. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2017, 1. kvt. , 2018, 1. kvt. 2017 , - 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 96, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 103, 96, -5,5, -6,7, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 96, 95, -2,9, -0,6, Heraf, , , , Korn, 131, 95, 96, 2,2, 1,7, Raps , 33, 104, 102, -9,7, -2,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 92, 97, -8,8, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 107, 96, -6,5, -10,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 102, 103, 10,6, 1,8, Svin , 308, 105, 97, -11,4, -8,0, Fjerkræ , 26, 98, 97, 2,3, -1,0, Mælk , 195, 126, 112, -1,4, -10,7, Æg , 10, 94, 94, -1,9, 0,0, Pelsskind , 104, 54, 64, -11,9, 17,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 100, -0,8, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 100, 100, -0,4, 0,2, Heraf, , , , Energi , 49, 107, 109, 2,9, 1,7, Gødningsstoffer , 37, 92, 94, 0,9, 2,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 94, 96, -1,3, 1,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 104, 102, -1,1, -1,4, Investeringsgoder, 124, 103, 100, -2,9, -3,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25513

NYT: Kvindelige landmænd dyrker kun 5 pct. af jorden

27. maj 2021, Jordbruget er et erhverv med overvældende dominans af mænd. I 2020 var det således blot 5 pct. af jorden, som tilhørte bedrifter ejet af kvindelige landmænd. Mænd havde 81 pct. af jorden, mens resten blev devet af selskaber og institutioner, hvor man ikke kan identificere en personlig indehaver., Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Kvinder har små bedrifter, Samtidig gælder det, at bedrifter som var under kvindelig ledelse ofte er ganske små, i gennemsnit 40 ha, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for alle bedrifter var omtrent det dobbelte. Rundt regnet tre ud af fire bedrifter drevet af kvinder var under 30 ha, mens det for deres mandlige kolleger var godt og vel halvdelen. , Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse 2020, Arealstørrelse, Mænd, , Kvinder, , Mænd og, kvinder i alt, Selskaber og , institutioner, I alt, , , bedrifter, Bedrifter i alt, 27, 056, 3, 271, 30, 327, 2, 821, 33, 148, Under 30,0 ha, 14, 289, 2, 499, 16, 788, 1, 561, 18, 349, 30-49,9 ha, 2, 914, 223, 3, 137, 202, 3, 339, 50-99,9 ha, 3, 657, 249, 3, 906, 248, 4, 154, 100-199,9 ha, 3, 261, 160, 3, 421, 255, 3, 676, 200 ha og derover, 2, 935, 140, 3, 075, 555, 3, 630, , ha, Areal med landbrug og gartneri, 2, 133, 945, 130, 417, 2, 264, 362, 355, 624, 2, 619, 987, Areal, gennemsnit, 78,9, 39,9, 74,7, 126,1, 79,0, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller, Mens det altså er småt med kvinder blandt selvstændige landmand, ser det anderledes ud for lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller. Disse grupper udgjorde i 2020 godt og vel 40.000 personer beskæftiget på bedrifter med landbrug og gartneri, og heraf er 40 pct. kvinder. De fleste af disse kvinder er medarbejdende ægtefæller. De arbejder langt fra altid på fuldtid på bedriften, og som oftest er der næppe tale om formelle ansættelsesforhold. , Se flere detaljer på , www.statistikbanken.dk\bdf307, . , Uddannelser i jordbruget, I 2020 fuldførte næsten 1.000 personer en erhvervsfaglig uddannelse inden for landbrug og gartneri. Heraf er ca. hver fjerde kvinde. I 2010 var det ca. 1.400 personer, hvor andelen af kvinder var omtrent den samme. Se mere om erhvervsfaglige uddannelser på , www.statistikbanken.dk/uddakt34, . , Ansatte og medarbejdende ægtefæller i landbrug og gartneri, , 2010, 2020, , personer, pct., personer, pct., Mænd:, , , , , I alt, 20, 598, 100,0, 24, 495, 100,0, Familie , 1, 3, 005, 14,6, 3, 303, 13,5, Ikke familie, 15, 781, 76,6, 19, 632, 80,1, Ægtefæller, 1, 812, 8,8, 1, 560, 6,4, Kvinder:, , , , , I alt, 17, 366, 100,0, 16, 100, 100,0, Familie , 1, 654, 3,8, 1, 036, 6,4, Ikke familie, 5, 233, 30,1, 6, 797, 42,2, Ægtefæller, 11, 479, 66,1, 8, 267, 51,3, Mænd og kvinder, , , , , I alt, 37, 964, 100,0, 40, 595, 100,0, Familie , 1, 3, 659, 9,6, 4, 339, 10,7, Ikke familie, 21, 014, 55,4, 26, 429, 65,1, Ægtefæller, 13, 291, 35,0, 9, 827, 24,2, 1, Med familie forstås børn, børnebørn, søskende, forældre og bedsteforældre til bedriftens indehaver. , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2020, 27. maj 2021 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25865

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt, , Dyrket areal, , Produktion, , 2004, 2010, 2013, , 2004, 2009, 2010, 2013, , hektar, , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648, , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092, , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189, , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73, , 309, …, 264, 366, , , , , , , , , , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672, , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281, , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40, , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169, , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57, , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16, , 87, 1, …, 14, 1, , , , , , , , , , Hindbær, 38, 22, 21, , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38, , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=17240

NYT: Større udgifter til køb af software

16. maj 2018, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge og, anlæg, , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2016, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26781

NYT: Færre svin og bedrifter med svin

3. april 2023, Ændret 03. april 2023 kl. 14:24, Der var desværre fejl i tredje afsnit. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 faldt antallet af svin med 6 pct. sammenlignet med året før, mens der blev 7 pct. færre bedrifter med svin. Dermed er den gennemsnitlige besætningsstørrelse næsten uændret fra 2021 til 2022 efter en markant stigning år efter år med stadig større svinebedrifter. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:37, for den aktuelle udvikling i svinebestanden. Svin omfatter søer, orner, smågrise og slagtesvin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, Dårlig økonomi, Årsagen til denne opbremsning er en trængt økonomi for svineproducenterne. Priserne på svin er ganske vist steget med 9 pct. i 2022 sammenlignet med 2021, men foderpriserne er steget langt mere, nemlig med 32 pct. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:51, . De stigende priser på foder afspejler igen stigende kornpriser som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022., Store svinebedrifter, De danske svinebedrifter er blevet større med årene. Den gennemsnitlige bedrift med svin havde i 2012 2.900 svin mod 5.200 i 2022. Samtidig er der flere meget store svinebedrifter. I 2012 havde 4 pct. af bedrifterne mindst 10.000 svin og 20 pct. af den samlede bestand med svin. Andelen af disse meget store bedrifter var i 2022 steget til , 15, pct., og deres andel af bestanden var vokset til 47 pct., Øget specialisering, I takt med udviklingen mod større bedrifter med svin er bedrifterne også blevet mere specialiserede. Det er efterhånden noget af et særsyn, at et dansk landbrug har både svin og kvæg i staldene. Den slags bedrifter var der blot 400 af i 2022 svarende til 2,6 pct. af alle bedrifter med husdyr. Skruer vi tiden 20 år tilbage til 2002, så udgjorde bedrifter med både svin og kvæg 11,3 pct. af alle husdyrbrug. Tallene for besætningskombinationer kan ses i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/komb07, . De ældre tal fra 1982-2005 kan ses her: , www.statistikbanken.dk/komb, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Bedrifter og svin fordelt efter størrelse, , 2012, 2022, Størrelse, Bedrifter, Antal svin, 1, Bedrifter, Antal svin , 1, I alt, 4, 181, 12, 330, 879, 2, 399, 12, 373, 343, 1-499 svin, 1, 009, 100, 276, 420, 48, 526, 500-999 svin, 443, 333, 347, 142, 109, 270, 1.000-2.999 svin, 1, 214, 2, 349, 782, 584, 1, 124, 801, 3.000-4.999 svin, 714, 2, 803, 952, 348, 1, 359, 861, 5.000-9.9999 svin, 630, 4, 314, 637, 557, 3, 877, 071, 10.000 svin og derover, 170, 2, 428, 885, 348, 5, 853, 814, 1, Bestand af svin på tællingsdagen, som er omkring 1. juni., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2022, 3. april 2023 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46012

NYT: Enlige med børn har det sværest med økonomien

18. december 2017, Når det handler om at få den daglige økonomi til at hænge sammen, er der stor forskel på at være enlig eller i parforhold. Det gælder uanset, om der er børn i husstanden eller ej. Det viser en interviewundersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført i foråret 2017. Enlige med børn under 16 år er med 29 pct. den husstandstype, der oftest angiver at have , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til. Blandt par med børn under 16 år var den tilsvarende andel 7 pct. I husstande uden børn havde 15 pct. af de enlige det , svært, eller , meget svært, , mens det samme var tilfældet for 4 pct. af personerne i parforhold., Stigning i antallet af økonomisk trængte siden 2007, Sammenlignet med for ti år siden er andelen af økonomisk trængte steget for alle typer af husstande. I 2007 levede 7 pct. af danskerne i husstande, hvor det ifølge den interviewede person var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. Det tal er i 2017 steget til 9 pct. Der er dog sket et lille fald sammenlignet med 2016, hvor 10 pct. havde svært ved at få den daglige økonomi til at hænge sammen. 11 pct. af alle børn mellem 0 og 15 år boede i 2017 i en husstand, hvor det var , svært, eller , meget svært, at få pengene til at slå til. Ti år tidligere gjaldt det samme for 9 pct. af de 0-15-årige., Hver syvende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. I undersøgelsen fra 2017 svarer 14 pct., at de ikke har råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke har en bil til privat kørsel af økonomiske årsager, mens 3 pct. lever i husstande, der svarer, at de ikke har råd til at holde deres bolig ordentlig varm. Herudover har 6 pct. af danske husstande i det foregående år oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden - herunder fx afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. , Få pensionister oplever boligudgifterne som en økonomisk byrde, Husstandene er også blevet spurgt om, hvordan de samlede boligudgifter - herunder husleje, afdrag og renter på lån samt vedligeholdelsesudgifter - tynger deres økonomi. Samlet set svarede 9 pct., at boligudgifterne er en tung byrde for husstanden. Det dækker dog over væsentlige forskelle på tværs af socioøkonomiske grupper. Blandt de ikke-beskæftigede oplever 20 pct. det som en tung byrde, mens det samme kun gælder 4 pct. af pensionisterne. Derimellem finder vi de studerende og de beskæftigede, hvor hhv. 14 og 7 pct. ser husstandens boligudgifter som en tung byrde., En fjerdedel kan ikke betale uforudset udgift på 10.000 kr., En fjerdedel af danskerne vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne for eksempel være udgifter til akut tandlægebehandling eller til nødvendige udskiftninger af ting, der pludselig går i stykker. Det er særligt unge mellem 20 og 29 år, der vil få problemer med denne type udgifter - nemlig hele 34 pct. De ældre har generelt en bedre polstret økonomi. Blandt personer over 70 år er det 15 pct., der ikke vil kunne betale en uforudset udgift af denne størrelse., Fremrykning af statistikken, Indikatorer for velfærd, udkommer denne gang et halvt år tidligere end normalt. Det kan tilskrives effektivisering af en række arbejdsgange i statistikproduktionen, samt at indkomststatistikken også er blevet fremrykket., Indikatorer for velfærd 2017, 18. december 2017 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2018, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24959

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation