Søgeresultat

Flytninger i Danmark

Hvor mange personer flytter hvert år i Danmark? Hvornår flytter man typisk hjemmefra, og hvilken aldersgruppe flytter mest?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/flytninger/flytninger-i-danmark

Emneside

NYT: Stort overskud på betalingsbalancen i 2019

Udenrigsøkonomi 2019

Udenrigsøkonomi 2019, I 2019 steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 27,7 mia. kr. til 185,5 mia. kr. Stigningen er trukket af en stigning i overskuddet på varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Markant udvikling i overskuddet på den samlede varehandel, Overskuddet i 2019 skyldes især et overskud på den samlede varehandel på 135 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. mere end året før. Det er især overskuddet på den del af varehandlen, der krydser grænsen, som bidrog til stigningen i overskuddet., Varer der ikke krydser grænsen udgør 16 pct. af vareeksporten, Eksporten af varer der ikke krydser den danske grænse er siden 2009 mere end tredoblet til 125 mia. kr. og udgør i 2019 16 pct. af den samlede vareeksport. I 2019 var overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse, 76 mia. kr., mens overskuddet på varer, der krydser den danske grænse, var på 60 mia. kr., Vareimport uden for den danske grænse er faldet fra at udgøre 10,0 pct. af den samlede vareimport i 2012 til 7,4 pct. i 2019. Det er især udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet, der ligger bag denne udvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Næsten halveret overskud på tjenestehandlen, Overskuddet på tjenestehandlen faldt fra 46 mia. kr. i 2018 til 24 mia. kr. i 2019. Faldet skyldes fortrinsvis en stigning i importen på 25,4 mia. kr. Eksporten steg med 3,6 mia. kr. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB1, Øget overskud på indkomst, Overskuddet på indkomst steg fra 2018 til 2019 med 4 mia. kr. til 62 mia. kr. Stigningen skyldes især en nedgang i udgifterne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Principper for dansk vareeksport, Udenrigshandel opgøres ud fra to forskellige principper. Det ene princip afspejler den fysiske strøm af varer, der krydser den danske grænse og tager således ikke hensyn til ejerskifte. Det andet princip er baseret på ejerskifte og tager således ikke hensyn til om varerne krydser den danske grænse., Det første princip benyttes i statistikken udenrigshandel med varer, mens det andet princip bruges i betalingsbalancen. De underliggende kilder til Udenrigshandel med varer gør det muligt at offentliggøre statistikken månedligt, med stor detaljeringsgrad og i lange tidsserier. Ejerskifteprincippet i betalingsbalancen, hvor statistikken over udenrigshandel med varer indgår som kilde, gør det muligt at vise værdien af de økonomiske transaktioner, der foretages mellem Danmark og udlandet. Betalingsbalancen har ikke samme detaljeringsgrad for varer som udenrigshandelsstatistikken, men opgørelsen fanger bl.a. de danske virksomheders varesalg ude i verden, herunder merchanting (varer købt og videresolgt i udlandet). , Varer fordelt efter grænsepassage, indtægter og udgifter,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , mia. kr., Løbende indtægter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 620,3, 620,6, 636,1, 637,3, 669,2, 685,4, 732,8, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,5, -4,7, -5,2, -4,2, -6,3, -7,3, -9,2, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -3,8, -5,1, -10,6, -9,2, -5,5, -11,7, -6,1, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, -12,4, -12,7, -14,4, -25,8, -20,6, -12,3, -31,1, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Merchanting, 32,5, 34,4, 39,3, 44,6, 42,8, 46,0, 53,9, Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning, 30,9, 43,9, 56,9, 63,3, 65,4, 61,8, 71,1, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Varer i betalingsbalancen, 656,4, 669,8, 695,3, 699,2, 738,7, 755,0, 802,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Løbende udgifter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 546,0, 555,2, 573,1, 568,3, 607,4, 641,2, 647,0, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,4, -5,0, -5,4, -5,8, -5,9, -6,1, -9,1, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -1,6, -0,9, -0,8, -0,5, -0,2, -0,5, -0,7, Fragt på import (CIFFOB), -14,6, -15,1, -15,6, -15,6, -16,7, -17,6, -17,9, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, 3,4, 4,3, 7,0, 7,2, 10,6, 9,2, 7,6, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Bunkring og proviantering, 40,9, 38,0, 31,2, 24,1, 29,6, 34,7, 37,4, Varer købt i udlandet ifm. forarbejdning, 7,5, 10,6, 16,1, 13,7, 13,2, 10,7, 11,8, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Varer i betalingsbalancen, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Betalingsbalancens løbende poster,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 149,7, 176,8, 167,9, 163,9, 168,7, 157,9, 185,5, Indtægter, 1, 256,6, 1, 290,4, 1, 345,9, 1, 332,2, 1, 413,1, 1, 469,0, 1, 521,3, Udgifter, 1, 106,9, 1, 113,6, 1, 178,0, 1, 168,4, 1, 244,4, 1, 311,1, 1, 335,7, Varer, 85,8, 89,3, 96,6, 114,4, 107,2, 90,3, 135,5, Eksport, 656,4, 669,8, 695,2, 698,9, 738,7, 755,0, 802,9, Import, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Varer som krydser dansk grænse, 70,7, 59,6, 47,8, 44,4, 41,7, 27,9, 59,7, Eksport, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Import, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 15,0, 29,7, 48,9, 70,2, 65,4, 62,4, 75,8, Eksport, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Import, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Tjenester, 41,7, 48,7, 41,6, 26,5, 45,0, 45,5, 23,7, Eksport, 401,6, 412,2, 433,3, 427,2, 460,7, 494,7, 498,3, Import, 359,8, 363,5, 391,7, 400,7, 415,7, 449,2, 474,6, Indkomst, 61,1, 72,1, 62,5, 51,8, 46,2, 58,3, 62,1, Indtægter, 178,4, 186,7, 193,1, 181,4, 187,7, 194,6, 194,0, Udgifter, 117,3, 114,6, 130,6, 129,6, 141,5, 136,2, 131,9, Løbende overførsler, -38,9, -33,2, -32,8, -28,9, -29,7, -36,3, -35,8, Indtægter, 20,1, 21,8, 24,3, 24,7, 26,0, 24,8, 26,1, Udgifter, 59,0, 55,0, 57,1, 53,6, 55,7, 61,0, 61,9, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -4,1, -7,1, 0,2, 1,0, 0,2, 1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. februar 2020 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30380

Nyt

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Hvor mange elever går direkte fra grundskolen til gymnasiet? Hvor mange studenter læser videre umiddelbart efter at have fået huen, og hvor mange holder sabbatår?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/fra-grundskole-og-gymnasiale-uddannelser-til-fortsat-uddannelse

Emneside

Vegetabilsk produktion

Hvor meget korn høstes der om året? Hvor mange gulerødder og løg produceres der? Se statistik om kornhøst samt produktion af frugt og grøntsager.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/vegetabilsk-produktion

Emneside

Ind- og udvandring

Hvor mange indvandrer til Danmark hvert år, og hvor mange udvandrer? Hvilke lande kommer indvandrerne fra?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/flytninger/ind-og-udvandring

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

Kommunernes regnskaber og budgetter

Hvor store er de kommunale budgetter? Hvad bruger kommunerne pengene på?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/kommunernes-regnskaber-og-budgetter

Emneside

Regionernes regnskaber og budgetter

Hvor store er de regionale budgetter? Hvad bruger regionerne pengene på? Statistikken belyser regionernes drifts- og anlægsregnskaber og disses finansiering., Nettodriftsudgifter for kommuner og regioner , Bruttoudgifter fratrukket indtægter fra både drift og statsrefusion., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se, hvordan regionernes nettodriftsudgifter har udviklet sig siden 2007, hvor strukturreformen trådte i kraft og dannede de fem regioner., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se regionernes nettodriftsudgifter (hovedkonti 0-5) i 1.000 kr. Markér på kortet for at se nettodriftsudgifter for den pågældende region., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Fordeling i regionernes budget, Her kan du se, hvordan regionernes budgetterede nettodriftsudgifter fordeler sig på forskellige poster, også kaldet hovedkonti 0-5. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se udgiften i 1.000 kr., Hent flere tal i Statistikbanken om Region budgetter (1000 kr.) (BUDR1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.1.2025, Opdateres næste gang, 19.1.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Kapitelstakster for hvede og byg, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Brug for flere tal om Regionernes regnskaber og budgetter?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter fordelt på funktion, samt regionernes balancer, likvide beholdninger, langfristede gæld, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Føge Jensen, Telefon: 40 22 58 23, Mail: , jfj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/regionernes-regnskaber-og-budgetter

Emneside

NYT: Højere lønstigninger i regioner og kommuner

Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014

Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014, Der var relativt høje lønstigninger på årsbasis for de ansatte i både kommunerne og regionerne i fjerde kvartal sidste år i forhold til det foregående kvartal. I fjerde kvartal var lønstigningen på årsbasis for de regionalt ansatte på 2,2 pct., mens den for de ansatte i kommunerne var på 1,9 pct. Det er en øget stigning i forhold til tredje kvartal, hvor årsstigningerne for de ansatte i regionerne var på 0,8 pct. og 1,1 pct. for de ansatte i kommunerne. Den svageste lønudvikling i fjerde kvartal havde de ansatte i staten med 0,9 pct. Lønudviklingen for denne gruppe er dermed næsten uændret siden tredje kvartal, hvor årsstigningen lå på 0,8 pct. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Høje lønstigninger for samtlige brancher i regionerne og kommunerne, Med undtagelse af en enkelt branche, , kommunal og regional administration, , lå den årlige lønstigning i alle brancher i regioner og kommuner på 1,9 pct. eller højere i fjerde kvartal. Blandt disse var det ansatte inden for , kultur og fritid, , som med 2,2 pct. havde den højeste lønudvikling. Dernæst kom ansatte inden for , sundhedsvæsen, , hvor lønnen steg med 2,0 pct. I forhold til tredje kvartal var det også inden for , sundhedsvæsen, , hvor stigningen i lønnen på årsbasis i fjerde kvartal var øget mest med 1,4 procentpoint i perioden., I staten var det de ansatte inden for både , forskning og udvikling, og , statslig administration, forsvar og politi, , som med 1,3 pct. i fjerde kvartal havde den højeste lønstigning i forhold til samme kvartal året før. Ansatte inden for , kultur og fritid, havde med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen på årsbasis i staten i forhold til fjerde kvartal 2013. , Lønindeks og årlig stigning for statsansatte fordelt på branche,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., I alt, 128,6, 128,9,  , 0,8, 0,9, Forskning og udvikling, 131,2, 131,4,  , 0,3, 1,3, Statslig administration, forsvar og politi , (inklusive sociale kasser og fonde), 126,8, 127,5,  , 1,6, 1,3, Undervisning, 127,9, 127,2,  , 0,2, 0,6, Kultur og fritid, 128,5, 128,0,  , 0,3, 0,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i kommuner og regioner fordelt på branche,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., I alt, 128,4, 129,3,  , 1,1, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 132,4, 135,2,  , 1,4, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,0, 126,5,  , 1,2, 1,3, Undervisning, 129,7, 130,1,  , 1,5, 1,9, Sundhedsvæsen, 126,6, 127,2,  , 0,6, 2,0, Sociale institutioner, 128,0, 128,6,  , 0,9, 1,9, Kultur og fritid, 130,6, 132,1,  , 1,2, 2,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i regioner og kommuner fordelt på sektorer,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., Regioner, 128,8, 129,4,  , 0,8, 2,2, Kommuner, 127,7, 128,7,  , 1,1, 1,9, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. februar 2015 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Kilder og metode, Lønindekset beregnes på basis af en gennemsnitlig timefortjeneste. Fortjenesten indeholder løn, pensionsbidrag samt gene- og overtidstillæg. Feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse er ikke medregnet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18822

Nyt

LIGEPI4: Ligestillingsindikator for domme for personfarlig kriminalitet

overtrædelsens art, alder og indikator
1991-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEPI4

Statistikbanktabel