Forside

Søgeresultat

Viser resultat 931 - 940 af 2547

Arkiver

Statistikken giver et overblik over Rigsarkivets og lokal- og stadsarkivernes udvikling, fx omfanget af deres samling af arkivalier (som kan være alt fra papirdokumenter til fotos og lydfiler). Find også antallet af personale, læsesalsbesøg og skriftlige henvendelser, som arkiverne modtager hvert år., Størrelse på Rigsarkivets samling, Se udviklingen i de statslige arkivers konventionelle (papirbaserede) samlinger over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet og personale på Rigsarkivet (Statens Arkiver) (ARKIV03), Mere om figuren, Seneste opdatering, 22.5.2025, Opdateres næste gang, 22.5.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data fra Rigsarkivet/Statens Arkiver og fra en samlet indberetning fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Stads- og Lokalarkiver (SLA), som indhentes via Rigsarkivet/Statens Arkiver og SLA., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Størrelse på Rigsarkivets digitale samling, Se udviklingen i de statslige arkivers samlinger af digitale arkivalier over tid. Digitale arkivalier er data, der er skabt digitalt, og som stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet og personale på Rigsarkivet (Statens Arkiver) (ARKIV03), Mere om figuren, Seneste opdatering, 22.5.2025, Opdateres næste gang, 22.5.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data fra Rigsarkivet/Statens Arkiver og fra en samlet indberetning fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Stads- og Lokalarkiver (SLA), som indhentes via Rigsarkivet/Statens Arkiver og SLA., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Størrelse på lokal- og stadsarkiverne samlinger, Se udviklingen i lokal- og stadsarkivernes konventionelle (papirbaserede) samlinger over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet og personale på stads- og lokalarkiver (ARKIV02B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.8.2025, Opdateres næste gang, 5.8.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data fra Rigsarkivet/Statens Arkiver og fra en samlet indberetning fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Stads- og Lokalarkiver (SLA), som indhentes via Rigsarkivet/Statens Arkiver og SLA., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Aktivitet og personale på stads- og lokalarkiver, Se hvor mange gæster og henvendelser, der er hos stads- og lokalarkiverne. Se også hvor mange medarbejdere, der er, fordelt på personaletype., Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.8.2025, Opdateres næste gang, 5.8.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data fra Rigsarkivet/Statens Arkiver og fra en samlet indberetning fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Stads- og Lokalarkiver (SLA), som indhentes via Rigsarkivet/Statens Arkiver og SLA., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Arkiver, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske arkiver. I første omgang kun de statslige arkiver, men statistikken er fra 2017 udvidet med beskrivelser af stads- og lokalarkivernes virke. Tidsserier for de statslige arkiver kan findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Brug for flere tal om Arkiver?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Du kan bl.a. finde mere detaljerede tal over Rigsarkivets aktiviteter på arkivniveau og Stads- og lokalarkivernes nøgletal fordelt efter landsdele. , Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Søren Østerballe, Telefon: 23 42 32 97, Mail: , srb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturarv/arkiver

Emneside

Uddannelser på tværs af uddannelsesniveau

Hvor mange studerende er der i Danmark? Hvor mange er i gang med en ungdomsuddannelse, og hvor mange studerer på en videregående uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/uddannelser-paa-tvaers-af-uddannelsesniveau

Emneside

Bestanden af transportmidler

Statistikken over transportmidler viser antallet af personbiler, busser, lastbiler, motorcykler mv. Der er også opgørelser over antallet af skibe, fly og tog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/bestanden-af-transportmidler

Emneside

Tvangsauktioner

Hvor mange ejendomme sættes på tvangsauktion? Og hvilke typer ejendomme der er tale om?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/ejendomme/tvangsauktioner

Emneside

Import og eksport efter virksomhedskarakteristika

Hvilke brancher i det danske erhvervsliv eksporterer og importerer mest? Se udenrigshandlen fordelt på brancher og virksomhedsstørrelser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/import-og-eksport-efter-virksomhedskarakteristika

Emneside

Børnefamilieydelse og børnetilskud

Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse (børnepenge)? Og hvor mange penge modtager familierne i gennemsnit pr. kvartal?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/boernefamilieydelse-og-boernetilskud

Emneside

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Lille stigning i afbrud på erhvervsuddannelser

Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022

Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022, Af de 41.100 elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 38 pct. af dem afbrudt deres uddannelse efter fem år. Af de 41.600 elever, der startede i 2016, havde 37 pct. afbrudt deres uddannelse efter fem år. Der er derfor tale om en lille stigning. Afbrudstallene var dog endnu højere i 2014 og 2015, hvor 40 pct. havde afbrudt deres uddannelse efter fem år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, I 2021 afbrød flere elever efter et år, Af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2021, var 16 pct. afbrudt efter ét år. Det er en stigning sammenlignet med 2020, hvor 14 pct. af eleverne afbrød efter ét år. Med 16 pct. er afbrudstallet tilbage på niveauet fra 2014 og 2015, hvor andelen af afbrudte efter ét år lå på sit højeste. , Mænd er mindre tilbøjelige til at afbryde erhvervsuddannelser, Blandt de mænd, der startede på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 37 pct. afbrudt efter fem år. Blandt kvinder, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, var 39 pct. afbrudt efter fem år. Her adskiller erhvervsuddannelserne sig fra den generelle tendens i uddannelsesverdenen, hvor mænd relativt oftere end kvinder afbryder deres uddannelser. På tværs af alle uddannelsesområder, havde 23 pct. af de mænd, der påbegyndte en uddannelse i 2017 afbrudt efter fem år, for kvinderne var dette tal 20 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Unge elever afbryder i højere grad, Af de 29.100 elever som var under 25 år, da de begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 40 pct. af dem afbrudt uddannelsen efter fem år, mens 51 pct. havde fuldført og 9 pct. stadig var i gang. , Af de 12.000 elever, der var fyldt 25 år, da de begyndte i 2017, var det kun 32 pct. af dem, der havde afbrudt uddannelsen efter fem år. Samtidig havde 64 pct. fuldført, og 4 pct. var fortsat i gang. De ældre elever afbryder altså sjældnere og fuldfører oftere., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. marts 2023 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45608

Nyt