Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 641 - 650 af 3412

    Jernbane

    Hvor langt kører togene på det danske jernbanenet, og hvor langt , er , jernbanenettet? Hvor meget investerer infrastrukturforvaltere og operatører i jernbane og materiel? Statistikken Jernbane belyser infrastrukturen på det danske jernbanenet., Trafikarbejde , Begreb, der anvendes til at opgøre og sammenligne trafikaktiviteten. Viser den distance transportenheden tilbagelægger i kilometer. For jernbanetransport anvendes måleenheden togkilometer og for vejtransport anvendes måleenheden køretøjskilometer., Trafik på det danske jernbanenet, Her kan du se, hvor langt togene kører på det danske jernbanenet fordelt efter transporttype. Dette måles i togkm. ’Banedanmarks net’ omfatter alle persontog, S-tog, godstog, regionale, landsdækkende og internationale tog på Banedanmarks net. , Hent flere tal i Statistikbanken om Trafikarbejde med tog (BANE31), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Jernbanenettets længde, Her kan du se længden af forskellige jernbanetyper, herunder den elektrificerede del af jernbanenettet., Hent flere tal i Statistikbanken om Jernbanenettet pr. 1. januar (BANE41), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Overskæringer og standsningssteder, Her kan du se antallet af overskæringer og standsningssteder på det danske jernbanenet., Hent flere tal i Statistikbanken om Jernbanenettet pr. 1. januar (BANE41), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Investeringer i jernbanenettet, Her kan du se, hvor meget der investeres i det danske jernbanenet., Hent flere tal i Statistikbanken om Investeringer i jernbanenettet (BANE42), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.8.2025, Opdateres næste gang, 28.8.2026, Kilder, Datakilden for passager- og godsdata er spørgeskemaer til togoperatører, herunder private jernbaner og letbanestrækninger. Datakilden for investeringer er dels togoperatørerne og dels infrastrukturforvaltere. Andre datakilder er Trafikstyrelsen., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Jernbanetransport, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Jernbanetransport, Brug for flere tal om Jernbane?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx detaljerede opgørelser for trafikarbejdet, jernbanenettet efter transportform eller investeringer i materiel., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mathias Dybdahl Bluhme, Telefon: 40 22 56 37, Mail: , mdb@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/trafik-og-infrastruktur/Jernbane

    Emneside

    NYT: Færre studenter går direkte til videregående studier

    17. maj 2018, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddannelse i 2017, valgte ikke at fortsætte direkte på en uddannelse. Til sammenligning var det 84 pct., der ikke fortsatte direkte videre i 2016 og 83 pct. i 2007., Flere mænd kommer hurtigt i gang, flere kvinder er i gang efter to år, I 2015 valgte 17 pct. af kvinderne at fortsætte direkte på en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 19 pct. af mændene. Hvis man ser på situationen to år senere, har billedet vendt sig. Fra 2015-årgangen var 73 pct. af kvinderne i gang med en uddannelse i efteråret 2017, mens det samme kun gjaldt for 67 pct. af mændene. De sidste par år ses der for begge køn en stigning i andelen, der ikke er i gang med en uddannelse, to år efter gymnasiet blev færdiggjort.  , Hurtige startere søger mod universitetet, Universiteterne og professionshøjskolerne er de mest søgte uddannelsessteder direkte efter en gymnasial uddannelse. Tre ud af fire vælger at starte på en bacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Det er også de uddannelsesniveauer, der ses en stigende søgning til, idet andelen, der har påbegyndt en bacheloruddannelse, er steget fra 45 pct. i 2007 til 49 pct. i 2017, mens andelen, der er startet på de mellemlange videregående uddannelser, i samme periode er steget 6 procentpoint til 24 pct. i 2017. Andelen, der vælger at tage en erhvervsuddannelse direkte efter gymnasiet, er derimod markant faldende. I 2007 startede 25 pct. på erhvervsuddannelserne, mens det i 2017 kun var 14 pct. De korte videregående uddannelser har ligget stabilt i perioden med en andel på 11 til 13 pct., Professionshøjskolerne er blevet populære hos mændene, Der er sket et skift i, hvilke uddannelser de to køn vælger efter gymnasiet. Flere mænd vælger nu de mellemlange uddannelser, mens andelen, som vælger en bacheloruddannelse ligger stabilt. I perioden 2007 til 2017 er mellem 50-52 pct. startet på universitetet hvert år, mens andelen, som er startet på en mellemlang uddannelse er steget fra 13 pct. i 2007 til 20 pct. i 2017. For kvinder er det derimod anderledes. Her ses der i samme periode både en 6 procentpoints stigning i andelen, der startede på en bacheloruddannelse og på en mellemlang videregående uddannelse. I 2017 valgte 47 pct. af kvinderne valgte at starte direkte på en bacheloruddannelse, mens 21 pct. startede på en mellemlang videregående uddannelse. , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2017, 17. maj 2018 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26817

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation