Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 581 - 590 af 3331

    NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

    13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37365

    NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

    11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30696

    Hjælpemidler

    Hvor mange borgere i Danmark har et hjælpemiddel som fx en kørestol, rollator eller en badebænk til rådighed, og hvordan fordeler brugere af hjælpemidler sig efter eksempelvis køn og alder? Statistikken om hjælpemidler er baseret på tal fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. , Hjælpemiddel , Et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person. Hjælpemidler udleveres fra kommunale hjælpemiddeldepoter og er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven., Borgere med hjælpemidler efter køn, Her kan du se, hvor mange borgere der har et hjælpemiddel fordelt efter køn., Hent flere tal i Statistikbanken om Modtagere af hjælpemidler udlånt fra de kommunale hjælpemiddeldepoter (HJALP2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 14.11.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Udlån af hjælpemidler registreres primært i kommunernes hjælpemiddeldepoter. Data om de tildelte ydelser indberettes af handlekommunen, dvs. den kommune som har visiteret den enkelte borger til ydelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at enkelte kommuner har indgået et administrativt samarbejde, hvor en kommune, foruden at indberette på egne vegne, også indberetter på vegne af en eller flere kommuner. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udlån af hjælpemidler, Borgere med hjælpemidler fordelt efter køn og alder, Her kan du se, hvor mange borgere der har et hjælpemiddel fordelt efter køn og alder., Hent flere tal i Statistikbanken om Modtagere af hjælpemidler udlånt fra de kommunale hjælpemiddeldepoter (HJALP2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 14.11.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Udlån af hjælpemidler registreres primært i kommunernes hjælpemiddeldepoter. Data om de tildelte ydelser indberettes af handlekommunen, dvs. den kommune som har visiteret den enkelte borger til ydelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at enkelte kommuner har indgået et administrativt samarbejde, hvor en kommune, foruden at indberette på egne vegne, også indberetter på vegne af en eller flere kommuner. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udlån af hjælpemidler, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Sociale ydelser til ældre, Formålet med statistikken Sociale ydelser til ældre er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sociale ydelser til ældre, Udlån af hjælpemidler, Formålet med statistikken Udlån af hjælpemidler er at belyse kommunernes udlån af hjælpemidler fra kommunernes hjælpemiddeldepoter. Der er tale om hjælpemidler tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken anvendes til at redegøre for, hvor mange personer der får udleveret et hjælpemiddel, samt for typen af hjælpemidler der udleveres. Statistikken blev offentliggjort første gang for året 2023. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udlån af hjælpemidler, Brug for flere tal om Hjælpemidler?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx fordeling efter kommuner., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Birgitte Lundstrøm, Telefon: 24 21 39 65, Mail: , bls@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/hjaelpemidler

    Emneside

    Fædre med højere stilling holder længere barselsorlov

    Længden af fædres barselsorlov hænger sammen med deres job. Fædre med højere stilling holder dobbelt så mange dage som fædre med job på grundniveau., 28. april 2008 kl. 0:00 ,  , Når fædre i job holder barselsorlov, tager de længere orlov, jo højere stilling, de har. Faktisk holder fædre med en højere stilling dobbelt så lang barselsorlov som fædre med en lavere stilling. Det kan man læse ud af Danmarks Statistiks oplysninger om de danskere, der blev forældre til et barn i 2006., Fædre, hvis job kræver kvalifikationer på højt niveau - som fx ingeniører, arkitekter, læger, advokater og lærere - holder i snit 42 dages barselsorlov. Derimod holder fædre med job på grundniveau kun 24 dages barselsorlov i gennemsnit. Denne gruppe omfatter fx almindeligt kontorarbejde, kundeservice, job inden for landbrug og gartneri, håndværksarbejde og arbejde med forskellige maskiner., Fædre med job på mellemniveau holder 29 dage i snit. Det drejer sig om personer med jobs som fx laboranter, programmører, fotografer, skibsførere, sygeplejersker og politibetjente. , Mor tager stadig det meste, Tallene gælder kun de fædre, som har haft mindst en dags barselsorlov. I gennemsnit holdt de 32 dages orlov. Hvis man også medregner fædre, som slet ikke holder orlov, eller som ikke har kunnet få barselsdagpenge, fordi de fx er under uddannelse eller på kontanthjælp, falder det samlede gennemsnit til 22 dage., Det er dog fortsat mor, der tager langt den største del af barselsorloven, nemlig 303 dage i gennemsnit. Medtager man mødre, som slet ikke holder orlov, eller som ikke har kunnet få barselsdagpenge, falder det samlede gennemsnit til 275 dage., Både i privat og offentlig, Statistikken fortæller ikke noget om, hvad forskellen mellem de forskellige job-grupper skyldes. Løn, overenskomster, uddannelse, arbejdspladskultur, alder og andre forhold kan spille ind. Men mønstret går igen inden for mange brancher, både i private virksomheder og i det offentlige., For eksempel holder fædre ansat i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 52 dages barselsorlov, hvis de er på højeste færdighedsniveau, mens fædrene på grundniveau kun holder 23 dage. Inden for den offentlige administration holder fædre på højeste trin 46 dage, mellemste trin holder 31 dage og laveste trin 28 dage. , Går man til forsikringsbranchen, tager fædre på højeste niveau hele 56 dages barselsorlov i snit, mens både mellem- og grundniveau holder sig til 29 dage. , Hos apoteker og materialister har fædre på højeste trin 47 dages orlov, mens fædre på de to andre trin tager 25 og 22 dages barselsorlov i snit. , Fædres barselsorlov i udvalgte brancher., (Børn født i 2006),  , Selvstændige fædre på barsel, Også fædre, der arbejder som selvstændige, holder barselsorlov. Endda en lang én, hvis de først tager den. 42 dage i gennemsnit bliver det til, hvilket er det samme som gennemsnittet for lønmodtagere på højt niveau. , Mønstret varierer dog meget mellem brancherne. Selvstændige mænd inden for detailhandel med tøj og sko holder i snit 36 dage, hvis de tager barselsorlov, mens selvstændige inden for sundhedsvæsenet holder 46 dage. Selvstændige inden for landbrug holder 39 dage, mens dem inden for undervisning kommer helt op på 51 dage. , Tallene for de selvstændige fædres barselsorlov skal dog tolkes med forsigtighed. Der er tale om en ret lille gruppe, og almindelige tilfældigheder kan få tallene til at svinge fra år til år og fra branche til branche., Jo ældre, jo længere, Længden af fædrenes orlov stiger med deres alder. Fædre i alderen 20-24 år holder 21 dage, dem på 25-29 år holder 28 dage, mens fædre mellem 30 og 44 år holder 31 dage i gennemsnit , For mødrenes vedkommende er der næsten ingen forskel mellem de forskellige aldersgrupper. Dog er det sådan, at de alleryngste mødre sammen med de ældre på 35 år og over holder lidt kortere orlov end mellemgruppen på 20-34 år. Til gengæld er mønstret i relation til job det stik modsatte af fædrenes: Mødre med job på højeste færdighedsniveau holder i snit 17 dage kortere barselsorlov end mødre med job på grundniveau. , Fædre har ret til to ugers barselsorlov i løbet af de første 14 uger efter barnets fødsel. Denne orlov tages typisk umiddelbart efter fødslen. Mødre har ret til 14 ugers orlov efter fødslen. Derudover har mor og far tilsammen ret til yderligere 32 ugers orlov, som de kan dele mellem sig. , Under hele orloven udbetales dagpenge, mens det er afhængigt af overenskomst eller andre aftaler med arbejdsgiveren, om man opnår sin fulde løn under hele eller dele af orloven. , Flere tal og oplysninger om regler mv. vedrørende barselsorlov kan findes i:, Statistiske Efterretninger, Se også:, Nyt fra Danmarks Statistik, samt , Statistikbanken, Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Liv Carlé Mortensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2008-04-28-Faedre-med-hoejere-jobs-holder-laengere-barselsorlov

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation