Forside

Søgeresultat

Viser resultat 521 - 530 af 3334

NYT: Enfamiliehuse står stærkest under covid-19

31. august 2020, På landsplan var den årlige prisstigning på enfamiliehuse i juni på 2,4 pct., mens priserne på ejerlejligheder steg 0,7 pct., når prisudviklingen måles i forhold til samme måned året før. Efter fire måneder i træk hvor årsstigningen i ejerlejlighedspriserne er steget mere end årsstigningen i huspriserne, er dette billede vendt i juni. Måles der på prisudviklingen under covid-19, står enfamiliehuse stærkest. Enfamiliehuse er steget 0,8 pct., hvor ejerlejligheder er faldet 0,5 pct., når prisudviklingen fra februar (før Covid-19 nedlukningen) til juni måles, hvor der ikke korrigeres for sæsonudsving (kun kvartalstal sæsonkorrigeres)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej14, ., Salget af sommerhuse fortsætter med at imponere, For hver af årets første seks måneder er handelsaktiviteten på sommerhusmarkedet over niveauet i forhold til gennemsnittet for perioden 2016-2019. Forskellen mellem salg af sommerhuse i almindelig fri handel for 2020 og gennemsnittet for perioden 2016-2019 er udbygget yderligere i juni 2020. I juni 2020 steg antallet af solgte sommerhuse i almindelig fri handel med 10,7 pct., i forhold til måneden før. Samme stigning i perioden 2016-2019 i gennemsnit ligger på kun 1,9 pct. Ejendomshandler tinglyses ofte tæt på overtagelsesdatoen, som kan ligge flere måneder efter slutseddeldatoen. Derfor bliver tallene løbende revideret efterhånden som flere og flere handler for en given periode tinglyses og dermed indgår i datagrundlaget. Antal salg for de seneste måneder beregnes ud fra forrige års forsinkelsesmønster., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på det elektroniske tinglysningssystem over fast ejendom., Også ved antal bolighandler står enfamiliehuse stærkest, For de første seks måneder af 2020 er det gennemsnitlige antal handler med enfamiliehuse indtil videre på 4.568, mens det tilsvarende tal er 1.555 for ejerlejligheder. For enfamiliehuse er handelsaktiviteten højere end i forhold til gennemsnittet for hele 2019, mens der for ejerlejligheder er et fald på 1,1 pct. Det laveste antal handler siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992 var i 2011, hvor der i gennemsnit blev handlet 2.683 enfamiliehuse om måneden og 989 ejerlejligheder. Antallet af handler toppede i 2005, hvor det månedlige gennemsnit var 4.991 for enfamiliehuse og 2.109 for ejerlejligheder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen88, og , ej13, ., Ejendomssalg (md.) juni 2020, 31. august 2020 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (md.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31008

Import og eksport af økologiske fødevarer

Hvor stor er Danmarks eksport og import af økologiske fødevarer? Hvilke økologiske fødevarer importerer vi mest af?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/oekologi/import-og-eksport-af-oekologiske-foedevarer

Emneside

NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37365

Domme

Hvor mange domme er fældende (skyldige)? Hvilken overtrædelsestype er der flest af? Hvor mange domme ender med en frihedsstraf?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/domme

Emneside

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30696

Hjælpemidler

Hvor mange borgere i Danmark har et hjælpemiddel som fx en kørestol, rollator eller en badebænk til rådighed, og hvordan fordeler brugere af hjælpemidler sig efter eksempelvis køn og alder? Statistikken om hjælpemidler er baseret på tal fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. , Hjælpemiddel , Et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person. Hjælpemidler udleveres fra kommunale hjælpemiddeldepoter og er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven., Borgere med hjælpemidler efter køn, Her kan du se, hvor mange borgere der har et hjælpemiddel fordelt efter køn., Hent flere tal i Statistikbanken om Modtagere af hjælpemidler udlånt fra de kommunale hjælpemiddeldepoter (HJALP2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 14.11.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Udlån af hjælpemidler registreres primært i kommunernes hjælpemiddeldepoter. Data om de tildelte ydelser indberettes af handlekommunen, dvs. den kommune som har visiteret den enkelte borger til ydelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at enkelte kommuner har indgået et administrativt samarbejde, hvor en kommune, foruden at indberette på egne vegne, også indberetter på vegne af en eller flere kommuner. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udlån af hjælpemidler, Borgere med hjælpemidler fordelt efter køn og alder, Her kan du se, hvor mange borgere der har et hjælpemiddel fordelt efter køn og alder., Hent flere tal i Statistikbanken om Modtagere af hjælpemidler udlånt fra de kommunale hjælpemiddeldepoter (HJALP2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 14.11.2025, Opdateres næste gang, 26.6.2026, Kilder, Udlån af hjælpemidler registreres primært i kommunernes hjælpemiddeldepoter. Data om de tildelte ydelser indberettes af handlekommunen, dvs. den kommune som har visiteret den enkelte borger til ydelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at enkelte kommuner har indgået et administrativt samarbejde, hvor en kommune, foruden at indberette på egne vegne, også indberetter på vegne af en eller flere kommuner. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udlån af hjælpemidler, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Sociale ydelser til ældre, Formålet med statistikken Sociale ydelser til ældre er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sociale ydelser til ældre, Udlån af hjælpemidler, Formålet med statistikken Udlån af hjælpemidler er at belyse kommunernes udlån af hjælpemidler fra kommunernes hjælpemiddeldepoter. Der er tale om hjælpemidler tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken anvendes til at redegøre for, hvor mange personer der får udleveret et hjælpemiddel, samt for typen af hjælpemidler der udleveres. Statistikken blev offentliggjort første gang for året 2023. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udlån af hjælpemidler, Brug for flere tal om Hjælpemidler?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx fordeling efter kommuner., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Birgitte Lundstrøm, Telefon: 24 21 39 65, Mail: , bls@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/hjaelpemidler

Emneside