Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 211 - 220 af 3334

    NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

    23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31992

    NYT: Femø Sogn har landets ældste befolkning

    19. februar 2019, 1. januar 2019 er der 2.158 sogne i Danmark. Gennemsnitsalderen i sognene spænder vidt. Femø Sogn har den højeste gennemsnitsalder på 69,1 år. Umiddelbart herefter følger Askø Sogn og Nyord Sogn med 67,9 år. Disse tre sogne er øer i det sydsjællandske øhav. I den modsatte ende af skalaen er Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune det sogn med den yngste befolkning. Her er gennemsnitsalderen 30,8 år. På de næste pladser kommer Kapernaums Sogn i Københavns Kommune og Blegind Sogn i Skanderborg Kommune med hhv. 31,4 år og 31,5 år., Flest personer i Vesterbro Sogn, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 45.576 personer 1. januar 2019. Det er næsten dobbelt så mange som i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 16. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Nykøbing Falster Sogn med 16.825 personer. Det største jyske sogn er Aabenraa Sogn på 18. pladsen., Færrest personer i Bågø Sogn, Bågø Sogn er landets mindste sogn. Her bor der kun 27 personer 1. januar 2019. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Mandø Sogn og Nyord Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn, der ligger i det jyske fastland ved Lemvig, er de fire andre alle øer., Sogne 1. januar 2019, 19. februar 2019 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28503

    NYT: Forskningen får halvdelen af fondsmidlerne

    28. juni 2017, Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2016 tilsagn om uddelinger for 16,7 mia. kr. Heraf stod erhvervsdrivende fonde for den største del med 9,9 mia. kr. Almene fonde gav tilsagn om uddelinger for 6,8 mia. kr. Den største del af midlerne (47 pct.) gav fondene til videnskabelige formål, der primært omfatter forskning på universiteterne. Det viser en ny statistik over fondenes aktiviteter, der offentliggøres første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere år og vurdere uddelingernes niveau i 2016. Det kan dog bemærkes, at der i 2016 er uddelt særligt store bevillinger fra enkelte fonde. Dette er fx tilfældet med Novo Nordisk Fondens store bevilling til Steno Diabetes Center Copenhagen på 2,9 mia., Det offentlig modtager de fleste bevillinger, Langt hovedparten af de midler, der uddeles, går til offentlige institutioner. Af de bevillinger, der er fordelt på modtagertyper, går 64,4 pct. til offentlige modtagere, hvilket svarer til 9,7 mia. kr. Non-profit institutioner modtager 21,1 pct., mens 4,0 pct. går til individuelle personer, hvilket svarer til hhv. 3,2 mia. og 0,6 mia. kr. , Det naturvidenskabelige forskningsområde modtager flest bevillinger, Dansk forskning modtager en betydelig andel af bevillingerne. Af de midler, der bevilges til videnskabelige formål, modtager det naturvidenskabelige hovedområde med 4,0 mia. kr. den største del. Herefter følger det sundhedsvidenskabelige hovedområde med 2,6 mia. kr. Til tværvidenskabelig forskning blev der i 2016 bevilget 0,4 mia. kr. , Bevilling i gennemsnit på 230.000 kr., Uddelingerne var fordelt på i alt 74.000 bevillinger, og den gennemsnitlige bevilling var dermed på 230.000 kr. Den gennemsnitlige bevilling fra de erhvervsdrivende fonde var knapt 400.000 kr. i gennemsnit og for de almene fonde og fondslignende foreninger på 140.000 kr. , 10,8 mia. udbetales i 2016, Mens bevillingerne siger noget om, hvor meget der er givet tilsagn om fra fondens side, så viser udbetalingerne, hvor mange penge fondene rent faktisk har udbetalt i referenceåret. I 2016 udgør disse 10,8 mia. Den største del af disse (3,7 mia.) går til videnskabelige formål, mens kulturelle og sociale formål modtager hhv. 1,9 mia. og 1,1 mia., Udbetalinger og bevillinger fordelt på fondstyper. 2016,  , Antal , bevillinger, Bevillinger,  , Udbetalinger,  ,  ,  , mio. kr., Alle fonde, 73, 675, 16, 685, 10, 784, Erhvervsdrivende fonde, 25, 206, 9, 891, 5, 451, Almene fonde mv., 48, 469, 6, 793, 5, 333, Videnskabelige formål, 5, 463, 7, 915, 3, 637, Kulturelle formål, 9, 530, 2, 470, 1, 942, Sociale formål, 28, 520, 1, 709, 1, 057, Natur og miljøformål, 333, 540, 531, Sundhed og motionsformål, 5, 381, 955, 765, Uddannelse og folkeoplysningsformål, 12, 428, 754, 723, Erhvervs- og regional formål, 1, 969, 708, 529, Internationale humanitære formål, 1, 325, 786, 723, Religiøse formål, 113, 66, 37, Andre formål, 8, 613, 781, 841, Sammenligning med andre opgørelser, Tidligere undersøgelser af fondenes uddelinger har vist et niveau af uddelinger på omkring 7-9 mia. kr. Denne statistik ligger dermed væsentligt højere. Det er der flere grunde til. Tidligere undersøgelser har fokuseret på de største fondes uddelinger, mens denne statistik dækker alle fonde og fondslignende foreninger. De 25 største fonde målt ved bevillinger uddelte i 2016 12,9 mia. Fondslignende foreninger er også omfattet af denne statistik, herunder de store patientforeninger. Endelig er der nogle fonde, som også nævnt i indledningen, der i 2016 gav ekstraordinært store bevillinger. , Fondes aktiviteter 2016, 28. juni 2017 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2018, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28446

    NYT: Stigende forbrug, men stadig markant opsparing

    23. december 2020, Den midlertidige genoplukning af samfundet, der fandt sted i årets tredje kvartal bidrog til en høj vækst i privatforbruget på 4,5 pct., når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Trods stigningen ligger privatforbruget stadig en del under niveauet før COVID-19-krisen. Disponibel bruttoindkomst for husholdninger mv. voksede med 0,9 pct. i årets tredje kvartal, hvor danskerne atter sparede markant op af deres rådighedsbeløb - dog ikke så markant som i årets andet kvartal, der var uden fortilfælde i den periode statistikken er opgjort., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskerne sparer mere op i 2020, COVID-19-pandemien og den heraf følgende nedlukning af samfundet er den altoverskyggende årsag til, at danskerne i de første tre kvartaler af 2020 sparede en markant større del af deres disponible indkomst op end normalt. I årets første tre kvartaler satte danskerne hhv. 8,0 pct., 13,4 pct. og 10,0 pct. af deres disponible indkomst til side til opsparing. Til sammenligning opsparede danskerne i gennemsnit 4,8 pct. af deres rådighedsbeløb i den foregående fireårsperiode. Ændringen i opsparingsandelen kan hovedsageligt tilskrives den kraftige opbremsning i privatforbruget, som har fundet sted i 2020 som følge af nedlukningen. Samlet for årets første tre kvartaler faldt privatforbruget med 4,0 pct. i forhold til samme periode året før. Til sammenligning steg danskernes rådighedsbeløb med 1,8 pct. i samme periode., Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2019, 2020,  ,  , 2018, 2019,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 102,3, 1, 133,7,  , 279,5, 282,5, 284,8, 286,9, 287,2, 287,0, 290,5, 2, Forbrugsudgift, 1, 052,8, 1, 076,3,  , 268,3, 267,5, 268,0, 272,5, 264,3, 248,4, 261,5, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 92,8, 58,3,  , 15,5, 13,9, 13,8, 15,2, 20,7, 22,4, 24,1, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 142,3, 115,7,  , 26,7, 28,9, 30,6, 29,5, 43,6, 60,9, 53,1,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,4, 2,0,  , 0,1, 0,9, 0,6, 0,6, 0,0, 0,4, 0,9, 6, Forbrugsudgift, 2,7, 1,4,  , 1,8, -0,4, 0,0, 1,4, -3,0, -5,5, 4,5,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,9, 9,7,  , 9,1, 9,8, 10,2, 9,8, 14,2, 19,7, 16,9, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,5, 5,1,  , 4,0, 5,3, 5,9, 5,0, 8,0, 13,4, 10,0, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danmarks samlede finansielle opsparing fortsat i solidt plus, Danmark var samlet set nettolångiver i forhold til resten af verden med en positiv fordringserhvervelse, netto på 44,3 mia. kr. over for udlandet i årets tredje kvartal. Dette kan primært tilskrives de danske husholdningers høje bruttoopsparing. Den finansielle sektors forholdsvis høje finansielle opsparing i årets første to kvartaler var primært båret af sektorens kraftigt reducerede udbytteudbetalinger. Den offentlige saldo endte i underskud på 5,2 mia. kr. i tredje kvartal 2020, primært som følge af et fald i statens skatteindtægter, højere niveau for udgifter til dagpenge samt udgifter til COVID-19-hjælpepakker, som imidlertid var lavere i tredje kvartal pga. genåbningen af Danmark. Den eneste indenlandske sektor med negativ finansiel opsparing i årets tredje kvartal var offentlig forvaltning og service., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2019, 2020,  , 2018, 2019,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., I alt , 158,4, 208,6,  , 25,9, 62,7, 60,8, 59,3, 31,8, 45,4, 44,3, Ikke-finansielle selskaber, 65,0, 89,9,  , -7,3, 12,8, 38,9, 45,6, -16,3, 9,0, 27,6, Finansielle selskaber, 33,0, 27,9,  , -2,1, 12,5, 9,2, 8,2, 27,1, 20,6, 4,6, Offentlig forvaltning og service, 15,6, 88,3,  , 24,6, 31,0, 15,8, 16,8, -6,2, -19,9, -5,2, Husholdninger mv., 44,9, 2,5,  , 10,6, 6,4, -3,2, -11,3, 27,2, 35,7, 17,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkso2, Husholdningernes finansielle nettoformue indhentede det tabte, Det store fald i danskernes finansielle nettoformue som følge af COVID-19-pandemien blev indhentet i tredje kvartal 2020. Det var store kursfald på husholdningernes aktiver (pensionsformue og værdipapirer), der drev den store nedgang i årets første kvartal, og det var store kursstigninger på især husholdningernes aktier, som trak nettoformuen yderligere op i andet og tredje kvartal. Danskernes passiver udviklede sig stabilt i samme periode. Dermed steg nettoformuen for husholdninger (mv.) fra 5.396 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal til 5.761 mia. kr. i tredje kvartal 2020. Til sammenligning var niveauet 5.596 mia. kr. ved udgangen af 2019, inden COVID-19-pandemien for alvor blev en realitet i Danmark og resten af verden., Finansielle aktiver, passiver og finansiel nettoformue i husholdningerne mv.,  , 2019* , 2. kvt. 2020*, 3. kvt. 2020*,  , Ultimo, Tran-, sak-, tioner, Om-, vurde-, ringer, Andre, ænd-, ringer, 1, Ultimo, Tran-, sak-, tioner, Om-, vurde-, ringer, Andre, ænd-, ringer, 1, Ultimo,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 8, 272, 53,8, 440,4, -104,4, 8, 056, 38,9, 440,8, -85,4, 8, 450, Indskud, 1, 166, 34,9, 2,2, -4,1, 1, 201, 0,5, -0,2, -36,3, 1, 165, Aktier mv., 2, 847, 14,8, 205,9, -36,5, 2, 613, -2,9, 350,8, -7,9, 2, 953, Pension mv., 2, 3, 882, -23,6, 231,6, 1,0, 3, 894, 1,2, 89,7, -4,0, 3, 981, Øvrige aktiver , 378, 27,7, 0,8, -64,7, 347, 40,1, 0,5, -37,2, 351, Finansielle passiver i alt, 2, 676, 18,1, 20,9, -0,1, 2, 660, 21,6, 6,1, 1,6, 2, 690, Finansiel nettoformue i alt, 5, 596,  ,  ,  , 5, 396,  ,  ,  , 5, 761, Fordringserhvervelse, netto,  , 35,7,  ,  ,  , 17,3,  ,  ,  , Anm.: Omfatter husholdningerne og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , *Foreløbige tal. , 1 Andre mængdemæssige ændringer. , 2 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. december i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020, . , COVID-19 støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , dst.dk/knr, . , Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 3. kvt. 2020, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sektorregnskaber 3. kvt. 2020, 23. december 2020 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40823

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation