Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 171 - 180 af 3334

    NYT: Fortsat stigning i bibliotekernes online tjenester

    8. juli 2020, Udlån af materiale fra bibliotekernes online tjenester, fx eReolen og Filmstriben steg i 2019. Antallet af e-bogsvisninger steg fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5,0 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger, og digitale lydbøger. Stigningen ses også i brugen af digitale lån. Visninger af bibliotekernes online multimediaoptagelser er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018. Tallene dækker 2019 og er derfor ikke påvirket af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib4e, Tre ud af ti har brugt bibliotekets online tjenester, Ifølge , kulturvaneundersøgelsen, er brugen af bibliotekernes digitale tjenester især udbredt blandt personer under 55 år. Den højeste andel ses blandt de 35-44 årige og 16-24 årige, hvor hhv. 39 pct. og 36 pct. har brugt mindst én onlinetjeneste. Det samme gør sig gældende for en fjerdedel af de 55-74 årige og en syvendedel af de 75+ årige. Samlet set er det 30 pct. af befolkningen over 15 år, der har klikket sig frem til bibliotekets digitale tjenester. , Faldet i udlån af fysisk materiale aftager, I 2019 var bibliotekernes samlede udlån af fysisk materiale 29,4 mio. enheder. Det er et fald fra omkring 32 mio. enheder i 2009. Det ser dog ud til, at det årlige fald i udlånene bliver mindre. I årene frem til 2015 var det årlige fald i gennemsnit 5 pct. Fra 2018 til 2019 er faldet blot 2 pct. Udlån i trykte bøger er på samme niveau som i 2018. Det vil sige, at det er de andre materialegrupper som forklarer, at der er færre udlån i 2019. Udlån i materialegrupper såsom Lydbøger, Musikoptagelser og Levende billeder er faldet med hhv. 50 pct., 55 pct. og 43 pct. siden i 2015. Grundet omlægning af bibliotekernes administrationssystem mangler der data for 2016 og 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3, Nye tal om bibliotekernes app, For første gang måles der også brug af bibliotekernes app, som blev udrullet for alle kommuner i 2018. Der var knap 4,4 mio. besøg på appen i 2019. Besøgstal på bibliotekernes website er på omkring 24,7 mio. i 2019., Bibliotekernes fysiske rammer, Sammenlignet med 2015 er antallet af filialer gået fra 437 til 430 i 2019. Der var 17 bogbusser i 2019 sammenlignet med 21 i 2015. Udgifter til indkøb af materiale er også gået ned fra omkring 342 mio. i 2015 til omkring 305 mio. i 2019. Årsværk på bibliotekerne var 7 pct. færre end i 2015. De 3.600 årsværk på bibliotekerne i 2019 var fordelt med omkring 1.800 bibliotekarer, 1.200 assistenter og 600 øvrigt personale., Biblioteker 2019, 8. juli 2020 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32134

    Analyser: Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

    Indvandring er et fremtrædende emne i den offentlige debat i de nordiske lande, og med 4,2 mio. indvandrere og efterkommere (jf. definitionerne anvendt i denne analyse) udgør indvandrere og efterkommere en væsentlig del af befolkningen på 26,8 mio. i Norden., De nordiske lande har en række ligheder og forskelle i forhold til indvandrere og efterkommere. Dette belyses i denne analyse på baggrund af en række nye statistikker, der er udarbejdet i samarbejde med de øvrige nordiske statistikbureauer. Analysens fokus er på antal indvandrere og efterkommere i de nordiske lande samt deres uddannelses- og beskæftigelsestilknytning., Analysens hovedkonklusioner:,  , Med 22 pct. har Sverige den største andel af indvandrere og efterkommere i 2017 efterfulgt af Norge (17 pct.) og Danmark (13 pct.). I alle de nordiske lande er der flere indvandrere end efterkommere. , I Danmark, Sverige og Norge har de to største grupper af indvandrere og efterkommere baggrund i EU/EØS-lande (eksklusiv de nordiske lande) og Asien. Disse to grupper udgør langt hovedparten af indvandrerne og efterkommerne i Danmark (71 pct.), Sverige (56 pct.) og Norge (65 pct.).  , Relativt mange nordiske indvandrere studerer i Danmark. Halvdelen af de 20-24-årige indvandrere fra de øvrige nordiske lande med minimum 2 års ophold i Danmark er i gang med en videregående uddannelse. I Sverige og Norge er den tilsvarende andel henholdsvis 32 og 27 pct. , Indvandrere i Danmark, Sverige, Norge og Finland har generelt en lavere beskæftigelse end resten af befolkningen (eksklusiv efterkommere), hvilket både gælder for mænd og kvinder. Tallene dækker dog over store forskelle mellem indvandrere fra forskellige regioner, hvor beskæftigelsen generelt er højere blandt indvandrere fra de nordiske lande og EU/EØS, mens den laveste beskæftigelse findes blandt indvandrere fra Afrika. , Ca. 24 pct. af efterkommerne mellem 20 og 29 år i Danmark er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse, hvilket er en højere andel end resten af befolkningen (eksklusiv indvandrere). Samme tendens ses også i Sverige, Norge og Finland. Den højeste andel findes generelt blandt efterkommere fra Afrika, og i Danmark er 31 pct. af efterkommerne fra Afrika hverken under uddannelse eller i beskæftigelse., Hent som pdf, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, Kolofon, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 26. marts 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

    https://www.dst.dk/analyser/32554-indvandrere-og-efterkommere-i-de-nordiske-lande

    Analyse

    Analyser: Unge flytter senere hjemmefra

    Over de seneste ti år er der en tendens til, at stadig flere unge er hjemmeboende. Fx boede 42 pct. af de 21-årige hjemme i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Denne analyse ser på hvor stor en andel af de 18-22-årige født i 1990, 1995 og 2000, der bor hjemme. Analysen fokuserer især på situationen for de 21-årige og belyser gennem bl.a. geografi, familieindkomst og de unges studieaktivitet, hvilke grupper af unge, der typisk er hjemmeboende, og hvilke grupper, der i højere grad er hjemmeboende nu end tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af unge (18-22 år), der er hjemmeboende, er højere nu end for ti år siden. Fx var 42 pct. af de 21-årige (født i år 2000) hjemmeboende i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Unge, der ikke studerer, er i højere grad hjemmeboende end tidligere. Fx var 43 pct. af de 21-årige (født i 1990), der ikke studerede, hjemmeboende i 2011, imens den tilsvarende andel for 21-årige (født i 2000) i 2021 var 55 pct. For studerende på videregående uddannelser er der stort set ingen ændring i andel hjemmeboende (fra 16 pct. til 17 pct.)., Unge mænd er oftere hjemmeboende end unge kvinder. 35 pct. af 21-årige kvinder (født i år 2000) boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 48 pct. af mændene. Både unge kvinder og mænd var i højere grad hjemmeboende i 2021 end i 2011, hvor hhv. 24 pct. og 40 pct. af de 21-årige boede hjemme., Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner fra 2011 til 2021. I 2021 var andelen af hjemmeboende 21-årige lavest i kommunerne Læsø (14 pct.), Fanø (28 pct.) og Lolland (29 pct.) og højest i Albertslund (61 pct.), Ishøj (54 pct.) og Ballerup (53 pct.) kommuner., Unge i alle forældre-indkomstgrupper flytter senere hjemmefra nu end tidligere. Generelt er andelen af hjemmeboende større blandt unge fra familier med høje indkomster. 30 pct. af de 21-årige fra 1. indkomstkvartil boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 52 pct. fra 4. kvartil., I forhold til de øvrige EU-lande er relativt få danske unge hjemmeboende. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2021. I Danmarks gjaldt det for 18 pct. i 2022., Hent som pdf, Unge flytter senere hjemmefra, Kolofon, Unge flytter senere hjemmefra, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 26. juni 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

    https://www.dst.dk/analyser/51354-unge-flytter-senere-hjemmefra

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation