Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 781 - 790 af 4663

    NYT: Stabil ressourceproduktivitet

    14. december 2018, Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer., En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: , Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion., Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på , www.dst.dk/SDG, ., Indenlandsk materialeanvendelse, Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område.  , Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 116,5, 67,0, 183,5, 44,1, 139,5, Biomasse, 38,4, 16,9, 55,3, 13,0, 42,3, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,0, 6,0, 5,3, 0,7, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 67,4, 10,1, 77,6, 8,1, 69,4, Fossil energi og produkter heraf, 10,7, 29,4, 40,0, 13,4, 26,7, Andre produkter, 0,0, 3,5, 3,5, 2,6, 0,9, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0,0, 1,1, 1,1, 1,7, -0,5, Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde., Materialestrømsregnskab 2017, 14. december 2018 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2019, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29304

    NYT: Det danske BNP er blevet lettere

    16. december 2015, Det danske bruttonationalprodukt, BNP, skabes gennem mindre dansk materialeanvendelse end tidligere, og den danske økonomi fungerer overordnet set mere effektivt med hensyn til den indenlandske anvendelse af ressourcer og materialer. Det fremgår af, at den såkaldte ressourceproduktivitet i ti-årsperioden fra 2004 til 2014 steg fra 13,6 kr. til 16,2 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. En bedre udnyttelse af materialerne har betydning for virksomhedernes omkostninger, og for de miljø- og ressourcepåvirkninger materialeforbruget medfører., Danmarks ressourceproduktivitet ligger højere end EU's, I 2014 var ressourceproduktiviteten for EU's medlemslande under ét på 14,5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. Ressourceproduktiviteten i Danmark var således 1,7 kr. pr. kilogram, eller knap 12 pct. højere, end EU's. Gennem hele perioden fra 2004 til 2014 har Danmarks ressourceproduktivitet ligget højere, men udviklingstendenserne har overordnet set været de samme., De 14,5 kr. BNP pr. kilogram for hele EU dækker over, at en række østeuropæiske lande har ressourceproduktiviteter på under 5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse, mens Storbritannien og Nederlandene har ressourceproduktiviteter på omkring 30 kr. BNP pr. kilogram., Bygge og anlægsvirksomhed har stor betydning, Omkring halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse består af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. En stor del er sten, grus og sand, der er udvundet fra den danske natur. Udvindingen er tæt knyttet til bygge- og anlægsaktivitet, og udsving heri påvirker generelt den samlede materialeanvendelse kraftigere end den påvirker BNP. Dermed giver en faldende bygge- og anlægsaktivitet alt andet lige en stigning i den samlede ressourceproduktivitet, mens en stigende bygge- og anlægsaktivitet giver et fald i ressourceproduktiviteten., Fald i brugen af fossil energi, Den anden halvdel af den danske materialeanvendelse består især af biomasse og fossil energi. Biomassen i form af landbrugsprodukter og tømmer mv. udgjorde i 2014 30 mio. tons eller 27 pct. af den samlede danske materialeanvendelse. Anvendelsen af fossil energi, herunder kul, olie og naturgas, udgjorde 24 mio. tons eller 21 pct. af materialeanvendelsen. Biomasseanvendelsen har været nogenlunde stabil over perioden, mens anvendelsen af fossil energi er faldet med 17 pct. , Opgørelsen fortæller ikke det hele, Den danske materialeanvendelse og ressourceproduktiviteten, som præsenteres her er overordnede aggregater, og de kan kun bruges som meget grove indikatorer for ressourcebelastning, miljøpåvirkning og fremtidige affaldsmængder. Det skal desuden bemærkes, at regnskabet ikke medregner de betydelige mængder naturressourcer, der udvindes i udlandet, når den danske import bliver produceret. , Om materialestrømsregnskabet, Regnskabet for vare- og materialestrømme beskriver arten (fordelt på mere end 50 materialegrupper) og vægten af de varer og materialer, der er nødvendige for at opretholde dansk produktion, forbrug og eksport. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. Ved opgørelsen af ressourceproduktiviteten regnes BNP i 2010-priser, kædede værdier., Regnskabet følger principper fastsat i EU-forordningen om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. R, essourceproduktivitet, indgår i det såkaldte "Ressource Efficiency Scoreboard", som er udviklet i tilknytning til EU's flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" under Europa 2020-strategien. , TEMA: Materialestrømsregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig., Læs mere om det grønne nationalregnskab på , www.dst.dk/groentnr, ., Materialestrømsregnskab 2014, 16. december 2015 - Nr. 613, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20075

    NYT: Vi sorterer mere madaffald til genanvendelse

    24. september 2020, Husholdninger og serviceerhverv sendte i alt 295.200 ton organisk affald, primært madaffald, til genanvendelse i 2018. Mængden af organisk affald som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdninger steg fra 61.700 ton i 2017 til 95.300 ton i 2018, det svarer til en stigning på 54 pct. I serviceerhvervene er det overvejende detailhandlen, som står for stigningen. Madaffald indsamlet til genanvendelse bliver typisk brugt til biogasproduktion. Udviklingen skal ses i sammenhæng med større fokus på udsortering af organisk affald, herunder større udbredelse af indsamlingsordninger for madaffald i husholdninger og virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Husholdninger sender mindre affald til forbrænding, Husholdningsaffald indsamlet til forbrænding er faldet med 0,3 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til et fald på 16 pct. Fra 2011 til 2018 er mængden af husholdningsaffald til genanvendelse tilsvarende steget fra 1,3 mio. ton til 1,6 mio. ton. Husholdningerne sendte48 pct. af affaldet til genanvendelse i 2018. Organisk affald inkl. haveaffald udgør 47 pct. af husholdningernes sorterede affald til genanvendelse. Derudover er det især pap og papir samt træ, glas og metal som sorteres. Mængden til deponi er 1 pct. af husholdningsaffaldet i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mere erhvervsaffald til genanvendelse, I 2018 skabte vi i Danmark i alt 12,5 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er 8 pct. mere end i 2017. Fra virksomheder indsamledes i 2018 9,2 mio. ton affald, heraf stod bygge- og anlægsbranchen for 5,1 mio. ton. Af alt produceret erhvervsaffald blev 81 pct. indsamlet til genanvendelse og 15 pct. til forbrænding, mens 4 pct. blev deponeret. 18 pct. mere erhvervsaffald blev i 2018 indsamlet til genanvendelse, mens 6 pct. mindre blev indsamlet til forbrænding end i 2017. Mængderne af erhvervsaffald indsamlet til deponi er stort set uændret siden 2017., Øget import af affald til forbrænding, Danmark importerede 975.300 ton affald i 2018, hvilket var 10 pct. mere end i 2017. Af det importerede affald var 447.700 ton forbrændingsegnet affald og dagrenovation, svarende til 46 pct. Mængden af importeret affald til forbrænding svarer til 18 pct. af affald indsamlet til forbrænding i Danmark i 2018. Importen af affald til forbrænding kommer primært fra Tyskland og Storbritannien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , affald04, ., Affaldsregnskab 2018, 24. september 2020 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33627

    NYT: Stort fald i danskproduceret biomasse

    13. december 2019, Tørken i sommeren 2018 betød en dårlig høst, som førte til en markant lavere indvinding af dansk biomasse. Således faldt indvindingen med 17 pct. i forhold til året før. Indvindingen af biomasse omfatter blandt andet høst, hugst og fiskeri. Korn og foderafgrøder var de mest ramte materialetyper med en reduktion på hhv. 30 pct. og 21 pct. i 2018 sammenlignet med 2017. Den lavere danske indvinding af biomasse blev delvis erstattet med import af korn og kornprodukter samt andre produkter hovedsagelig af biomasse. Importen af korn voksede med 391 tusinde tons i forhold til 2017, svarende til en stigning på 42 pct. Importen indeholder også træpiller, som ikke har direkte tilknytning til tørken i 2018. I perioden 2017 - 2018 er importen af træpiller vokset med 782 tusinde tons (24 pct.), som forklarer en tredjedel af stigningen i den samlede biomasseimport. Eksporten opgjort i vægt af varer med biomasseindhold var stort set uændret i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Sand og grus fylder mere i den indenlandske materialeanvendelse, Biomassens materialestrømme opgøres som en del af den indenlandske materialeanvendelse (DMC, efter den engelske betegnelse "Domestic material consumption"). DMC opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område., Den indenlandske materialeanvendelse var 136,5 mio. tons i 2018, som er på næsten samme niveau som året før. Sand, grus og andre ikke-metalliske mineraler og produkter heraf udgjorde 73,7 mio. tons (53 pct.) af DMC i 2018. Mængden i tons af ikke-metalliske mineraler i DMC er steget med 40 pct. fra 2009 til 2018. Væksten er drevet primært af bygge- og anlægsbranchens anvendelse af dansk indvundet sand og grus som input i deres produktion. , Biomassen og fossil energi udgjorde hhv. 38 og 26 mio. tons af den samlede DMC i 2018, som er en reduktion på hhv. 7 pct. og 18 pct. fra 2009 til 2018. For biomassen skyldes faldet udelukkende dansk ressourceindvinding, mens for fossil energi vedrører reduktionen både de danske og de udenlandske materialestrømme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2018,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 108,9, 68,4, 177,3, 40,8, 136,5, Biomasse, 31,7, 19,4, 51,1, 12,9, 38,1, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,2, 6,2, 5,4, 0,8, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 68,1, 10,6, 78,7, 6,0, 72,7, Fossil energi og produkter heraf, 9,1, 27,6, 36,7, 10,7, 26,1, Andre produkter, …, 3,8, 3,8, 3,6, 0,2, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 0,9, 0,9, 2,2, -1,4, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald til endelig anvendelse og deponering, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Materialestrømsregnskab 2018, 13. december 2019 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2020, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29305

    NYT: Industrien bruger mere energi

    23. august 2019, Energiforbruget på industriarbejdspladser i Danmark er steget fra 2016 til 2018, hvor det udgjorde 98,8 mio. Gigajoule (GJ) for virksomheder med mindst 20 ansatte. Stigningen i det opgjorte energiforbrug fra 2016 til 2018 er på knap 6 pct., hvoraf den reelle stigning vurderes at være mellem 4 og 5 pct., mens resten afspejler inddragelse af nye, supplerende data. Udviklingen kan ses i lyset af en mængdemæssig stigning i industriproduktionen på 7 pct., og den mangeårige tendens til højere energieffektivitet synes således overordnet at fortsætte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, ., Især stigende forbrug i energitunge brancher, Den største stigning i energiforbruget ses inden for den energikrævende branche , plast- glas-, og betonindustri, , som alene står for lidt over en fjerdedel af energiforbruget i industrien. Her viser energiforbruget en procentuel stigning på 14 pct. og en nominel stigning på 3,2 mio. GJ, altså over halvdelen af den samlede registrerede stigning i energiforbruget på 5,3 mio. GJ. Den mængdemæssige stigning i aktiviteten var her på 10 pct. fra 2016 til 2018, bl.a. påvirket af høj aktivitet i byggeriet. , Den næststørste stigning i energiforbruget ses hos , olieraffinaderier mv., med hhv. 9 pct. og 1,4 mio. GJ. Inden for fødevareproduktionen, som repræsenterer en fjerdedel af industriens energiforbrug, ses en stigning i energiforbruget på 3 pct. og en stigning i produktionen på 4,5 pct. Ved sammenligning med produktion og energiforbrug er det vigtigt at være opmærksom på, at danske industrivirksomheders produktion i udlandet tæller med, mens det målte energiforbrug alene er det, som anvendes i Danmark., Træ og affald fylder mere i energiforbruget, Der er overordnet ikke sket de store ændringer i energiforbrugets sammensætning. Naturgas og elektricitet er fortsat de største energityper. Den største stigning ses for træ og affald med 2 mio. GJ, men det skyldes i et vist omfang, at datakvaliteten er forbedret på disse områder. Den måske lidt overraskende stigning for kul og koks kan ses i sammenhæng med, at disse brændsler især anvendes i betonindustrien, hvor der som nævnt var et stigende energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, ., Industriens energimæssige Danmarkskort, Aalborg, Kalundborg og Fredericia er de kommuner, hvor industrien har sit største energiforbrug i kraft af placeringen af særligt energitunge produktioner med cementfremstilling og olieraffinering. Over 50 pct. af industriens energiforbrug anvendtes i kun ni kommuner, hvilket giver udfordringer i energiforsyningen. To tredjedele af industriens energiforbrug er i Jylland og en tredjedel på Øerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enegeo, ., Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2018, 23. august 2019 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2021, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25635

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation