Ejendomsbeskatningen 2025 og 2026, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betaler i grundskyld i 2025. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 29.683 kr. og 25.179 kr. Omvendt har Vesthimmerland og Aabenraa kommuner de laveste med hhv. 2.220 kr. og 2.307 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner. Gennemsnittet for hele landet er 7.966 kr. pr. ejerbolig i 2025, hvilket er på samme niveau som i 2024. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2025. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,7 mia. kr. i grundskyld, I 2025 blev der i alt betalt 23,7 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 59,9 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,5 mia. kr. i 2025 svarende til 40,1 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. De samlede ejendomsskatter steg med 0,6 mia. kr. til 27,2 mia. kr. i 2025. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2025 udgjorde 87,1 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Fra 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld blev boligskatteprocenten sænket, og dermed blev grundskyldspromillen også sænket i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen blev sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen, , 2024*, 2025*, 2026*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, 2, 716, 2, 703, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 818, 814, …, Grundskyld, 23, 120, 23, 705, …, Ejendomsskatter i alt, 26, 653, 27, 222, 28, 200, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 4, 929, 5, 082, …, Øvrige kommuner, 21, 724, 22, 140, …, *Foreløbige tal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: Totalen for 2026 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2025), . fra Økonomiministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. december 2025 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2026, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50054

Nyt

NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

Grønne varer og tjenester (tema) 2014

Grønne varer og tjenester (tema) 2014, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25318

Nyt

NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

Ledighedsindikator november 2025

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 1.000 personer (fuldtid), Fra oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Ledighedsindikator november 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 1.000 i ledigheden fra oktober til november. Den stigende ledighed skyldes en tilsvarende stigning i antallet af ledige dagpengemodtagere samt et stort set uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere over den seneste måned. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er steget til 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i november var 89.800 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 20 måneder. De ledige i november fordeler sig på 76.800 dagpengeledige og 13.000 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 1.000 personer (fuldtid), Fra oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. december 2025 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2026, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50502

Nyt

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

Udlån af hjælpemidler 2024

Udlån af hjælpemidler 2024, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt