Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2031 - 2040 af 3730

NYT: Varer og tjenester trækker overskuddet ned

9. maj 2019, I marts var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 11,1 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er et fald på 1,7 mia. kr. i forhold til februar og skyldes et fald i overskuddet på varer og tjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Overskud på lande uden for EU, Der har været et generelt stigende overskud på betalingsbalancen, hvis man opgør den på lande uden for EU. Varerne var den post, der bidrog mest til overskuddet i 2018. , Omvendt viser betalingsbalancen opgjort på EU-landene samlet set et underskud. , Her er det tjenesterne, som bidrager mest til underskuddet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster nedjusteret med 2,6 mia. kr. for 2018. For januar-februar 2019 er overskuddet nedjusteret med 1,9 mia. kr. i faktiske tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Betalingsbalancens løbende poster, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, , 2019, Januar-marts, 2019, , Marts, 2018, 2019, Februar, Marts, , mia. kr., Løbende poster i alt, -0,9, 16,6, 20,7, 12,8, 11,1, Indtægter, 125,8, 341,4, 356,9, 121,4, 120,5, Udgifter, 126,7, 324,8, 336,2, 108,6, 109,4, Varer, 11,5, 23,8, 34,5, 11,8, 11,0, Eksport, 68,2, 185,6, 200,2, 66,9, 65,9, Import, 56,7, 161,8, 165,8, 55,2, 54,9, Tjenester, -3,1, -0,3, -4,4, 0,4, -0,8, Eksport, 36,3, 103,0, 105,1, 37,6, 37,4, Import, 39,4, 103,3, 109,5, 37,1, 38,2, Indkomst, -8,5, 2,2, 1,3, 3,7, 4,0, Indtægter, 15,7, 45,0, 42,9, 14,7, 14,6, Udgifter, 24,2, 42,8, 41,6, 11,0, 10,6, Løbende overførsler, -0,8, -9,0, -10,7, -3,1, -3,1, Indtægter, 5,6, 7,7, 8,6, 2,2, 2,5, Udgifter, 6,4, 16,8, 19,3, 5,3, 5,6, Kapitaloverførsler mv., 0,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Betalingsbalancen over for udlandet marts 2019, 9. maj 2019 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27558

Stofmisbrugsbehandling

, Her på siden kan du finde oplysninger om, hvor mange personer der modtager stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne i Danmark. Statistikken inkluderer ikke anonyme eller selvbetalte behandlinger. Du kan også finde tal om antal nye behandlinger, der påbegyndes årligt og manglende overholdelse af behandlingsgarantien., , Personer i stofmisbrugsbehandling, Her kan du se, hvor mange personer der er i stofmisbrugsbehandling fordelt på køn., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV003), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Nystartede stofmisbrugsbehandlingsforløb, Her kan du se antal nystartede stofmisbrugsbehandlingsforløb., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV004), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Antal personer i stofmisbrugsbehandling, Her kan du se, hvor mange personer der er i stofmisbrugsbehandling i de enkelte kommuner., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV002), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Manglende overholdelse af behandlingsgaranti, Her kan du se, i hvor mange tilfælde kommunerne ikke har overholdt behandlingsgarantien på 14 dage efter anmodning om behandling., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV004), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Stofmisbrugsbehandling, Statistikkens formål er at belyse stofmisbrugsbehandling i Danmark, som kommunerne visiterer til borgere efter Servicelovens § 101, Sundhedslovens § 142 og Barnets Lov § 33. Statistikken anvendes bl.a. til at redegøre for omfanget af borgere i stofmisbrugsbehandling, antal og typer af stofmisbrugsbehandlinger samt til at overvåge overholdelse af behandlingsgarantien på 14 dage fra anmodning om behandling til iværksættelse af behandling., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig i hele perioden, men der er løbende sket betydelige forbedringer af datakvaliteten. Ved denne udgivelse har alle kommuner godkendt deres indberetninger for 2021-2024., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Brug for flere tal om Stofmisbrugsbehandling?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om antal anmodninger, iværksættelse og afsluttede behandlinger, personer i behandling over og under 18 år, procentvis andel sager med overskridelse af behandlingsgarantien samt data om afslutningsstatus., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, SMDB-support, Telefon: 39 17 34 90, Mail: , smdb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/stofmisbrugsbehandling

Emneside

Sygedagpenge

Statistik om modtagere af sygedagpenge: Hvor mange lønmodtagere og selvstændige får ydelser, og hvor mange har delvist genoptaget arbejdet

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/sygedagpenge

Emneside

NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

15. februar 2022, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre, , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Fertilitet 2021, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36311

NYT: Mindre skovhugst i 2024

15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug, , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024, , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50048