Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1911 - 1920 af 4663

    NYT: Stor kommunal forskel på betaling af grundskyld

    23. november 2020, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2020 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 33.405 kr., Hørsholm med 30.616 kr. og Lyngby-Taarbæk med 26.149 kr. I den anden ende ligger Morsø med 3.086 kr., Vesthimmerland med 3.096 kr. og Vejen med 3.438 kr., som er de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.168 kr. pr. ejerbolig i 2020, hvilket er en stigning på 3,1 pct. i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, ., 18 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 17,96 mia. kr. i grundskyld i 2020. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,48 mia. kr. i 2020., Ejendomsskatterne steg 3,3 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2020 med 3,3 pct. til 31,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2020 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2021 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 32,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2020 med 3,2 pct. til 1.190 mia. kr. og ventes at stige med 2,9 pct. i 2021. Den gennemsnitlige grundskyldspromille steg fra 26,14 til 26,18 promille fra 2019 til 2020 og ventes at falde til 26,15 promille i 2021., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2020 var reguleringsprocenten 5,8 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 6,4 pct. i 2021., Ejendomsskatter udgør 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2009 ligget mellem 2,7 og 3,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, ., Ejendomsbeskatningen,  , 2019, 2020, 2021*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 245, 2, 242, 2, 322, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 333, 332, 336, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 556, 567, 552, Grundskyld, 27, 433, 28, 440, 29, 347, Ejendomsskatter i alt, 30, 567, 31, 581, 32, 557, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 784, 5, 969, 6, 116, Øvrige kommuner, 24, 783, 25, 612, 26, 441, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, ., Ejendomsbeskatningen 2020 og 2021, 23. november 2020 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2021, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32081

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

    9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23511

    NYT: 2016 var rekordår for dansk akvakultur

    30. januar 2018, Det gennemsnitlige driftsresultat for et akvakulturanlæg steg i 2016 med 68 pct. til 508.000 kr., hvilket er det højeste, siden statistikkens begyndelse i 2004. Forskellen mellem top og bund blev imidlertid større, og udviklingen var derfor ikke positiv for alle. Den øvre halvdel med de bedste driftsresultater havde et gennemsnit på 1,4 mio. kr. pr. anlæg. Det var næsten en fordobling siden 2015. Specielt havbrugene havde et godt resultat. Den nedre halvdel med de laveste driftsresultater havde et gennemsnit på minus 339.000 kr. pr. anlæg, hvilket var halvanden gang lavere end i 2015. Driftsresultatet skal dække ejers arbejdsindsats samt forrentning af den investerede kapital., Bruttoudbyttet steg mere end omkostningerne, Bruttoudbyttet steg med 4 pct. til 6,7 mio. kr. pr. anlæg i 2016. Driftsomkostningerne steg med 2 pct. til 6,1 mio. kr. Efter finansieringsomkostninger på 86.000 kr. pr. anlæg betød det, at driftsresultatet steg fra 302.000 kr. pr. anlæg i 2015 til 508.000 kr. pr. anlæg i 2016. , Størst driftsresultat for havbrugene, Erhvervets 19 havbrug fik vendt det negative driftsresultat i 2015 på minus 261.000 kr. pr. anlæg til et overskud på 3,0 mio. kr. pr. anlæg i 2016. Den øvre halvdel af havbrugene fik et resultat på 5,6 mio. kr. pr. anlæg, mens den nedre halvdel endte på 655.000 kr. pr. anlæg. De 166 ferskvandsdambrug fik til sammenligning et resultat på 361.000 kr. pr. anlæg. , Større økologisk produktion, Der var i 2016 registreret i alt 21 økologiske anlæg, hvilket er 2 flere end i 2015. Den samlede økologiske produktion steg med 9 pct. til knap 3.000 ton og udgjorde dermed 6 pct. af den samlede produktion. Bruttoudbyttet steg med 22 pct. til 65,5 mio. kr. Eksporten af økologiske opdrættede fisk, krebsdyr og skaldyr var i 2016 på 49,4 mio. kr., hvilket man kan læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:476, fra december 2017. , Strukturudvikling, Siden 2005 har strukturudviklingen betydet, at antallet af aktive anlæg med kommerciel produktion er faldet fra 347 til 211 anlæg i 2016. Produktionen er i samme periode steget med en fjerdedel. Denne udvikling har medført, at produktionen pr. anlæg er fordoblet. , Regnskabsresultater for akvakultur. 2016,  , Alle anlæg, 2016,  , 2015, 2016, Ferskvandsdambrug, Havbrug, Ål, skaldyr mv.,  , antal, Anlæg, 218, 211, 166, 19, 26,  , pr. anlæg, Faktorinput,  ,  ,  ,  ,  , Erhvervsaktiver, primo, 1 000 kr., 6, 512, 7, 036, 4, 945, 17, 494, 12, 743, Yngel, ton, 58 , 56 , 47 , 206 , 7 , Øjenæg, 1 000 stk., 739 , 602 , 605 , 17 , 1, 012, Foder, ton , 208 , 202 , 158 , 629 , 172 , Elektricitet, MWh , 284 , 314 , 296 , 55 , 617 ,  , ton pr. anlæg, Produktion, 245 , 240 , 198 , 654 , 206 ,  , 1 000 kr. pr. anlæg, Bruttoudbytte, 6, 408, 6, 684, 4, 725, 24, 787, 5, 958, Driftsomkostninger, 5, 984, 6, 089, 4, 301, 21, 862, 5, 981, Resultat af primær drift, 424 , 594 , 424 , 2, 925, -22 , Finansieringsomkostninger, 122 , 86 , 63 , -53 , 335 , Driftsresultat, 302 , 508 , 361 , 2, 978, -358, - Nedre halvdel, -141, -339, -72 , 655 , -2, 434, - Øvre halvdel, 746 , 1, 363, 794 , 5, 559, 1, 718, Driftsresultat efter ejeraflønning, 141 , 341 , 187 , 2, 889, -686,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  , Overskudsgrad, 4,1 , 6,4 , 5,3 , 11,4, -5,9, Afkastningsgrad, 3,9 , 6,0 , 5,0 , 16,6, -2,7, Soliditetsgrad, 27,8, 28,9, 18,2, 62,6, 23,7, Anm.: Gruppen Ferskvandsbrug omfatter anlægstyperne: Traditionelle dambrug, Modeldambrug type 1 og Modeldambrug type 3., Regnskabsstatistik for akvakultur 2016, 30. januar 2018 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25822

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation