Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1881 - 1890 af 4663

    NYT: Vi betaler mindre i grønne afgifter

    26. juni 2020, Provenuet af de grønne afgifter faldt med 6 pct. fra 81 mia. kr. i 2018 til 76 mia. kr. i 2019. De 76 mia. kr. udgjorde omtrent 7 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter i 2019. Dette er den laveste andel siden statistikken for de grønne afgifters begyndelse i 1995. De grønne afgifters andel af det samlede skatte- og afgiftsprovenu er siden 2009 faldet med to procentpoint fra 9 til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, og , skat, ., Grønne afgifter regulerer adfærd og skaber provenu, De grønne afgifter tjener flere formål. På den ene side kan de virke adfærdsregulerende og dermed bidrage til at begrænse miljøskadeligt forbrug. På den anden side er de en indtægtskilde for staten og kan i denne egenskab være med til at finansiere forskellige støtteordninger til gavn for miljøet., Husholdningerne betalte mere end erhvervene i grønne afgifter, Husholdningerne betalte i alt 44 mia. kr. i grønne afgifter i 2019, hvilket svarer til 58 pct. af de samlede grønne afgifter. Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.300 kr. i grønne afgifter i 2019. Afgifter på energi, som dækker blandt andet el- og benzinafgift, var på 9.000 kr. i gennemsnit pr. husholdning, mens afgifter på transport (primært registrerings- og vægtafgifter) var på 6.500 kr. i gennemsnit pr. husholdning. Ressource- og forureningsafgifter udgjorde kun en beskeden del af de grønne afgifter., Resten af de grønne afgifter, 32,4 mia. kr. i 2019 (svarende til 42 pct.), blev betalt af erhvervene. Handels- og transportbranchen stod for størstedelen af erhvervenes grønne afgifter, med 10,4 mia. kr. i 2019, omtrent lige fordelt mellem transport- og energiafgifter. Brancherne erhvervsservice og finansiering og forsikring betalte også en stor del af erhvervenes grønne afgifter, hvilket blandt andet skyldes betaling af registreringsafgifter for leasing- og udlejningskøretøjer. For alle andre brancher stod energiafgifterne for den største del af de grønne afgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Havvind førte an i støtten til vedvarende energi, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med ca. 7 pct. fra 6,5 mia. kr. til 6,9 mia. kr. i 2019. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede på grund af idriftsættelse af Horns Rev 3 samt lavere elpriser. De lavere elpriser udløste subsidier til havvind på grund af en fastprisaftale med staten. Der blev endvidere givet flere subsidier til landvind og solceller. Til trods for stigningen i støtten til vedvarende energi og energieffektiviseringer faldt den samlede miljøstøtte med 0,5 pct. i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, ., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2018 og 2019, 26. juni 2020 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38676

    NYT: Statens indtægter fra grønne afgifter faldt

    23. juni 2022, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 2 pct. fra 74 mia. kr. i 2020 til 72 mia. kr. i 2021. Transportafgifter udgjorde 29 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2014. Det skyldes især et fald i indtægten på registreringsafgift af motorkøretøjer på baggrund af færre nyregistrerede motorkøretøjer. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til niveauet i 2020, som var det laveste siden 2006. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:210, , , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningers andel af de grønne afgifter udgør 60 pct., Af statens samlede indtægter fra grønne afgifter i 2021 stammede 43,5 mia. kr. fra de private husholdninger, mens erhvervene stod for de resterende 28,5 mia. kr. I forhold til 2020 svarede det for husholdningernes vedkommende til et fald på 2 pct., mens det for erhvervenes vedkommende svarede til et fald på 2,5 pct. Nedgangen i indtægter fra husholdningerne hænger hovedsagligt sammen med et fald i indtægterne fra transportafgifterne på 6 pct. I erhvervene skal den samlede nedgang ligeledes hovedsagligt ses i sammenhæng med et fald i indtægterne fra transportafgifter på knap 7,5 pct. Det er i sidstnævnte især et fald inden for finansierings-, forsikrings-  og erhvervsservicebrancherne på omkring 10 pct., som har forårsaget det samlede fald., Stort fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2021 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,16 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2020. Sammenlignes til gengæld med provenuet på 2,56 mia. kr. i 2019, er der sket et fald på 94 pct. i 2021. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed., Den midlertidige lukning af Tyra-gasfeltet har foranlediget en langt lavere produktion i Nordøsen, hvilket har påvirket indtægterne både i 2020 og 2021. , Faldende støtte til vedvarende energi sænkede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser faldt med 22 pct. fra 8,4 mia. kr. i 2020 til 6,5 mia. kr. i 2021. Faldet skyldes i stor udstrækning lavere subsidier til havvind, som hænger sammen med elprisen og årets vejrforhold. I 2021 udgjorde den samlede miljøstøtte 9,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 14 pct. i forhold til niveauet i 2020, hvor miljøstøtten udgjorde 10,4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Husholdningers og erhvervs andel af modtaget miljøstøtte, Af statens samlede miljøstøtte gik 20 pct. til husholdningerne og 44 pct. til erhvervene. De resterende 36 pct. gik til anden anvendelse, hvilket især dækker over miljøbistand til projekter i udlandet., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 23. juni 2022 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34936

    NYT: Indikator tyder på uændret ledighed

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -100 personer (fuldtid), fra maj til juni 2024, Se tabel, 12. juli 2024, Ledighedsindikatoren viser et lille fald på 100 personer i ledigheden i juni. Faldet er sammensat af 200 færre ledige på dagpenge og 100 flere ledige på kontanthjælp. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten ligger uændret på 2,9 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i maj var 86.500 ledige. Det svarer til en ledighed på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til de foregående syv måneder. De ledige i juni fordeler sig på 74.400 dagpengeledige og 12.100 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives 2-3 uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, af ledighedsstatistikken, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den sæsonkorrigerede detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende sæsonkorrigerede del-serier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -100 personer (fuldtid), fra maj til juni 2024, Se tabel, Ledighedsindikator juni 2024, 12. juli 2024 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. august 2024, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49412

    NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +600 personer (fuldtid), fra april 2024 til maj 2024, Se tabel, 12. juni 2024, Ledighedsindikatoren tyder på en lille stigning på 600 personer i ledigheden i maj. Stigningen er sammensat af 700 flere ledige på dagpenge, mens der er et lille fald i antallet af ledige på kontanthjælp. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten ligger uændret på 2,9 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i maj var 87.300 ledige. Det svarer til en ledighed på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til de foregående seks måneder. De ledige i maj fordeler sig på 75.300 dagpengeledige og 12.000 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives 2-3 uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, af ledighedsstatistikken, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den sæsonkorrigerede detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende sæsonkorrigerede del-serier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +600 personer (fuldtid), fra april 2024 til maj 2024, Se tabel, Ledighedsindikator maj 2024, 12. juni 2024 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49411

    NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer (fuldtid), fra januar 2024 til februar 2024, Se tabel, 12. marts 2024, Ledighedsindikatoren tyder på en lille stigning på 300 personer i ledigheden i februar. Stigningen er en kombination af 700 flere ledige på dagpenge og 400 færre ledige på kontanthjælp. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 2,9 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i februar var 86.900 ledige. Det svarer til en ledighed på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til de foregående fire måneder. De ledige i februar fordeler sig på 74.500 dagpengeledige og 12.400 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, der udkommer ca. tre uger senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den sæsonkorrigerede detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende sæsonkorrigerede del-serier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer (fuldtid), fra januar 2024 til februar 2024, Se tabel, Ledighedsindikator februar 2024, 12. marts 2024 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. april 2024, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49408

    NYT: Udenlandsk finansiering til 6 ud af 10 danske spillefilm

    8. november 2021, Over halvdelen af de danske spillefilm produceres med medfinansiering fra udlandet. Det viser Danmarks Statistiks nye statistik om økonomien i danske spillefilm, som er baseret på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut. I løbet af perioden 2010-2018 fik 107 ud af 181 spillefilm, svarende til 59 pct., udenlandsk medfinansiering. Andelen af danske spillefilm, der modtog midler fra udlandet, varierede fra år til år. I 2011 og 2016 blev 71 pct. af filmene delvist finansieret fra udlandet, hvilket var den højeste andel i perioden. 37 pct. modtog udenlandsk finansiering i 2012, hvilket var den laveste andel i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, Hvad viser statistikken om økonomien i danske spillefilm?, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at beskrive de økonomiske rammer for produktionen af danske spillefilm. På nuværende tidspunkt viser statistikken de samlede omkostninger, hvordan spillefilmene er finansieret, og hvad pengene er blevet brugt til. Fra 2022 vil statistikken også belyse indtægterne fra bl.a. biografvisninger, tv-visninger og streaming. Danske spillefilm er i denne sammenhæng defineret som fiktionsfortællinger af mindst 75 min. varighed, der er produceret af en dansk hovedproducent, og som har modtaget produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut gennem Konsulent- eller Markedsordningen. De støttede filmproduktioner udgør årligt mellem 73 og 95 pct. af alle danske filmproduktioner og mellem 85 og 99 pct. af samtlige solgte biografbilletter til danske spillefilm. , Der blev brugt 3,6 mia. kr. på dansk spillefilmsproduktion i 2010-2018, Der blev i alt brugt 3,6 mia. kr. på produktionen af 181 danske spillefilm i perioden 2010-2018. Det svarer til, at hver film i gennemsnit kostede 19,9 mio. kr. at producere. De gennemsnitlige produktionsomkostninger voksede i perioden 2010-2014 fra 17,5 mio. kr. i 2010 til 23,6 mio. kr. i 2014, som er det år, hvor de gennemsnitlige omkostninger toppede. De følgende år faldt omkostningerne pr. film, og med en gennemsnitlig produktionspris på 16,1 mio. kr. var 2017 det laveste år. I 2018 var produktionsomkostningerne vokset til 22,3 mio. kr. pr. film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmomk1, Hver femte filmkrone kommer fra udlandet, Ud af de 3,6 mia. kr., der blev investeret i produktionen af danske spillefilm i perioden 2010-2018, bidrog offentlige institutioner i Danmark, fx DR og Det Danske Filminstitut, samt danske private investorer tilsammen med 2,9 mia. kr. Det svarer til, at 4 ud af 5 kr. kom fra Danmark, mens den sidste filmkrone kom fra udlandet. Andelen af dansk finansiering var nedadgående i perioden 2010-2014, mens den i perioden 2015-2018 har varieret mellem 71 og 89 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, Økonomien i danske spillefilm 2018, 8. november 2021 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Økonomien i danske spillefilm, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47287

    NYT: Ejendomsskatterne stiger fortsat

    25. november 2016, De samlede ejendomsskatter var i 2016 på 28,4 mia. kr. Det er en stigning på 0,4 mia. kr. svarende til 1,2 pct. i forhold til året før. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2016 udgjorde 88 pct. af det samlede provenu fra ejendomsskatter - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i personskatterne. Stigningen i ejendomsskatterne skyldes en stigning i grundskylden, som kun delvist blev modvirket af marginalt faldende dækningsafgifter. I 2017 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 28,5 mia. kr., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2016 med 1,9 pct. til 1.060 mia. kr. og ventes at stige med 3,9 pct. i 2017. Grundskyldspromillen faldt fra 26,18 promille til 26,13 promille fra 2015 til 2016 og falder yderligere til 26,12 promille i 2017., Reguleringsprocenten lægger loft over stigningen, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af enten ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser eller af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct., For 2016 blev reguleringsprocenten sat til 0 for ejerboliger, og 6,6 pct. for øvrige ejendomme. Dette skulle ses i lyset af, at Folketinget vedtog, lovforslag nr. L 96 den 25. februar 2016,, som udmøntede en del af finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Formålet med loven var at fastfryse beskatningsgrundlaget for ejerboliger., For 2017 er reguleringsprocenten efter finanslovaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sat til 0 for både ejerboliger og øvrige ejendomme. Formålet er at fastfryse beskatningsgrundlaget for alle ejendomme., For en ejendom, hvor stigningen i den afgiftspligtige grundværdi hvert år er blevet begrænset af årets reguleringsprocent, vil den afgiftspligtige grundværdi i 2016 svare til grundværdien i 2002 plus 110 pct. , Ejendomsbeskatningen,  , 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr., Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 599, 596, 583, Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 416, 2, 370, 2, 275, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 364, 360, 363, Grundskyld, 24, 706, 25, 110, 25, 301, Ejendomsskatter i alt, 28, 085, 28, 436, 28, 522, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 263, 5, 383, …, Øvrige kommuner, 22, 822, 23, 053, …, * Foreløbige budgettal. Det er ikke muligt at lave en regionalfordeling af budgettallene grundet ændringen i beregningsgrundlaget ved finanslovsaftalen, se ovenfor., Ejendomsskatter udgør en stigende del af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen 2016 og 2017, 25. november 2016 - Nr. 495, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2017, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23481

    NYT: 2018 var et godt år for danske biograffilm

    1. april 2019, Danske film var i høj kurs blandt biografpublikum i 2018, og årets danske film solgte tilsammen 3,7 mio. billetter svarende til 30 pct. af det samlede billetsalg. Det er knap 1,2 mio. flere billetter end i 2017 og svarer til en stigning på hele 46 pct. i forhold til året før. Det svinger år for år, om der er store danske film på plakaten. Hvor 2017 ikke havde nogen store danske blockbusters, så bød 2018 på flere populære danske film. I alt blev der solgt 12,5 mio. biografbilletter i 2018 mod 11,9 mio. i 2017. Ifølge kulturvaneundersøgelsen 2018 har 28 pct. af befolkningen været i biografen i fjerde kvartal., Kilde: , statistikbanken.dk/bio2., Top-3 mest sete biograffilm er alle danske, Dansk films store billetsalg i 2018 skyldes især de tre film , Journal 64, , , Så længe jeg lever, og , Lykke-Per, , der tilsammen stod for 12 pct. af det samlede billetsalg. Årets mest sete film, , Journal 64, , solgte 749.000 billetter. Til sammenligning solgte den mest sete film i 2017 kun 470.000 billetter. En anden dansk film, som gav de amerikanske film baghjul i 2018, er familiefilmen , Ternet Ninja, . Den havde premiere i uge 52 og nåede at komme ind på en niendeplads, da den i løbet af årets sidste otte dage solgte hele 322.000 billetter. , Journal 64, og , Lykke-Per, havde premiere i fjerde kvartal. , De ti mest sete biograffilm. 2018,  , Nationalitet, Premiere-, uge, Solgte , billetter,  ,  ,  , 1.000, I alt,  ,  , 12, 486, Journal 64, Danmark, 40, 749, Så længe jeg lever, Danmark, 10 , 399, Lykke-Per, Danmark, 35, 387, De utrolige 2, USA, 35, 367, Avengers: Infinity War, USA, 17, 349, Bohemian Rhapsody, Storbritannien, 44, 337, Coco, USA, 6, 335, Mama Mia! Here We Go Again, USA, 29, 332, Ternet Ninja, Danmark, 52, 322, Den tid på året, Danmark, 45, 320, Flere ser europæiske og færre ser amerikanske film, Europæiske film oplevede også fremgang i 2018 med et samlet salg på knap 2 mio. billetter, hvilket er 14 pct. mere end i både 2016 og 2017. Udviklingen er sket til trods for, at antallet af europæiske film i biografen i 2018 med 207 foreviste film var lidt lavere end de 217 året før. Til gengæld gik det mindre godt for de amerikanske film, der solgte cirka 0,5 mio. færre billetter i 2018 i forhold til 2017.  , Der bliver færre amerikanske børne-, ungdoms- og familiefilm, Som det er tilfældet fra tidligere år, er der også familiefilm på listen over de mest sete film, navnlig , De utrolige 2, Coco, og , Ternet Ninja, . På trods af de tre films flotte billetsalg, er tendensen de sidste mange år, at der både bliver vist og solgt færre billetter til børne- og familiefilm. I 2010 viste biograferne 57 premierefilm i denne genre, og i 2018 var antallet nede på 30. I 2018 solgte børne- og familiefilmene i alt 3,0 mio. billetter, hvilket er 1,8 mio. færre end i 2010. Tilbagegangen er dog ikke så markant for de danske børne- og familiefilm, der i 2018 solgte 1,2 mio. billetter, hvilket er på samme niveau som i 2010. Ovenikøbet er det en markant fremgang fra 2017, hvor danske børne- og familiefilm solgte 0,8 mio. billetter., Kilde: , statistikbanken.dk/bio5, ., Biografer og film 2018, 1. april 2019 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2020, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28418

    NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

    28. juni 2019, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28978

    NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

    30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23335

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation