Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1871 - 1880 af 4663

      NYT: Fremgang i dansk akvakultur

      13. december 2016, Dansk akvakultur fik et bedre resultat i 2015. Driftsresultatet pr. anlæg steg med 13 pct. til 302.000 kr. Der var stor forskel på, hvor godt de enkelte anlæg klarede sig. Den halvdel af populationen, som klarede sig bedst, havde et driftsresultat på 746.000 kr. pr. anlæg. Det var en stigning på 12 pct. siden 2014. Den halvdel, som klarede sig dårligst, havde et driftsresultat på -141.000 kr. pr. anlæg, hvilket var 9 pct. lavere end i 2014. Driftsresultatet dækker ejerens arbejdsindsats og investerede kapital., Stigende bruttoudbytte og omkostninger, Bruttoudbyttet steg med 11 pct. til 6,4 mio. kr. pr. anlæg i 2015. Driftsomkostningerne steg med 10 pct. til 6,0 mio. kr. Stigningen skyldes primært, at omkostningerne til yngel steg med 32 pct. Efter finansieringsomkostninger på 122.000 kr. pr. anlæg betød det, at driftsresultatet steg fra 267.000 kr. pr. anlæg i 2014 til 302.000 kr. pr. anlæg i 2015. , Modeldambrug type 3 leverede bedste driftsresultat, Blandt ferskvandsdambrugene klarede modeldambrug type 3 sig bedst med et gennemsnitsligt driftsresultat på 1,0 mio. kr. De traditionelle dambrug havde et driftsresultat på 263.000 kr., mens modeldambrug type 1 havde et driftsresultat på 96.000 kr. Havbrugene fik et negativt driftsresultat på -261.000 kr. i gennemsnit. Det skyldes, at havbrugene havde ekstraordinært store omkostninger til indkøb af yngel i 2015. Afkastningsgraden for alle anlæg var 3,9 pct. Blandt ferskvandsdambrug var afkastningsgraden højest for modeldambrug type 3 med 7,3 pct. For traditionelle dambrug var afkastningsgraden 4,5 pct., og for modeldambrug type 1 var den 0 pct. For havbrug var afkastningsgraden -0,5 pct., Øget produktion, Erhvervets samlede produktion steg med 11 pct. til 53.300 ton i 2015, hvilket svarer til et bruttoudbytte på 1,4 mia. kr. Specielt modeldambrug type 3 var med til at trække produktionen op med en forøgelse på 25 pct. til 10.900 ton i 2015. Alle anlægstyper på nær de traditionelle dambrug bidrog til den øgede produktion. Også økologiske anlæg havde en større produktion. I 2015 steg produktionen med 51 pct. til 2.800 ton, hvilket svarer til et bruttoudbytte på 53,6 mio. kr. Eksporten af økologiske opdrættede fisk, krebsdyr og skaldyr i 2015 var på 25,9 mio. kr. (, Nyt fra, Danmarks Statistik nr., 512, ). , Resultatopgørelse for akvakultur. 2015,  , Alle anlæg, Ferskvandsdambrug, Havbrug,  , 2014, 2015, Traditionelle , Type 1, Type 3,  ,  , antal, Anlæg i populationen, 221, 218, 138, 17, 16, 20,  , pr. anlæg, Faktorinput,  ,  ,  ,  ,  ,  , Erhvervsaktiver, primo, 1.000 kr., 5, 682, 6, 512, 3, 488, 9, 276, 15, 219, 16, 832, Yngel, ton, 41, 58, 34, 39, 92, 284, Øjenæg, 1 000 stk., 1, 772, 739, 649, 11, 1, 991, 1, 618, Foder, ton , 199, 208, 100, 288, 649, 641, Elektricitet, MWh , 256, 284, 150, 503, 1, 225, 60,  , ton pr. anlæg, Produktion, 218, 245, 124, 297, 681, 780,  , 1.000 kr. pr. anlæg, Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoudbytte, 5, 782, 6, 408, 3, 260, 6, 833, 14, 353, 23, 238, Driftsomkostninger, 5, 426, 5, 984, 2, 922, 6, 613, 13, 051, 23, 223, Finansieringsomkostninger, 90, 122, 74, 123, 254, 275, Driftsresultat, 267, 302, 263, 96, 1, 049, -261, - Nedre halvdel, -129, -141, 9, -264, 263, -984, - Øvre halvdel, 666, 746, 518, 501, 1, 834, 463,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Balance ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  , Erhvervsaktiver, 6, 087, 6, 888, 4, 083, 9, 503, 15, 888, 16, 487, Finansielle aktiver, 1, 045, 1, 284, 1, 151, 1, 376, 915, 2, 681, Egenkapital, 1, 649, 1, 934, 1, 157, 1, 395, 2, 831, 7, 359, Beregnet ejeraflønning, 164, 161, 166, 216, 162, 96,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  , Overskudsgrad, 3,3, 4,1, 5,3, 0,0, 7,9, -0,4, Afkastningsgrad, 3,3, 3,9, 4,5, 0,0, 7,3, -0,5, Soliditetsgrad, 26,8, 27,8, 28,2, 14,6, 17,6, 43,6, Anm.: Udover de viste anlægstyper findes også ålebrug, skaldyrbrug samt kategorien andre anlægstyper., Regnskabsstatistik for akvakultur 2015, 13. december 2016 - Nr. 526, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23085

      NYT: Danskerne tager især i biografen i skoleferien

      3. april 2018, Ændret 04. april 2018 kl. 11:30, Oplysningen om billetindtægter er fjernet fra tabellen over de ti mest sete biograffilm 2017, da det vurderes at billetindtægter i et kalenderår er et upræcist mål for filmenes indtjening., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016. Det svarer til, at hver dansker går i biografen to gange om året. 17 pct. af billetsalget var koncentreret i vinterferien, påskeferien, efterårsferien og juleferien, hvor uge 7 toppede med 657.000 solgte billetter. Herefter fulgte juleferien med 486.000, samt påskeferien og efterårsferien med hhv. 453.000 og 443.000 solgte billetter. Derimod går danskerne markant mindre i biografen om sommeren, hvor uge 34 lå lavest med 113.000 solgte billetter. I uge 30 var der dog 280.000 solgte billetter, hvilket muligvis skyldtes nedbør og dårligt vejr i juli måned. Gennemsnitligt bliver der solgt 236.000 biografbilletter hver uge., For første gang siden 1980 var der flere europæiske end amerikanske film, Der har siden 1980 været flest amerikanske filmtitler på det danske marked. Men de europæiske titler har halet ind, og for første gang siden 1980 er der flere europæiske filmtitler end amerikanske i de danske biografer. Der var 217 europæiske film, hvoraf 102 var premierefilm, mod 175 amerikanske film, heraf 87 premierefilm. Der var 12 pct. flere europæiske filmforevisninger end i 2016. , De amerikanske film sælger fortsat klart flest billetter, På trods af et stigende antal europæiske film solgte de amerikanske film fortsat flest billetter. Amerikanske film udgjorde 60 pct. af alle solgte billetter, mens europæiske film blot udgjorde 14 pct., selvom det kun var 33 pct. af alle viste film og 35 pct. af alle premierefilm, der var amerikanske. Amerikanske titler udgjorde otte ud af de ti mest sete film, og heraf tager , Star Wars: The Last Jedi, førstepladsen med 470.000 billetter. Antallet af solgte billetter til amerikanske film var i 2017 knapt 7,2 mio., og det var 7 pct. færre end i 2016. , Dansk films markedsandel var på 21 pct., Danske film solgte 2,5 mio. biografbilletter, hvilket er næsten 200.000 færre end i 2016. Dansk films andel af det samlede billetsalg var 21 pct. i 2017. 36 danske film havde premiere i 2017, det samme antal som året før. Ti danske film opnåede et salg på over 100.000 biografbilletter, mens det året før kun var seks danske film, der opnåede det. Den mest sete danske film i 2017 var , Alle for tre, med 313.000 solgte billetter. Det er et stykke vej fra de mest sete danske film i 2016, som fx Klassefesten 3: Dåben med 524.599 og Flaskepost fra P med 687.842 solgte billetter., De ti mest sete film solgte 27 pct. af alle billetter, De 11,9 mio. solgte billetter skabte billetindtægter på 854 mio. kr. De ti mest sete biograffilm stod for 27 pct. af samtlige solgte billetter og 28 pct. af alle billetindtægterne. Dog skal der tages højde for, at de ti mest sete film har forskellige premiereuger, og tallene kun viser antal solgte billetter i 2017., De ti mest sete biograffilm. 2017,  , Nationalitet, Premiere-, uge, Antal solgte , billetter,  ,  ,  , 1.000 billetter, I alt,  ,  , 11, 927, Star Wars: T--Last Jedi, USA, 50, 470, Skønheden og udyret, USA, 11 , 377, Grusomme mig 3, USA, 26, 369, Fifty Shades - I mørket, USA, 6, 320, Alle for tre, Danmark, 5, 313, Vaiana, USA, 5, 294, Dunkirk, USA, 29, 291, Fast & Furious 8, USA, 15, 266, The Boss Baby, USA, 14, 253, Dræberne fra Nibe, Danmark, 2, 248, Biografer og film 2017, 3. april 2018 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2019, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24591

      NYT: Hver femte er ansat i et udenlandsk ejet firma

      12. september 2018, I 2016 var 21 pct. af lønmodtagerne i den private sektor ansat i et udenlandsk ejet firma. Det er næsten den samme andel som i 2015. De næsten 7.200 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde 2 pct. af det samlede antal firmaer og beskæftigede 299.000 ansatte omregnet til fuldtid i 2016. Omsætningen var på 906 mia. kr., svarende til 24 pct. af den samlede omsætning i den private sektor., Størst andel inden for information og kommunikation, Information og kommunikation, var med 31 pct. af de ansatte den branchegruppe, hvor den største andel af medarbejderne var ansat i udenlandsk ejede firmaer. Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 28 pct. , Bygge og anlæg, havde med 7 pct. den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. , Flest er ansat i svenske firmaer, De fleste af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer (23 pct.) arbejdede i svenske firmaer. Dernæst fulgte tyske firmaer med 15 pct., de amerikanske med 13 pct. og de britiske med 11 pct. 68 pct. af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land., Andelen af beskæftigede i 2015 højere end EU gennemsnittet, I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i 2015 højere end EU-gennemsnittet. I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer 22 pct., mens andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i EU gennemsnitligt var 15 pct. Danmark havde næsten samme andel af udenlandsk ejede firmaer som Norge, der havde hhv. 21 pct. og lidt mindre end Sverige som havde 25 pct. Andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede virksomheder var i EU størst i Luxembourg og Estland som havde hhv. 39 pct. og 38 pct., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016,  , mia. kr., Omsætning, 1, 3, 577, 3, 715, 3, 783, 2, 772, 2, 866, 2, 876, 805, 848, 906,  , antal, Fuldtidsansatte, 1365, 600, 1390, 219, 1420, 169, 1102, 755, 1100, 088, 1120, 848, 262, 844, 290, 131, 299, 322, Antal firmaer, 290, 044, 287, 560, 298, 313, 286, 184, 281, 149, 291, 148, 3, 860, 6 411, 2, 7 165, 2, Fuldtidsansatte pr. firma, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 68, 45, 42,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 77,5, 77,2, 76,0, 22,5, 22,8, 24,0, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 80,8, 79,1, 78,9, 19,2, 20,9, 21,1, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 98,7, 97,8, 97,6, 1,3, 2,2, 2,4, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv., 2, Det har for året 2015 og 2016 været muligt at identificere flere små udenlandsk ejet firmaer, hvilket er en væsentlig årsag til, der er flere udenlandsk ejede firmaer. Da det øgede antal udenlandsk ejede firmaer er små og påvirker det defor kun i mindre grad antal ansatte og omsætning. , Udenlandsk ejede firmaer 2016, 12. september 2018 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27949

      NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

      23. juni 2021, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 3 pct. fra 76 mia. kr. i 2019 til 74 mia. kr. i 2020. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2006. Det kan henføres til den løbende udfasning af PSO-afgiften, og en faldende indtægt på afgift af benzin og afgift på visse olieprodukter i 2020, som skyldes lavere forbrug af benzin og diesel til transport pga. COVID-19. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 221:223, , , Energiregnskab for Danmark 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed, er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen. Ifølge Energinets , Miljøredegørelse, for 2020 , er 64 pct. af elforbruget dækket af vind-, sol- og vandkraft, mens 17 pct. kommer fra afbrænding af biomasse og affald. 16 pct. af den el vi forbruger kommer fra fossile kilder og 3 pct. fra atomkraft., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Husholdningers og erhvervenes andel af de grønne afgifter, Af de samlede indtægter for grønne afgifter stod husholdningerne for 43,4 mia. kr. (59 pct.), mens erhvervene stod for resten. Indtægterne fra husholdningerne ligger i 2020 1,8 mia. kr. under niveauet i 2019. Dette skyldes især tilbagegang i indtægterne fra hhv. energi- og transportafgifter på hver især knap 0,9 mia. kr. Indtægterne fra erhvervene ligger samlet 0,8 mia. kr. under niveauet fra året før, hvilket primært skyldes en tilbagegang i indtægterne fra transportafgifterne, især registreringsafgifter for k, øretøjer, . Hos erhvervene er det brancherne , handel og transport, , , erhvervsservice, samt , finansiering og forsikring, , som i 2020 har betalt flest grønne afgifter., Stigende støtte til vedvarende energi forøgede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med 23 pct. fra 6,8 mia. kr. i 2019 til 8,4 mia. kr. i 2020. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede med idriftsættelsen af Horns Rev 3 og en højere elproduktion fra havvind i 2020 ift. niveauet i 2019. I 2020 udgjorde den samlede miljøstøtte 10,4 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til niveauet i 2019, hvor miljøstøtten udgjorde 8,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2020 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,55 mia. kr. Sammenlignet med provenuet på 2,59 mia. kr. i 2019 er der sket et fald på 79 pct. i 2020. Siden 2011 hvor provenuet var på 21,2 mia. kr., er indtægterne fra skat på ressourcerente faldet med hele 97 pct. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af faldende produktion i Nordsøen samt faldende oliepriser., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2020, 23. juni 2021 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32150

      NYT: Uændrede normeringer trods flere ansatte

      25. september 2019, På landsplan er normeringerne for dagtilbud i 2018 identiske med normeringerne for 2017, til trods for at der er ansat 700 flere. Normeringerne for hele landet i 2018 er for dagpleje på 3,4, for de 0-2-årige ("vuggestue") på 3,1 og for de 3-5-årige ("børnehave") på 6,2 børn pr. voksen. Alene for at fastholde normeringerene på 2018-niveau, vil der de kommende år være behov for at ansætte flere, da der kommer flere børn i førskolealderen. Over de næste ti år skal antallet af ansatte i dagtilbud formentlig øges med 8.700 personer, og ses der alene på de kommende fire år, er dette tal 2.400. Disse tal er beregnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2018-normeringsniveau og erfaringer fra 2017 og 2018 om det faktiske antal børn passet i dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk119, ., Behov for flere ansatte skyldes flere børn, Når der bliver behov for flere ansatte skyldes det som nævnt tidligere, at det forventes, at antallet af børn i førkolealderen i årene frem til 2028 vil vokse. Under hensyntagen til barselsperioder for de 0-årige og skolestart ved 6-års alderen kan antal børn med et potentielt behov for pasningstilbud beregnes med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. I 2028 kan omkring 50.000 flere børn end i 2019 således have behov for pasning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , www.statistikbanken.dk/frdk119, ., 700 flere ansatte i 2018 end i 2017, Selvom antallet af børn passet i dagplejen og daginstitutioner på landsplan stort set er uændret fra 2017 til 2018, er der 700 flere fuldtidsansatte i 2018. Når normeringerne på landsplan ift. 2017 er uændret trods flere ansatte, skyldes det, at der er kommet flere børn i aldersgruppen 0-2 år og færre i aldersgruppen 3-5 år, og de 0-2-årige kræver typisk dobbelt så meget pædagogisk personale som de 3-5-årige., Lokale ændringer i normeringerne, Til trods for uændrede normeringstal på landsplan sammenlignet med 2017, er der sket ændringer på kommunalt niveau. I 81 kommuner er afvigelsen for de 3-5-årige fra 2017 - 2018 inden for ±5 pct., hvoraf 19 kommuner har uændrede normeringer. I 17 kommuner er ændringen større end ±5 pct., hvoraf 8 kommuner har bedre normeringer, og ni kommuner har dårligere normeringer. For landets kommuner er ændringen fra 2017 til 2018 for de 3-5-årige vist i figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Børnepasning før skolestart 2018, 25. september 2019 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2020, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31401

      NYT: Hver femte er ansat i et udenlandsk ejet firma

      11. oktober 2019, I 2017 var 21 pct. af lønmodtagerne i den private sektor ansat i et udenlandsk ejet firma. Det er næsten den samme andel som i 2016. De næsten 7.700 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde 3 pct. af det samlede antal firmaer og beskæftigede 311.000 ansatte omregnet til fuldtid i 2017. Omsætningen var på 984 mia. kr., svarende til 24 pct. af den samlede omsætning i den private sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf1, ., Størst andel inden for information og kommunikation, Information og kommunikation, var med 32 pct. af de ansatte den branchegruppe, hvor den største andel af medarbejderne var ansat i udenlandsk ejede firmaer. Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 29 pct. , Bygge og anlæg, havde med 7 pct. den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. , Flest er ansat i svenske firmaer, De fleste af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer (24 pct.) arbejdede i svensk ejede firmaer. Dernæst fulgte tysk ejede firmaer med 15 pct. og britisk og amerikansk ejede med hver 12 pct. Af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede 70 pct. i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land., Andelen af beskæftigede i 2016 højere end EU gennemsnittet, I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i 2016 højere end EU-gennemsnittet. I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer 20 pct., mens andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i EU gennemsnitligt var 15 pct. Danmark havde næsten samme andel af udenlandsk ejede firmaer som Sverige og Norge, der havde hver 21 pct. Andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede virksomheder var i EU størst i Luxembourg og Estland som havde andele på hhv. 40 pct. og 38 pct., Kilde: , appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=fats_g1b_08&lang=en, . Eurostat anvender definitionen beskæftigede målt i antal job. I den øvrige artikel anvendes antallet af ansatte målt i årsværk. Tallene er begrænset til private byerhverv, og 2016 er senest tilgængelig år., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2015, 2016, 2017, 2015, 2016, 2017, 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Omsætning, 1, 3, 715, 3, 783, 4, 028, 2, 866, 2, 876, 3, 044, 848, 906, 984,  , antal, Fuldtidsansatte, 1, 390, 219, 1, 420, 169, 1, 449, 863, 1, 100, 088, 1, 120, 848, 1, 138, 664, 290, 131, 299, 322, 311, 199, Antal firmaer, 287, 560, 298, 313, 303, 578, 281, 149, 291, 148, 295, 913, 6, 411, 7, 165, 7, 665, Fuldtidsansatte pr. firma, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 45, 42, 41,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 77,2, 76,0, 75,6, 22,8, 24,0, 24,4, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 79,1, 78,9, 78,5, 20,9, 21,1, 21,5, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 97,8, 97,6, 97,5, 2,2, 2,4, 2,5, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf1, ., Udenlandsk ejede firmaer 2017, 11. oktober 2019 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2020, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27950

      NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

      1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26758

      NYT: Færre ansatte i udenlandsk ejede firmaer

      11. september 2015, De udenlandsk ejede firmaers andel af de ansatte i den private sektor er faldet med 1 procentpoint i 2013, svarende til 5.000. Andelen udgjorde 19 pct. af de ansatte i den private sektor i 2013. De lidt mere end 4.000 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde 1 pct. af det samlede antal firmaer og beskæftigede 263.000 fuldtidsansatte i 2013. Omsætningen for de udenlandsk ejede firmaer var på 828 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede omsætning i den private sektor., Størst andel ansatte inden for information og kommunikation, Information og kommunikation, er med 40 pct. af de ansatte den branchegruppe, hvor den største andel af medarbejderne var ansat i udenlandsk ejede firmaer. Derefter følger , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 26 pct. , Ejendomshandel og udlejning, havde med 4 pct. den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. , Flest er ansat i svenske firmaer, 68 pct. af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land. Flest af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer (26 pct.) arbejdede i svenske firmaer. Dernæst fulgte amerikanske firmaer med 15 pct. , Udenlandsk ejede firmaer er betydeligt større end danske, Firmaer med udenlandske ejere er typisk betydeligt større end firmaer med danske ejere. Der var i gennemsnit 66 ansatte pr. udenlandsk ejet firma, mens danskejede firmaer havde fire ansatte hver i gennemsnit. , Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab,  , I alt, Danske, Udenlandske,  , 2011, 2012, 2013, 2011, 2012, 2013, 2011, 2012, 2013,  , mia. kr., Omsætning, 1, 3, 327, 3, 487, 3, 627, 2, 517, 2, 660, 2, 799, 810, 827, 828,  , antal, Fuldtidsansatte, 1, 353, 871, 1, 359, 247, 1, 390, 698, 1, 085, 711, 1, 091, 725, 1, 127, 943, 268, 160, 267, 522, 262, 755, Antal firmaer, 294, 376, 295, 220, 294, 652, 290, 418, 291, 371, 290, 643, 3, 958, 3, 849, 4, 009, Fuldtidsansatte pr. firma, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 68, 70, 66,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 75,7, 76,3, 77,2, 24,3, 23,7, 22,8, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 80,2, 80,3, 81,1, 19,8, 19,7, 18,9, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 98,7, 98,7, 98,6, 1,3, 1,3, 1,4, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv., Udenlandsk ejede firmaer 2013, 11. september 2015 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2016, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20390

      NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

      1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21760

      NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

      29. maj 2015, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Erhvervsbeskæftigelsen 2013, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervsbeskæftigelsen, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19275
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation