Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1861 - 1870 af 4663

NYT: Fortsat fald i indtjeningen for fiskeopdræt i 2019

12. marts 2021, Ændret 12. marts 2021 kl. 10:15, Der var desværre angivet et negativt resultat på 0,8 mio. kr. i stedet for retteligt minus 0,6 mio. kr. i tredje afsnit. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Producenterne af opdrætsfisk i Danmark fik mere end halveret indtjeningen i 2019. Driftsresultatet i 2019 blev for branchen i alt 52 mio. kr. mod 124 mio. kr. i 2018, hvilket navnlig skyldes et prisfald på 12 pct. Gruppen af ferskvandsdambrug havde det største fald i driftsresultatet med 70 pct. til 15 mio. kr., mens tilbagegangen for havbrugene udgjorde 31 pct. til 61 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn, Prisfald på fisk gav mindre overskud, Det mindre driftsresultat skyldes primært, at en mængdemæssig fremgang i produktionen på 15 pct. næsten opvejedes af et gennemsnitligt prisfald på 12 pct., hvilket betød, at bruttoudbyttet samlet set steg mindre end omkostningerne. I tabellen , www.statistikbanken.dk/akregn, i statistikbanken kan det ses, at det specielt er omkostninger til foder samt til leje og forpagtningsafgift, som er steget. Det sidste indikerer, at en stigende del af produktionen foregår fra lejede lokaliteter., Havbrugsanlæg er større og giver bedre resultat, I 2019 var der 19 havbrug og 151 ferskvandsdambrug. Alle producerede primært regnbueørred, men havbrugene, som opdrætter fisk til produktion af rogn og til konsum, havde et markant bedre resultat end de øvrige anlægstyper. Havbrugene opnåede et gennemsnitsligt resultat på 3,2 mio. kr. pr. anlæg. Ferskvands-dambrugene havde et resultat på 0,1 mio. kr., mens gruppen af andre anlæg, som bl.a. indeholder , ålebrug og andre fuldt recirkulerede anlæg (RAS), samt muslingebrug , havde et negativt resultat på , minus 0,6, mio. kr. Resultatet dækker over en meget stor variation i gruppen. , RAS - fuldt recirkulerede anlæg, En ny gruppe af anlæg er begyndt at optræde i statistikken, nemlig RAS-anlæg. RAS-anlæg er en anlægstype, hvor der kun anvendes meget små mængder nyt vand fra fx grundvand eller havvand. Vandet genbruges i anlægget og renses grundigt med mekaniske og biologiske filtre mv. Derfor anses anlægstypen for at have et stort potentiale. Lignende anlæg har i mange år været brugt til opdræt af ål, men i dag opdrættes også arter som fx kingfish (yellow tail), der bl.a. bruges til sushi, laks, regnbueørred, sandart og bars (hybriden - Sunshine Bass). I statistikken er ni anlæg defineret som RAS-anlæg, men da flere af dem stadig er under opbygning, er det ikke muligt at præsentere særskilte data for denne gruppe alene. Produktionen fra disse ni anlæg dækker 34 pct. af den samlede producerede mængde fisk i gruppen andre anlæg, men 65 pct. af bruttoudbyttet., Næsten uændret antal anlæg, Der var 207 anlæg i 2019, hvilket er ét mere end i 2018. Det skyldes, at en stigning i antallet af muslingebrug mere end opvejer det fald, der har været primært i antallet af traditionelle ferskvandsdambrug. Antallet af muslingebrug kan variere over årene, da vind og vejr kan give svære produktionsforhold, som kan gøre det vanskeligt at "høste" produktionen. , Regnskabsresultater for akvakultur, , Alle anlæg, 2019, , 2018, , 2019, , Ferskvands, dambrug, Havbrug, , Andre , anlæg, , antal, Anlæg, 206 , 207 , 151, 19, 37, , pr. anlæg, Faktorinput, , , , , , Erhvervsaktiver, primo, 1 000 kr., 8, 828, 8, 876, 5, 285, 19, 076, 18, 292, Yngel, ton, 63, 65, 53, 278, 4, Øjenæg, 1 000 stk., 376, 402, 355, -, 801, Foder, ton , 220, 254, 219, 438, 306, Elektricitet, MWh , 387, 307, 307, 40, 442, , ton pr. anlæg, Produktion, 271 , 312, 235, 758, 394, , 1.000 kr. pr. anlæg, Bruttoudbytte, 7, 865, 8, 030, 6, 177, 23, 829, 7, 479, Driftsomkostninger, 7, 158, 7, 730, 6, 112, 20, 525, 7, 767, Resultat af primær drift, 707, 300, 65, 3, 304, -287, Finansieringsomkostninger, 106, 46, -31, 81, 346, Driftsresultat, 601, 253, 97, 3, 223, -634, - Nedre halvdel, -606, -930, -473, 1, 362, -3, 032, - Øvre halvdel, 1, 808, 1, 448, 674, 5, 291, 1, 898, Driftsresultat efter ejeraflønning, 436, 91, -66, 3, 140, -830, , pct., Nøgletal, , , , , , Overskudsgrad, 6,9, 1,7, -1,6, 13,5, -6,5, Afkastningsgrad, 6,0, 1,5, -1,7, 17,1, -2,5, Soliditetsgrad, 26,2, 25,6, 5,1, 78,1, 25,7, Anm.: Gruppen Ferskvandsdambrug omfatter anlægstyperne: Traditionelle dambrug, Modeldambrug type 1 og Modeldambrug type 3. Gruppen Andre anlæg består af ålebrug og andre fuldt recirkulerede anlæg (RAS) samt muslingebrug og andet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn, Regnskabsstatistik for akvakultur 2019, 12. marts 2021 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32205

NYT: Stort fald i indtjeningen for fiskeopdræt i 2018

31. januar 2020, Producenterne af opdrætsfisk i Danmark fik næsten halveret indtjeningen i 2018. Selv om produktionen steg med 5 pct., steg omkostningerne med 12 pct., hvilket resulterede i et fald i driftsresultatet på 45 pct. Driftsresultatet i 2018 blev 98 mio. kr. for branchen i alt mod 179 mio. kr. i 2017. Gruppen af ferskvandsdambrug oplevede det største fald med 50 pct. fra 64 mio. kr. til 31 mio. kr. i 2018. Havbrugene havde det mindste fald med 14 pct. fra 91 mio. kr. til 78 mio. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn, ., Omkostninger til personale og driftsmaterialer trækker ned, Nedgangen i driftsresultatet skyldes, at omkostningerne er steget mere end bruttoudbyttet. Hvis man kigger lidt ned i tabellen i statistikbanken, kan man se, at det specielt er personaleomkostningerne og omkostninger til leje af driftsmateriel, som er steget. Stigende omkostninger til leasing og leje af driftsmateriel kan hænge sammen med en øget specialisering i akvakulturerhvervet, hvor flere recirkulerede anlæg, som kræver specialudviklet udstyr, ser dagens lys., Havbrugsanlæg er større og giver større overskud, I 2018 var der 19 havbrug og 158 ferskvandsdambrug. Alle anlæg producerede primært regnbueørred, men havbrugene, som opdrætter fisk til produktion af rogn og konsum, havde et markant bedre resultat end de øvrige anlægstyper. Havbrugene opnåede et gennemsnitsligt resultat på 4,2 mio. kr. pr. anlæg. Ferskvandsdambrugene havde et resultat på 0,2 mio. kr., mens gruppen andet, som indeholder , ålebrug og andre fuldt recirkulerede anlæg (RAS) samt muslingebrug og andre, anlægstyper havde et negativt resultat på 397.000 kr. Resultatet dækker over en meget stor variation i gruppen. , RAS - fuldt recirkuleret system, En ny gruppe af anlæg er begyndt at optræde i statistikken, nemlig RAS-anlæg. RAS-anlæg er en anlægstype, hvor der kun anvendes meget små mængder nyt vand fra fx grundvand eller havvand. Vandet genbruges i anlægget og renses grundigt med mekaniske og biologiske filtre og ultraviolet lysbehandling. Derfor anses anlægstypen for at have et stort potentiale. Anlægstypen har i mange år været brugt til opdræt af ål, men i dag opdrættes også arter som f.eks. kingfish (yellow tail), der bl.a. bruges til sushi, laks, regnbueørred, sandart og bars (hybrid - Sunshine Bass). I statistikken er ti anlæg definerede som RAS-anlæg, men da flere af dem er nye og under opbygning, er det ikke muligt at præsentere særskilte data for denne gruppe alene. Produktionen fra disse ti anlæg dækker 46 pct. af den producerede mængde fisk, samt 62 pct. af bruttoudbyttet i gruppen andet., Flere anlæg, Der var 206 anlæg i 2018, hvilket er tre flere end i 2017. Det skyldes populationen af muslingebrug, som har varieret meget gennem årene, da vind og vejr ofte giver svære produktionsforhold, hvilket kan betyde, at produktionen mislykkes. , Regnskabsresultater for akvakultur, , Alle anlæg, 2018, , 2017, , 2018, , Ferskvands-, dambrug, Havbrug, , Andet, , , antal, Anlæg, 203 , 206 , 156 , 19 , 31 , , pr. anlæg, Faktorinput, , , , , , Erhvervsaktiver, primo, 1 000 kr., 7, 395, 9, 186, 6, 127, 20, 236, 17, 805, Yngel, ton, 72 , 62 , 45 , 300 , 2 , Øjenæg, 1 000 stk., 519 , 524 , 453 , - , 1, 202, Foder, ton , 209 , 213 , 170 , 515 , 240 , Elektricitet, MWh , 362 , 353 , 349 , 56 , 551 , , ton pr. anlæg, Produktion, 264 , 272 , 210 , 757 , 285 , , 1.000 kr. pr. anlæg, Bruttoudbytte, 7, 647, 7, 935, 5, 446, 29, 382, 7, 318, Driftsomkostninger, 6, 661, 7, 359, 5, 188, 25, 167, 7, 369, Resultat af primær drift, 985 , 576 , 258 , 4, 215, -51 , Finansieringsomkostninger, 106 , 100 , 51 , 97 , 347 , Driftsresultat, 880 , 477 , 207 , 4, 117, -397, - Nedre halvdel, -160, -619, -139, 940 , -2, 916, - Øvre halvdel, 1, 930, 1, 572, 553 , 7, 647, 2, 290, Driftsresultat efter ejeraflønning, 713 , 312 , 40 , 4, 035, -604, , pct., Nøgletal, , , , , , Overskudsgrad, 10,7, 5,2 , 1,7 , 14,1, -3,5, Afkastningsgrad, 10,5, 4,4 , 1,5 , 20,8, -1,3, Soliditetsgrad, 31,2, 30,8, 23,3, 61,5, 24,1, Anm.: Gruppen ferskvandsdambrug omfatter anlægstyperne: Traditionelle dambrug, Modeldambrug type 1 og Modeldambrug type 3. Gruppen andet består af ålebrug og andre fuldt recirkulerede anlæg (RAS) samt muslingebrug og andet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn, ., Regnskabsstatistik for akvakultur 2018, 31. januar 2020 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30368

NYT: Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest

18. december 2019, Staten, kommunerne og regionerne brugte i 2018 1,5 mia. kr. på forureningsbekæmpelse, hvilket svarer til en femtedel af deres samlede udgifter til miljøbeskyttelse. To tredjedele af udgifterne til forureningsbekæmpelse gik til , vand- og jordforurening, , som især består af beskyttelse af vandløb, søer og grundvand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Forvaltning og myndighedsbetjening tæller også med, De overordnede udgifter til miljøbeskyttelse i staten, kommunerne og regionerne lå i 2018 på 7,8 mia. kr. Heraf udgjorde udgifterne til forureningsbekæmpelse 19,3 pct. Den største udgiftspost er dog , øvrige, , som udgjorde 44,4 pct. Kategorien , øvrige, tæller bl.a. forvaltning samt forskningsbaseret myndighedsbetjening i forbindelse med miljø og natur. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Den offentlige sektor bruger mest på spildevand og affald, Vælger man at se på udgifterne til miljøbeskyttelse i hele den offentlige sektor - stat, kommuner, regioner samt offentlige virksomheder - viser det sig, at håndtering af affald og spildevand vejer tungt i det samlede billede. Med i alt 22,8 mia. kr. i 2018 udgjorde de offentlige virksomheders udgifter til affalds- og spildevandshåndtering nemlig 74,6 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Stat, kommuner og regioner tilsammen stod for de restende 25,4 pct. Denne fordeling er i tråd med udviklingen over de seneste fem år. Udgifterne til affalds- og spildvandshåndtering udgjorde således i denne periode gennemsnitligt 75,8 pct. af den offentlige sektors samlede miljøbeskyttelsesudgifter. De offentlige virksomheders udgifter på affalds- og spildevandsområdet består primært af aflønning af ansatte samt forbrug i produktionen. Hovedparten af disse udgifter betales via husholdningernes og virksomhedernes betaling for håndtering af affald og spildevand. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Bedre data for årene 2014 til 2018, I forbindelse med denne offentliggørelse er kvaliteten af tallene for årene 2014 til 2018 blevet højnet. Der er således et databrud i tallene mellem 2013 og 2014. Hovedparten af kvalitetsforbedringen vedrører kommunernes udgifter til vedligeholdelse af grønne arealer og fritidsområder, som ikke kan klassificeres som miljøbeskyttelse. En revision af tallene for årene før 2014 vil, efter samme principper, blive foretaget i løbet af 2020. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017 og 2018, 18. december 2019 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30184

NYT: Stor kommunal forskel på grundskyld

23. november 2021, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2021 varierer meget mellem kommunerne. De kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld er Rudersdal med 34.716 kr., Hørsholm med 31.181 kr. og Lyngby-Taarbæk med 26.725 kr. I den anden ende ligger Morsø med 3.098 kr., Vesthimmerland med 3.122 kr. og Vejen med 3.445 kr., som er de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.417 kr. pr. ejerbolig i 2021, hvilket er en stigning på 2,4 pct. i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,63 mia. kr. i grundskyld i 2021. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,64 mia. kr. i 2021., Ejendomsskatterne steg 2,7 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2021 med 2,7 pct. til 32,4 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2021 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2021 med 2,7 pct. til 1.222 mia. kr. og ventes at stige med 2,1 pct. i 2022. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,18 til 26,15 promille fra 2020 til 2021 og ventes at falde til 26,12 promille i 2022., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2021 var reguleringsprocenten 6,4 pct. for alle ejendomme, og i 2022 er den sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme., Ejendomsskatter udgør 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen, , 2020, 2021, 2022*, , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 242, 2, 255, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 332, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 567, 575, …, Grundskyld, 28, 440, 29, 270, 29, 839, Ejendomsskatter i alt, 31, 581, 32, 432, …, Heraf:, , , , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 969, 6, 092, …, Øvrige kommuner, 25, 612, 26, 340, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af Skatteministeriets lovændring i foråret 2021, som ændrer afgiftsgrundlaget for dækningsafgift, samt kommende lovændringer, er der for 2022 ikke indhentet et afgiftsgrundlag for dækningsafgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2021 og 2022, 23. november 2021 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34700

NYT: Havbrug tjente mest i 2017

20. december 2018, Havbrugene havde i 2017 et driftsresultat på 91 mio.kr. Resultatet udgjorde 59 pct. af akvakulturerhvervets samlede resultat på trods af, at kun 9 pct. af anlæggene var havbrug. Ferskvandsdambrugene havde et resultat på 64 mio. kr., hvilket svarede til 41 pct. af erhvervets samlede resultat., Havbrugsanlæg er større og giver større overskud, I 2017 var der 19 havbrug og 160 ferskvandsdambrug. Alle anlæg producerede primært regnbueørred, men havbrugene, som opdrætter større fisk, havde et markant bedre resultat end de øvrige anlægstyper. Havbrugene opnåede et gennemsnitsligt resultat på 4,8 mio. kr. pr. anlæg, hvor den bedste halvdel af havbrugene havde et resultat på 8,6 mio. kr., mens den halvdel, der klarede sig dårligst, havde et resultat på 1,4 mio. kr. Ferskvandsdambrugene havde et resultat på 0,4 mio. kr. Den bedste halvdel havde et resultat på 0,9 mio. kr., og den dårligste halvdel et underskud på 0,1 mio. kr. Gruppen med ål, skaldyr og andre anlægstyper havde et resultat på 7.000 kr., hvilket dækker over en meget stor variation i gruppen. , Værdifuld produktion af ørredrogn, Havbrugene producerede 99,5 pct. af den samlede mængde ørredrogn på 1.099 ton. Rogn er et højværdiprodukt for havbrugene, hvilket kan ses ved, at rognen udgjorde 8 pct. af havbrugenes produktion i ton, mens værdien udgjorde hele 26 pct. af bruttoudbyttet., Havbrugene havde et gennemsnitligt bruttoudbytte på næsten 30 mio. kr., For havbrugene var bruttoudbyttet i alt 29,6 mio. kr. pr. anlæg. Bruttoudbyttet fra rogn var 7,7 mio. kr., mens bruttoudbyttet fra fisk til konsum var 19,2 mio. kr. Ferskvandsdambrugene havde et bruttoudbytte på 5,1 mio. kr., hvoraf 2,8 mio. kr. var fisk til konsum og 1,6 mio. kr. var yngel og sættefisk. Herudover havde ferskvandsdambrugene en produktion af udsætning til "put and take" på 0,3 mio. kr. og øjenæg til videre opdræt på 0,2 mio. kr., Regnskabsresultater for akvakultur. 2017, , Alle anlæg, 2017, , 2016, 2017, Ferskvandsdambrug, Havbrug, Ål, skaldyr mv., , antal, Anlæg, 211 , 203 , 160 , 19 , 24 , , pr. anlæg, Faktorinput, , , , , , Erhvervsaktiver, primo, 1 000 kr., 7, 036, 7, 258, 5, 684, 16, 569, .. , Yngel, ton, 56 , 70 , 49 , 319 , .. , Øjenæg, 1 000 stk., 602 , 563 , 618 , - , .. , Foder, ton , 202 , 208 , 167 , 615 , .. , Elektricitet, MWh , 314 , 360 , 368 , 62 , .. , , ton pr. anlæg, Produktion, 240 , 262 , 208 , 729 , 251 , , 1.000 kr. pr. anlæg, Bruttoudbytte, 6, 684, 7, 583, 5, 094, 29, 641, 6, 712, Driftsomkostninger, 6, 089, 6, 699, 4, 598, 24, 638, .. , Resultat af primær drift, 594 , 883 , 496 , 5, 003, .. , Finansieringsomkostninger, 86 , 117 , 94 , 204 , .. , Driftsresultat, 508 , 766 , 401 , 4, 799, 7 , - Nedre halvdel, -339, -211, -119, 1, 371, -1, 084, - Øvre halvdel, 1, 363, 1, 753, 922 , 8, 608, 1, 098, Driftsresultat efter ejeraflønning, 341 , 600 , 225 , 4, 719, .. , , pct., Nøgletal, , , , , , Overskudsgrad, 6,4 , 9,4 , 6,3 , 16,6, .. , Afkastningsgrad, 6,0 , 9,4 , 5,5 , 25,8, .. , Soliditetsgrad, 28,9, 29,2, 20,6, 59,5, .. , Anm.: Gruppen Ferskvandsbrug omfatter anlægstyperne: Traditionelle dambrug, Modeldambrug type 1 og Modeldambrug type 3. , For Ål, skaldyr mv. vises udelukkende produktion, bruttoudbytte og driftsresultat, da datagrundlaget er for usikkert til en større detaljeringsgrad., Færre anlæg, Der var 203 anlæg i 2017, hvilket er 8 færre end i 2016. Alligevel steg den samlede produktion med 5 pct. til 53.000 ton og bruttoudbyttet steg med 9 pct. til 1.539 mio. kr. i 2017. Da omkostningerne i samme periode kun steg med 6 pct. til 1.360 mio. kr. betød det, at erhvervets samlede driftsresultat steg med 45 pct. til 155 mio. kr., Regnskabsstatistik for akvakultur 2017, 20. december 2018 - Nr. 499, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28216

NYT: Lavere overskud i akvakultur

12. november 2015, Dansk akvakultur (opdræt af fisk) havde et fald i indtjeningen i 2014. Driftsresultatet pr. anlæg faldt med 29 pct. til 267.000 kr. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investeret kapital. Der var stor forskel på, hvor godt de enkelte anlæg klarede sig. De anlæg, der i 2014 var i den bedste halvdel målt efter driftsresultat, havde et driftsresultat på 666.000 kr., mens der i gennemsnit var underskud for den nederste halvdel. Faldet skyldes, at omkostningerne steg mere end bruttoudbyttet., Stigende bruttoudbytte og omkostninger, Bruttoudbyttet steg med 7 pct. til 5,8 mio. kr. pr. anlæg i 2014. Samtidigt steg driftsomkostningerne med 10 pct. til 5,4 mio. kr. Stigningen skyldes primært, at omkostningerne til foder steg med 13 pct. Sammen med finansieringsomkostninger på 90.000 kr. pr. anlæg betød det, at driftsresultatet faldt fra 378.000 kr. pr. anlæg i 2013 til 267.000 kr. pr. anlæg i 2014. , Type 3 havde bedste driftsresultat, Blandt ferskvandsdambrugene klarede type 3 sig bedst med et gennemsnitsligt driftsresultat på 611.000 kr. Type 1 havde et driftsresultat på 310.000 kr. og de traditionelle dambrug havde et driftsresultat på 199.000 kr. Havbrugene havde et driftsresultat på 467.000 kr. i gennemsnit., Øget forbrug, Det gennemsnitslige forbrug af foder steg med 21 ton til 199 ton pr. anlæg i 2014. Nettoproduktionen, som er den producerede mængde minus vægten af den indkøbte yngel, steg med 18 ton til 177 ton pr. anlæg i 2014. Det betød, at foderforbruget pr. kg produceret fisk steg med 10 gram til 1,13 kg foder pr. kg fisk. Elforbruget steg fra 237 MWh pr. anlæg i 2013 til 256 MWh pr. anlæg i 2014. Det svarede til, at elforbruget pr. kg produceret fisk faldt fra 1,49 kWh pr. kg fisk i 2013 til 1,45 kWh pr. kg fisk i 2014., Størst afkastningsgrad på type 3, Afkastningsgraden for alle anlæg var 3,3 pct. Blandt ferskvandsdambrug var afkastningsgraden højest for type 3 med 6,4 pct. For traditionelle dambrug var afkastningsgraden 2,7 pct., for type 1 var den 2,6 pct. For havbrug var afkastningsgraden 2,4 pct., Resultatopgørelse for akvakultur. 2014, , Alle anlæg, Ferskvandsdambrug*, Havbrug*, , 2013, 2014 *, Traditionelle , Type 1, Type 3, , , antal, Anlæg i populationen, 234, 221, 145, 17, 15, 21, Anlæg i stikprøven, 121, 123, 68, 9, 13, 18, , pr. anlæg, Faktorinput, , , , , , , Erhvervsaktiver, primo, 1 000 kr., 4, 984, 5, 682, 3, 499, 6, 922, 12, 349, 15, 901, Yngel, ton, 51, 41, 22, 33, 87, 184, Øjenæg, 1 000 stk., 1, 389, 1, 103, 1, 662, 159, -, -, Foder, ton , 178, 199, 105, 258, 550, 656, Elektricitet, MWh , 237, 256, 140, 480, 1, 130, 88, , ton pr. anlæg, Produktion, 210, 218, 119, 262, 584, 682, , 1.000 kr. pr. anlæg, Resultatopgørelse, , , , , , , Bruttoudbytte, 5, 405, 5, 782, 3, 032, 6, 214, 12, 496, 21, 674, Driftsomkostninger, 4, 937, 5, 426, 2, 767, 5, 812, 11, 548, 21, 162, Finansieringsomkostninger, 89, 90, 67, 92, 338, 45, Driftsresultat, 378, 267, 199, 310, 611, 467, - Nedre halvdel, -121, -129, 22, 5, -66, -1, 010, - Øvre halvdel, 878, 666, 378, 653, 1, 384, 2, 092, , , , , , , , Balance ultimo, , , , , , , Erhvervsaktiver, 5, 460, 6, 087, 3, 824, 7, 934, 12, 761, 15, 967, Finansielle aktiver, 1, 035, 1, 045, 858, 1, 287, 1, 130, 2, 075, Egenkapital, 1, 742, 1, 649, 875, 1, 446, 1, 980, 6, 976, Beregnet ejeraflønning, 162, 164, 165, 212, 147, 122, , pct., Nøgletal, , , , , , , Overskudsgrad, 5,6, 3,3, 3,3, 3,1, 6,4, 1,8, Afkastningsgrad, 5,8, 3,3, 2,7, 2,6, 6,4, 2,4, Soliditetsgrad, 31,3, 26,8, 22,7, 18,0, 15,4, 42,8, Anm.: Udover de viste anlægstyper findes også ålebrug, skaldyrbrug samt kategorien andre anlægstyper., * Foreløbige tal., Regnskabsstatistik for akvakultur 2014, 12. november 2015 - Nr. 540, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20870

NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer (fuldtid), fra februar 2025 til marts 2025, Se tabel, 10. april 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 400 personer i ledigheden fra februar til marts. Stigningen er sammensat af 600 flere ledige på dagpenge og 200 færre ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er afrundede, opgjort i fuldtidsledige og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i marts var 87.900 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i marts fordeler sig på 75.700 dagpengeledige og 12.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige, set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer (fuldtid), fra februar 2025 til marts 2025, Se tabel, Ledighedsindikator marts 2025, 10. april 2025 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50494

NYT: Hver femte privatansat er i et udenlandsk ejet firma

14. september 2020, Ændret 19. november 2020 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv 2018, som er blevet rettet d.d. Da statistikken bidrager med en del af datagrundlaget for Udenlandsk ejede firmaer, er der ligeledes rettet i denne. Rettelserne har kun betydning for variablen omsætning, hvor den samlede omsætning for Udenlandsk ejede firmaer er nedjusteret fra 1.050 mia. kr. til 1044 mia. kr. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2018 var 21 pct. af lønmodtagerne i den private sektor ansat i et udenlandsk ejet firma. Det er næsten den samme andel som i 2017. De lidt over 7.600 udenlandsk ejede firmaer i Danmark udgjorde kun 2 pct. af det samlede antal firmaer, men de beskæftigede, hvad der svarer til 320.000 fuldtidsansatte i 2018. Omsætningen var på 1.0, 44, mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den private sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf1, ., Størst andel inden for information og kommunikation, Andelen af medarbejdere, der var ansatte i udenlandsk ejede firmaer, var med 30 pct. størst inden for branchegruppen , information og kommunikation, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 29 pct. , Bygge og anlæg, var med 7 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. , Flest er ansat i svenske firmaer, De fleste af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer arbejdede i svensk ejede firmaer med 22 pct. Dernæst fulgte tysk ejede firmaer med 14 pct. og amerikansk ejede firmaer med 12 pct. Af de ansatte i de udenlandsk ejede firmaer arbejdede 69 pct. i firmaer, som havde en ejer fra et andet EU-land., Lavere andel F&U beskæftigede inden for industri i udenlandsk ejede firmaer, I Danmark var 27 pct. af de forsknings- og udviklingsbeskæftigede inden for industrien beskæftiget i udenlandsk ejede firmaer i 2017. Det var en lavere andel end i de fleste andre lande. I Sverige var 54 pct. af de forsknings- og udviklingsbeskæftigede inden for industrien beskæftiget i udenlandsk ejede firmaer, mens andelen for Norge og Finland var 32 pct., Kilde: , appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=fats_g1a_rd&lang=en, ., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den private sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab, , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab, , 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018, , mia. kr., Omsætning, 1, 3, 783, 4, 028, 4, 221, 2, 876, 3, 044, 3, 176, 906, 984, 1, 044, , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 420, 1, 450, 1, 501, 1, 121, 1, 139, 1, 181, 299, 311, 320 , , antal, Firmaer, 298, 313, 303, 578, 307, 238, 291, 148, 295, 913, 299, 623, 7, 165, 7, 665, 7, 615, Fuldtidsansatte, , , , , , , , , , pr. firma, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 42, 41, 42, , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 76,0, 75,6, 75,3, 24,0, 24,4, 24,7, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,9, 78,5, 78,7, 21,1, 21,5, 21,3, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 97,6, 97,5, 97,5, 2,4, 2,5, 2,5, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf1, ., Udenlandsk ejede firmaer 2018, 14. september 2020 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2021, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31897

NYT: Fremgang i dansk akvakultur

13. december 2016, Dansk akvakultur fik et bedre resultat i 2015. Driftsresultatet pr. anlæg steg med 13 pct. til 302.000 kr. Der var stor forskel på, hvor godt de enkelte anlæg klarede sig. Den halvdel af populationen, som klarede sig bedst, havde et driftsresultat på 746.000 kr. pr. anlæg. Det var en stigning på 12 pct. siden 2014. Den halvdel, som klarede sig dårligst, havde et driftsresultat på -141.000 kr. pr. anlæg, hvilket var 9 pct. lavere end i 2014. Driftsresultatet dækker ejerens arbejdsindsats og investerede kapital., Stigende bruttoudbytte og omkostninger, Bruttoudbyttet steg med 11 pct. til 6,4 mio. kr. pr. anlæg i 2015. Driftsomkostningerne steg med 10 pct. til 6,0 mio. kr. Stigningen skyldes primært, at omkostningerne til yngel steg med 32 pct. Efter finansieringsomkostninger på 122.000 kr. pr. anlæg betød det, at driftsresultatet steg fra 267.000 kr. pr. anlæg i 2014 til 302.000 kr. pr. anlæg i 2015. , Modeldambrug type 3 leverede bedste driftsresultat, Blandt ferskvandsdambrugene klarede modeldambrug type 3 sig bedst med et gennemsnitsligt driftsresultat på 1,0 mio. kr. De traditionelle dambrug havde et driftsresultat på 263.000 kr., mens modeldambrug type 1 havde et driftsresultat på 96.000 kr. Havbrugene fik et negativt driftsresultat på -261.000 kr. i gennemsnit. Det skyldes, at havbrugene havde ekstraordinært store omkostninger til indkøb af yngel i 2015. Afkastningsgraden for alle anlæg var 3,9 pct. Blandt ferskvandsdambrug var afkastningsgraden højest for modeldambrug type 3 med 7,3 pct. For traditionelle dambrug var afkastningsgraden 4,5 pct., og for modeldambrug type 1 var den 0 pct. For havbrug var afkastningsgraden -0,5 pct., Øget produktion, Erhvervets samlede produktion steg med 11 pct. til 53.300 ton i 2015, hvilket svarer til et bruttoudbytte på 1,4 mia. kr. Specielt modeldambrug type 3 var med til at trække produktionen op med en forøgelse på 25 pct. til 10.900 ton i 2015. Alle anlægstyper på nær de traditionelle dambrug bidrog til den øgede produktion. Også økologiske anlæg havde en større produktion. I 2015 steg produktionen med 51 pct. til 2.800 ton, hvilket svarer til et bruttoudbytte på 53,6 mio. kr. Eksporten af økologiske opdrættede fisk, krebsdyr og skaldyr i 2015 var på 25,9 mio. kr. (, Nyt fra, Danmarks Statistik nr., 512, ). , Resultatopgørelse for akvakultur. 2015, , Alle anlæg, Ferskvandsdambrug, Havbrug, , 2014, 2015, Traditionelle , Type 1, Type 3, , , antal, Anlæg i populationen, 221, 218, 138, 17, 16, 20, , pr. anlæg, Faktorinput, , , , , , , Erhvervsaktiver, primo, 1.000 kr., 5, 682, 6, 512, 3, 488, 9, 276, 15, 219, 16, 832, Yngel, ton, 41, 58, 34, 39, 92, 284, Øjenæg, 1 000 stk., 1, 772, 739, 649, 11, 1, 991, 1, 618, Foder, ton , 199, 208, 100, 288, 649, 641, Elektricitet, MWh , 256, 284, 150, 503, 1, 225, 60, , ton pr. anlæg, Produktion, 218, 245, 124, 297, 681, 780, , 1.000 kr. pr. anlæg, Resultatopgørelse, , , , , , , Bruttoudbytte, 5, 782, 6, 408, 3, 260, 6, 833, 14, 353, 23, 238, Driftsomkostninger, 5, 426, 5, 984, 2, 922, 6, 613, 13, 051, 23, 223, Finansieringsomkostninger, 90, 122, 74, 123, 254, 275, Driftsresultat, 267, 302, 263, 96, 1, 049, -261, - Nedre halvdel, -129, -141, 9, -264, 263, -984, - Øvre halvdel, 666, 746, 518, 501, 1, 834, 463, , , , , , , , Balance ultimo, , , , , , , Erhvervsaktiver, 6, 087, 6, 888, 4, 083, 9, 503, 15, 888, 16, 487, Finansielle aktiver, 1, 045, 1, 284, 1, 151, 1, 376, 915, 2, 681, Egenkapital, 1, 649, 1, 934, 1, 157, 1, 395, 2, 831, 7, 359, Beregnet ejeraflønning, 164, 161, 166, 216, 162, 96, , pct., Nøgletal, , , , , , , Overskudsgrad, 3,3, 4,1, 5,3, 0,0, 7,9, -0,4, Afkastningsgrad, 3,3, 3,9, 4,5, 0,0, 7,3, -0,5, Soliditetsgrad, 26,8, 27,8, 28,2, 14,6, 17,6, 43,6, Anm.: Udover de viste anlægstyper findes også ålebrug, skaldyrbrug samt kategorien andre anlægstyper., Regnskabsstatistik for akvakultur 2015, 13. december 2016 - Nr. 526, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for akvakultur, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23085

NYT: Danskerne tager især i biografen i skoleferien

3. april 2018, Ændret 04. april 2018 kl. 11:30, Oplysningen om billetindtægter er fjernet fra tabellen over de ti mest sete biograffilm 2017, da det vurderes at billetindtægter i et kalenderår er et upræcist mål for filmenes indtjening., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016. Det svarer til, at hver dansker går i biografen to gange om året. 17 pct. af billetsalget var koncentreret i vinterferien, påskeferien, efterårsferien og juleferien, hvor uge 7 toppede med 657.000 solgte billetter. Herefter fulgte juleferien med 486.000, samt påskeferien og efterårsferien med hhv. 453.000 og 443.000 solgte billetter. Derimod går danskerne markant mindre i biografen om sommeren, hvor uge 34 lå lavest med 113.000 solgte billetter. I uge 30 var der dog 280.000 solgte billetter, hvilket muligvis skyldtes nedbør og dårligt vejr i juli måned. Gennemsnitligt bliver der solgt 236.000 biografbilletter hver uge., For første gang siden 1980 var der flere europæiske end amerikanske film, Der har siden 1980 været flest amerikanske filmtitler på det danske marked. Men de europæiske titler har halet ind, og for første gang siden 1980 er der flere europæiske filmtitler end amerikanske i de danske biografer. Der var 217 europæiske film, hvoraf 102 var premierefilm, mod 175 amerikanske film, heraf 87 premierefilm. Der var 12 pct. flere europæiske filmforevisninger end i 2016. , De amerikanske film sælger fortsat klart flest billetter, På trods af et stigende antal europæiske film solgte de amerikanske film fortsat flest billetter. Amerikanske film udgjorde 60 pct. af alle solgte billetter, mens europæiske film blot udgjorde 14 pct., selvom det kun var 33 pct. af alle viste film og 35 pct. af alle premierefilm, der var amerikanske. Amerikanske titler udgjorde otte ud af de ti mest sete film, og heraf tager , Star Wars: The Last Jedi, førstepladsen med 470.000 billetter. Antallet af solgte billetter til amerikanske film var i 2017 knapt 7,2 mio., og det var 7 pct. færre end i 2016. , Dansk films markedsandel var på 21 pct., Danske film solgte 2,5 mio. biografbilletter, hvilket er næsten 200.000 færre end i 2016. Dansk films andel af det samlede billetsalg var 21 pct. i 2017. 36 danske film havde premiere i 2017, det samme antal som året før. Ti danske film opnåede et salg på over 100.000 biografbilletter, mens det året før kun var seks danske film, der opnåede det. Den mest sete danske film i 2017 var , Alle for tre, med 313.000 solgte billetter. Det er et stykke vej fra de mest sete danske film i 2016, som fx Klassefesten 3: Dåben med 524.599 og Flaskepost fra P med 687.842 solgte billetter., De ti mest sete film solgte 27 pct. af alle billetter, De 11,9 mio. solgte billetter skabte billetindtægter på 854 mio. kr. De ti mest sete biograffilm stod for 27 pct. af samtlige solgte billetter og 28 pct. af alle billetindtægterne. Dog skal der tages højde for, at de ti mest sete film har forskellige premiereuger, og tallene kun viser antal solgte billetter i 2017., De ti mest sete biograffilm. 2017, , Nationalitet, Premiere-, uge, Antal solgte , billetter, , , , 1.000 billetter, I alt, , , 11, 927, Star Wars: T--Last Jedi, USA, 50, 470, Skønheden og udyret, USA, 11 , 377, Grusomme mig 3, USA, 26, 369, Fifty Shades - I mørket, USA, 6, 320, Alle for tre, Danmark, 5, 313, Vaiana, USA, 5, 294, Dunkirk, USA, 29, 291, Fast & Furious 8, USA, 15, 266, The Boss Baby, USA, 14, 253, Dræberne fra Nibe, Danmark, 2, 248, Biografer og film 2017, 3. april 2018 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2019, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24591

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation