Søgeresultat

NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 1.000 personer (fuldtid), Fra oktober 2025 til november 2025, Se tabel, 10. december 2025, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 1.000 i ledigheden fra oktober til november. Den stigende ledighed skyldes en tilsvarende stigning i antallet af ledige dagpengemodtagere samt et stort set uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere over den seneste måned. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er steget til 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i november var 89.800 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 20 måneder. De ledige i november fordeler sig på 76.800 dagpengeledige og 13.000 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 1.000 personer (fuldtid), Fra oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Ledighedsindikator november 2025, 10. december 2025 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2026, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50502

NYT: Indikator tyder på stort set uændret ledighed

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -200 personer (fuldtid), fra marts 2025 til april 2025, Se tabel, 12. maj 2025, Ledighedsindikatoren viser et lille fald på 200 personer i ledigheden fra marts til april. Det lille fald skyldes hovedsagligt færre ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er afrundet til nærmeste 100, omregnet til fuldtidsledige og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør fortsat 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i april var 87.300 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken for syttende måned i træk. De ledige i april fordeler sig på 75.000 dagpengeledige og 12.300 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, -200 personer (fuldtid), fra marts 2025 til april 2025, Se tabel, Ledighedsindikator april 2025, 12. maj 2025 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50495

NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, 12. januar 2026, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 700 i ledigheden fra november til december. Både antallet af ledige dagpengemodtagere og antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 89.600 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 21 måneder. De ledige i december fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 14.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. 18 dage senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Ledighedsindikator december 2025, 12. januar 2026 - Nr. 7, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51743

Anmeldte forbrydelser

Hvor mange anmeldte forbrydelser sker der i Danmark? Bliver der begået flere eller færre indbrud, og hvad er udviklingen i vold mod privatperson?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/anmeldte-forbrydelser

Emneside

NYT: Boligejere i Hovedstaden betaler mest i grundskyld

22. november 2018, Boligejere i Region Hovedstaden betalte i 2018 i gennemsnit over dobbelt så meget i grundskyld som ejere i resten af landet. Mens boligejerne i Hovedstaden i 2018 i gennemsnit betalte 16.142 kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før, betalte ejerne i resten af landet i gennemsnit 7.342 kr., hvilket var en stigning på 4,5 pct. i forhold til året før. Grundskylden uden for hovedstadsregionen var i gennemsnit højest i Region Sjælland efterfulgt af Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland., 16,5 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 16,5 mia. kr. i grundskyld i 2018. Heraf udgjorde Region Hovedstaden 6,9 mia. kr., svarende til 42,1 pct., mens antallet af ejerboliger i Region Hovedstaden udgjorde 24,8 pct. af alle ejerboliger i Danmark. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 9,9 mia. kr. i 2018., Ejendomsskatterne steg 3,9 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2018 med 3,9 pct. til 29,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2018 udgjorde 89 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2019 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 30,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og uændret grundskyldspromille, Den afgiftspligtige grundværdi steg i 2018 med 4,6 pct. til 1.113 mia. kr. og ventes at stige med 3,6 pct. i 2019. Den gennemsnitlige grundskyldspromille var uændret 26,12 promille fra 2017 til 2018 men ventes at stige til 26,14 promille i 2019., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Den afgiftspligtige grundværdi er den laveste værdi af , enten, ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer og fritagelser , eller, af foregående skatteårs afgiftspligtige grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2018 var reguleringsprocenten 6,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,5 pct. i 2019., Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter, Af figuren fremgår det, at ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu er steget siden kommunalreformen i 2007, og at andelen siden 2009 har ligget mellem 2,7 og 3,0 pct., Ejendomsbeskatningen,  , 2017, 2018, 2019*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 264, 2, 291, 2, 242, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 374, 339, 341, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 594, 554, 553, Grundskyld, 25, 233, 26, 394, 27, 482, Ejendomsskatter i alt, 28, 465, 29, 578, 30, 618, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 384, 5, 556, 5, 811, Øvrige kommuner, 23, 081, 24, 022, 24, 807, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Ejendomsbeskatningen 2018 og 2019, 22. november 2018 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2019, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28067

NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

12. december 2018, De samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017 lå på 32,8 mia. kr. Det var en stigning på 0,9 pct. i forhold til 2016. Af de samlede udgifter gik 23,6 mia. kr. til , affalds- og spildevandshåndtering, , hvilket er 72 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter. Udgifterne til beskyttelse af , biodiversitet og landskab, lå på 4,2 mia. kr. og udgjorde 13 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2017. Udgifterne til biodiversitet og landskab gik blandt andet til , forvaltning af beskyttede naturområder, indsatser for sammenhængende natur, og til , kystbeskyttelse, . De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 4,9 mia. kr. og udgjorde 15 pct. af de samlede udgifter. Disse udgifter gik blandt andet til aktiviteter inden for beskyttelse af, grundvand og overfladevand,, bekæmpelses af, luftforurening,, samt til , administration af offentlig miljøbeskyttelse, ., Færre investeringer siden 2014, De offentlige investeringer i miljøbeskyttelse udgjorde omtrent 9 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 27 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Det er et fald på 5 pct. fra 2016 til 2017 og 11 pct. fra 2015 til 2017. Faldet kommer efter en stigning fra 2013 til 2015., Investeringerne i affald og spildevand dominerer, I perioden 2013-2017 tegnede affalds- og spildevandshåndteringsvirksomhederne sig for 90 pct. af den offentlige sektors samlede investeringer i miljøbeskyttelse. Affald- og spildevands samlede andel af investeringerne dækker over, at investeringerne i affald er steget siden 2013, mens investeringerne i spildevand er på niveau med 2013. Fra 2016 til 2017 steg investeringerne på affaldsområdet med 22 pct., mens investeringerne på spildevandsområdet faldt med 10 pct. i samme periode. Investeringerne på spildevandsområdet fylder dog stadig mest i de samlede miljøbeskyttelsesinvesteringer. , Klimatilpasning, Siden 2013 har kommunerne lavet spildevandsplaner for at fremtidssikre sig imod oversvømmelser ved hjælp af blandt andet skybrudssikring og lokal afledning af regnvand. Disse planer realiseres i form af såkaldte 'klimainvesteringer' finansieret af de kommunale spildevandsvirksomheder, med kommunerne som bidragydere. Kommunernes bidrag til klimainvesteringerne udgjorde i 2017 ca. 2 pct. af de samlede investeringer på spildevandsområdet., Revision, De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter er i forbindelse med denne offentliggørelse revideret for årene 2013-2016. De offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer er opjusterede for 2013-2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:454, , og kommunernes administrationsudgifter til miljøbeskyttelse er blevet revideret i årene 2013-2016, så der tages højde for nylige ændringer i bogføringspraksis. , Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2016 og 2017, 12. december 2018 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28212

NYT: 257.200 børn og 56.400 voksne i danske dagtilbud

28. september 2018, Ændret 29. maj 2019 kl. 08:30, Normeringstallet for daginstitution i aldersgruppen 3 år til skolestart for Aalborg Kommune er opdateret fra 5,8 til 6,0, hvilket har medført ændret farvekode i kommuneoversigten., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var der ca. 257.200 fuldtidsbørn i dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner. Disse børn møder dagligt ca. 56.500 fuldtidsvoksne. Begrebet fuldtidsbørn udtrykker, at fx to halvvtids børn tilsammen udgør ét fuldtidsbarn. Tilsvarende gælder for fuldtidsvoksne. Inden for de kommunale og selvejende daginstitutioner i 2017 var der 224.000 børn, som møder 46.600 voksne fordelt på 24.900 pædagoger, 18.200 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt 3.500 ledere. Inden for dagplejen var der i 2017 yderligere ca. 33.200 børn og 9.800 dagplejere, hvis faglige profil er betydelig mere differentieret, end det gælder for personalet på daginstitutionsområdet. For dagplejere er ledere ikke indregnet., Dobbelt så mange børn pr. voksen når man fylder tre år, Normeringer er inden for det kommunale dagtilbudsområde et udtryk for, hvor mange børn der er pr. voksen. Ses der på normeringerne inden for det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for de tre grupper dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart, er landsgennemsnittet for dagplejen på 3,4 børn pr. voksen. For daginstitution 0-2 år er der 3,1 børn pr. voksen og for daginstitution 3 år-skolestart er der 6,2 børn pr. voksen. I store tal er der for børn indtil 3-års-alderen tre børn for hver voksen. Når barnet så fylder tre år bliver der dobbelt så mange børn om hver voksen., Op til fire børn skiller normeringerne for børn over tre år, Inden for dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart er der store forskelle på normeringerne på tværs af landets kommuner. Ses der eksempelvis på daginstitution 3 år-skolestart er det Langeland med normeringstallet 4,1 og Ærø og Samsø med 4,6, der har færrest børn pr. voksen. I den anden ende ligger Jammerbugt med 7,7 og Vesthimmerlands Kommune med 7,6 børn pr. voksen., Aalborg Kommune er ændret i forhold til oprindelig version., Børnepasning før skolestart 2017, 28. september 2018 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2019, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31397

NYT: Færre konkurser, men flere tabte job i oktober

6. november 2018, Der var 196 konkurser i oktober blandt , aktive virksomheder, , når der korrigeres for normale sæsonudsving. Konkurserne førte til 900 tabte fuldtidsjob (job omregnet til fuld til). Antallet af konkurser er 14 pct. lavere end i september, mens jobtabet er 17 pct. højere. Antallet af konkurser i perioden august-oktober er 1 pct. højere end i maj-juli, mens antallet af tabte job er 18 pct. lavere. I denne måned ser vi nærmere på konkurser i landbruget., Allerede nu flere landbrugskonkurser end i 2017, 126 landbrugsvirksomheder er gået konkurs i perioden januar-oktober 2018 mod 121 i hele 2017. Kvæg- og svineproducenterne står for 62 konkurser i 2018 indtil nu mod 48 hele sidste år. 12 konkurser blandt pelsdyravlerne i 2018 er det højeste opgjorte niveau for denne branche. Den konkursramte omsætning i erhvervet på 1,06 mia. kr. i 2018 nærmer sig niveauerne i 2015 og 2016, mens den kraftige vækst i forhold til 2017 bl.a. skyldes konkursen for en af landets største svineproducenter., Vigende salgsværdier giver flere konkurser, Udviklingen i antallet af konkurser for de animalske producenter hænger i høj grad sammen med de salgsværdier, de opnår. De faldende salgsværdier for de animalske produkter fra 2012-2013 og frem til 2016 medførte en ret stor stigning i antallet af konkurser, og det er i nogen grad det samme billede, der tegner sig i 2018. Hertil kommer effekter af sommerens tørke på foderpriser mv., Konkurser og tabte job i udvalgte og i regioner mv.,  , 2017, 2018,  , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt.,  , antal, Sæsonkorrigerede i alt, 482, 509, 434, 1, 266, 375, 513, 539, 487, 847, 606, 705, 563, 521, 558, Aktive virksomheder,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , sæsonkorrigerede, 207, 219, 196, 211, 190, 241, 183, 219, 201, 206, 233, 218, 229, 196, Faktiske i alt, 398, 526, 699, 1, 524, 349, 452, 600, 441, 856, 624, 564, 380, 414, 601, Hovedstaden, 141, 269, 356, 1, 200, 104, 183, 300, 188, 562, 354, 337, 178, 155, 364, Sjælland, 58, 77, 99, 94, 50, 73, 63, 53, 77, 59, 51, 44, 51, 63, Syddanmark, 77, 60, 84, 73, 70, 62, 71, 65, 72, 73, 72, 52, 67, 54, Midtjylland, 85, 81, 107, 127, 83, 95, 121, 102, 104, 107, 74, 79, 92, 88, Nordjylland, 37, 39, 53, 30, 42, 39, 45, 33, 41, 31, 30, 27, 49, 32,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 843, 866, 1, 022, 836, 1, 240, 1, 819, 845, 886, 1, 059, 967, 1, 205, 978, 772, 900, Hovedstaden, 172, 267, 403, 236, 274, 362, 199, 267, 181, 308, 565, 365, 194, 367, Sjælland, 158, 84, 70, 129, 443, 232, 142, 98, 130, 77, 130, 76, 96, 82, Syddanmark, 186, 281, 172, 206, 236, 315, 116, 253, 252, 188, 187, 211, 202, 196, Midtjylland, 221, 168, 251, 135, 201, 779, 318, 175, 346, 316, 236, 279, 179, 188, Nordjylland, 106, 66, 126, 130, 86, 131, 70, 93, 150, 78, 87, 47, 101, 67, Anm.: I , www.statistikbanken.dk/konk4, findes der brancheopdelinger., Konkurser oktober 2018, 6. november 2018 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2018, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26991

NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30240

NYT: Stor variation i grundskyld mellem kommuner

21. november 2019, Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere i 2019 varierer meget mellem kommunerne. Rudersdal med 32.216 kr., Hørsholm med 29.774 kr. og Lyngby-Taarbæk med 25.088 kr. er de kommuner med den højeste gennemsnitlige grundskyld. I den anden ende ligger Vesthimmerland med 3.054 kr., Morsø med 3.059 kr. og Vejen med 3.411 kr., som de kommuner med den laveste gennemsnitlige grundskyld. Gennemsnittet for hele landet var 9.863 kr. pr. ejerbolig i 2019, hvilket er en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, ., 17,2 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 17,2 mia. kr. i grundskyld i 2019. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 10,2 mia. kr. i 2019., Ejendomsskatterne steg 3,3 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2019 med 3,3 pct. til 30,6 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2019 udgjorde 90 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. I 2020 forventes de samlede ejendomsskatter at stige til 31,6 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2019 med 3,6 pct. til 1.153 mia. kr. og ventes at stige med 2,3 pct. i 2020. Den gennemsnitlige grundskyldspromille steg fra 26,12 til 26,14 promille fra 2018 til 2019 og ventes at stige til 26,18 promille i 2020., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2019 var reguleringsprocenten 5,5 pct. for alle ejendomme, og den er sat til 5,8 pct. i 2020., Ejendomsskatter udgør knap 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2008 ligget mellem 2,6 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, ., Ejendomsbeskatningen,  , 2018, 2019, 2020*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 291, 2, 245, 2, 252, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 339, 333, 329, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 554, 556, 557, Grundskyld, 26, 394, 27, 433, 28, 433, Ejendomsskatter i alt, 29, 578, 30, 567, 31, 571, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 5, 556, 5, 784, 5, 957, Øvrige kommuner, 24, 022, 24, 783, 25, 614, * Foreløbige budgettal. , Anm. Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, ., Ejendomsbeskatningen 2019 og 2020, 21. november 2019 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2020, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28750