Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1761 - 1770 af 4703

NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

14. maj 2025, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer, , 2014, 2017, 2020, 2024, , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370, , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse, , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover, , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675, , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51018

NYT: Uændrede FoU-udgifter i erhvervslivet

17. december 2014, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er for 2013 opgjort til 37,3 mia. kr. Dermed er erhvervslivets FoU-udgifter øget med under 1 pct. siden 2012, hvor 37,0 mia. kr. blev investeret i FoU. Erhvervslivets udgifter til eget FoU-arbejde udgør en andel på 1,98 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) for både 2011, 2012 og 2013, og udgifterne har ligget stabilt på dette niveau siden 2009, hvor erhvervslivets udgifter til egen FoU som andel af BNP toppede med 2,14 pct. af BNP., Mest FoU i industrien, 21,4 mia. kr. eller 58 pct. af de samlede FoU-udgifter kommer fra virksomheder i branchegruppen industri. Erhvervsservice, der bl.a. indeholder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 5,9 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger information og kommunikation samt finansiering og forsikring, der begge havde udgifter for 4,0 mia. kr., svarende til 11 pct. af de samlede udgifter., 17,1 mia. kr. købt FoU, Foruden det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne, er en anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt. I 2013 er købt FoU opgjort til 17,1 mia. kr., og heraf var 12,5 mia. kr. (73 pct.) købt af udenlandske leverandører, mens de resterende 4,7 mia. kr. (27 pct.) kom fra Danmark., Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser, har en dedikeret FoU-afdeling eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og andel af BNP, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Lønudgifter, 21, 604, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 883, Andre driftsudgifter, 11, 850, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 850, Apparatur og instrumenter, 2, 050, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 994, Bygninger mv. til FoU, 1, 208, 834, 784, 949, 532, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,14, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Industri, 18, 117, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 426, Erhvervsservice, 7, 088, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 856, Finansiering og forsikring, 3, 610, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 4, 048, Information og kommunikation, 5, 455, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 4, 030, Handel, 1, 293, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 209, Andre brancher, 1, 151, 546, 704, 673, 691, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 13, 331, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 17, 149, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 182, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 668, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 9, 149, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 481, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , pct., FoU-aktive virksomheder, 19, 22, 19, 19, 18, Virksomheder med egen FoU, 15, 16, 15, 15, 13, Virksomheder med købt FoU, 7, 7, 6, 6, 5, Virksomheder med egen FoU-afdeling, 11, 12, 11, 11, 11, Virksomheder, der har købt patenter mv, 4, 5, 4, 4, 4, Virksomheder, der har søgt patenter, 3, 4, 3, 4, 3, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2013, 17. december 2014 - Nr. 649, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2015, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19092

NYT: Forpagtning i landbruget runder 1 mio. ha

7. maj 2019, Forpagtning bliver stadig mere udbredt i landbruget. Langt de fleste landmænd ejer det meste af den jord, de dyrker, og selveje har været en væsentlig del af landbrugernes identitet siden de store landboreformer i slutningen af det 18. århundrede. Men i de seneste årtier har forpagtning været i fremgang og rundede i 2018 1 mio. ha svarende til næsten 40 pct. af landbrugsarealet. I 1982 var blot 17 pct. af jorden forpagtet., Bedrifter efter forpagtningsgrad. 2018, , Forpagtet areal i pct. af hele bedriftens areal, , Uden , forpagtning, 0,1-49,9 pct. , 50-99,9 pct., 100 pct. , I alt, , antal bedrifter, Bedrifter, 17, 370, 10, 692, 4, 536, 1, 515, 34, 114, Landmænd under 40 år , 902, 700, 463, 256, 2, 321, Bedrifter med husdyr, 8, 539, 7, 057, 2, 975, 657, 19, 228, Store kvægbrug (mindst 200 dyr), 232, 1, 618, 532, 75, 2, 457, Store svinebrug (mindst 5.000 dyr), 295, 461, 141, 43, 940, Bedrifter drevet som selskab, 1, 071, 288, 185, 348, 1, 893, , ha, Areal i alt, 427, 519, 1, 306, 044, 672, 636, 226, 254, 2, 632, 453, Gennemsnitligt areal, 25, 122, 148, 149, 77, Forpagtet areal, . , 317, 942, 459, 875, 226, 254, 1, 004, 072, Gennemsnitligt forpagtet areal, . , 30, 101, 149, 29, 4 pct. af bedrifterne forpagter al deres jord, Det er ikke mange bedrifter, som forpagter al deres jord. Langt det almindeligste er, at en landmænd forpagter jord i tilgift til den jord, han ejer. Der er imidlertid 1.500 landmænd, som forpagter al den jord, de dyrker, og i alt 6.000 landmænd forpagter mindst 50 pct. af bedriftens areal.. Disse bedrifter er gennemgående ret store med omkring 150 ha i gennemsnit mod knap 80 ha for alle bedrifter. Der er også relativt mange bedrifter med en ung landmand (under 40 år) ved roret, og ligeledes indeholder gruppen forholdsvis mange store kvægbrug og bedrifter drevet i selskabsform., Forpagtning eller selveje?, De forholdsvis mange unge landmænd med forpagtet jord skal givetvis ses i sammenhæng med de store kapitalkrav, som knytter sig til etablering af egen bedrift. Forpagtning ses dermed som et godt alternativ til selveje. Læs nærmere om , fordele og ulemper ved forpagtning, ifølge SEGES, som er et fagligt videnscenter under Landbrug og Fødevarer., Bedrifter med høj forpagtning er i vækst, Bedrifter, som forpagter mindst 50 pct. af den jord, de dyrker har været støt stigende gennem årene fra 8 pct. af alle bedrifter i 1982 til 18 pct. i 2018. Ser man alene de bedrifter, som forpagter al deres jord, så er denne gruppe i samme periode steget fra 2 til godt 4 pct. De besidder tilsammen knap 9 pct. af landbrugsarealet., Landbrugs- og gartneritællingen 18. maj 2018, 7. maj 2019 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25860

NYT: Antallet af landbrug falder, især i Jylland

20. maj 2016, Antallet af bedrifter med landbrug og gartneri faldt i 2015 med 3,5 pct. i forhold til 2014. Nedgangen rammer især landbruget i Jylland, hvor faldet er på 4,5 pct. mod 1,0 pct. i det øvrige Danmark. Den regionale forskel i udviklingen kan skyldes, at gældskrisen i landbruget især rammer bedrifter med husdyr, og husdyrbrug befinder sig hovedsageligt i Jylland., Antal bedrifter fordelt efter størrelse, , Hele landet, Øerne, Jylland, , 1985, 2014, 2015, Ændring, 1985, -2015, 1985, 2014, 2015, 1985, 2014, 2015, , antal bedrifter, pct., antal bedrifter, Alle bedrifter, 92, 354, 37, 950, 36, 637, -60,3, 28, 814, 11, 206, 11, 098, 63, 540, 26, 744, 25, 538, 0,0-4,9 ha, 2, 888, 2, 014, 2, 286, -20,8, 1, 777, 603, 691, 1, 111, 1, 411, 1, 596, 5,0-9,9 ha, 15, 416, 7, 835, 7, 506, -51,3, 6, 174, 2, 462, 2, 631, 9, 242, 5, 373, 4, 875, 10,0-19,9 ha, 24, 051, 6, 941, 6, 490, -73,0, 7, 196, 1, 780, 1, 672, 16, 855, 5, 161, 4, 818, 20,0-29,9 ha, 17, 284, 3, 798, 3, 535, -79,5, 4, 949, 1, 284, 1, 076, 12, 335, 2, 515, 2, 459, 30,0-49,9 ha, 18, 590, 4, 264, 4, 018, -78,4, 4, 831, 1, 336, 1, 170, 13, 759, 2, 928, 2, 848, 50,0-99,9 ha, 11, 336, 5, 216, 4, 945, -56,4, 2, 907, 1, 487, 1, 637, 8, 429, 3, 729, 3, 308, 100,0 ha og over, 2, 789, 7, 882, 7, 856, 181,7, 980, 2, 255, 2, 221, 1, 809, 5, 627, 5, 635, Antallet af landbrug er mere end halveret på 30 år, I løbet af 30 år er antallet af bedrifter faldet med 60 pct., og denne udvikling er omtrent den samme i Jylland og på Øerne. I begge egne af landet ser man også den samme tendens i retning af flere store bedrifter på mindst 100 ha. Bedrifter med mindst 100 ha er den eneste størrelsesgruppe, som er steget i perioden 1985-2015. Heraf er antallet af bedrifter på mindst 400 ha steget fra 100 til 900. , Landbrugsaktiviteten er ikke faldet tilsvarende, Selv om der er blevet langt færre bedrifter, så er landbrugsaktiviteten ikke faldet tilsvarende. Således er fx landbrugsarealet kun faldet med 6 pct. siden 1985, og høsten af korn var 18 pct. større i perioden 2010-2014 sammenlignet med perioden 1983-1987. Kvægbestanden er faldet med 40 pct., men det skal ses i lyset af, at mælkeydelsen for malkekøerne næsten er fordoblet og produktionen af mælk er dermed uændret. Svinestanden er endvidere steget med rundt regnet en tredjedel i perioden., Lignende udvikling i Sverige som i Danmark, Det svenske landbrug har gennem årene gennemgået en lignende udvikling som i Danmark, dog med et noget mindre fald i antal bedrifter. Fra 1985 til 2013 er antallet af svenske bedrifter faldet med lidt under 40 pct. mod 60 pct. for Danmark. I samme periode er andelen af store landbrug med mindst 100 ha steget fra 3 pct. til 10 pct., hvor den samme andel i Danmark steg fra 3 til 20 pct. fra 1985 til 2013. I 2013 havde Sverige i alt 67.000 landbrug mod 39.000 i Danmark., Antal bedrifter i Sverige fordelt efter størrelse, , 1985, 1990, 2005, 2007, 2010, 2013, Ændring, 1985-2013, , antal bedrifter, pct., Alle bedrifter, 109, 029, 96, 560, 75, 808, 72, 609, 71, 091, 67, 146, -38,4, 0,0-4,9 ha, 17, 865, 14, 957, 14, 486, 14, 038, 11, 601, 10, 142, -43,2, 5,0-9,9 ha, 22, 110, 19, 020, 14, 117, 13, 701, 13, 943, 13, 857, -37,3, 10,0-19,9 ha, 24, 660, 20, 832, 14, 147, 13, 493, 13, 008, 12, 439, -49,6, 20,0-29,9 ha, 14, 423, 12, 177, 7, 583, 7, 122, 6, 603, 6, 022, -58,2, 30,0-49,9 ha, 15, 536, 14, 223, 8, 862, 8, 259, 7, 490, 6, 778, -56,4, 50,0-99,9 ha, 10, 923, 11, 348, 9, 569, 8, 957, 8, 205, 7, 368, -32,5, 100,0 ha og over, 3, 512, 4, 003, 6, 099, 6, 165, 6, 456, 6, 605, 88,1, Kilde: Statistiska centralbyrån., Landbrugs- og gartneritællingen 22. maj 2015, 20. maj 2016 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21902

NYT: Udgifter til forskning og udvikling stiger 3,6 pct.

14. februar 2020, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018 er opgjort til 66,6 mia. kr., hvilket svarer til 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Andelen er dermed uændret i forhold til 2017. I 2018 bidrog erhvervslivet med 42,0 mia. kr. og den offentlige sektor med 24,6 mia. kr. De samlede udgifter er steget med 3,6 pct. fra 2017, hvor de var på 64,3 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i løbende priser var der tale om en stigning på 2,3 mia.kr. fordelt med en stigning på 1,2 mia. kr. i erhvervslivet og 1,1 mia. kr. i den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2018 offentliggøres på , www.statistikbanken.dk/10148, i dag. Offentliggørelsen er den første med den udvidede og præciserede definition af FoU, som er omtalt sidst i artiklen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Antallet af FoU-beskæftigede er faldet med 0,4 pct. fra 2017 til 2018, I alt blev der anvendt 60.000 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2018 mod 60.200 i 2017, en fald på 0,4 pct. Erhvervslivet tegnede sig for 35.600 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.300 årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande opfylder Danmark og Sverige Barcelona-målsætningen, og Sverige bruger den største andel af BNP på FoU. Island og Norge ligger noget under Barcelona-målsætningen. Finland har i de senere år ligget lige under målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2018. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2012 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 66 pct. i 2012 til 63 pct. i 2018. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,2 mia. kr. fra 2012 til 2018. For perioden 2012-2018 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med 21 pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2015, hvorefter der er et stabilt til svagt stigende udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018-priser og andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*, , mio. kr. i 2018-priser, FoU-udgifter, 59, 137, 59, 473, 59, 285, 63, 608, 66, 490, 64, 827, 66, 573, Den offentlige sektor, 20, 359, 21, 802, 21, 480, 23, 234, 23, 227, 23, 724, 24, 600, Erhvervslivet, 38, 777, 37, 671, 37, 806, 40, 375, 43, 263, 41, 103, 41, 973, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 573, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 600, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 41, 973, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 1,9, 1,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*, , pct., Danmark, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Finland, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,7, Island, •, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, Norge, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, Sverige, 3,2, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, .., Metodeændringer, Definitionen af FoU er udvidet og præciseret fra og med 2017, hvilket kan have påvirket virksomhedernes besvarelser. Præciseringen følger de internationale anbefalinger, der angives fra OECD og Eurostat. Samtidig er forsknings- og innovationsstatistikkerne omlagt til to selvstændige undersøgelser fra og med 2017 (FoU-statistik for ulige år, og innovationsstatistik for lige år). For 2018 er data om FoU således indsamlet via innovationsundersøgelsen, hvis dækning af brancher og størrelsesgrupper er mindre end forskningsstatistikkens. De her offentliggjorte tal om erhvervslivets FoU-udgifter og -årsværk er derfor et estimat baseret på udviklingen for de virksomheder, der indgår i både 2017 og i 2018-undersøgelsen. Alt i alt betyder disse ændringer, at udviklingen fra 2016 til 2017 skal tolkes med forsigtighed., Forskning og udvikling 2018, 14. februar 2020 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29201

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

18. december 2020, Nye tal om forskning og udvikling (FoU) viser, at de samlede udgifter i 2019 var 68,0 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af BNP. Niveauet i 2019 for BNP brugt på FoU i Danmark var næsten uændret i forhold til 2017 og 2018. I 2019 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 25,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 1,7 pct. i forhold til 2018 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,9 mia. kr. svarende til 1,3 pct. Realvæksten af FoU udgifter kom hovedsageligt fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt på 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været nogenlunde stabil. I 2019 udgjorde erhvervslivets andel 63 pct. af de samlede udgifter til FoU, og den offentlige sektors andel udgjorde 37 pct. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU i 2015-2019 steget med 2,1 mia. kr. eller 9 pct. Til sammenligning er erhvervslivets bidrag til FoU steget med 2,0 mia. kr. i faste priser, og det udgør en stigning på 5 pct. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Antallet af FoU-beskæftigede er steget med 4,1 pct. fra 2018 til 2019. I alt blev der anvendt 62.200 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2019 mod 59.800 i 2018. Erhvervslivet beskæftigede 37.600 årsværk til FoU i 2019, mens den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk. I 2019 udførte kvinder en tredjedel af de udførte FoU årsværk i erhvervslivet. Til sammenligning udførte kvinder halvdelen af FoU årsværkene i den offentlige sektor., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på FoU, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,4 pct. i 2019. Finlands andel af BNP brugt på FoU udgjorde 2,8 pct. i 2019, og efter en faldende tendens i perioden fra 2013 til 2016, har niveauet været stabilt siden 2016. Norge og Island har brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande. Niveauet i de seneste år i disse lande svarer til andelen for EU som helhed. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande lever Sverige op til Barcelona-målsætningen. Danmark og Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger næsten 1 procentpoint under målsætningen. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2019-priser og andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , mio. kr. i 2019-priser, FoU-udgifter, 59, 783, 59, 594, 63, 940, 66, 837, 65, 129, 67, 099, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 915, 21, 592, 23, 355, 23, 348, 23, 834, 24, 600, 25, 454, Erhvervslivet, 37, 868, 38, 003, 40, 585, 43, 489, 41, 295, 42, 499, 42, 545, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 454, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 42, 545, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, EU (28), 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, .., *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2019, 18. december 2020 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32056

NYT: Mere korn og kraftfoder til dyrene

3. februar 2015, I driftsåret 2013/2014 spiste husdyrene i landbruget mere korn og kraftfoder i øvrigt og mindre grovfoder end året før målt på foderenheder. En foderenhed svarer til energiindholdet i et kg byg. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,4 mia. foderenheder, hvilket er uændret i forhold til det foregående driftsår., Stigning i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen i 2013/2014 24 pct. mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 41 pct. mod 38 pct. driftsåret før., Dansk korn til dyrene, Typisk bruges 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 91 pct. af kornet brugt til foder fra Danmark. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/foder1, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 97 pct. var produceret i Danmark ligesom sidste driftsår. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er faldet med 9 pct. i forhold til driftsår, et før. Høsten sidste driftsår var høj, hvilket gjorde, at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end dette driftsår. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder bruges især til kvæg., Stigning i importeret proteinfoder, Foder opgøres på to måder, efter protein- og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens det for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er næsten på to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 32 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion., Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 76 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 17 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var næsten uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2013/2014*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 364, 76,1, 23,9, 2, 710, 58,9, 41,1, Korn, 6, 983, 90,9, 9,1, 657, 92,0, 8,0, Kraftfoder i øvrigt, 3, 403, 15,2, 84,8, 1, 175, 11,0, 89,0, Bælgsæd, 30, 66,5, 33,5, 6, 66,5, 33,5, Klid og fodermel, 107, 32,7, 67,3, 16, 37,7, 62,3, Oliekager, 2, 584, 8,0, 92,0, 964, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 12, 48,3, 51,7, 3, 48,3, 51,7, Mask, bærme og melasse, 182, 46,7, 53,3, 24, 43,3, 56,7, Fiskemel, -ensilage og -affald, 308, 21,5, 78,5, 152, 21,5, 78,5, Mælk og mælkepulver, 43, 84,3, 15,7, 10, 80,4, 19,6, Foderfedt, 137, 46,1, 53,9, - , - , - , Grovfoder, 4, 978, 96,9, 3,1, 878, 98,1, 1,9, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2013/2014, 3. februar 2015 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23240

NYT: Vækst i offentlig forskning og udvikling

30. januar 2015, Ændret 02. februar 2015 kl. 09:59, Desværre var årstallet i overskriften i tabellen ikke angivet korrekt. Det er nu ændret til 2013 og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2013 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 20,9 mia. kr. Det er en stigning på 1,5 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Universiteterne stod for 74 pct. af den offentlige forskning og udvikling med omkostninger på 15,4 mia. kr. Universiteternes omkostninger er steget med 7 pct. fra 2012, hvor de var på 14,4 mia. kr., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med omkostninger til FoU på 3,9 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 19 pct. af de samlede omkostninger, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 22.800 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2013. Det er en stigning på 4 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 21.800. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.075 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. , 2013, *, , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt, , antal årsværk, I alt, 9, 366, 10, 451, 2, 942, 22, 758, Naturvidenskab, 2, 754, 1, 531, 180, 4, 465, Teknisk videnskab, 646, 2.189, 749, 3, 585, Sundhedsvidenskab, 2, 940, 3, 962, 1, 173, 8, 075, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 541, 862, 194, 1, 597, Samfundsvidenskab, 1, 305, 1, 560, 499, 3, 363, Humaniora, 1, 179, 346, 146, 1, 672, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 10.500 og 9.400 årsværk, svarende til hhv. 46 og 41 pct. af det samlede forbrug af årsværk. , Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (61 pct.) og jordbrugs- og veterinærvidenskab (54 pct.). Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 71 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (5 pct.) og teknisk administrativt personale (2 pct.). En del af stigningen i gruppen af forskere skyldes et øget antal ph.d.-studerende. Der var 16.500 forsker-årsværk, hvoraf ph.d.-studerende udgjorde de 5.900 årsværk. Teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.300 årsværk i 2013., Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2013, 30. januar 2015 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19302

NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling

30. januar 2015, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013 er opgjort til 58,2 mia.kr., og det er en stigning på 3,0 pct. fra 2012, hvor de var på 56,5 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten (udgifter målt i faste priser) var på 0,8 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia. kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifternes udgjorde 3,08 pct. af BNP, hvilket er en stigning fra 2012, hvor andelen var 3,03 pct. I 2013 bidrog erhvervslivet med 37,3 mia. kr. eller 1,98 pct. af BNP, mens den offentlige sektor brugte 20,9 mia. kr., svarende til 1,11 pct. af BNP., Stigning skyldtes øget offentligt bidrag til FoU, Stigningen i de samlede FoU-udgifters andel af BNP skyldtes en vækst indenfor den offentlige sektor, mens erhvervslivets andel er uændret siden 2011. Opgjort i løbende priser steg den offentlige sektors udgifter med 1,5 mia. kr. eller 7,6 pct., mens erhvervslivets udgifter steg med 0,2 mia. kr. eller 0,6 pct. Siden 2010 er FoU-udgifternes andel af BNP samlet steget 0,15 procentpoint fordelt på 0,14 fra den offentlige sektor og 0,01 procentpoint fra erhvervslivet., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en samlet vækst på 250 årsværk. Der var en stigning på 900 årsværk i den offentlige sektor og et fald på 700 årsværk i erhvervslivet. Der blev anvendt 58.000 årsværk (fuldtidsstillinger) til FoU i 2013. Det var en stigning på 0,4 pct. i forhold til 57.700 året før. Erhvervslivet tegnede sig for 35.200 årsværk, mens 22.800 arbejdede i den offentlige sektor. , Betydeligt færre forskere i erhvervslivet, I erhvervslivet var der et fald på 1.100 årsværk eller 4,6 pct. i gruppen af forskere og specialister i forhold til 2012. I samme periode er antallet af andet personale inklusive teknisk personale steget med 500 årsværk eller 4,0 pct. Et andet billede ses i den offentlige sektor, hvor videnskabeligt personale (VIP) steg med 5,0 pct., mens teknisk administrativt personale (TAP) steg 2,1 pct. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013-priser og andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr. i 2013-priser, FoU-udgifter, 55, 402, 56, 599, 57, 367, 58, 195, Den offentlige sektor, 18, 262, 18, 834, 19, 750, 20, 935, Erhvervslivet, 37, 140, 37, 765, 37, 617, 37, 260, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 58, 195, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 20, 935, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,94, 2,97, 3,03, 3,08, Den offentlige sektor, 0,97, 0,99, 1,04, 1,11, Erhvervslivet, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Årsværk til forskning og udvikling (FoU), , 2010, 2011, 2012, 2013*, , antal årsværk, FoU-årsværk , 56, 624, 57, 584, 57, 734, 57, 987, Den offentlige sektor, 20, 300, 20, 699, 21, 835, 22, 759, VIP (videnskabeligt personale), 14, 662, 15, 252, 15, 711, 16, 504, TAP (teknisk-administrative personale), 5, 638, 5, 447, 6, 124, 6, 255, Erhvervslivet, 36, 324, 36, 885, 35, 899, 35, 228, Forskere, 22, 774, 23, 927, 24, 369, 23, 236, Andet personale inkl. teknisk personale, 13, 550, 12, 959, 11, 530, 11, 991, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2013, 30. januar 2015 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19303

NYT: Erhvervslivet løftede FoU op på 3,2 pct. af BNP

22. marts 2018, Ændret 22. marts 2018 kl. 10:50, Der var desværre fejl i 2016 tallet for Fou-udgifter i pct. af BNP i første tabel. Det var angivet til 3,23 og skulle have været 3,19. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2016 er opgjort til 66,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det er næsten uændret i forhold til 2015, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2016 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 23,1 mia. kr. Udgifterne er steget med 6,1 pct. fra 2015, hvor de var på 62,2 mia. kr. målt i løbende priser. Realvæksten, dvs. stigningen målt i faste priser, var på 3,8 mia. kr. fordelt med stigninger på hhv. 3,4 mia. kr. for erhvervslivet og 0,4 mia. kr. for den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2016 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, ., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 700 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2015 til 2016. I erhvervslivet var stigningen på 2.000 årsværk. I alt blev der anvendt 62.900 årsværk til FoU i 2016. Det er en stigning på 4,4 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 38.900 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.000 FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger nu sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. , Erhvervslivets står for to tredjedele af de samlede FoU udgifter, Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget omkring 3 pct. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel. Erhvervslivets udgifter var aftagende fra 2010 til 2014, men de seneste to år har der været en samlet stigning på 16 pct. I samme periode, 2010-2016, var der en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU, men dog med et mindre fald fra 2013 til 2014 på 0,3 mia.kr. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 67 pct. i 2010 og 65 pct. i 2016. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,7 mia. kr. fra 2010 til 2016, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 5,5 mia. kr., Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2016-priser og andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr. i 2016-priser, FoU-udgifter, 55, 840, 57, 118, 57, 963, 58, 292, 58, 108, 62, 181, 65, 972, Den offentlige sektor, 18, 406, 19, 007, 19, 955, 21, 369, 21, 053, 22, 712, 23, 081, Erhvervslivet, 37, 433, 38, 111, 38, 007, 36, 923, 37, 055, 39, 468, 42, 891, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 972, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 23, 081, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,92, 2,94, 2,98, 2,97, 2,91, 3,07, 3,19, Den offentlige sektor, 0,96, 0,98, 1,03, 1,09, 1,06, 1,12, 1,12, Erhvervslivet, 1,96, 1,96, 1,95, 1,88, 1,86, 1,95, 2,08, * Foreløbige tal., Foreløbige tal for foregående år revideres og bliver dermed endelige., For FoU-data er tallene for 2015 endelige, idet der er foretaget en revision af de tidligere offentliggjorte foreløbige tal. For de samlede FoU-udgifter har revisionen medført en ændring fra 60,0 mia. kr. til 62,2 mia. kr. vedrørende 2015., Der er en forskel mellem det offentlige forskningsbudget og udgifter til FoU, Forskelle mellem budgetter og faktiske udgifter til FoU kan skyldes flere forhold. Blandt andet er det ikke al finansiering til den offentlige sektors FoU, der indgår i den offentlige forskningsaktivitet. Dels er der finansiering fra private virksomheder og fonde til den offentlige sektors FoU, og dels indgår der private non-profit organisationer i opgørelsen af den offentlige sektors FoU., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , pct., Danmark, 2,9, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,2, Finland, 3,7, 3,6, 2,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,8, Island, .., 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, Norge, 1,7, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, Sverige, 3,2, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, * Foreløbige tal., Kilde: NIFU, Forskning og udvikling 2016, 22. marts 2018 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26376

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation