Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1751 - 1760 af 4703

    NYT: Det offentlige forskningsbudget uændret i 2021

    12. maj 2021, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 24,6 mia. kr. i 2021, hvilket i faste 2021-priser er omkring samme niveau som 2020 inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget. Finansloven står for 75 pct. af bevillingerne i 2021, og andelen ligger på niveau med årene 2015 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn, Det samlede offentlige forskningsbudget 2021 udgør 1,04 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i , Økonomisk redegørelse december 2020, . Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. , Finanslovsbevillinger er på niveau med 2020, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,4 mia. kr. udgør 74,8 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,2 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne ligger på niveau med 2020 i faste 2021-priser inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Almen videnskabelig udvikling får størstedelen af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., De seks formål med de største bevillinger er alle almen videnskabelig udvikling. Det største ikke-almene formål målt på bevillinger er , produktion og fordeling af energi, med budgetterede bevillinger for 1,2 mia. kr. i 2021., Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2021 er der til , universiteter mv., bevilget 10,6 mia. kr. ud af i alt 18,4 mia. kr. Andelen til , universiteter mv., er faldet fra 61,0 pct. i 2020 til 57,6 pct. i 2021. Den største stigning ligger i andelen til , forskningsrådene, , der stiger fra 16,4 pct. til 18,2 pct. i 2021. Af de 10,6 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 62,5 pct. af de samlede bevillinger til , universiteter mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, Offentligt forskningsbudget 2021, 12. maj 2021 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32787

    NYT: Lille nedgang for fiskeriet i 2019

    2. april 2020, Den samlede landingsværdi for dansk fiskeri blev på 3,3 mia. kr. i 2019, et fald på 7 pct. i forhold til 2018. Mængden af landet fisk faldt med 17 pct. til 651.000 ton. Bedre priser for næsten alle fiskearter afbødede faldet i landingsværdien. De seneste fire år har fiskeriet indbragt ca. 3,5 mia. kr. årligt, hvilket er 400 mio. kr. mere end niveauet for den foregående fire års periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, ., Prisstigning afbød fald i landingerne, Prisstigninger for torsk, sild, makrel og industrifisk, kunne ikke forhindre, at faldet i landingerne påvirkede bruttoudbyttet negativt. Således faldt bruttoudbyttet for industrifisk med 13 pct. som følge af et fald i den landede mængde på 23 pct., der ikke blev opvejet af de mindre prisstigninger i 2019. For torsk og fladfisk faldt bruttoudbyttet med 14 pct., mens den landede mængde faldt med 15 pct. Makrel samt gruppen fisk i øvrigt var de eneste grupperinger, som oplevede en stigning i bruttoudbyttet på trods af faldende landinger, idet prisen steg med hhv. 14 pct. og 26 pct., Brexit kan påvirke dansk fiskeri kraftigt, Forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU pågår stadig. Betydningen af Brexit for dansk fiskeri kendes derfor endnu ikke fuldt ud. Ifølge en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet udgør danske fiskeres fangst i britisk farvand ca. 30 pct. af den samlede danske landingsværdi, hvilket svarer til ca. 1 mia. kr. (se , pressemeddelelse, fra Udenrigsministeriet, )., Mere end halvdelen af fangsten landes i Nordjylland, Over halvdelen af den landede vægt og værdi fra danske fiskefartøjer blev registreret i Nordjylland. Kun industrifisk blev der landet mere af i Midtjylland. I de øvrige regioner består fiskerflåden af fortrinsvis mindre fartøjer, med mindre kapacitet, hvorfor landingsmængden og værdien er meget lavere for disse regioner. Danske fartøjer landede også fisk i udlandet, og der blev landet 54.914 ton i EU og 31.583 ton uden for EU, svarende til en værdi på hhv. 298 mio. kr. og 353 mio. kr., Danske fiskerfartøjers landinger efter region. 2019,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 276, 772, 257, 771, 29, 741,  , 1, 498, 890, 227, Torskefisk, 11, 494, 5, 215, 2, 702,  , 251, 129, 45, Fladfisk, 7, 253, 7, 475, 4, 600,  , 174, 186, 63, Sild, 71, 897, 5, 204, 3, 276,  , 308, 10, 11, Makrel, 7, 283, 78, 69,  , 73, 0, 0, Industrifisk, 132, 753, 217, 835, 4, 363,  , 242, 444, 9, Krebs- og bløddyr, 42, 743, 20, 624, 14, 406,  , 367, 78, 81, Fisk i øvrigt, 3, 350, 1, 340, 325,  , 82, 43, 17, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, ., De 28 største skibe udgør mere end halvdelen af den samlede bruttotonnage, Danske fiskerfartøjer i Region Nordjylland havde i 2019 en bruttotonnage (BT) på 35.181, svarende til 52 pct. af den samlede danske BT. Ti år tidligere var andelen 41 pct. svarende til 28.010 BT. For de største fartøjer (over 40 meter) er den samlede kapacitet øget og udgør i 2019 35.890 BT mod 28.058 BT i 2009. De største fartøjers andel af den samlede danske BT er på ti år øget fra 41 pct. til 53 pct., Registrerede fiskerfartøjer,  , 2009,  , 2019,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner,  , antal, Fartøjer, 728, 687, 1, 414,  , 572, 567, 920, Under 10 meter, 484, 497, 1, 178,  , 399, 437, 780, 10,0-11,9 meter, 42, 38, 70,  , 31, 12, 55, 12,0-17,9 meter, 123, 85, 123,  , 89, 63, 63, 18,0-23,9 meter, 41, 39, 23,  , 27, 25, 12, 24,0-39,9 meter, 27, 17, 12,  , 17, 15, 6, Over 40 meter, 11, 11, 8,  , 9, 15, 4,  , BT, Tonnage, 28, 010, 20, 232, 19, 507,  , 35, 181, 20, 738, 12, 133, Under 10 meter, 1, 241, 926, 2, 794,  , 1, 140, 867, 1, 792, 10,0-11,9 meter, 522, 471, 788,  , 386, 152, 667, 12,0-17,9 meter, 3, 613, 2, 765, 3, 799,  , 3, 568, 2, 404, 2, 338, 18,0-23,9 meter, 3, 614, 3, 693, 1, 762,  , 3, 510, 2, 816, 856, 24,0-39,9 meter, 7, 394, 4, 429, 2, 766,  , 5, 119, 5, 212, 1, 334, Over 40 meter, 11, 627, 7, 948, 7, 599,  , 21, 457, 9, 287, 5, 146, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Danmark har registreret 2.000 fiskefartøjer, Der var 2.059 fiskerfartøjer registreret i Danmark ved udgangen af 2019, heraf 1.616 under ti meter. Mere end halvdelen af fartøjerne under ti meter er imidlertid hjælpefartøjer eller inaktive fartøjer, som ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, se , www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Fiskeriets struktur og landinger 2019, 2. april 2020 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2021, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30403

    NYT: Offentligt forskningsbudget stiger for 3. år i træk

    16. maj 2019, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2019 budgetteret til 22,6 mia. kr. Det svarer til 0,98 pct. af Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende skøn for BNP. I forhold til 2018 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,2 mia. kr., når der er taget højde for prisudviklingen. Det er en stigning på 1,0 pct. Stigningen fortsætter for tredje år i træk efter et fald på 6,7 pct. fra 2015 til 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Stigning i internationale bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,9 mia. kr. udgør 75,1 pct af de samlede bevillinger. De resterende 5,6 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 51,4 mio. kr. i 2019 i forhold til budgettet for 2018, mens beregningen af de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 35,3 mio. kr. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 146,6 mio. kr., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 68,6 mio. kr. i forhold til budgettet for 2018 i faste priser., Københavns Unversitet modtager flest finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2019 er der til , universiteter mv., bevilget 10,3 mia. kr. ud af i alt 16,9 mia. kr. Københavns Universitet får med 29,4 pct. af bevillingerne den største andel, efterfulgt af Århus Universitet med 18,9 pct. I bunden ses Roskilde Universitet med 2,6 pct. og IT-Universitetet med 1,3 pct. Sammenlignet med 2018 har IT-Universitetet og Copenhagen Business School øget deres relativt små andele med 28,3 pct og 21,7 pct., mens Roskilde Universitets og Danmarks Tekniske Universitets andele er reduceret med 1,2 pct. og 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2017 for de 28 EU-lande var 193,2 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 454,6 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2017 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. Af forskningsbevillinger i pct. af BNP falder EU-28 landenes gennemsnit fra 0,67 pct. i 2013 til 0,64 pct. i 2017. Danmark var tidligere førende blandt de lande, der indberetter til Eurostat, men måtte i 2017 se sig overhalet af Norge. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2013, 2015, 2017*,  , 2013, 2015, 2017*,  , euro pr. indbygger,  , pct. af BNP, EU-28, 181,4, 186,9, 193,2,  , 0,67, 0,64, 0,64, Danmark, 470,6, 483,6, 454,6,  , 1,02, 1,00, 0,89, Finland, 371,8, 365,8, 342,7,  , 0,99, 0,95, 0,84, Frankrig, 228,4, 213,3, 220,2,  , 0,71, 0,64, 0,64, Nederlandene, 285,7, 288,8, 290,3,  , 0,73, 0,71, 0,67, Norge, 631,9, 626,5, 676,1,  , 0,81, 0,93, 1,00, Sverige, 380,9, 363,4, 380,9,  , 0,83, 0,79, 0,80, Tyskland, 315,1, 326,8, 365,3,  , 0,90, 0,87, 0,92, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 30. januar 2019. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Offentligt forskningsbudget 2019, 16. maj 2019 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28624

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation