Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1641 - 1650 af 4703

NYT: Erhvervslivet løftede FoU op på 3,2 pct. af BNP

22. marts 2018, Ændret 22. marts 2018 kl. 10:50, Der var desværre fejl i 2016 tallet for Fou-udgifter i pct. af BNP i første tabel. Det var angivet til 3,23 og skulle have været 3,19. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2016 er opgjort til 66,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det er næsten uændret i forhold til 2015, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2016 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 23,1 mia. kr. Udgifterne er steget med 6,1 pct. fra 2015, hvor de var på 62,2 mia. kr. målt i løbende priser. Realvæksten, dvs. stigningen målt i faste priser, var på 3,8 mia. kr. fordelt med stigninger på hhv. 3,4 mia. kr. for erhvervslivet og 0,4 mia. kr. for den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2016 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, ., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 700 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2015 til 2016. I erhvervslivet var stigningen på 2.000 årsværk. I alt blev der anvendt 62.900 årsværk til FoU i 2016. Det er en stigning på 4,4 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 38.900 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.000 FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger nu sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. , Erhvervslivets står for to tredjedele af de samlede FoU udgifter, Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget omkring 3 pct. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel. Erhvervslivets udgifter var aftagende fra 2010 til 2014, men de seneste to år har der været en samlet stigning på 16 pct. I samme periode, 2010-2016, var der en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU, men dog med et mindre fald fra 2013 til 2014 på 0,3 mia.kr. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 67 pct. i 2010 og 65 pct. i 2016. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,7 mia. kr. fra 2010 til 2016, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 5,5 mia. kr., Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2016-priser og andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr. i 2016-priser, FoU-udgifter, 55, 840, 57, 118, 57, 963, 58, 292, 58, 108, 62, 181, 65, 972, Den offentlige sektor, 18, 406, 19, 007, 19, 955, 21, 369, 21, 053, 22, 712, 23, 081, Erhvervslivet, 37, 433, 38, 111, 38, 007, 36, 923, 37, 055, 39, 468, 42, 891, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 972, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 23, 081, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,92, 2,94, 2,98, 2,97, 2,91, 3,07, 3,19, Den offentlige sektor, 0,96, 0,98, 1,03, 1,09, 1,06, 1,12, 1,12, Erhvervslivet, 1,96, 1,96, 1,95, 1,88, 1,86, 1,95, 2,08, * Foreløbige tal., Foreløbige tal for foregående år revideres og bliver dermed endelige., For FoU-data er tallene for 2015 endelige, idet der er foretaget en revision af de tidligere offentliggjorte foreløbige tal. For de samlede FoU-udgifter har revisionen medført en ændring fra 60,0 mia. kr. til 62,2 mia. kr. vedrørende 2015., Der er en forskel mellem det offentlige forskningsbudget og udgifter til FoU, Forskelle mellem budgetter og faktiske udgifter til FoU kan skyldes flere forhold. Blandt andet er det ikke al finansiering til den offentlige sektors FoU, der indgår i den offentlige forskningsaktivitet. Dels er der finansiering fra private virksomheder og fonde til den offentlige sektors FoU, og dels indgår der private non-profit organisationer i opgørelsen af den offentlige sektors FoU., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , pct., Danmark, 2,9, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,2, Finland, 3,7, 3,6, 2,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,8, Island, .., 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, Norge, 1,7, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, Sverige, 3,2, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, * Foreløbige tal., Kilde: NIFU, Forskning og udvikling 2016, 22. marts 2018 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26376

NYT: Udgifter til forskning og udvikling stiger 3,6 pct.

14. februar 2020, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018 er opgjort til 66,6 mia. kr., hvilket svarer til 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Andelen er dermed uændret i forhold til 2017. I 2018 bidrog erhvervslivet med 42,0 mia. kr. og den offentlige sektor med 24,6 mia. kr. De samlede udgifter er steget med 3,6 pct. fra 2017, hvor de var på 64,3 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i løbende priser var der tale om en stigning på 2,3 mia.kr. fordelt med en stigning på 1,2 mia. kr. i erhvervslivet og 1,1 mia. kr. i den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2018 offentliggøres på , www.statistikbanken.dk/10148, i dag. Offentliggørelsen er den første med den udvidede og præciserede definition af FoU, som er omtalt sidst i artiklen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Antallet af FoU-beskæftigede er faldet med 0,4 pct. fra 2017 til 2018, I alt blev der anvendt 60.000 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2018 mod 60.200 i 2017, en fald på 0,4 pct. Erhvervslivet tegnede sig for 35.600 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.300 årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande opfylder Danmark og Sverige Barcelona-målsætningen, og Sverige bruger den største andel af BNP på FoU. Island og Norge ligger noget under Barcelona-målsætningen. Finland har i de senere år ligget lige under målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2018. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2012 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 66 pct. i 2012 til 63 pct. i 2018. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,2 mia. kr. fra 2012 til 2018. For perioden 2012-2018 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med 21 pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2015, hvorefter der er et stabilt til svagt stigende udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018-priser og andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*, , mio. kr. i 2018-priser, FoU-udgifter, 59, 137, 59, 473, 59, 285, 63, 608, 66, 490, 64, 827, 66, 573, Den offentlige sektor, 20, 359, 21, 802, 21, 480, 23, 234, 23, 227, 23, 724, 24, 600, Erhvervslivet, 38, 777, 37, 671, 37, 806, 40, 375, 43, 263, 41, 103, 41, 973, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 573, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 600, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 41, 973, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 1,9, 1,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*, , pct., Danmark, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Finland, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,7, Island, •, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, Norge, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, Sverige, 3,2, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, .., Metodeændringer, Definitionen af FoU er udvidet og præciseret fra og med 2017, hvilket kan have påvirket virksomhedernes besvarelser. Præciseringen følger de internationale anbefalinger, der angives fra OECD og Eurostat. Samtidig er forsknings- og innovationsstatistikkerne omlagt til to selvstændige undersøgelser fra og med 2017 (FoU-statistik for ulige år, og innovationsstatistik for lige år). For 2018 er data om FoU således indsamlet via innovationsundersøgelsen, hvis dækning af brancher og størrelsesgrupper er mindre end forskningsstatistikkens. De her offentliggjorte tal om erhvervslivets FoU-udgifter og -årsværk er derfor et estimat baseret på udviklingen for de virksomheder, der indgår i både 2017 og i 2018-undersøgelsen. Alt i alt betyder disse ændringer, at udviklingen fra 2016 til 2017 skal tolkes med forsigtighed., Forskning og udvikling 2018, 14. februar 2020 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29201

NYT: Mere korn og kraftfoder til dyrene

3. februar 2015, I driftsåret 2013/2014 spiste husdyrene i landbruget mere korn og kraftfoder i øvrigt og mindre grovfoder end året før målt på foderenheder. En foderenhed svarer til energiindholdet i et kg byg. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,4 mia. foderenheder, hvilket er uændret i forhold til det foregående driftsår., Stigning i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen i 2013/2014 24 pct. mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 41 pct. mod 38 pct. driftsåret før., Dansk korn til dyrene, Typisk bruges 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 91 pct. af kornet brugt til foder fra Danmark. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/foder1, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 97 pct. var produceret i Danmark ligesom sidste driftsår. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er faldet med 9 pct. i forhold til driftsår, et før. Høsten sidste driftsår var høj, hvilket gjorde, at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end dette driftsår. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder bruges især til kvæg., Stigning i importeret proteinfoder, Foder opgøres på to måder, efter protein- og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens det for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er næsten på to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 32 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion., Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 76 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 17 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var næsten uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2013/2014*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 364, 76,1, 23,9, 2, 710, 58,9, 41,1, Korn, 6, 983, 90,9, 9,1, 657, 92,0, 8,0, Kraftfoder i øvrigt, 3, 403, 15,2, 84,8, 1, 175, 11,0, 89,0, Bælgsæd, 30, 66,5, 33,5, 6, 66,5, 33,5, Klid og fodermel, 107, 32,7, 67,3, 16, 37,7, 62,3, Oliekager, 2, 584, 8,0, 92,0, 964, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 12, 48,3, 51,7, 3, 48,3, 51,7, Mask, bærme og melasse, 182, 46,7, 53,3, 24, 43,3, 56,7, Fiskemel, -ensilage og -affald, 308, 21,5, 78,5, 152, 21,5, 78,5, Mælk og mælkepulver, 43, 84,3, 15,7, 10, 80,4, 19,6, Foderfedt, 137, 46,1, 53,9, - , - , - , Grovfoder, 4, 978, 96,9, 3,1, 878, 98,1, 1,9, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2013/2014, 3. februar 2015 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23240

NYT: Vækst i offentlig forskning og udvikling

30. januar 2015, Ændret 02. februar 2015 kl. 09:59, Desværre var årstallet i overskriften i tabellen ikke angivet korrekt. Det er nu ændret til 2013 og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2013 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 20,9 mia. kr. Det er en stigning på 1,5 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Universiteterne stod for 74 pct. af den offentlige forskning og udvikling med omkostninger på 15,4 mia. kr. Universiteternes omkostninger er steget med 7 pct. fra 2012, hvor de var på 14,4 mia. kr., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med omkostninger til FoU på 3,9 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 19 pct. af de samlede omkostninger, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 22.800 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2013. Det er en stigning på 4 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 21.800. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.075 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. , 2013, *, , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt, , antal årsværk, I alt, 9, 366, 10, 451, 2, 942, 22, 758, Naturvidenskab, 2, 754, 1, 531, 180, 4, 465, Teknisk videnskab, 646, 2.189, 749, 3, 585, Sundhedsvidenskab, 2, 940, 3, 962, 1, 173, 8, 075, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 541, 862, 194, 1, 597, Samfundsvidenskab, 1, 305, 1, 560, 499, 3, 363, Humaniora, 1, 179, 346, 146, 1, 672, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 10.500 og 9.400 årsværk, svarende til hhv. 46 og 41 pct. af det samlede forbrug af årsværk. , Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (61 pct.) og jordbrugs- og veterinærvidenskab (54 pct.). Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 71 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (5 pct.) og teknisk administrativt personale (2 pct.). En del af stigningen i gruppen af forskere skyldes et øget antal ph.d.-studerende. Der var 16.500 forsker-årsværk, hvoraf ph.d.-studerende udgjorde de 5.900 årsværk. Teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.300 årsværk i 2013., Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2013, 30. januar 2015 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19302

NYT: Forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP

12. december 2016, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015 er opgjort til 60,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Dette er stort set uændret fra 2014, hvor udgifterne udgjorde 2,9 pct. af BNP. I 2015 bidrog erhvervslivet med 38,4 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 21,6 mia. kr. Udgifterne er steget med 3,9 pct. fra 2014, hvor de var på 57,7 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 1,7 mia. kr. Fordelt med en stigning for erhvervslivet på 1,2 mia. kr. og for den offentlige sektor på 0,5 mia. kr., Danmark lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Globaliseringsaftalen fra 2006, hvor Folketingets partier besluttede at give FoU et løft. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2015 offentliggøres også i dag og er tilgængelige i Statistikbanken., Erhvervslivets andel af de samlede FoU udgifter falder, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2009, hvorimod der i samme periode har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 70 pct. i 2009 og 64 pct. i 2015. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,2 mia. kr. fra 2012 til 2015, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 1,3 mia. kr., Fald i det offentlige forskningsbudget for 2016, Den offentlig sektors FoU er primært finansieret gennem det offentlige forskningsbudget, og her kan man se et fald på 1 mia. (5 pct.) fra 2015 til 2016. Man kan derfor forvente en nedgang i de realiserede offentlige FoU-aktiviteter i 2016. Det er første gang siden 2006, at det offentlige forsknings budget falder. Faldet skyldes primært et fald i finanslovsbevillingerne på 1 mia. kr. fra 2015 til 2016. Der vil være mindre forskelle i beløb mellem de realiserede aktiviteter, der belyses i statistikken om offentlig FoU, og det offentlige forskningsbudget: eksempelvis kan der være forskel på budgetterede beløb og de faktisk anvendte beløb, og der er andre finansieringskilder til den offentlige forskning end det offentlige budget. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 400 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2014 til 2015. I erhvervslivet var der en stigning på 800 årsværk i 2015. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2015. Det var en stigning på 2,0 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 36.200 årsværk, mens der var 23.300 årsværk i den offentlige sektor. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015-priser og andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr. i 2015-priser, FoU-udgifter, 57, 959, 58, 289, 58, 254, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 954, 21, 368, 21, 106, 21, 618, Erhvervslivet, 38, 005, 36, 921, 37, 148, 38, 358, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 21, 618, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,98, 2,97, 2,92, 2,96, Den offentlige sektor, 1,03, 1,09, 1,06, 1,07, Erhvervslivet, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Offentligt forskningsbudget(FoU) i 2016-priser og løbende priser, , 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr., Faste priser, 21, 903, 21, 893, 22, 319, 21, 215, Løbende priser, 21, 471, 21, 547, 22, 098, 21, 215, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2015, 12. december 2016 - Nr. 523, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23482

NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling

30. januar 2015, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013 er opgjort til 58,2 mia.kr., og det er en stigning på 3,0 pct. fra 2012, hvor de var på 56,5 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten (udgifter målt i faste priser) var på 0,8 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia. kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifternes udgjorde 3,08 pct. af BNP, hvilket er en stigning fra 2012, hvor andelen var 3,03 pct. I 2013 bidrog erhvervslivet med 37,3 mia. kr. eller 1,98 pct. af BNP, mens den offentlige sektor brugte 20,9 mia. kr., svarende til 1,11 pct. af BNP., Stigning skyldtes øget offentligt bidrag til FoU, Stigningen i de samlede FoU-udgifters andel af BNP skyldtes en vækst indenfor den offentlige sektor, mens erhvervslivets andel er uændret siden 2011. Opgjort i løbende priser steg den offentlige sektors udgifter med 1,5 mia. kr. eller 7,6 pct., mens erhvervslivets udgifter steg med 0,2 mia. kr. eller 0,6 pct. Siden 2010 er FoU-udgifternes andel af BNP samlet steget 0,15 procentpoint fordelt på 0,14 fra den offentlige sektor og 0,01 procentpoint fra erhvervslivet., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en samlet vækst på 250 årsværk. Der var en stigning på 900 årsværk i den offentlige sektor og et fald på 700 årsværk i erhvervslivet. Der blev anvendt 58.000 årsværk (fuldtidsstillinger) til FoU i 2013. Det var en stigning på 0,4 pct. i forhold til 57.700 året før. Erhvervslivet tegnede sig for 35.200 årsværk, mens 22.800 arbejdede i den offentlige sektor. , Betydeligt færre forskere i erhvervslivet, I erhvervslivet var der et fald på 1.100 årsværk eller 4,6 pct. i gruppen af forskere og specialister i forhold til 2012. I samme periode er antallet af andet personale inklusive teknisk personale steget med 500 årsværk eller 4,0 pct. Et andet billede ses i den offentlige sektor, hvor videnskabeligt personale (VIP) steg med 5,0 pct., mens teknisk administrativt personale (TAP) steg 2,1 pct. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013-priser og andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr. i 2013-priser, FoU-udgifter, 55, 402, 56, 599, 57, 367, 58, 195, Den offentlige sektor, 18, 262, 18, 834, 19, 750, 20, 935, Erhvervslivet, 37, 140, 37, 765, 37, 617, 37, 260, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 58, 195, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 20, 935, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,94, 2,97, 3,03, 3,08, Den offentlige sektor, 0,97, 0,99, 1,04, 1,11, Erhvervslivet, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Årsværk til forskning og udvikling (FoU), , 2010, 2011, 2012, 2013*, , antal årsværk, FoU-årsværk , 56, 624, 57, 584, 57, 734, 57, 987, Den offentlige sektor, 20, 300, 20, 699, 21, 835, 22, 759, VIP (videnskabeligt personale), 14, 662, 15, 252, 15, 711, 16, 504, TAP (teknisk-administrative personale), 5, 638, 5, 447, 6, 124, 6, 255, Erhvervslivet, 36, 324, 36, 885, 35, 899, 35, 228, Forskere, 22, 774, 23, 927, 24, 369, 23, 236, Andet personale inkl. teknisk personale, 13, 550, 12, 959, 11, 530, 11, 991, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2013, 30. januar 2015 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19303

NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2018, 2019, 2018, 2019, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos, , , , , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31408

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

18. december 2020, Nye tal om forskning og udvikling (FoU) viser, at de samlede udgifter i 2019 var 68,0 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af BNP. Niveauet i 2019 for BNP brugt på FoU i Danmark var næsten uændret i forhold til 2017 og 2018. I 2019 bidrog erhvervslivet med 42,5 mia. kr. og den offentlige sektor med 25,5 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 1,7 pct. i forhold til 2018 (målt i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var samlet på 0,9 mia. kr. svarende til 1,3 pct. Realvæksten af FoU udgifter kom hovedsageligt fra den offentlige sektor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt på 3 pct., og fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel har været nogenlunde stabil. I 2019 udgjorde erhvervslivets andel 63 pct. af de samlede udgifter til FoU, og den offentlige sektors andel udgjorde 37 pct. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU i 2015-2019 steget med 2,1 mia. kr. eller 9 pct. Til sammenligning er erhvervslivets bidrag til FoU steget med 2,0 mia. kr. i faste priser, og det udgør en stigning på 5 pct. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Antallet af FoU-beskæftigede er steget med 4,1 pct. fra 2018 til 2019. I alt blev der anvendt 62.200 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2019 mod 59.800 i 2018. Erhvervslivet beskæftigede 37.600 årsværk til FoU i 2019, mens den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk. I 2019 udførte kvinder en tredjedel af de udførte FoU årsværk i erhvervslivet. Til sammenligning udførte kvinder halvdelen af FoU årsværkene i den offentlige sektor., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på FoU, Siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Sveriges andel er steget fra 3,2 pct. i 2015 til 3,4 pct. i 2019. Finlands andel af BNP brugt på FoU udgjorde 2,8 pct. i 2019, og efter en faldende tendens i perioden fra 2013 til 2016, har niveauet været stabilt siden 2016. Norge og Island har brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande. Niveauet i de seneste år i disse lande svarer til andelen for EU som helhed. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Sverige lever op til Barcelona-målsætningen, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande lever Sverige op til Barcelona-målsætningen. Danmark og Finland er tæt på, mens Island og Norge ligger næsten 1 procentpoint under målsætningen. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2019-priser og andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , mio. kr. i 2019-priser, FoU-udgifter, 59, 783, 59, 594, 63, 940, 66, 837, 65, 129, 67, 099, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 915, 21, 592, 23, 355, 23, 348, 23, 834, 24, 600, 25, 454, Erhvervslivet, 37, 868, 38, 003, 40, 585, 43, 489, 41, 295, 42, 499, 42, 545, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 67, 999, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 454, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 42, 545, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, EU (28), 2,0, 2,0, 2,0, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, Island, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, .., *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2019, 18. december 2020 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32056

NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos, , , , , , , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , , , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34734

NYT: Fortsat høj landingsværdi for fiskeriet i 2018

2. april 2019, Den samlede landingsværdi for dansk fiskeri blev på 3,5 mia. kr. i 2018, en stigning på 3 pct. i forhold til 2017. Bedre priser for næsten alle fiskearter gav et samlet forøget bruttoudbytte trods et 16 pct. fald i de landede mængder. De seneste fire år har fiskeriet indbragt ca. 3,5 mia. kr., hvilket er 500 mio. kr. mere end niveauet for den foregående fire års periode., Prisstigning afbød fald i landingerne, Landingerne af industrifisk faldt 19 pct., men bruttoudbyttet heraf steg 17 pct. som følge af en 44 pct. prisstigning på industrifisk. For torsk og fladfisk kunne prisstigningen delvis afbøde et 17 pct. fald i landingerne, mens udbyttet af sild steg 6 pct. trods prisfald, som følge af 13 pct. stigning i landingerne af sild., Hårdt Brexit kan påvirke dansk fiskeri, Hvis Brexit ender uden aftale, risikerer erhvervet at miste adgang til at fiske i britiske farvande. Ifølge en rapport fra Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet udgør fangsten i britisk farvand ca. 30 pct. af den samlede danske landingsværdi, hvilket svarer til ca. 1 mia. kr. (se , pressemeddelelse, )., Danske fiskerfartøjers landinger, , 2015, 2016, 2017, 2018, , 2015, 2016, 2017, 2018, , landet vægt, mio. kg, , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 876, 672, 910, 787, , 3, 392, 3, 665, 3, 413, 3, 524, Torskefisk, 33, 31, 28, 26, , 526, 533, 525, 485, Fladfisk, 30, 32, 27, 23, , 430, 527, 522, 532, Sild, 121, 146, 141, 159, , 484, 736, 505, 534, Makrel, 46, 41, 38, 30, , 290, 302, 283, 280, Industrifisk, 552, 335, 585, 475, , 953, 681, 699, 816, Krebs- og bløddyr, 79, 72, 77, 59, , 566, 712, 697, 696, Fisk i øvrigt, 14, 17, 13, 16, , 144, 174, 182, 180, Landingssted:, , , , , , , , , , Landet i Danmark, 757, 562, 793, 689, , 2, 667, 2, 867, 2, 720, 2, 902, EU uden Danmark, 67, 68, 64, 62, , 364, 426, 289, 285, Lande uden for EU, 52, 42, 53, 36, , 361, 371, 404, 338, Mere end halvdelen af tonnagen er registreret i Nordjylland, Danske fiskerfartøjer i Region Nordjylland havde i 2018 en bruttotonnage (BT) på 37.327, svarende til 52 pct. af den samlede danske BT. Ti år tidligere var andelen 41 pct. svarende til 29.841 BT. For de største fartøjer (over 40 meter) er den samlede kapacitet øget og udgør i 2018 40.459 BT mod 28.793 BT i 2008. De største fartøjers andel af den samlede danske BT på ti år øget fra 39 pct. til 56 pct., Registrerede fiskerfartøjer, , Nordjylland, , Midtjylland, , Øvrige , regioner, , Nordjylland, , Midtjylland, , Øvrige , regioner, , 2008, , 2018, Antal fartøjer, 753, 700, 1, 435, , 585, 580, 970, Under 10 meter, 481, 482, 1, 199, , 413, 447, 824, 10,0-11,9 meter, 40, 36, 70, , 32, 11, 59, 12,0-17,9 meter, 138, 100, 120, , 88, 63, 66, 18,0-23,9 meter, 43, 50, 23, , 26, 24, 11, 24,0-39,9 meter, 39, 20, 13, , 16, 17, 6, Over 40 meter, 12, 12, 10, , 10, 18, 4, Tonnage, BT, 29, 841, 23, 064, 20, 120, , 37, 327, 22, 520, 12, 195, Under 10 meter, 1, 271, 902, 2, 812, , 1, 194, 894, 1, 874, 10,0-11,9 meter, 492, 426, 776, , 404, 144, 702, 12,0-17,9 meter, 4, 025, 3, 291, 3, 515, , 3, 437, 2, 383, 2, 465, 18,0-23,9 meter, 3, 519, 4, 559, 1, 549, , 3, 243, 2, 607, 674, 24,0-39,9 meter, 8, 750, 5, 450, 2, 893, , 4, 594, 5, 635, 1, 334, Over 40 meter, 11, 784, 8, 435, 8, 574, , 24, 455, 10, 858, 5, 146, Der var 2.135 fiskerfartøjer registreret i Danmark ved udgangen af 2018, heraf 1.684 under ti meter. Mere end halvdelen af fartøjerne under 10 meter er imidlertid hjælpefartøjer eller inaktive fartøjer, som ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Se , fartøjstabel, i Statistikbanken., Fiskeriets struktur og landinger 2018, 2. april 2019 - Nr. 127, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2020, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28461

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation