15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52042

NYT: Mange indvandrere beskæftiget med rengøring mv.

31. januar 2017, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er der 21.698 beskæftigede indvandrere i 2015. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen er 32,8 pct. Dermed har branchen den største andel af indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2015. I 2015 er der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund. Indvandrere udgør 9,2 pct. af alle beskæftigede i 2015., Andelen af indvandrere i de ti brancher er steget siden 2008, I 2008 udgjorde indvandrere 7,3 pct. af alle beskæftigede, og andelen er således steget med 2,0 procentpoint fra 2008 til 2015. I alle ti brancher, hvor andelen af indvandrere er størst i 2015, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2008. Den største stigning findes i branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 25,3 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2015. Det er en stigning på 7,6 procentpoint. I absolutte tal betyder det, at 4.735 flere indvandrere er beskæftiget inden for branchen i 2015 sammenlignet med 2008., Branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, tegner sig for den næststørste stigning. Her er andelen af indvandrere steget fra 11,1 pct. til 17,5 pct. Det er en stigning på 6,3 procentpoint og i absolutte tal svarer det til, at 1.498 flere indvandrere er beskæftigede i 2015 inden for branchen., Vestlige indvandrere er beskæftiget i branchen , slagterier, I 2015 udgør vestlige indvandrere 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er en stigning på 1,4 procentpoint fra 2008, hvor gruppen udgjorde 3,0 pct. En branche, hvor der er beskæftiget flere vestlige end ikke-vestlige indvandrere er , slagterier, . Samlet set udgør vestlige indvandrere 15,9 pct. af alle beskæftigede i branchen. Af alle indvandrere i branchen udgør indvandrere fra vestlige lande næsten to tredjedele. , I brancherne , landbrug og gartneri, og , videregående uddannelsesinstitutioner, udgør vestlige indvandrere også omkring to tredjedele af alle indvandrere. I begge brancher udgør vestlige indvandrere ca. 11 pct. af alle beskæftigede. Det er næsten tre gange så stor en andel som gruppens andel af den samlede beskæftigelse., Andelen af ikke-vestlige indvandrere er størst i transportbranchen, Ikke-vestlige indvandrere udgør i 2015 en markant større andel end vestlige indvandrere i branchen , lokaltog, bus og taxi, . Af alle beskæftigede i branchen udgør indvandrere 25,1 pct., mens vestlige indvandrere kun står for 2,6 pct. af beskæftigelsen i denne branche. Ni ud af ti indvandrere i branchen er ikke-vestlige., Ikke-vestlige indvandrere udgør også majoriteten af indvandrere, der er beskæftiget i brancherne , restauranter, samt , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . I begge brancher har mere end to tredjedele af indvandrerne ikke-vestlig oprindelse. Samlet set udgør ikke-vestlige indvandrere 16,6 pct. af alle beskæftigede i branchen , restauranter, og 13,3 pct. af alle beskæftigede i branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2015, 31. januar 2017 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24237

NYT: Underbeskæftigelse blandt indvandrere

15. april 2016, I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere 53,4 pct. Det er en forskel på 22,4 procentpoint sammenlignet med mænd af dansk oprindelse, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 75,8. Tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,6 pct., hvilket er en forskel på 27,2 procentpoint sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse, der lå på 72,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse. Forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og personer af dansk oprindelse kan udtrykkes som underbeskæftigelse i antal personer. Underbeskæftigelsen angiver det antal personer, som beskæftigelsen blandt indvandrere skal øges med, hvis de skal opnå samme beskæftigelsesfrekvenser på alle alderstrin som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige indvandrere, har gruppen en underbeskæftigelse på 31.229 personer. Tilsvarende har kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 40.275 personer. Ultimo november 2014 var der i alt 252.808 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 124.875 var i beskæftigelse., Også underbeskæftigelse blandt vestlige indvandrere, Vestlige indvandrere er også underbeskæftigede sammenlignet med personer af dansk oprindelse - dog i mindre grad. I 2014 var underbeskæftigelsen 9.009 personer blandt mandlige vestlige indvandrere og 12.967 personer blandt kvindelige vestlige indvandrere. Ultimo november 2014 bestod den samlede gruppe af vestlige indvandrere af 172.093 personer i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 107.770 var i beskæftigelse., Beregning af underbeskæftigelse, Underbeskæftigelsen udregnes ved først at beregne det antal beskæftigede indvandrere, der ville have været, hvis de havde præcis samme beskæftigelsesfrekvens som mænd og kvinder af dansk oprindelse på hvert enkelt alderstrin fra 16 til 64 år. Underbeskæftigelsen i antal personer udtrykkes herefter som forskellen mellem det beregnede antal beskæftigede og det faktiske antal beskæftigede blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere., Lav beskæftigelse blandt syriske indvandrere, Opdelt på oprindelsesland havde indvandrere fra Syrien den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrere i 2014. Det gjaldt både mændene, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 16,2 pct., og kvinderne, hvis beskæftigelsesfrekvens lå på 9,8 pct. Beskæftigelsen var også lav blandt indvandrere fra Somalia, hvor mændene havde en beskæftigelsesfrekvens 28,6 pct. mens den for kvinderne lå på 23,3 pct. Modsat var beskæftigelsen høj blandt indvandrere fra Ukraine og Filippinerne. For indvandrere fra Ukraine lå beskæftigelsesfrekvensen på 79,2 pct. for mændene og på 61,7 pct. for kvinderne. For de filippinske indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen på 67,3 pct. for mændene og på 69,5 pct. for kvinderne. , Kort opholdstid medvirker til lav syrisk beskæftigelse, Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse varierer efter, hvor lang tid den enkelte indvandrer har opholdt sig i Danmark. Det er blandt andet på den baggrund, at den meget lave beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien skal forstås. Langt de fleste syriske indvandrere er kommet til Danmark inden for de seneste år som flygtninge. Mandlige syriske indvandrere, der ultimo november 2014 har opholdt sig i Danmark under et år, har således en beskæftigelsesfrekvens på 2,1 pct. mens beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under et år, ligger på 0,3 pct. Derimod har mandlige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over fem år, en beskæftigelsesfrekvens på 46,1 pct., mens kvinderne har en beskæftigelsesfrekvens på 27,4 pct. Konkret har 60 pct. af de mandlige syriske indvandrere mellem 16 og 64 år, der har fået opholdstilladelse i Danmark, været i landet i mindre end et år. For de syriske kvindernes vedkommende har 41 pct. af de 16-64-årige opholdt sig i landet under et år. Det er en af årsagerne til, at den samlede beskæftigelse for syriske indvandrere er så lav., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2014, 15. april 2016 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20886

NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34755

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation