Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1591 - 1600 af 4743

NYT: Fortsat vækst i præcisionslandbrug

28. september 2021, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 32 pct. i 2020 til 36 pct. i 2021. Væksten skyldes bl.a. sektionsstyring af marksprøjter mv., som steg fra 20 pct. til 23 pct., måske som følge af senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Sektionsstyring reducerer brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser. Præcisionslandbrug generelt indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Flere landmænd anvender fotos fra satelliter eller droner, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller meje-tærsker, 9 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov, og 7 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner - en stigning fra 4 pct. i 2020. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider m.m.) og såsæd (se tabel nedenfor). Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionslandbrug omfatter 73 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 73 pct. af landbrugsarealet i 2021 mod 68 pct. i 2020. Deres areal var i gennemsnit 172 hektar mod 84 hektar blandt alle landbrug i 2021, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 197 ha i 2018. Denne udvikling kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologi til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Højt uddannede landmænd anvender oftere præcisionsteknologi, Præcisionslandbrug er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau: 52 pct. med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender præcisionsteknologi mod 20 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse mere hyppigt præcisionsteknologi end landmænd uden nylig efteruddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 36 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, , , dokumentation)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2019, 2020, 2021, 2019, 2020, 2021, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 4, 7, 15, 12, 19, Type af fotos, , , , , , , Fra satelitter , 4, 3, 5, 13, 10, 15, Fra droner , 1, 1, 2, 4, 3, 5, Ved ikke satelitter/droner, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , , , Gradueret gødskning, 1, 1, 2, 5, 6, 9, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 3, 5, Udsæd/såsæd, 1, 1, 1, 2, 2, 4, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 4, 11, 9, 14, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 2, 6, 5, 7, Til andre formål, 2, 2, 3, 5, 4, 7, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 24, 23, 24, 59, 58, 61, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 7, 8, 9, 21, 21, 22, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 20, 23, 40, 48, 53, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 8, 5, 4, I alt med præcisionsteknologi, 28, 32, 36, 66, 68, 73, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 822, 31, 952, 31, 236, 2, 642, 275, 2, 619, 987, 2, 633, 437, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2020, Resultater for 2020 er reviderede på baggrund af ny opgørelsesmodel, som tager bedre højde for små landbrug i opregningen af resultaterne. Andelen af bedrifter, der bruger præcisionslandbrug er således nedjusteret fra 35 pct. til 32 pct. i 2020. Arealet med præcisionslandbrug er nedjusteret fra 70 pct. til 68 pct. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og , statistikbanken.dk/pl1, og, /pl2, . , Præcisionslandbrug 2021, 28. september 2021 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2022, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34734

NYT: Fortsat høj landingsværdi for fiskeriet i 2018

2. april 2019, Den samlede landingsværdi for dansk fiskeri blev på 3,5 mia. kr. i 2018, en stigning på 3 pct. i forhold til 2017. Bedre priser for næsten alle fiskearter gav et samlet forøget bruttoudbytte trods et 16 pct. fald i de landede mængder. De seneste fire år har fiskeriet indbragt ca. 3,5 mia. kr., hvilket er 500 mio. kr. mere end niveauet for den foregående fire års periode., Prisstigning afbød fald i landingerne, Landingerne af industrifisk faldt 19 pct., men bruttoudbyttet heraf steg 17 pct. som følge af en 44 pct. prisstigning på industrifisk. For torsk og fladfisk kunne prisstigningen delvis afbøde et 17 pct. fald i landingerne, mens udbyttet af sild steg 6 pct. trods prisfald, som følge af 13 pct. stigning i landingerne af sild., Hårdt Brexit kan påvirke dansk fiskeri, Hvis Brexit ender uden aftale, risikerer erhvervet at miste adgang til at fiske i britiske farvande. Ifølge en rapport fra Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet udgør fangsten i britisk farvand ca. 30 pct. af den samlede danske landingsværdi, hvilket svarer til ca. 1 mia. kr. (se , pressemeddelelse, )., Danske fiskerfartøjers landinger, , 2015, 2016, 2017, 2018, , 2015, 2016, 2017, 2018, , landet vægt, mio. kg, , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 876, 672, 910, 787, , 3, 392, 3, 665, 3, 413, 3, 524, Torskefisk, 33, 31, 28, 26, , 526, 533, 525, 485, Fladfisk, 30, 32, 27, 23, , 430, 527, 522, 532, Sild, 121, 146, 141, 159, , 484, 736, 505, 534, Makrel, 46, 41, 38, 30, , 290, 302, 283, 280, Industrifisk, 552, 335, 585, 475, , 953, 681, 699, 816, Krebs- og bløddyr, 79, 72, 77, 59, , 566, 712, 697, 696, Fisk i øvrigt, 14, 17, 13, 16, , 144, 174, 182, 180, Landingssted:, , , , , , , , , , Landet i Danmark, 757, 562, 793, 689, , 2, 667, 2, 867, 2, 720, 2, 902, EU uden Danmark, 67, 68, 64, 62, , 364, 426, 289, 285, Lande uden for EU, 52, 42, 53, 36, , 361, 371, 404, 338, Mere end halvdelen af tonnagen er registreret i Nordjylland, Danske fiskerfartøjer i Region Nordjylland havde i 2018 en bruttotonnage (BT) på 37.327, svarende til 52 pct. af den samlede danske BT. Ti år tidligere var andelen 41 pct. svarende til 29.841 BT. For de største fartøjer (over 40 meter) er den samlede kapacitet øget og udgør i 2018 40.459 BT mod 28.793 BT i 2008. De største fartøjers andel af den samlede danske BT på ti år øget fra 39 pct. til 56 pct., Registrerede fiskerfartøjer, , Nordjylland, , Midtjylland, , Øvrige , regioner, , Nordjylland, , Midtjylland, , Øvrige , regioner, , 2008, , 2018, Antal fartøjer, 753, 700, 1, 435, , 585, 580, 970, Under 10 meter, 481, 482, 1, 199, , 413, 447, 824, 10,0-11,9 meter, 40, 36, 70, , 32, 11, 59, 12,0-17,9 meter, 138, 100, 120, , 88, 63, 66, 18,0-23,9 meter, 43, 50, 23, , 26, 24, 11, 24,0-39,9 meter, 39, 20, 13, , 16, 17, 6, Over 40 meter, 12, 12, 10, , 10, 18, 4, Tonnage, BT, 29, 841, 23, 064, 20, 120, , 37, 327, 22, 520, 12, 195, Under 10 meter, 1, 271, 902, 2, 812, , 1, 194, 894, 1, 874, 10,0-11,9 meter, 492, 426, 776, , 404, 144, 702, 12,0-17,9 meter, 4, 025, 3, 291, 3, 515, , 3, 437, 2, 383, 2, 465, 18,0-23,9 meter, 3, 519, 4, 559, 1, 549, , 3, 243, 2, 607, 674, 24,0-39,9 meter, 8, 750, 5, 450, 2, 893, , 4, 594, 5, 635, 1, 334, Over 40 meter, 11, 784, 8, 435, 8, 574, , 24, 455, 10, 858, 5, 146, Der var 2.135 fiskerfartøjer registreret i Danmark ved udgangen af 2018, heraf 1.684 under ti meter. Mere end halvdelen af fartøjerne under 10 meter er imidlertid hjælpefartøjer eller inaktive fartøjer, som ikke anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Se , fartøjstabel, i Statistikbanken., Fiskeriets struktur og landinger 2018, 2. april 2019 - Nr. 127, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2020, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28461

NYT: Kun få unge landmænd i Danmark

22. maj 2018, Der bliver færre og færre unge landmænd i Danmark. Samtidig med, at antallet af landmænd falder, har andelen af landmænd under 40 år i de seneste fem år holdt sig på et historisk lavt niveau på omkring 6-7 pct. af alle landmænd, mod 23 pct. for tyve år siden. Andelen af unge landmænd steg i 1980erne og indtil 1996, men er faldet stort set hvert år siden 2000. I den anden ende af aldersspektret er andelen af landmænd over 70 år steget fra 11 pct. til 15 pct. i samme periode. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 57 år mod 52 år i 1997., Færre men større bedrifter, Årsagen til, at andelen af unge landmænd falder, er sandsynligvis de store kapitalkrav, der knytter sig til erhvervelsen af egen bedrift. Desuden er der større afgang end tilgang til erhvervet, fordi bedrifterne bliver færre men større., Antal landbrug fordelt efter landmandens alder, , 1997, 2007, 2017, 1997, 2007, 2017, , antal bedrifter, pct., I alt, 63, 151, 44, 618, 34, 731, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 14, 261, 6, 246, 2, 196, 22,6, 14,0, 6,3, 40-49 år, 14, 048, 11, 969, 5, 865, 22,2, 26,8, 16,9, 50-59 år, 16, 107, 11, 491, 10, 637, 25,5, 25,8, 30,6, 60-69 år, 11, 095, 8, 423, 8, 275, 17,6, 18,9, 23,8, 70 år og derover, 7, 147, 5, 540, 5, 387, 11,3, 12,4, 15,5, Alder uoplyst, 1, 493, 949, 2, 371, 0,8, 2,1, 6,8, 1, Bedrifter, som ikke drives personligt, fx institutioner, offentlige myndigheder og selskaber., Langt flere unge lønmodtagere end selvstændige i landbruget, Det skal dog understreges, at der er andre unge mennesker i landbruget end de 2.200, som har deres egen bedrift. De kan fx være partnere i landbrug drevet som interessentskab, driftsledere eller medhjælpende ægtefæller. Dansk landbrug beskæftiger 22.000 lønmodtagere under 40 år., Unge landmænd har større gårde og flere køer, De yngre landmænd er kendetegnet ved at have betydeligt større bedrifter end deres ældre kolleger, nemlig 117 ha i gennemsnit mod 76 ha for bedrifter generelt, og de besidder tilsammen 10 pct. af Danmarks landbrugsareal. De har også oftere husdyr på deres bedrifter, navnlig kvæg og svin., Yngre landmænd med kvæg har større besætninger end andre landmænd med kvæg, mens besætningsstørrelserne for bedrifter med svin er omtrent den samme for yngre og ældre landmænd. For pelsdyrbrug er det derimod de yngre landmænd, som har de mindste besætninger., Karakteristika for bedrifter med unge landmænd sammenlignet med øvrige bedrifter 2017, , Landmænd under 40 år , Øvrige bedrifter, Bedrifter i alt, , antal, Alle bedrifter, 2, 197, 32, 534, 34, 731, Gennemsnitlig arealstørrelse, ha, 117, 73, 76, Bedrifter med husdyr, 1, 571, 19, 313, 20, 884, I pct. alle bedrifter , 72, 59, 60, Bedrifter med kvæg, 959, 10, 319, 11, 277, I pct. af alle bedrifter, 44, 32, 32, Kvæg pr. bedrift, 231, 128, 137, Bedrifter med svin, 364, 2, 862, 3, 226, I pct. af alle bedrifter, 17, 9, 9, Svin pr. bedrift, 3, 920, 3, 802, 3, 815, Bedrifter med fjerkræ, 184, 2, 846, 3, 030, I pct. alle bedrifter , 8, 9, 9, Fjerkræ pr. bedrift, 8, 135, 7, 023, 7, 091, Bedrifter med pelsdyr, 137, 1, 243, 1, 380, I pct. af alle bedrifter, 6, 4, 4, Pelsdyr pr. bedrift, 1, 797, 2, 561, 2, 485, Mindre fald i andelen af unge landmænd i Norge, Udviklingen i Norge har ikke været nær så dramatisk som i Danmark. Ganske vist har norsk landbrug også færre yngre landmænd i dag end i 1999, men andelen af landmænd under 40 år er kun faldet fra 26 pct. til 18 pct. , Antal landbrug fordelt efter landmandens alder i Norge, , 1999, 2007, 2017*, 1999, 2007, 2017*, , antal bedrifter, pct., I alt, 69, 959, 46, 939, 38, 216, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 17, 923, 9, 691, 6, 871, 25,6, 20,6, 18,0, 40-49 år, 20, 447, 14, 011, 9, 779, 29,2, 29,8, 25,6, 50-59 år, 19, 276, 13, 910, 11, 419, 27,6, 29,6, 29,9, 60-69, 9, 981, 8, 312, 7, 536, 14,3, 17,7, 19,7, 70 år og derover, 2, 332, 1, 015, 2, 611, 3,3, 2,2, 6,8, *Foreløbige tal. Kilde: Statistisk Sentralbyrå (SSB)., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2017, 22. maj 2018 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25859

NYT: Traditionel ejerform dominerer i dansk landbrug

22. maj 2017, I det danske landbrug er enkeltmandsvirksomheder den klart dominerende virksomhedsform. I 2016 blev 86 pct. af alle landbrugsbedrifter drevet som enkeltmandsvirksomheder. Den traditionelle ejerform dominerer derfor i dansk landbrug., I/S er den næstmest udbredte virksomhedsform, Den næstmest udbredte virksomdhedsform er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere parter driver virksomheden i fællesskab, fx i form af glidende generationsskifte. Denne virksomhedsform udgør 9 pct. af alle landbrug i Danmark. Kun 4 pct. af bedrifterne drives i selskabsform (fx aktie- og andelsselskaber), og 1 pct. som andre former. Sidstnævnte kategori kan fx være offentlige myndigheder og institutioner. For alle virksomheder inden for alle brancher er det lidt under halvdelen, som er enkeltmandsvirksomheder., I/S og selskaber er mere almindelige blandt store bedrifter ..., Blandt de større bedrifter på mindst 100,0 ha er det lidt mere udbredt at drive landbrug som I/S eller i selskabsform, men selv blandt disse store bedrifter er 81 pct. enkeltmandsvirksomheder. Meget store bedrifter på mindst 400 ha har en andel af interessentskaber på 20 pct og selskabernes andel er på 16 pct., ... og blandt bedrifter med svin, fjerkræ og mink, For svinebrugene og andre husdyrbrug - det kan være bedrifter med fjerkræ eller mink - er der lidt over 20 pct., som enten drives som I/S eller i selskab. Derimod er planteavlerne og kvægbrugene ret tæt på gennemsnittet. Alt i alt tegner der sig et billede af dansk landbrug, hvor den traditionelle ejerform karakteriserer erhvervet., 22 pct. af alle beskæftigede i dansk landbrug arbejder på andre bedrifter end enkeltmandsvirksomhederne, selvom de kun udgør 14 pct. af alle bedrifter. De har også 22 pct. af landbrugsarealet. Det viser, at de interessentskaber og selskaber, der er i landbruget, gennemgående er store bedrifter, og at de sandsynligvis vil blive relativt mere udbredte i de kommende år., Medarbejdende ægtefæller udgør 13 pct. af den samlede beskæftigelse i landbruget, hvor det dog kun er hver femte, som arbejder fuldtid i landbruget. Blandt de selvstændige landmænd er blot 8 pct. kvinder., Antal bedrifter og beskæftigede i landbruget fordelt efter virsomhedsform. 2016, , Virksomhedsform, , Alle , former, Enkeltmands-, virksomhed, Interessent-, skab, Selskab, , Andre, former, , antal bedrifter, Alle bedrifter, 35, 674, 30, 633, 3, 099, 1, 584, 357, 0-49,9 ha, 23, 250, 20, 203, 1, 784, 1, 004, 259, 50,0-99 ha, 4, 724, 4, 226, 328, 138, 32, 100,0 ha og derover, 7, 700, 6, 204, 987, 442, 66, Planteavl, 18, 461, 16, 186, 1, 302, 827, 146, Kvægbrug, 10, 021, 8, 500, 1, 103, 246, 173, Svinebrug, 2, 185, 1, 699, 250, 235, 1, Andre husdyrbrug, 1, 860, 1, 457, 186, 208, 10, Andre bedriftstyper, 3, 147, 2, 792, 258, 69, 28, , antal beskæftigede, Alle bedrifter, 74, 942, 58, 500, 8, 643, 6, 889, 911, 0-49,9 ha, 38, 566, 29, 820, 3, 580, 4, 572, 595, 50,0-99 ha, 8, 211, 7, 089, 683, 372, 66, 100,0 ha og derover, 28, 165, 21, 591, 4, 379, 1, 945, 250, Planteavl, 30, 522, 23, 990, 2, 643, 3, 556, 333, Kvægbrug, 22, 894, 18, 494, 3, 360, 611, 429, Svinebrug, 10, 430, 7, 413, 1, 428, 1, 581, 7, Andre husdyrbrug, 5, 421, 3, 821, 610, 957, 34, Andre bedriftstyper, 5, 675, 4, 781, 602, 184, 109, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2016, 22. maj 2017 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24087

NYT: Offentligt forskningsbudget på vej op igen

19. maj 2017, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2017 budgetteret til 21,2 mia. kr. og forventes at udgøre 1,01 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I forhold til 2016 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,2 mia. kr. eller 1,0 pct. i faste priser. Stigningen i forskningsbudgettet kommer efter et stort fald på 7,0 pct. fra 2015 til 2016, og forskningsbudgettet er nu på niveau med budgettet for 2012. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger i 2017 på 19,4 mia. kr., hvilket svarer til 0,93 pct. af det forventede BNP for 2017., Bevillinger fra mange kilder, Hovedparten af de offentlige midler til FoU er statslige finanslovsbevillinger. De resterende bevillinger kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd., Stigende bevillinger til forskning og udvikling på finansloven, Finanslovsbevillingerne til forskning og udvikling stiger med 0,9 pct. i 2017 i forhold til budgettet for 2016 i faste priser. Beregningen af budgettet for de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 0,9 pct. i forhold til budgettet for 2016 i faste priser. De internationale midler fra EU og Nordisk Ministerråd stiger med 7,5 pct. Udviklingen i de internationale midler fra EU i 2017 er baseret på forslaget til den Europæiske Unions almindelige budget for Horizon 2020., Universiteterne modtager den største andel af finanslovsbevillingerne, Det statslige forskningsbudget er opdelt på 6 sektorer, , universiteter mv, forskningsrådene, internationale aktiviteter, andre større tilskudspuljer, forskningsinstitutioner, og , andet., Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. For 2017 er , universiteterne mv., bevilget 9,8 mia. kr. af det samlede statslige forskningsbudget på 15,7 mia. kr. Omregnet til faste priser falder forskningsbevillingerne til , universiteter mv., med 1,0 pct. i forhold til budgettet for 2016., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Siden 2007 har Danmark været blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på FoU pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til FoU i 2015 for de 28 EU-lande var 189,0 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 484,8 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2015 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til FoU end Danmark. Ser man i stedet på forskningsbevillinger i pct. af BNP, mister Norge førstepladsen til Danmark. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2011, 2013, 2015*, , 2011, 2013, 2015*, , euro pr. indbygger, , pct. af BNP, EU-28, 184,3, 183,3, 189,0, , 0,70, 0,68, 0,65, Danmark, 447,6, 470,6, 484,8, , 1,00, 1,02, 1,01, Frankrig, 258,8, 228,4, 213,4, , 0,82, 0,71, 0,65, Nederlandene, 298,7, 285,7, 288,7, , 0,77, 0,73, 0,72, Norge, 586,0, 632,0, 619,0, , 0,80, 0,81, 0,92, Polen, 30,9, 37,8, 46,1, , 0,31, 0,36, 0,41, Sverige, 340,8, 380,9, 363,4, , 0,79, 0,84, 0,79, Tyskland, 296,0, 315,0, 327,0, , 0,88, 0,90, 0,87, Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 3. maj 2017. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. , Offentligt forskningsbudget 2017, 19. maj 2017 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24324

NYT: Mere korn og kraftfoder til dyrene

3. februar 2015, I driftsåret 2013/2014 spiste husdyrene i landbruget mere korn og kraftfoder i øvrigt og mindre grovfoder end året før målt på foderenheder. En foderenhed svarer til energiindholdet i et kg byg. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,4 mia. foderenheder, hvilket er uændret i forhold til det foregående driftsår., Stigning i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen i 2013/2014 24 pct. mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 41 pct. mod 38 pct. driftsåret før., Dansk korn til dyrene, Typisk bruges 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 91 pct. af kornet brugt til foder fra Danmark. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/foder1, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 97 pct. var produceret i Danmark ligesom sidste driftsår. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er faldet med 9 pct. i forhold til driftsår, et før. Høsten sidste driftsår var høj, hvilket gjorde, at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end dette driftsår. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder bruges især til kvæg., Stigning i importeret proteinfoder, Foder opgøres på to måder, efter protein- og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens det for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er næsten på to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 32 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion., Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 76 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 17 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var næsten uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2013/2014*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 364, 76,1, 23,9, 2, 710, 58,9, 41,1, Korn, 6, 983, 90,9, 9,1, 657, 92,0, 8,0, Kraftfoder i øvrigt, 3, 403, 15,2, 84,8, 1, 175, 11,0, 89,0, Bælgsæd, 30, 66,5, 33,5, 6, 66,5, 33,5, Klid og fodermel, 107, 32,7, 67,3, 16, 37,7, 62,3, Oliekager, 2, 584, 8,0, 92,0, 964, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 12, 48,3, 51,7, 3, 48,3, 51,7, Mask, bærme og melasse, 182, 46,7, 53,3, 24, 43,3, 56,7, Fiskemel, -ensilage og -affald, 308, 21,5, 78,5, 152, 21,5, 78,5, Mælk og mælkepulver, 43, 84,3, 15,7, 10, 80,4, 19,6, Foderfedt, 137, 46,1, 53,9, - , - , - , Grovfoder, 4, 978, 96,9, 3,1, 878, 98,1, 1,9, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2013/2014, 3. februar 2015 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23240

NYT: Vækst i offentlig forskning og udvikling

30. januar 2015, Ændret 02. februar 2015 kl. 09:59, Desværre var årstallet i overskriften i tabellen ikke angivet korrekt. Det er nu ændret til 2013 og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2013 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 20,9 mia. kr. Det er en stigning på 1,5 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Universiteterne stod for 74 pct. af den offentlige forskning og udvikling med omkostninger på 15,4 mia. kr. Universiteternes omkostninger er steget med 7 pct. fra 2012, hvor de var på 14,4 mia. kr., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med omkostninger til FoU på 3,9 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 19 pct. af de samlede omkostninger, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 22.800 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2013. Det er en stigning på 4 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 21.800. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.075 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. , 2013, *, , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt, , antal årsværk, I alt, 9, 366, 10, 451, 2, 942, 22, 758, Naturvidenskab, 2, 754, 1, 531, 180, 4, 465, Teknisk videnskab, 646, 2.189, 749, 3, 585, Sundhedsvidenskab, 2, 940, 3, 962, 1, 173, 8, 075, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 541, 862, 194, 1, 597, Samfundsvidenskab, 1, 305, 1, 560, 499, 3, 363, Humaniora, 1, 179, 346, 146, 1, 672, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 10.500 og 9.400 årsværk, svarende til hhv. 46 og 41 pct. af det samlede forbrug af årsværk. , Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (61 pct.) og jordbrugs- og veterinærvidenskab (54 pct.). Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 71 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (5 pct.) og teknisk administrativt personale (2 pct.). En del af stigningen i gruppen af forskere skyldes et øget antal ph.d.-studerende. Der var 16.500 forsker-årsværk, hvoraf ph.d.-studerende udgjorde de 5.900 årsværk. Teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.300 årsværk i 2013., Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2013, 30. januar 2015 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19302

NYT: Forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP

12. december 2016, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015 er opgjort til 60,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Dette er stort set uændret fra 2014, hvor udgifterne udgjorde 2,9 pct. af BNP. I 2015 bidrog erhvervslivet med 38,4 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 21,6 mia. kr. Udgifterne er steget med 3,9 pct. fra 2014, hvor de var på 57,7 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 1,7 mia. kr. Fordelt med en stigning for erhvervslivet på 1,2 mia. kr. og for den offentlige sektor på 0,5 mia. kr., Danmark lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Globaliseringsaftalen fra 2006, hvor Folketingets partier besluttede at give FoU et løft. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2015 offentliggøres også i dag og er tilgængelige i Statistikbanken., Erhvervslivets andel af de samlede FoU udgifter falder, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2009, hvorimod der i samme periode har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 70 pct. i 2009 og 64 pct. i 2015. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,2 mia. kr. fra 2012 til 2015, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 1,3 mia. kr., Fald i det offentlige forskningsbudget for 2016, Den offentlig sektors FoU er primært finansieret gennem det offentlige forskningsbudget, og her kan man se et fald på 1 mia. (5 pct.) fra 2015 til 2016. Man kan derfor forvente en nedgang i de realiserede offentlige FoU-aktiviteter i 2016. Det er første gang siden 2006, at det offentlige forsknings budget falder. Faldet skyldes primært et fald i finanslovsbevillingerne på 1 mia. kr. fra 2015 til 2016. Der vil være mindre forskelle i beløb mellem de realiserede aktiviteter, der belyses i statistikken om offentlig FoU, og det offentlige forskningsbudget: eksempelvis kan der være forskel på budgetterede beløb og de faktisk anvendte beløb, og der er andre finansieringskilder til den offentlige forskning end det offentlige budget. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 400 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2014 til 2015. I erhvervslivet var der en stigning på 800 årsværk i 2015. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2015. Det var en stigning på 2,0 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 36.200 årsværk, mens der var 23.300 årsværk i den offentlige sektor. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015-priser og andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr. i 2015-priser, FoU-udgifter, 57, 959, 58, 289, 58, 254, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 954, 21, 368, 21, 106, 21, 618, Erhvervslivet, 38, 005, 36, 921, 37, 148, 38, 358, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 21, 618, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,98, 2,97, 2,92, 2,96, Den offentlige sektor, 1,03, 1,09, 1,06, 1,07, Erhvervslivet, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Offentligt forskningsbudget(FoU) i 2016-priser og løbende priser, , 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr., Faste priser, 21, 903, 21, 893, 22, 319, 21, 215, Løbende priser, 21, 471, 21, 547, 22, 098, 21, 215, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2015, 12. december 2016 - Nr. 523, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23482

NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling

30. januar 2015, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013 er opgjort til 58,2 mia.kr., og det er en stigning på 3,0 pct. fra 2012, hvor de var på 56,5 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten (udgifter målt i faste priser) var på 0,8 mia. kr. For erhvervslivet var der et fald på 0,3 mia. kr., mens udgifterne i den offentlige sektor steg med 1,2 mia.kr. Udgifternes udgjorde 3,08 pct. af BNP, hvilket er en stigning fra 2012, hvor andelen var 3,03 pct. I 2013 bidrog erhvervslivet med 37,3 mia. kr. eller 1,98 pct. af BNP, mens den offentlige sektor brugte 20,9 mia. kr., svarende til 1,11 pct. af BNP., Stigning skyldtes øget offentligt bidrag til FoU, Stigningen i de samlede FoU-udgifters andel af BNP skyldtes en vækst indenfor den offentlige sektor, mens erhvervslivets andel er uændret siden 2011. Opgjort i løbende priser steg den offentlige sektors udgifter med 1,5 mia. kr. eller 7,6 pct., mens erhvervslivets udgifter steg med 0,2 mia. kr. eller 0,6 pct. Siden 2010 er FoU-udgifternes andel af BNP samlet steget 0,15 procentpoint fordelt på 0,14 fra den offentlige sektor og 0,01 procentpoint fra erhvervslivet., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en samlet vækst på 250 årsværk. Der var en stigning på 900 årsværk i den offentlige sektor og et fald på 700 årsværk i erhvervslivet. Der blev anvendt 58.000 årsværk (fuldtidsstillinger) til FoU i 2013. Det var en stigning på 0,4 pct. i forhold til 57.700 året før. Erhvervslivet tegnede sig for 35.200 årsværk, mens 22.800 arbejdede i den offentlige sektor. , Betydeligt færre forskere i erhvervslivet, I erhvervslivet var der et fald på 1.100 årsværk eller 4,6 pct. i gruppen af forskere og specialister i forhold til 2012. I samme periode er antallet af andet personale inklusive teknisk personale steget med 500 årsværk eller 4,0 pct. Et andet billede ses i den offentlige sektor, hvor videnskabeligt personale (VIP) steg med 5,0 pct., mens teknisk administrativt personale (TAP) steg 2,1 pct. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2013-priser og andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr. i 2013-priser, FoU-udgifter, 55, 402, 56, 599, 57, 367, 58, 195, Den offentlige sektor, 18, 262, 18, 834, 19, 750, 20, 935, Erhvervslivet, 37, 140, 37, 765, 37, 617, 37, 260, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 58, 195, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 20, 935, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,94, 2,97, 3,03, 3,08, Den offentlige sektor, 0,97, 0,99, 1,04, 1,11, Erhvervslivet, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Årsværk til forskning og udvikling (FoU), , 2010, 2011, 2012, 2013*, , antal årsværk, FoU-årsværk , 56, 624, 57, 584, 57, 734, 57, 987, Den offentlige sektor, 20, 300, 20, 699, 21, 835, 22, 759, VIP (videnskabeligt personale), 14, 662, 15, 252, 15, 711, 16, 504, TAP (teknisk-administrative personale), 5, 638, 5, 447, 6, 124, 6, 255, Erhvervslivet, 36, 324, 36, 885, 35, 899, 35, 228, Forskere, 22, 774, 23, 927, 24, 369, 23, 236, Andet personale inkl. teknisk personale, 13, 550, 12, 959, 11, 530, 11, 991, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2013, 30. januar 2015 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19303

NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2018, 2019, 2018, 2019, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos, , , , , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66, , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31408

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation