Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1481 - 1490 af 4743

NYT: Energiintensiteten steg i 2016

16. juni 2017, For dansk økonomi som helhed er energiintensiteten steget med 2,9 pct. fra 2015 til 2016. En stigning i energiintensiteten betyder, at vi bruger mere energi pr. krone BNP vi producerer. Energiintensitet er et af FN's officielle verdensmål for bæredygtig udvikling (se mere på , Sustainable Development Goals, - SDG nr. 7.3)., Danmark er mere energieffektiv end EU som helhed, I perioden 2007-2016 har der samlet set været en forbedret effektivitet på 13,3 pct. i Danmark. Dette svarer til en gennemsnitlig intensitetsforbedring på 1,6 pct. om året siden 2007., Energiintensiteten i EU som helhed er forbedret med 13 pct. i perioden fra 2007 til 2015, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig energiintensitetsforbedring på 1,7 pct. Energiintensitetsniveauet for EU er næsten 80 pct. højere, end det er for Danmark ifølge energiintensitetsindikatoren. Her skal dog bemærkes, at international transport mv. (bunkring i udlandet) ikke indgår i beregningen. Medtages energiforbrug til transportaktiviteter i udlandet vil forskellen være mindre., Udviklingen siden 2007 kan dels forklares af et strukturelt skift i økonomien mod brancher med lav energiintensitet og dels af bedre udnyttelse af energien i energiintensive erhverv som industri, forsyningsvirksomhed og transport. , Energiforbruget steg i 2016, Det samlede energiforbrug inklusive international transport steg 5,0 pct. i 2016 sammenlignet med 2015. Husholdningernes forbrug af energi steg med 6,0 pct. Erhvervslivets forbrug af energi steg med 4,7 pct. Stigningen i husholdningernes forbrug af energi skal ses i lyset af, at 2016 var et koldere år end 2015, og der blev brugt markant mere energi på opvarmning - herunder især fjernvarme og vedvarende energi (brænde mv.) anvendt til opvarmning. Stigningen i erhvervslivets energiforbrug kom primært fra et større forbrug til danske skibe og flys indkøb af brændstof mv. (bunkring) i udlandet. , Vi producerer og forbruger mere vedvarende energi, Danmark producerede 169 Petajoule (PJ) vedvarende energi i 2016, svarende til 26,5 pct. af Danmarks samlede energiproduktion i 2016. Siden 2007 er produktionen af vedvarende energi steget med 35,6 pct. I 2007 udgjorde vedvarende energi 11,1 pct. af den samlede energiproduktion. I samme periode har der været en markant faldende produktion af olie og gas. , Forbruget af vedvarende energi steg med 5,9 pct. i 2016 og var med 217 PJ på det højeste niveau nogensinde. Husholdningernes forbrug af vedvarende energi steg med 12,3 pct. i 2016, mens erhvervenes steg 3,8 pct. Erhvervene anvender cirka 68 pct. mere vedvarende energi, end de gjorde i 2007. Det er især omstillingen til vedvarende energi i produktionen af el og varme, der har bidraget til stigningen. Husholdningernes anvendelse af vedvarende eneregi er steget med 34 pct. siden 2007., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , , , 2007, , 2015*, , 2016*, , , Fordeling, i 2007, Fordeling, i 2016, , Ændring, 2007 til 2016, Ændring, 2015 til 2016, , , , PJ, , pct., , pct., , , I alt, 1, 423, 1, 158, 1, 216, , 100,0, 100,0, , -14,5, 5,0, , , Husholdninger, 343, 309, 328, , 24,1, 27,0, , -4,3, 6,0, , , Alle brancher, 1, 080, 849, 889, , 75,9, 73,0, , -17,7, 4,7, A, , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 41, , 3,2 , 3,4 , , -9,9, 4,4, B, , Råstofindvinding, 38, 31, 29, , 2,7 , 2,4 , , -22,9, -6,7, C, , Industri, 157, 123, 126, , 11,0, 10,4, , -19,5, 3,1, D-E, , Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, , 0,8 , 0,9 , , 2,3, 4,0, F, , Bygge og anlæg, 26, 21, 21, , 1,8 , 1,7 , , -20,1, 0,2, G-I, , Handel og transport mv., 717, 554, 585, , 50,4, 48,1, , -18,4, 5,7, J, , Information og kommunikation, 8, 7, 8, , 0,6 , 0,6 , , -7,9, 5,4, K, , Finansiering og forsikring, 4, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -31,4, 5,7, LA, , Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -27,8, 2,8, LB, , Boliger, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , -8,6, 4,6, M-N, , Erhvervsservice, 17, 13, 14, , 1,2 , 1,1 , , -20,7, 4,3, O-Q, , Off. adm, undervisn., sundhed, 43, 37, 40, , 3,0 , 3,3 , , -8,0, 6,4, R-S, , Kultur, fritid og anden service, 9, 7, 8, , 0,6 , 0,6 , , -13,8, 5,8, G-I, , Heraf bunkring i udlandet, 587, 439, 467, , 41,2, 38,4, , -20,5, 6,3, Memo, Energiforbrug i alt ekskl. Bunkring, 836, 719, 750, , 61,6, 61,6, , -10,3, 4,2, Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , * Foreløbige tal., Energiregnskab for Danmark 2016, 16. juni 2017 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27112

NYT: Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stiger

31. oktober 2019, Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 6,6 procentpoint for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dermed var beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 56,9 pct., hvilket fortsat er noget lavere end beskæftigelsen for alle 25-64-årige, som i 2018 var 78,0 pct. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken faldt med 7,0 procentpoint til 37,4 pct., mens andelen af arbejdsløse har ligget nogenlunde stabil i samme periode. Den var i 2018 på 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Lav beskæftigelsesfrekvens for syriske kvinder, I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen 16,6 pct. for 25-64-årige kvinder indvandret fra Syrien. Det tilsvarende tal for kvinder fra ikke-vestlige lande i alt var på 50,9 pct. Syriske mænd havde derimod en beskæftigelsesfrekvens på 56,6 pct., hvilket ligger nogenlunde på niveau med beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af mænd fra ikke-vestlige lande, hvor 63,4 pct. var i beskæftigelse. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse som indvandrer er forskellig, bl.a. afhængig af, hvor længe indvandrerne har været i Danmark, og hvor gamle de er. For indvandrere fra Syrien gælder, at de overordnet har været i Danmark kortere tid end andre ikke-vestlige indvandrere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Indvandrere fra Syrien har kort opholdstid, Indvandrere fra Syrien har typisk opholdt sig i Danmark i langt færre år end andre indvandregrupper og har derfor haft kortere tid til at blive integreret på arbejdsmarkedet. 71,3 pct. af såvel de syriske mænd som kvinder har således opholdt sig i Danmark mellem to og fem år. Til sammenligning er det kun tilfældet for 16,0 pct. af samtlige indvandrere fra ikke-vestlige lande., Opholdstid for de ti største indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande. 25-64 år, ultimo november 2018, , Opholdstid, , 0 - 2 år , 2 - 5 år, 1, 5 - 10 år, Over 10 år, , pct., Indvandrere fra ikke-vestlige lande, 10,3, 16,0, 12,9, 60,9, Afghanistan, 5,6, 6,5, 17,8, 70,1, Bosnien-Hercegovina, 1,7, 2,5, 3,3, 92,6, Irak, 4,2, 3,9, 6,4, 85,5, Iran, 11,3, 13,3, 14,4, 61,1, Kina, 18,8, 20,5, 19,8, 40,9, Libanon, 2,8, 5,0, 7,1, 85,0, Pakistan, 7,4, 12,4, 18,1, 62,1, Syrien, 9,3, 71,3, 12,0, 7,4, Thailand, 8,7, 10,8, 19,2, 61,3, Tyrkiet, 3,7, 4,1, 6,6, 85,6, Anm: Opholdstiden er beregnet i forhold til seneste indvandringstidspunk. , 1, Intervallet indeholder en opholdstid som er større end to år og er mindre end eller lig med fem år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2018, 31. oktober 2019 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30125

NYT: Mere CO2 fra afbrænding af biomasse

24. september 2019, De samlede emissioner af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter var 108 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2018, inklusive emissioner fra afbrænding af biomasse og fra danske virksomheder inden for international transport. Det er 24 pct. mere end i 1990. Det er dog emissionerne uden biomasse og international transport, der anvendes til reduktionsmål i EU og FN-aftaler. Emissionerne opgjort på denne måde var 48 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018, hvilket er 35 pct. lavere end i 1990. I samme periode er CO, 2, -emissioner fra afbrænding af biomasse steget fra 4 mio. ton i 1990 til 19 mio. ton i 2018. CO, 2, fra afbrænding af biomasse udgør nu 18 pct. af de samlede drivhusgasser fra den danske økonomi. Den store stigning i emissioner fra afbrænding af biomasse skyldes et ønske om at reducere forbruget af fossilt brændsel, hvilket kan ske ved at erstatte det med biomasse i forsyningssektoren. Emissioner fra danske virksomheders internationale transport er også steget fra 10 mio. ton CO, 2, -ækv. i 1990 til 41 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2018. Den store stigning kommer især fra øget aktivitet i danske virksomheders internationale skibstrafik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Forbruget af biomasse til energiformål er steget med ca. 400 pct. til 205 PJ siden 1990, og heraf står forsyningssektoren for en stigning på ca. 550 pct. til 119 PJ. Forsyningssektoren står således for 58 pct. af forbruget af biomasse., To tredjedele af CO, 2, -emissionerne fra afbrænding af biomasse stammer fra forbrænding af træ (træpiller, træflis, brænde og træaffald). Halm, affald, biogas og biobrændstoffer udgør den sidste tredjedel. , Arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), Med denne offentliggørelse udbygges Danmarks Statistiks emissionsregnskab med drivhusgasser knyttet til arealanvendelse og skovbrug. Disse tal er en del af Danmarks internationale indberetninger om drivhusgasser, hvor kategorien kaldes LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry). Arealanvendelse og skovbrug bidrager med både emissioner (fx metan ved landbrugets arealanvendelse) og med optag af drivhusgasser (fx ved binding af CO, 2, i opvoksende skov). Bidraget opgøres netto, som emissioner minus optag. I perioden 1990 til 2017 er der nogle år med nettooptag og andre år med nettoemissioner. Det største optag var på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækv. i 2011. Den største emission på 5,2 mio. ton CO, 2, -ækv. forekom i 1992. I 2017 var der en emission på 3,0 mio. ton CO, 2, -ækv. Udsving fra år til år skyldes især, at skovbrug veksler mellem nettoemission og nettooptag, mens der alle år er emissioner fra landbrugets arealanvendelse. Øget skovareal fører til, at mere kulstof bindes i træerne. Når der alligevel sker nettoemissioner i enkelte år skyldes det, at ældre træer med stor biomasse erstattes af yngre træer. Opgørelsen af LULUCF laves af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet)., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/mro1, og rapport fra , DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), ., Stigende SO, 2, emission fra dansk opereret international transport, Svovldioxid (SO, 2, ) i atmosfæren er årsag til forsuring af nedbør (syreregn). Udledningen af SO, 2, fra danske økonomiske aktiviteter er fra 1990 til 2017 steget 67 pct. fra 353.000 ton til 591.000 ton. Det meste (90 pct. i 2017) kommer fra danske virksomheder inden for international transport, især danske skibes brug af fuelolie. Stigningen i den samlede danske emission af SO, 2, skyldes således den stigende aktivitet i danske virksomheder inden for international transport., Fra 2020 er der af IMO (FN's Maritime Organisation) fastsat en ny grænseværdi for indhold af svovl i fuelolie til international søtransport på 0,5 pct. I de indre danske farvande (Nordsøen og Østersøen) er den nuværende grænseværdi 0,1 pct., mens den for international søtransport er 3,5 pct. Under forudsætning af uændret forbrug af fuelolie kan emissionen af SO, 2, fra dansk økonomi estimeres til ca. 110.000 ton i 2020 ved implementering af den nye lave grænseværdi. Det vil svare til en reduktion i emissionerne af SO, 2, på ca. 80 pct., De vigtigste kilder til SO, 2, ud over skibstrafik er energiforsyning og fremstillingsindustri. Emissionen af SO, 2, herfra er faldet markant siden 1990 bl.a. som følge af røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker samt reduktion af svovl i flydende energivarer. Emissionerne fra alle andre danske kilder end den internationale transport er faldet fra 177.000 ton i 1990 til 10.000 ton i 2018., Emissionsregnskab 2018, 24. september 2019 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2020, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29401

NYT: Fald i udslip af drivhusgasser i 2017

18. september 2018, Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, var 88,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2017. Det er et fald på 1 pct. i forhold til 2016. Faldet på 1 pct. dækker over et større fald på 18 pct. i udslippet fra forsyningsvirksomhed og en mindre stigning på 2 pct. for handel og transport, især international skibstrafik. Faldet inden for forsyningsvirksomhed skal ses i sammenhæng med en enkeltstående stigning året før på 12 pct., Stigende andel af vedvarende energi, Der har været et fald i udslippet af drivhusgasser på trods af en stigning i det samlede energiforbrug fra 2016 til 2017, fordi andelen af vedvarende energi har været stigende fra 18 pct. i 2016 til 20 pct. i 2017. Vedvarende energikilder omfatter biomassebaseret brændsel fx træpiller og andre vedvarende energikilder fx vindkraft. , Ændringer i udslip af drivhusgasser fra 2016 til 2017, Udslip af drivhusgasser fra husholdninger var i 2017 8,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, hvilket er på niveau med udslippet i 2016. Bidraget fra husholdninger har været svagt faldende i perioden 2000 til 2017. Erhvervene udledte i alt 80,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, hvoraf 39,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter var udslip fra dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet. Udledningen fra de indenlandske aktiviteter har været faldende siden 2000 (minus 34 pct.) som følge af effektivisering af energiudnyttelsen, udvikling af vedvarende energi og udflytning af aktiviteter til udlandet. Udledningen fra dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet har i samme periode været stigende (+101 pct.)., Udslip af drivhusgasser, 1, fra dansk økonomi, , 2000, , 2010, , 2015, , 2016, , 2017, , Fordeling , i 2017, Ændring , 2016 til 2017, , 1.000 ton CO, 2, -ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl., , , , , , , , forbrænding af biomasse, 92, 415, 101, 407, 85, 020, 89, 961, 88, 949, 100, -1,1, Husholdninger, 10, 672, 9, 840, 8, 409, 8, 375, 8, 393, 9,4, 0,2, Brancher i alt, 81, 743, 91, 567, 76, 611, 81, 585, 80, 555, 90,6, -1,3, Heraf dansk opererede skibe, fly og køretøjers, , , , , , , , bunkring i udlandet, 19, 743, 37, 453, 35, 864, 38, 852, 39, 732, 44,7, 2,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 13, 970, 12, 582, 12, 151, 12, 315, 12, 524, 14,1, 1,7, Råstofindvinding, 2, 833, 2, 204, 1, 887, 1, 785, 1, 824, 2,1, 2,2, Industri, 9, 408, 6, 015, 5, 811, 6, 004, 6, 116, 6,9, 1,9, Forsyningsvirksomhed, 26, 444, 23, 763, 12, 179, 13, 620, 11, 211, 12,6, -17,7, Bygge og anlæg, 1, 078, 1, 529, 1, 433, 1, 478, 1, 497, 1,7, 1,3, Handel og transport mv., 2, 26, 558, 43, 730, 41, 662, 44, 859, 45, 851, 51,5, 2,2, Øvrige brancher, 3, 1, 452, 1, 743, 1, 489, 1, 525, 1, 533, 1,7, 0,5, Brancher i alt ekskl. bunkring i udlandet, 62, 000, 54, 114, 40, 747, 42, 733, 40, 823, 45,9, -4,5, 1, Drivhusgasser eksklusiv CO, 2, fra biomasse., 2, Udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet indgår i handel og transport mv., 3, Øvrige brancher omfatter: Information og kommunikation, Finansiering og forskning, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, Boliger, Erhvervsservice, Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service., Emissionsregnskab 2017, 18. september 2018 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27511

NYT: Fald i husholdningernes drivhusgasudledning

18. september 2020, I 2019 stod danske husholdninger for en emission/udledning på 11,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, når man ser bort fra den CO, 2, udledning, der sker i forbindelse med afbrænding af biomasse i private træpillefyr, brændeovne etc. Af de 11,9 mio. ton var 8,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter direkte emissioner fra brændstof, fyringsolie mv., og de 3,7 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter var emissioner fra el og fjernvarme. Emissionerne fra el og fjernvarme svarer til ca. en tredjedel af husholdningernes samlede udledninger. I forhold til 2018 er det et fald på 8,8 pct. eller 1,1 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter, som især skyldes, at emissionerne fra el og fjernvarme er faldet. De direkte emissioner har været ret stabile siden 1990, mens emissionerne fra el og fjernvarme udgjorde over halvdelen af husholdningernes samlede emissioner før 2010. Faldet i emissionerne skyldes primært omlægning til mere vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme. Medregnes emissionerne fra afbrænding af biomasse stod husholdningerne for en emission på 23,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fordelt på 13,5 og 9,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra hhv. direkte og fordelte emissioner fra el og fjernvarme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Ny opgørelse i det grønne nationalregnskab, I det grønne nationalregnskab opgøres emissioner normalt i de brancher og husholdninger, hvor de dannes. Med emissionsregnskabet for 2019 offentliggør Danmarks Statistik en supplerende opgørelse, hvor udledninger fra produktion af el og fjernvarme er fordelt til de husholdninger og brancher, hvor det forbruges, se , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Lille fald i emissioner af drivhusgasser fra dansk økonomi, De samlede emissioner af drivhusgasser inkl. fra afbrænding af biomasse fra dansk økonomi er faldet med 2,2 pct. til 106 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 2018 til 2019. Emissionerne ligger dog stadig 22 pct. over niveauet i 1990. Husholdningernes bidrag i form af direkte emissioner til de samlede emissioner er steget fra 12,3 til 13,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 1990 til 2019, men andelen er faldet fra 14,2 pct. til 12,7 pct., Emissionen fra danske økonomiske aktiviteter, ekskl. international transport og afbrænding af biomasse er faldet 37 pct. siden 1990 og ca. 5 pct. siden 2018. Emissionerne fra international transport og fra afbrænding af biomasse er stort set uændrede siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Emissionen af CO, 2, i husholdninger og erhverv fra afbrænding af biomasse hænger nøje sammen med energiregnskabet. Heraf fremgår det, at forbruget af biomasse til energiformål er steget med 152 Petajoule (PJ) fra 41 i 1990 til 193 PJ i 2019, se , www.statistikbanken.dk/ene2ha, . , Ud af den samlede stigning på 152 PJ, står forsyningssektoren for 87 PJ og havde i 2019 et forbrug på 97 PJ. Forsyningssektoren står således for 51 pct. af forbruget af biomasse. Heraf importeres 24 pct. hhv. 96 pct. af forbruget af træflis og træpiller. Husholdningernes forbrug af biomasse udgjorde i 2019 49 PJ og heraf 24 PJ fra brænde., Emissionsregnskab 2019, 18. september 2020 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31944

NYT: Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet

26. juni 2015, Indvandrere fra ikke-vestlige lande har indtil november 2013 haft det største fald i andelen af beskæftigede, siden den økonomiske krise startede. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 54,6 pct. i slutningen af november 2008 til 47,7 pct. i slutningen af november 2013 - altså et fald på 6,9 procentpoint. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse faldet med 4,1 procentpoint fra 77,9 pct. til 73,8 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande er faldet med 3,4 procentpoint fra 63,3 pct. til 60,0 pct., Størst fald for indvandrere fra Somalia og Afghanistan, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har fra november 2008 til november 2013 været størst blandt indvandrere fra Afghanistan, der er faldet 53,5 pct. til 40,7 pct. (12,8 procentpoint), og Somalia, der er faldet fra 38,5 pct. til 26,0 pct. (12,5 procentpoint). Omvendt har faldet været mindst for indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 52,2 pct. til 49,2 pct. (3,1 procentpoint). I 2013 var indvandrere fra Somalia dermed den gruppe, der havde den laveste beskæftigelsesfrekvens (26,0 pct.). Modsat havde indvandrere fra Thailand den højeste (63,2 pct.). , Fald i beskæftigelse størst blandt mænd, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været mest udtalt blandt mændene, hvis beskæftigelsesfrekvens faldt fra 60,4 pct. til 52,9 pct. (7,5 procentpoint). Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for mandelige indvandrere fra vestlige lande faldet fra 66,8 pct. til 64,2 pct. (2,6 procentpoint)., Blandt gruppen af mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er det mænd med somalisk oprindelse, der har haft det største fald fra 43,8 pct. til 28,0 pct. (15,8 procentpoint). De mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande der har de mindste fald, er indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 67,0 pct. til 64,8 pct. (2,2 procentpoint), og Tyrkiet, der er faldet fra 67,2 pct. til 61,9 pct. (5,3 procentpoint)., To ud af fem kvinder fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, I perioden fra november 2008 til november 2013 faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 48,9 pct. til 42,9 pct. (5,9 procentpoint). Kvindelige indvandrere fra Afghanistan og Iran havde det største fald i beskæftigelsesfrekvens på hhv. 11,6 pct. og 8,9 pct. Tyrkiet, der udgør den største gruppe af ikke-vestlige indvandrere, oplevede et fald fra 48,8 pct. til 40,7 pct. (8,0 procentpoint) blandt kvinderne. Til sammenligning faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvinder af dansk oprindelse i samme periode fra 75,8 pct. til 72,4 pct. (3,4 procentpoint)., I november 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem kvinder af dansk oprindelse og kvinder fra ikke-vestlige lande dermed øget til 29,5 procentpoint. De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2013 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct. Kvindelige indvandrere fra Thailand havde i 2013 den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere (64,3 pct.)., Generelt store kønsforskelle, Mandlige ikke-vestlige indvandrere har generelt meget højere beskæftigelsesfrekvenser end kvinderne. Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande havde således en beskæftigelsesfrekvens i november 2013, der lå 10,0 procentpoint højere end kvindernes. Til sammenligning var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder af dansk oprindelse 2,8 procentpoint i november 2013., Den største beskæftigelsesmæssige kønsforskel i november 2013 fandtes blandt pakistanske indvandrere, hvor 64,8 pct. af mændene var i beskæftigelse, mens det kun gjorde sig gældende for 31,5 pct. af kvinderne, en forskel på 33,4 procentpoint. Der var ligeledes store forskelle mellem kvinder og mænds beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Libanon, Afghanistan, Tyrkiet og Irak. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2013, 26. juni 2015 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2016, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19187

NYT: Energiforbrug til international transport steg i 2018

20. juni 2019, Energiforbruget for danske husholdninger og virksomheder var 1.258 PJ i 2018, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2017. Stigningen skyldes energiforbrug inden for international transport (brændstof til danske fly, skibe og køretøjer i udlandet), som steg med 4,8 pct. på grund af øget aktivitet. Energiforbruget i resten af økonomien var næsten uændret til sammenligning. Energiforbruget i de øvrige virksomheder (ekskl. international transport) faldt med 0,1 pct., mens husholdningernes energiforbrug faldt med 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Skibstransport bidrager til stigning i energiintensitet, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP) - energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 17,5 pct. i perioden 2010-2018 og var i 2018 på 613 GJ pr. mio. kr. BNP. Energiintensitet var lavest i 2014 (604 GJ pr. mio. kr. BNP). I de senere år er energiintensiteten steget igen, da energiforbruget er steget mere end BNP. Det skyldes især det øgede energiforbrug til dansk international skibstransport, som er en energiintensiv branche. Hvis man udregner energiintensiteten uden energiforbruget til international transport var den i 2018 på 360 GJ pr. mio. kr. BNP, hvilket er lavere end i 2014 (378 GJ pr. mio. kr. BNP). Man skal være opmærksom på, at den internationale transport stadig er med i BNP i denne version af energiintensiteten. Ifølge FN's verdensmål 7.3 skal forbedringen af energieffektiviteten fordobles inden 2030. , Vi forbruger og producerer mere vedvarende energi, Et andet af FN's verdensmål på energiområdet er, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2018 op på 33,5 pct., fra 33,0 pct. i 2017. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv., Vi producerede 188 PJ vedvarende energi i 2018, svarende til 31,9 pct. af den samlede energiproduktion og 2,6 pct. mere end i 2017. Især produktionen af solkraft er steget i 2018. Vores forbrug af vedvarende energi er højere end vores produktion. I 2018 var forbruget af vedvarende energi med 252 PJ på det højeste niveau nogensinde. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2008, , 2016, , 2017*, , 2018*, , , Fordeling, i 2008, , Fordeling, i 2018, , , Ændring, 2008, til 2018, Ændring, 2017 , til 2018, , PJ, , pct., , pct., I alt, 1, 389, 1, 220, 1, 236, 1, 258, , 100,0, 100,0, , -9,5, 1,7, Husholdninger, 346, 327, 319, 317, , 24,9, 25,2, , -8,5, -0,6, Virksomheder (alle brancher), 1, 043, 893, 918, 941, , 75,1, 74,8, , -9,8, 2,5, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 38, 40, , 3,2 , 3,2 , , -11,5, 5,6, Råstofindvinding, 37, 29, 30, 26, , 2,7 , 2,1 , , -30,3, -12,7, Industri, 151, 123, 125, 121, , 10,9, 9,6 , , -20,0, -2,9, Forsyningsvirksomhed, 12, 10, 11, 11, , 0,9 , 0,9 , , -10,3, 0,9, Bygge og anlæg, 24, 21, 23, 26, , 1,7 , 2,0 , , 5,5, 10,6, Handel og transport mv., 690, 592, 613, 639, , 49,6, 50,8, , -7,4, 4,3, Heraf international transport, 558, 475, 496, 520, , 40,2, 41,4, , -6,8, 4,8, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 7, , 0,6 , 0,6 , , -9,1, -1,9, Finansiering og forsikring, 5, 3, 3, 3, , 0,3 , 0,2 , , -35,7, 0,5, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2, , 0,2 , 0,2 , , -17,4, 2,2, Boliger, 1, 1, 1, 1, , 0,1 , 0,1 , , 9,0, -4,2, Erhvervsservice, 17, 15, 15, 15, , 1,2 , 1,2 , , -10,2, 3,5, Off. adm, undervisn., sundhed, 41, 40, 41, 41, , 3,0 , 3,2 , , -1,5, -1,4, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 10, 10, , 0,7 , 0,8 , , 3,8, 0,7, Virksomheder, ekskl., , , , , , , , , , , international transport, 485, 419, 421, 421, , 34,9, 33,5, , -13,3, -0,1, I alt, ekskl. , , , , , , , , , , , international transport, 831, 745, 740, 738, , 59,8, 58,6, , -11,3, -0,3, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2018, 20. juni 2019 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28500

NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi, , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*, , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20402

Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), igangværende uddannelser, v1:2026

Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), igangværende uddannelser, v1:2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ddu-udd

Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), afsluttede uddannelser, v1:2026

Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), afsluttede uddannelser, v1:2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ddu-audd

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation