Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 491 - 500 af 1180

    Regionernes regnskaber og budgetter

    Hvor store er de regionale budgetter? Hvad bruger regionerne pengene på? Statistikken belyser regionernes drifts- og anlægsregnskaber og disses finansiering., Nettodriftsudgifter for kommuner og regioner , Bruttoudgifter fratrukket indtægter fra både drift og statsrefusion., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se, hvordan regionernes nettodriftsudgifter har udviklet sig siden 2007, hvor strukturreformen trådte i kraft og dannede de fem regioner., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se regionernes nettodriftsudgifter (hovedkonti 0-5) i 1.000 kr. Markér på kortet for at se nettodriftsudgifter for den pågældende region., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Fordeling i regionernes budget, Her kan du se, hvordan regionernes budgetterede nettodriftsudgifter fordeler sig på forskellige poster, også kaldet hovedkonti 0-5. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se udgiften i 1.000 kr., Hent flere tal i Statistikbanken om Region budgetter (1000 kr.) (BUDR1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.1.2025, Opdateres næste gang, 19.1.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Kapitelstakster for hvede og byg, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Brug for flere tal om Regionernes regnskaber og budgetter?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter fordelt på funktion, samt regionernes balancer, likvide beholdninger, langfristede gæld, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Føge Jensen, Telefon: 40 22 58 23, Mail: , jfj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/regionernes-regnskaber-og-budgetter

    Emneside

    NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

    Børnepasning mv. 2014

    Børnepasning mv. 2014, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober,  , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+,  , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37,  , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat  børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19245

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation