Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2831 - 2840 af 4612

NYT: Aalborg Kommune får flest syriske statsborgere

9. februar 2016, I 2015 er 11.557 syriske statsborgere indvandret til Danmark. Ser man på, hvor i landet de har bosat sig, ses et tydeligt billede. Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Odense og Horsens er de fem kommuner, hvor flest indvandrede syriske statsborgere har bosat sig inden for det seneste år. I den modsatte ende finder vi kommunerne Albertslund, Brøndby og Ishøj, der i det seneste år ikke har fået nye syriske statsborgere overhovedet. Generelt kan man sige, at kommunerne i og omkring Hovedstaden har fået enten ingen eller meget få., Indvandring af syriske statsborgere topper, Syriske statsborgere tegner sig for flest indvandringer med 11.557 i 2015, hvilket er mere end dobbelt så mange som året før. Det er også mere end dobbelt så meget som den næststørste gruppe, nemlig rumænere med 5.310 indvandringer. Et andet land i top-ti, der også har haft en markant stigende indvandring, er Eritrea. Antallet er gået fra 237 i 2014 til 2.834 i 2015, hvilket placerer Eritrea på en sjetteplads blandt indvandringslandene i 2015., De indvandrede syriske statsborgere er meget unge, De 11.557 syriske statsborgere, der i 2015 er indvandret til Danmark, er meget unge. Gennemsnitsalderen for dem er knap 22 år. Næsten halvdelen af de indvandrede syrere (44 pct.) er under 18 år, nemlig 5.141 personer., Hver fjerde indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 97.878 personer til Danmark i 2015. Af dem var 22.320 danske statsborgere og 75.558 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere ligger på årsbasis meget stabilt på omkring 21.000-22.000 personer., Ind- og udvandringer 4. kvt. 2015, 9. februar 2016 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20643

Nyt

NYT: Udenlandske dimittender står oftere uden job

14. juni 2018, Blandt personer, der fortsat er i befolkningen 21 måneder efter endt videregående uddannelse, var 37 pct. af de udenlandske dimittender fra 2014 i beskæftigelse, mens det gjaldt 54 pct. af andre dimittender. Flere udenlandske dimittender var derfor både ledige (17 pct. i forhold til 5 pct.) og ikke i arbejdsstyrken (16 pct. i forhold til 5 pct.). Udenlandske studerende er personer, der har haft studie som opholdsgrundlag i Danmark. Disse udgør 3.900 ud af 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014., Hver femte har forladt landet efter tre måneder, Hvis man inkluderer de personer, der forlader landet, ses det, at en del af de udenlandske dimittender forlader Danmark relativt hurtigt. Allerede efter tre måneder er 20 pct. ikke længere i befolkningen, og efter 21 måneder er tallet 31 pct. , Dimittender fra de lange videregående uddannelser skiller sig ud, I dette og de resterende afsnit dækker tallene både over personer, der befinder sig i Danmark samt personer, der er udrejst. På de lange videregående uddannelser var det mere end seks ud af ti, der ikke havde uddannelse eller arbejde i Danmark 21 måneder efter, de havde fuldført deres uddannelse i 2014. På korte og mellemlange videregående uddannelser var det omkring halvdelen, mens hovedparten af bachelorstuderende fortsatte i uddannelse eller havde et arbejde., Flere vestlige end ikke-vestlige statsborgere forlader landet, Hvis man opdeler de udenlandske dimittender efter vestlig og ikke-vestlig baggrund, er det 33 pct. af statsborgere fra vestlige lande, der ikke var i befolkningen 21 måneder efter afsluttet uddannelse i 2014. For statsborgere fra ikke-vestlige lande var det 23 pct., som ikke længere var i befolkningen. 22 pct. af statsborgere fra vestlige lande var i beskæftigelse efter 21 måneder. Til sammenligning var 38 pct. af de ikke-vestlige statsborgere i beskæftigelse., Forskel på udlændinge på forskellige typer uddannelser, Der er også forskel på, om udlændingene får job i Danmark alt efter uddannelse. Hvis man ser på udlændinge, der har færdiggjort en lang videregående uddannelse i 2014, er der flest, der får job i Danmark fra sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser med hhv. 41 og 37 pct. I den modsatte ende gælder det samme kun for 22 pct. af dem, der har taget en humanistisk uddannelse. Andelen er endnu lavere for dem, der tager en fødevare- eller jordbrugsuddannelse, men der er få udlændinge, der tager en sådan uddannelse., Fra uddannelse til arbejdsmarked 2016, 14. juni 2018 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Fra uddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27036

Nyt

NYT: Jyske kommuner får flest syriske statsborgere

10. november 2015, Inden for det seneste år, fra fjerde kvartal 2014 til og med tredje kvartal 2015, er 10.334 syriske statsborgere indvandret til Danmark. Ser man på, hvor i landet de har bosat sig, ses et tydeligt billede. Aarhus, Vejle, Esbjerg, Randers og Horsens er de fem kommuner, hvor flest indvandrede syriske statsborgere har bosat sig inden for det seneste år. I den modsatte ende finder vi kommunerne Albertslund, Brøndby og Ishøj, der i det seneste år ikke har fået nye syriske statsborgere overhovedet. Generelt kan man sige, at kommunerne i og omkring Hovedstaden har fået enten ingen eller meget få., Indvandring af syriske statsborgere topper, Syriske statsborgere tegner sig for flest indvandringer med 10.334 i det seneste år. Det er næsten dobbelt så meget som den næststørste gruppe, nemlig rumænere med 5.261 indvandringer. Det eneste andet land end Syrien i top-ti, der har en stigende indvandring, er Eritrea. Ellers ser antallet af indvandringer for de otte andre top-ti-lande ud til at være stagneret., Forsat stigende indvandring, I det seneste år indvandrede 72.959 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er endnu en gang det højeste antal, som er registreret i løbet af tolv måneder på kvartalsbasis. Stigningen på 10.300 indvandringer i forhold til samme periode sidste år skyldes næsten udelukkende indvandringer fra Syrien og Eritrea med hhv. 6.400 og 2.000 flere. Næsten seks ud af ti af de indvandrede udenlandske statsborgere har statsborgerskab i et vestligt land., Hver fjerde indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 35.832 personer til Danmark i tredje kvartal. Af dem var 8.088 danske statsborgere og 27.744 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere svinger lidt fra kvartal til kvartal, men på årsbasis ligger tallet stabilt omkring 21.000-22.000 personer., Ind- og udvandringer 3. kvt. 2015, 10. november 2015 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19955

Nyt

NYT: 10.800 personer registrerede musikværker i 2022

27. juni 2023, I 2022 blev der registreret 77.000 musikværker fra medlemmer af KODA, der forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. 67.000 af musikværkerne havde én eller flere personer registreret som autorer, mens virksomheder (typisk forlag) var rettighedshavere til de resterende. Der var 10.800 personer, der bidrog med kompositioner, arrangementer og sangtekster. Det svarer til, at hver autor i gennemsnit blev rettighedshaver for seks nye musikværker i løbet af året. I 2022 udgjorde kvinderne 19 pct. af autorerne, mens de resterende 81 procent var mænd. Over halvdelen af autorerne var under 40 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik6, 28.000 flere nye registrerede musikværker pr. år i løbet af de seneste 10 år, I 2022 var der i alt 1,6 mio. registrerede musikværker fra KODA-medlemmer, hvilket er en tredobling siden 2002. Antallet af nye registrerede musikværker svinger fra år til år. I perioden 2013-2022 blev der i alt registreret 690.000 musikværker, mens der mellem 2003 og 2012 blev registreret 406.000 værker. Det svarer til, at der mellem 2013 og 2022 i gennemsnit blevet registreret 28.000 flere musikværker om året end i perioden 2003-2012., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik5, 90 pct. af musiksalget sker via streaming, Salget af musik er steget hvert år siden 2012 og udgjorde i 2022 i lidt under 700 mio. kr. i alt. Udviklingen skal ses i lyset af udbredelsen af elektroniske devices såsom smartphones og tablets mv., samt et stigende antal streamingtjenester som fx Spotify, Apple Music, Tidal, Yousee Musik mv. Streaming udgjorde 26 pct. af salget af indspillet musik i 2012 og var steget til 90 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, Køb og salg af musik 2022, 27. juni 2023 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2024, Alle udgivelser i serien: Køb og salg af musik, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. KODA ændrede i 2015 sin definition af, hvad et KODA-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et KODA-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var KODA-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af KODA, betragtet som et KODA-værk. Ændringen i 2015 omfattede også musikværker tilbage i tid. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46900

Nyt

NYT: Svag stigning i antallet af flytninger over Øresund

18. april 2017, For såvel flytteretningen Østdanmark til Skåne som modsat ses der en lille stigning på ca. 100 personer i hver retning set i forhold til 2015. Det sker efter en årrække med en vis afmatning i flytteaktiviteten over Øresund, som i østgående retning toppede umiddelbart inden finanskrisens indtræden. Boligprisstigningerne i 00'erne blev ledsaget af et stærkt stigende antal personer, som valgte at flytte fra Østdanmark til Skåne, hvor boligpriserne ikke udviste den samme stigende tendens. Boligpriserne er nu atter på vej opad i Hovedstadsområdet, og man kunne derfor forvente, at den samme massive udflytning til Skåne ville gentage sig. Dette er dog endnu ikke indtruffet, om end man i 2016 synes at ane en lille tendens hertil., Flyttekoncentration omkring Øresund, Når en person vælger at flytte mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen er det sjældent den store geografiske afstand, der flyttes over. , Fra den danske side er det primært Københavns og Frederiksberg Kommuner, der flyttes fra efterfulgt af omegnskommuner som Gentofte, Gladsaxe og Rødovre samt Helsingør. Fra svensk side sker fraflytningen over Øresund hovedsagligt fra Malmø Kommune efterfulgt af nærliggende kommuner som Lund, Landskrona, Trelleborg og Vellinge samt Helsingborg. , Tilflytningskommunerne er stort set de samme, som der flyttes fra på hver sin side af Øresund med hhv. Malmø og Københavns Kommuner som de mest populære. Ud af de 578 personer, som i 2016 valgte at flytte fra Københavns Kommune til Skåne, valgte de 385 at slå sig ned i Malmø Kommune, mens 49 flyttede til Lund. Omvendt var der i alt 1.289 personer, som flyttede fra Malmø, og af disse slog de 488 sig ned i Københavns Kommune efterfulgt af Høje-Taastrup med 63 og Frederiksberg med 53 personer., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2016, 18. april 2017 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2018, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24024

Nyt

NYT: Nielsen har slået Jensen af pinden

14. januar 2016, For første gang i navnestatistikkens historie er Jensen ikke længere det mest almindelige efternavn. Nielsen har nemlig slået Jensen af pinden. Helt præcist er der 255.138 med Nielsen som efternavn og 254.675 med Jensen som efternavn. På de næste pladser kommer Hansen, Pedersen og Andersen. På trods af en topplacering blandt efternavne viser alle fem navne et fald., Nielsen er mindst udbredt blandt de helt unge, Aldersfordelingen blandt de fem mest anvendte efternavne viser en tydelig tendens. Jo yngre man er, jo færre har et af de fem mest anvendte efternavne. Nielsen og Jensen ligger tæt op ad hinanden gennem alle aldersklasser. Det samme gør Pedersen og Andersen, hvor Hansen ligger lige midt imellem disse to grupper., Under halvdelen af befolkningen har et 'sen'-efternavn, Blandt hele befolkningen er det 48 pct., der har et efternavn, der ender på 'sen'. Det har været faldende i mange år. For 30 år siden var andelen 66 pct. Både i dag og for 30 år siden er andelen med 'sen'-efternavne højest blandt den ældre del af befolkningen og lavest blandt de helt unge., De mest almindelige navne har 'sen'-efternavne, Kirsten Nielsen indtager førstepladsen for almindeligste fulde navne med 739 personer. På anden- og tredjepladsen kommer hhv. Kirsten Jensen og Michael Jensen, som hhv. 734 og 647 hedder. Har man tre navne, er det almindeligste navn Poul Erik Nielsen, som 397 personer hedder. Poul Erik med Jensen og Hansen til efternavn kommer på de efterfølgende pladser. Først på syvendepladsen kommer det første pigenavn med 234 personer, der hedder Else Marie Nielsen., Ser man kun på første fornavn og efternavn, er den mest almindelige navnekombination Jens Jensen for mænd, som 3.489 hedder, og Kirsten Jensen for kvinder, som 2.316 hedder., Mest udbredte fornavne er Marie eller Anne samt Peter, Det mest udbredte fornavn blandt kvinderne er Marie, hvis man ser på alle fornavne, uanset om det er første fornavn eller et efterfølgende fornavn. Faktisk har 93.355 kvinder Marie som et af de første fire fornavne. Kun 18.105 kvinder hedder Marie som første fornavn. Ser man kun på første fornavn, er det Anne, der ligger i top med 46.423., Blandt mændene ligger Peter højest, uanset om man ser på samtlige fornavne eller kun første fornavn. 73.883 mænd har Peter som et af de fire første fornavne, men kun 49.227 mænd hedder Peter som første fornavn., Navne - hele befolkningen 1. januar 2016, 14. januar 2016 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20875

Nyt

NYT: Fortsat lav beskæftigelse for nyuddannede EUD'er

1. juni 2016, Beskæftigelsesfrekvensen var på 77 pct. i 2014 et år efter, at de nyuddannede unge havde gennemført en erhvervsuddannelse (EUD). Efter den økonomiske krise startede, er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede unge, der har taget en erhvervsuddannelse, overordnet faldet. Før krisen lå beskæftigelsesfrekvensen over 90 pct., men den har siden stabiliseret sig på et niveau omkring 76-78 pct., Lavest beskæftigelse blandt mekanikere, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2014 på 77 pct. for de 33.500, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en erhvervsuddannelse inden for , cykel, auto- og skibsmekanik, havde med 54 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af skalaen ses , fødevareområdet, med 79 pct. og , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 87 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens følges nogenlunde ad. Men da der er kønsforskelle inden for nogle faggrupper, kan der ses forskelle, når faggrupperne reagerer forskelligt på konjunkturændringer. Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, var i større grad end kvinderne kommet i arbejde et år efter endt uddannelse. Ultimo 2014 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 76 pct. , Uddannede i mekanik læste oftest videre, I 2014 havde 4 pct. af de nyuddannede valgt at gå i gang med en ny uddannelse et år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse i 2013. Der var lavest andel, der læste videre i brancherne , jordbrug og natur (3 pct.), og, andre erhvervsfaglige uddannelser (1 pct.)., Til sammenligning havde faggrupperne , cykel-, auto- og skibsmekanik, med 18 pct. og , grafisk teknik og medieproduktion, med 11 pct. de højeste andele blandt erhvervsuddannede, der valgte at uddanne sig yderligere., Flest tager uddannelser inden for , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik,, som udgør 28 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse. Afgangstidspunktet er ikke angivet i kalenderåret 2013, men i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013., Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014, 1. juni 2016 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23073

Nyt

NYT: Mange nye ikke-vestlige indvandrere er under 18 år

11. maj 2016, 77.417 udenlandske statsborgere indvandrede til Danmark inden for det seneste år målt fra andet kvartal 2015 til og med første kvartal 2016. Aldersforskellen er stor, hvis man sammenligner personer fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande. For 0-17-årige er der en særlig stor forskel. Blandt personer med vestligt statsborgerskab udgør denne aldersgruppe 8,3 pct. Andelen blandt personer med ikke-vestligt statsborgerskab er mere end tre gange så høj - nemlig 27,8 pct. Ét land dominerer blandt de 0-17-årige, og det er Syrien, der står for hver tredje indvandring., Hver tiende blandt personer fra vestlige lande er 20 år, Gennemsnitsalderen var 26,3 år for de udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark inden for det seneste år. Blandt personer med vestligt statsborgerskab udgør de 20-årige den største gruppe - nemlig 9,4 pct. Blandt personer med ikke-vestligt statsborgerskab udgør de 20-årige kun 2,9 pct. Ét land dominerer blandt de 20-årige, og det er USA, der står for hver fjerde indvandring., Indvandring af syriske statsborgere topper, Syriske statsborgere tegner sig for flest indvandringer med 11.989 i det seneste år. Det er mere end dobbelt så meget som den næststørste gruppe - nemlig rumænere med 5.437 indvandringer. Inden for det seneste år er Syrien det eneste land i top-ti, der har en stigende indvandring. For alle andre top-ti-lande ser antallet af indvandringer ud til at være stagneret., Forsat stigende indvandring, I det seneste år indvandrede 77.417 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er endnu en gang det højeste antal, som er registreret inden for et år. Stigningen på 8.818 indvandringer i forhold til samme periode sidste år skyldes i stor udstrækning indvandringer fra Syrien og Eritrea med hhv. 4.437 og 1.991 flere., Hver femte indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 23.642 personer til Danmark i første kvartal. Af dem var 4.736 danske statsborgere og 18.906 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere svinger lidt fra kvartal til kvartal, men på årsbasis ligger tallet stabilt omkring 21.000-22.000 personer., Ind- og udvandringer 1. kvt. 2016, 11. maj 2016 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2016, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20896

Nyt

NYT: Erhvervsuddannede kommer hurtigst i arbejde

28. maj 2019, Dem med en erhvervsuddannelse havde den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt dem, der gennemførte en kompetencegivende uddannelse i 2015. Tre måneder efter endt uddannelse var 73 pct. allerede i job, og beskæftigelsesfrekvensen var helt stabil de første par år efter endt uddannelse. Modsat steg beskæftigelsesfrekvensen løbende for dem med videregående uddannelser. Først efter 21 måneder efter endt uddannelse var personer med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse ved at være på samme niveau, idet hhv. 72 og 70 pct. var i beskæftigelse. Dem med en kort videregående uddannelse havde en lavere beskæftigelsesfrekvens, og 54 pct. var i beskæftigelse 21 måneder efter endt uddannelse. Personer med en bacheloruddannelse havde den laveste beskæftigelsesfrekvens, og det var også den eneste uddannelsesgruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen faldt de første år efter uddannelse. Kun 8 pct. var i beskæftigelse efter 21 måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, ., Bachelorerne læser videre, Den store forskel i beskæftigelsesfrekvensen kan delvis forklares med andre valg end at søge arbejde. 80 pct. af bachelorerne fortsatte direkte videre på de lange videregående uddannelser for at tage en kandidatgrad. Lidt mere end en tredjedel af dem, der havde fuldført en kort videregående uddannelse, fortsatte ligeledes direkte videre i uddannelsessystemet., Kandidater har højeste arbejdsløshedsfrekvens efter endt uddannelse, Af dem der færdiggjorde deres kompetencegivende uddannelse i 2015 havde gruppen med en lang videregående uddannelse den højeste arbejdsløshedsfrekvens. Tre måneder efter endt uddannelse var 30 pct. af årgangen arbejdsløse. Efter 21 måneder var frekvensen faldet til 7 pct., hvor den højeste arbejdsløshedsfrekvens fandtes blandt dem med en kort videregående uddannelse. Arbejdsløshedsfrekvensen var også forholdsvis høj i starten blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse med 21 pct. efter tre måneder, men faldt til gengæld hurtigt, og var blandt de laveste med 5 pct. efter 21 måneder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, ., Stabil beskæftigelse efter endt uddannelse, Beskæftigelsesfrekvensen efter endt uddannelse har været ret stabil over en årrække. Blandt dem, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, er der sket en stigning i beskæftigelsen på ca. 4 procentpoint fra 2012 til 2015, når opgørelsen foretages tre måneder efter endt uddannelse. I gruppen med korte og lange videregående uddannelser ses der næsten ingen ændringer i perioden fra 2012 til 2015. Til gengæld er der sket en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for alle uddannelsesgrupperne, når beskæftigelsen opgøres 21 måneder efter endt uddannelse. Den største stigning ses blandt dem med erhvervsuddannelser eller korte videregående uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen er steget med ca. 3 procentpoint. For de lange og mellemlange videregående uddannelser ses der i samme periode en stigning på ca. 1 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, ., Fra uddannelse til arbejdsmarked 2017, 28. maj 2019 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2020, Alle udgivelser i serien: Fra uddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28993

Nyt

NYT: Flest indvandrede syriske statsborgere

11. august 2015, I det seneste år har syriske statsborgere tegnet sig for flest indvandringer med 9.375. Som den næststørste gruppe kom 5.164 rumænere. For alle andre lande end Syrien i top-ti ser antallet af indvandringer ud til at være stagneret. Den største stigning i antallet af indvandringer er sket blandt syriske statsborgere., Forsat stigende indvandring, I det seneste år, fra tredje kvartal 2014 til og med andet kvartal 2015, indvandrede 69.863 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er endnu en gang det højeste antal, som er registreret i løbet af tolv måneder på kvartalsbasis. Næsten seks ud af ti af de indvandrede udenlandske statsborgere har statsborgerskab i et vestligt land., Hver fjerde indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 19.461 personer til Danmark i andet kvartal. Af dem var 5.333 danske statsborgere og 14.128 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere svinger lidt fra kvartal til kvartal, men på årsbasis ligger tallet stabilt omkring 21.000-22.000 personer., 15 kommuner har større andel af indvandringerne end landsgennemsnittet, Ser man på, hvor i landet det seneste års indvandrede udenlandske statsborgere har bosat sig, ses et tydeligt billede: Indvandringerne er koncentreret omkring de største kommuner i landet. Frederiksberg Kommune har den højeste andel med 27 pr. 1.000 indbyggere, Københavns Kommune følger lige efter med 26 pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen findes fx Frederikssund Kommune med en af de laveste andele, nemlig 6 pr. 1.000 indbyggere., Ind- og udvandringer 2. kvt. 2015, 11. august 2015 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2015, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19328

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation