Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1581 - 1590 af 4612

    NYT: 30-39-årige har mindst lægekontakt i Nordsjælland

    11. april 2017, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i tallet for kontakter med læger. Tallet er omtalt i andet afsnit og i den første tabel. Rettelser er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De 30-39-årige havde i gennemsnit 6,1 kontakter med almen læge i 2016. Den højeste andel findes i Sydsjælland, Sønderjylland og Midtjylland, mens den laveste andel findes i Nordsjælland. Fx var det gennemsnitlige antal kontakter i Gentofte 5,0, mens det var 7,3 i Struer i 2016. For hele landet havde kvinder i gennemsnit 8,7 kontakter pr. år, mens mænd havde 3,7 kontakter pr. år. Samme tendens ses for alle aldersgrupper over ni år, men er særligt tydelig i denne aldersgruppe, hvor kvinderne er i den fødedygtige alder., 60,2 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2016 var der i forhold til året før , 2,0, pct. flere kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. - i alt havde 5,3 mio. personer tilsammen 60,2 mio. kontakter. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,0 mia. kr. - en stigning på 0,3 pct. i forhold til året før., Til almen praktiserende læge var der 40,5 mio. kontakter i 2016, hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til året før. Kontakter dækker også telefon- og e-mail-konsultationer. I 2016 var der 6,1 mio. e-mail-kontakter, som var 8,1 pct. flere end året før. I samme periode faldt hjemmebesøg fra almen læge med 5,1 pct. Der er en generel tendens til, at e-mail-konsultationer udgør en stadig større andel af kontakten med almen læge, mens hjemmebesøgene er faldende. , Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv. 2016,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2016,  , årlig stigning i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, -0,7, -2,5, -1,1, 2,9, 2,0, 60, 216, Almen læge, -2,0, -1,8, -0,3, 0,5, 1,0, 40, 542,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 personer, Personer i alt, -0,3, 0,0, -0,2, 1,1, 0,9, 5, 289, Almen læge, -0,6, 0,3, 0,3, 0,5, 0,8, 4, 949,  ,  ,  ,  ,  ,  , mio. kr., Udgifter i alt, 1,5, -1,4, 1,2, 3,8, 0,3, 14, 963, Almen læge, 1,0, -0,4, 0,1, 1,9, 1,6, 7, 950, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapi mv., Flere mænd end kvinder går slet ikke til læge, 15 pct. af befolkningen svarende til ca. 855.000 personer, havde i 2016 ingen kontakter med almen læge. Af denne andel ses en overvægt af mænd i alle aldersgrupper, men spændet er størst blandt de 18-29 årige. Samme tendens ses hos speciallæger og tandlæger mv. hvor der ses en overvægt af mænd uden konktakter., Befolkningen i pct. fordelt efter antal kontakter, alder og køn. 2016,  , 0-9 år, 10-17 år, 18-29 år, 30-59 år, 60 år+, Hele befolk,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder, ningen,  , 1.000 personer, Hele befolkningen, 321, 305, 276, 264, 454, 435, 1, 124, 1, 110, 657, 754, 5, 700,  , pct., Almen læge i alt,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 0 kontakter, 15, 14, 26, 18, 29, 9, 23, 9, 9, 7, 15, 1 kontakt, 16, 16, 20, 16, 16, 7, 13, 7, 5, 4, 10, 2 kontakter, 14, 14, 15, 14, 13, 8, 11, 8, 6, 5, 9, 3-5 kontakter, 29, 29, 25, 26, 23, 23, 23, 22, 18, 16, 22, 6-10 kontakter, 18, 19, 11, 18, 13, 27, 18, 26, 25, 24, 21, Over 10 kontakter, 8, 8, 3, 9, 6, 27, 13, 28, 37, 44, 22, Speciallæge i alt,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 0 kontakter, 70, 72, 82, 78, 86, 73, 80, 65, 57, 51, 69, 1 kontakt, 11, 11, 8, 10, 6, 10, 9, 13, 18, 19, 12, 2 kontakter, 7, 7, 4, 5, 3, 6, 4, 8, 10, 11, 7, 3-5 kontakter, 9, 8, 4, 5, 3, 7, 4, 9, 11, 13, 8, 6-10 kontakter, 3, 2, 1, 2, 1, 3, 1, 3, 4, 5, 3, Over 10 kontakter, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Tandlæge/tandplejer i alt,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 0 kontakter, 100, 100, 100, 100, 63, 54, 49, 40, 38, 36, 56, 1 kontakt, •, •, •, •, 31, 39, 33, 41, 29, 31, 27, 2 kontakter, •, •, •, •, 6, 7, 15, 16, 25, 25, 13, 3-5 kontakter, •, •, •, •, 1, 1, 3, 3, 7, 8, 3, 6-10 kontakter, •, •, •, •, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Over 10 kontakter, •, •, •, •, -, -, 0, 0, 0, 0, 0, Anm.: Børne- og ungdomstandpleje indgår ikke i statistikken., Lægebesøg mv. 2016, 11. april 2017 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. april 2018, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24082

    Nyt

    NYT: Økonomien taler for stordrift i svineproduktionen

    8. januar 2019, Større konventionelle svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producenter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer., 2017 var et historisk godt år for svineproducenterne, Priserne var gode i 2017, da noteringen var højere end omkostningen ved at producere en gris, og både mindre og større producenter havde overskud. Et fald på 56 kr. i den gennemsnitlige notering for 2018 i forhold til 2017 viser derimod tydeligt det aktuelle pres på svineproducenternes økonomi, hvor salgspriserne er under produktionsomkostningerne for langt de fleste. Omkostningerne vil også være højere i 2018 bl.a. som følge af tørke og behov for mere indkøbt foder. Se mere om prisforhold og økonomi i analysen , Mange udsatte svineproducenter - trods nylig højkonjunktur, , og om høsten 2018 i , Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst, i Nyt fra Danmarks Statistik , 2018:498. , Også et godt år for mælkeproducenter, Prisen for konventionel mælk steg med 60 øre til 2,75 kr. pr. kg, mens økologisk mælk steg med 21 øre til 3,59 kr. pr. kg. De samlede omkostninger pr. ko inklusive opdræt var tilsvarende højere i den økologiske produktion, hvor lønningsevnen blev 281 kr. pr. arbejdstime mod 313 kr. i den konventionelle produktion. I 2018 tyder prisudviklingen på en mindre tilbagegang for mælkeproducenterne, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Især god lønsomhed for økologiske ægproducenter, I statistikken har det for første gang været muligt at vise resultater for økologiske ægproducenter separat. Prisen for økologiske æg var godt 18 kr. pr. kg, mens æg fra forskellige konventionelle produktionssystemer blev afregnet med knap 10 kr. pr. kg i gennemsnit. Efter alle omkostninger gav den økologiske produktion en lønningsevne på 462 kr. pr. time baseret på 14.600 høner i gennemsnit, mens konventionel produktion gav 327 kr. pr. time baseret på 42.200 høner.  , Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind steg 27 kr. til 267 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, selvom de samlede omkostninger pr. tæve blev reduceret i forhold til 2016. Det gav en lønningsevne på 81 kr. pr. time for 2017. Se mere om den aktuelle situation for minkproducenterne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:462, . , Produktionsgrene svin: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Søer med 7 kg grise, 30 kg grise, 1, Slagtesvin, 1, Slagtesvin, 1,  ,  , Under 500, 500-999, 1.000+,  ,  ,  ,  , Grise pr. årsso, 29,7, 32,4, 32,7, •, •, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, 246, 248, 251, 463, 995, 2, 415,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 8,1, 8,6, 8,1, 8,4, 17,2, 29,0,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 049, 7, 597, 7, 997, 20, 201, 51, 828, 128, 978, B, Omkostninger I, 3, 980, 3, 884, 3, 939, 11, 841, 38, 274, 83, 952, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 069, 3, 712, 4, 058, 8, 360, 13, 544, 45, 026, D, Omkostninger II og III, 2, 707, 2, 905, 2, 789, 4, 646, 10, 484, 14, 968, E=B+D, Omkostninger i alt, 6, 687, 6, 789, 6, 729, 16, 487, 48, 758, 98, 919, F=A-E, Nettooverskud, 362, 808, 1, 269, 3, 714, 3, 070, 30, 058,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 232, 272, 335, 625, 365, 1, 227, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr. , Produktionsgrene malkekvæg, æglæggende høns og pelsdyr, 1, : Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkeko , inkl. opdræt, Høns,  , Pelsdyr,  , Malkeko , inkl. opdræt, Høns,  ,  , Mælk, kg pr. årsko, 10, 307, •, •, 9, 238, •,  , Pris kr. pr. 100 kg mælk/æg, skind, 275, 979, 267, 359, 1, 819,  , Arbejdsindsats, timer pr. enhed, 23,3, 8,7, 1,8, 25,0, 15,1,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 32, 105, 15, 619, 1, 426, 37, 425, 29, 846, B, Omkostninger I, 19, 429, 9, 731, 935, 24, 663, 18, 046, C=A-B, Dækningsbidrag I, 12, 677, 5, 888, 491, 12, 763, 11, 800, D, Omkostninger II og III, 9, 595, 4, 685, 682, 10, 200, 7, 490, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 024, 14, 417, 1, 617, 34, 863, 25, 536, F=A-E, Nettooverskud, 3, 081, 1, 202, -190, 2, 562, 4, 310,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 313, 327, 81, 281, 462, 1, Enhederne for produktionsgrenene er for , malkeko inkl. opdræt, én årsko inkl. ét årsopdræt, for , høns, 100 årshøns og for , pelsdyr, én årstæve., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, 8. januar 2019 - Nr. 4, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28226

    Nyt

    NYT: Mælk og svin forbedrer jordbrugets bytteforhold

    1. marts 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i fjerde kvartal 2016 i forhold til tredje kvartal. Bytteforholdet er nu forbedret to kvartaler i træk, efter i andet kvartal 2016 at have nået det laveste niveau i over ti år. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er forbedret med 3,9 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,6 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Trods forbedring af bytteforholdet, er det stadig forringet med 8 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 92. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 107 i forhold til 2010 og er dermed 7 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Prisstigning på svin giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Dette skyldes, at især prisen på svin steg med 13 pct. i forhold til året før. Pelsskind steg med 4,7 pct., og mælk med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 9,3 pct. og kartoffelprisen faldt ligeledes med 9,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 2,8 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til tredje kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,6 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 0,6 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 3,8 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk, der steg med 16,8 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldt med 0,6 pct. fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 14,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Prisen på gødning er under pres. Dels er der kommet større produktionskapacitet i verden. Dels kommer halvdelen af N-indholdet i de flydende gødninger nu fra urea, som er relativt billigt. , Prisen på foderstoffer faldt med 3,7 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 1,7 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2016, 4. kvt. , 2016, 4. kvt. 15 , - 4. kvt. 16, 3. kvt. 16, - 4. kvt. 16,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 92, 3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 107, 3,3, 2,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 108, 109, -2,8, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 102, 104, -9,3, 2,4, Kartofler , 15, …, 146, -9,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 109, 96, 1,5, -11,7, Animalske salgsprodukter, 715, 101, 105, 6,9, 3,8, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 116, 115, -7,9, -0,7, Svin , 340, 116, 113, 13,0, -2,8, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,4, -0,6, Mælk , 213, 85, 99, 2,8, 16,8, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 71, 63, 4,7, -12,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 116, -0,6, 0,5, Forbrug i produktionen, 807, 116, 116, -1,1, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 109, 10,4, 6,3, Gødningsstoffer , 35, 88, 96, -14,1, 9,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 113, -3,7, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 109, -1,1, 0,0, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 1,7, -0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2016, 1. marts 2017 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22659

    Nyt

    NYT: Økologien klarede sig godt i 2015

    2. december 2016, I de fleste produktionsgrene, hvor lønningsevnen for økologisk produktion kan sammenlignes med konventionel produktion, kom økologien ud på toppen i 2015. Det gjorde sig gældende for malkekøer, slagtesvin, korn og grøntsager, mens lønningsevnen var højere for konventionelle kartofler end for økologiske kartofler., Omkostningerne blev ikke dækket for konventionel mælk og svinekød, Med en afregningspris på 2,28 kr. pr. kg konventionel mælk var der i gennemsnit et underskud på 19 øre pr. kg efter modregning af de samlede omkostninger. I modsætning hertil var der for økologisk mælk et overskud på 18 øre pr. kg ved den gennemsnitlige pris på 3,13 kr. pr. kg. Tilsvarende var der i den konventionelle produktion af slagtesvin et underskud på 10 kr. pr. svin ved en pris på 856 kr., mens der i den økologiske produktion var et overskud på 279 kr. pr. svin ved en pris på 2.300 kr. Det gav en rekordhøj lønningsevne på hele 669 kr. pr. arbejdstime. , Lav lønningsevne for korn, bedre for græsfrø, kartofler og grøntsager, Der var i gennemsnit en negativ lønningsevne ved kornproduktion. Lønningsevnen var med minus 71 kr. pr. time lidt bedre for økologisk korn end for konventionelt korn på bedrifter af sammenlignelig størrelse, hvor den var på minus 180 kr. pr. time. Græsfrø, kartofler og grøntsager gav den højeste lønningsevne inden for planteavlen. Græsfrø gav en lønningsevne på 371 kr. pr. time, hvilket var højest blandt konventionelle afgrøder, hvor lønningsevnen for sukkerroer med 135 kr. pr. time udviste et betydeligt fald i forhold til 2013 og 2014. Lønningsevnen var lidt højere for økologiske end for konventionelle grøntsager, mens det modsatte var tilfældet for kartofler. , Udsigterne peger i forskellige retninger for 2016, For 2016 er prisen for især konventionel mælk lavere, mens prisen på svinekød er steget, se seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 491, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2015,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager,  , Areal, ha pr. bedrift, 108, 34, 33, 29, 29, 28, 64, 8, 21,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 137, 16, 289, •, 38, 161, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 114, 260, 151, 962, 192, •, 194, 284, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 10, 19, 10, 54, 221, 13, 79, 222,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 638, 11, 232, 20, 521, 14, 465, 49, 218, 111, 126, 8, 994, 48, 559, 107, 740,  , Heraf miljøtilskud, 2, 2, 0, 4, 1, 0, 919, 890, 913, B, Omkostninger I, 4, 062, 5, 750, 8, 820, 4, 344, 18, 775, 46, 848, 3, 761, 17, 974, 32, 817, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 576, 5, 482, 11, 701, 10, 120, 30, 443, 64, 277, 5, 233, 30, 585, 74, 923, D, Omkostninger II og III, 5, 632, 5, 858, 10, 439, 6, 080, 22, 238, 55, 302, 6, 544, 27, 953, 54, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 693, 11, 609, 19, 258, 10, 424, 41, 013, 102, 150, 10, 305, 45, 926, 86, 990, F=A-E, Jordrente, -1, 055, -377, 1, 263, 4, 041, 8, 205, 8, 976, -1, 311, 2, 632, 20, 750,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -159, -74, 135, 371, 302, 199, -71, 187, 254, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2015,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 9, 967, •, •, •, 8, 789, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 228, •, •, •, 313, •,  , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 200, 343, 856, •, 2, 300,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 24, 8, 9, 17, 24, 55,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 26, 338, 5, 763, 13, 675, 48, 817, 31, 781, 133, 836, B, Omkostninger I, 18, 708, 4, 016, 12, 452, 39, 871, 21, 027, 81, 369, C=A-B, Dækningsbidrag I, 7, 630, 1, 747, 1, 223, 8, 946, 10, 755, 52, 467, D, Omkostninger II og III, 9, 571, 2, 739, 5, 072, 9, 905, 9, 168, 24, 571, E=B+D, Omkostninger i alt, 28, 279, 6, 756, 17, 523, 49, 776, 30, 194, 105, 940, F=A-E, Nettooverskud, -1, 941, -993, -3, 848, -958, 1, 587, 27, 896,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 94, 52, -245, 122, 237, 669, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, 2. december 2016 - Nr. 507, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23116

    Nyt

    NYT: Animalske salgsprodukter trak bytteforholdet ned

    24. februar 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, pelsskind og mælk, der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 12 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 88. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 103 i forhold til 2010, og er dermed 3 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 34,7 pct. Faldet skyldes til dels at auktionsrækken hos Kopenhagen Fur er ændret, hvorved dele af decembersalget er flyttet til januar. Dette gør at man ikke umiddelbart kan konkludere, at der er tale om et decideret fald i prisen. Prisen på mælk faldt 9,2 pct. i forhold til samme kvartal året før. Prisen på svin er desuden faldet 4,2 pct. Kornprisen steg med 3,5 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til tredje kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 5,3 pct. Dette er resultatet af et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 5,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,7 pct. Faldet for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn. For de animalske produkter dækker faldet over pelsskind, der faldt med hele 49,9 pct. mens mælk steg med 1,7 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellige betydninger (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Dette skyldes primært en stigning i priserne på investeringsgoder på 3,6 pct. Det seneste kvartal er indekset faldet med 0,1 pct. Dette skyldes primært et fald i priserne på energi, herunder brændstof. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2015, 4. kvt. , 2015, 4. kvt. 2014 , - 4. kvt. 2015, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 88, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 109, 103, -3,9, -5,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 119, 112, 0,7, -5,9, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 116, 113, 3,5, -2,8, Kartofler, 15, …, 160, 6,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,2, -2,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 103, 99, -6,4, -4,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 130, 125, 6,4, -3,4, Svin , 340, 101, 100, -4,2, -1,4, Fjerkræ , 25, 114, 114, -1,2, 0,0, Mælk , 213, 95, 97, -9,2, 1,7, Æg , 11, 105, 105, 2,5, 0,0, Pelsskind , 81, 119, 60, -34,7, -49,9, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 117, 117, 0,5, -0,1, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -0,2, -0,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 99, -14,2, -3,8, Gødningsstoffer , 35, 110, 112, -2,1, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,1, Foderstoffer, 300, 118, 118, 0,1, -0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 111, 3,3, 0,4, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 112, 3,6, 0,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20649

    Nyt

    NYT: Egne smågrise giver bedst afkast for slagtesvin

    5. december 2014, Slagtesvineproducenter, der selv producerer deres smågrise, har bedre økonomi end producenter, der køber dem. Førstnævnte tjente 16 kr. pr. produceret slagtesvin, mens sidstnævnte tabte 4 kr. i 2013. Det var en tilbagegang fra året før fra hhv. 66 kr. og 17 kr. Omregnet til resultat pr. kg svinekød svarede overskuddet til 15 øre for producenter med egne smågrise og minus 11 øre for dem med indkøbte smågrise. Forskellen i findes især i prisen på smågrisen. Producenter med egne smågrise havde et positivt resultat for bedrifter i alle størrelsesgrupper, mens producenter med indkøbte smågrise i 2013 kun havde overskud, hvis produktionsomfanget var mindst 10.000 slagtesvin. Opfedning af egne smågrise kræver mere jord eller gødningsaftaler pga. miljøregler om antal dyreenheder pr. ha., Dækningsbidraget højest for økologisk korn, Prisen på konventionel hvede faldt 22 pct. til 132 kr. pr. hkg i 2013. Økologisk korn havde det højeste dækningsbidrag med 6.661 kr. pr. ha, hvoraf 791 kr. er miljøtilskud. Hvede lå højest for konventionelt korn med 5.986 kr. pr. ha. , Høj lønningsevne for spisekartofler og sukkerroer, Blandt planteavlens produktionsgrene blev der opnået den højeste lønningsevne for sukkerroer med 479 kr. pr. arbejdstime, efterfulgt af spisekartofler med 303 kr. for konventionelle og 229 kr. for økologiske. , Overskud for konventionelle malkekøer, underskud for økologiske, Prisen på mælk var sidste år den højeste i mange år, og sammen med en stigning i ydelse pr. ko steg produktionsværdien. Økonomien var som året før bedre for konventionelle malkekøer inkl. opdræt med et nettooverskud på 836 kr. pr. malkeko inkl. opdræt, mens der tilsvarende var et underskud på 1.380 kr. for økologer., Udsigterne peger nedad for 2014, Især for husdyrproduktionen er der udsigt til dårligere resultater i 2014, idet der er betydelige prisfald på bl.a. mælk og svinekød., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2013,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Kartofler, 1, Sukkerroer, Korn, Kartofler, 1,  , Areal, ha pr. bedrift, 62, 47, 31, 26, 39, 62, 15,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 74, 57, 38, 323, 131, 41, 143,  , Pris, kr. pr. hkg, 132, 128, 284, 169, 191, 202, 297,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9,4, 9,8, 11,2, 62,8, 16,3, 11,7, 48,8,  ,  , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 10, 563, 8, 094, 10, 929, 51, 975, 24, 889, 9, 849, 42, 646,  , Heraf miljøtilskud, 16, 22, 14, 15, 17, 791, 1, 107, B, Omkostninger I, 4, 577, 3, 675, 5, 306, 18, 118, 8, 511, 3, 188, 16, 368, C=A-B, Dækningsbidrag I, 5, 986, 4, 419, 5, 623, 33, 857, 16, 379, 6, 661, 26, 258, D, Omkostninger II, 3, 672, 3, 694, 3, 988, 19, 078, 6, 282, 3, 761, 19, 505, E, Omkostninger III, 2, 196, 2, 124, 2, 162, 4, 851, 2, 921, 2, 167, 2, 397, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 10, 445, 9, 493, 11, 455, 42, 047, 17, 694, 9, 116, 38, 271, G=A-F, Jordrente, 118, -1, 399, -527, 9, 929, 7, 196, 733, 4, 355,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -38, -168, -60, 303, 479, 75, 229, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen , industrikartofler, findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2013,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Søer med , 7 kg smågrise, 30 kg , smågrise, Slagtesvin, egne smågrise, 2, Slagtesvin, købte smågrise, 2, Malkekøer inkl. opdræt,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 3, •, •, •, •, 9, 302, 8, 403,  , Pris, kr. pr. 100 kg , •, •, •, •, 288, 330,  , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, 236, 421, 1, 004, 1, 008, •, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 7,7, 9,5, 18,3, 17,0, 22,4, 24,0,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 6, 860, 18, 215, 59, 711, 55, 745, 29, 603, 30, 765, B, Omkostninger I, 4, 459, 14, 213, 47, 794, 46, 378, 19, 296, 22, 524, C=A-B, Dækningsbidrag I, 2, 401, 4, 002, 11, 917, 9, 368, 10, 307, 8, 241, D, Omkostninger II og III, 2, 664, 5, 196, 10, 320, 9, 753, 9, 471, 9, 620, E=B+D, Omkostninger i alt, 7, 123, 19, 409, 58, 115, 56, 131, 28, 767, 32, 144, F=A-E, Nettooverskud, -263, -1, 194, 1, 596, -386, 836, -1, 380,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 134, 46, 259, 152, 209, 107, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, Prisen på internt overførte 30 kg. Grise var 398 kr. mens prisen på indkøbte 30 kg. Grise var 456 kr. inkl. transport., 3, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013, 5. december 2014 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18858

    Nyt

    NYT: Forringet bytteforhold for landmænd

    18. september 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 3,9 pct. i andet kvartal 2015 i forhold til samme kvartal sidste år. Forringelsen er dog mindre end forholdet mellem første kvartal 2014 og 2015. Dette afspejles i den opadgående kurve for bytteforholdets udvikling i forhold til det tilsvarende kvartal året før. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 6,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 2,3 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 5 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 95. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 110 i forhold til 2010, og er dermed 10 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 15 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 6,1 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 22,1 pct., mens svin faldt 9,9 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 41,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen faldt med 10,7 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forringelsen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til første kvartal 2015 er salgsprisindekset steget 4,3 pct. Dette dækker over et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 1,8 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 6,2 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet frugt og bær, der faldt med 8,8 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen svin, der steg med 8,7 pct. og mælk der steg med 4,5 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt, og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Energi og foder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 2,3 pct. fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år. Fra første til andet kvartal 2015 er det steget marginalt med 0,3 pct. Årsagen til faldet det seneste år er især faldende priser på foder, der faldt med 4,9 pct. og energi, der faldt med 11,8 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til andet kvartal sidste år, mens det steg 0,1 pct. i forhold til det foregående kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2015, 2. kvt. , 2015, 2. kvt. 14 , - 2. kvt. 15, 1. kvt. 15, - 2. kvt. 15,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 95, -3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 105, 110, -6,1, 4,3, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 112, 110, -6,1, -1,8, Korn, 116, 116, 119, -10,7, 2,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 96, 99, -3,1, 3,1, Frugt og bær, 5, 141, 124, 10,3, -8,8, Animalske salgsprodukter, 715, 103, 110, -6,1, 6,2, Kvæg , 42, 120, 130, 1,7, 8,4, Svin , 340, 97, 105, -9,9, 8,7, Fjerkræ , 25, 114, 114, -6,0, -0,1, Mælk , 213, 96, 100, -22,1, 4,5, Æg , 11, 104, 105, 1,2, 0,8, Pelsskind , 81, 136, 131, 41,3, -3,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 115, -2,3, 0,3, Forbrug i produktionen, 807, 117, 117, -2,8, 0,3, Energi , 70, 104, 107, -11,8, 3,4, Gødningsstoffer , 35, 118, 119, 1,7, 0,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 192, 194, 2,1, 1,0, Foderstoffer, 300, 117, 118, -4,9, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 107, 104, -2,5, -2,7, Investeringsgoder, 193, 108, 108, 0,3, 0,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19449

    Nyt

    NYT: Grøntsagsgartnerierne fik stor fremgang i 2015

    30. september 2016, Producenter af væksthusgrøntsager havde i 2015 et gennemsnitligt driftsresultat på 1,4 mio. kr. - en fremgang på godt 300.000 kr. i forhold til 2014 og langt højere end i årene før. Også gartnerier med frilandsgrøntsager havde stor fremgang i forhold til året før, idet driftsresultatet steg fra 371.000 kr. til 906.000 kr. og dermed næsten nåede niveauet i 2013. Gartneriprodukter udgør med omtrent 5 mia. kr. tæt på en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Stort bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 16 mio. kr., hvilket er større end for de øvrige analyserede typer gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 9,8 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 10,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne. Imidlertid var der færrest væksthusgrøntsagsgartnerier - 56 stk., Fremgang for frilandsgrøntsager, I løbet af ca. ti år har der været en stigning i det dyrkede areal med frilandsgrønsager i Danmark på over 20 pct., og produktionsværdien er omtrent fordoblet - dog er den stadig kun ca. halvdelen af produktionsværdien for potteplanter. I de senere år har det samlet set været frilandsgrøntsagsgartnerierne, der har investeret mest. Samtidig er der blevet færre gartnerier med frilandsgrøntsager, men de er blevet væsentlig større - i 2015 var der grøntsager på 69 ha. i et gennemsnitligt gartneri med frilandsgrøntsager, hvor arealet i fx 2008 kun var på 33 ha., Potteplantegartneriernes resultat og produktion stagnerer, Driftsresultatet i potteplantegartnerierne var på 357.000 kr. pr. gartneri sammenlignet med 368.000 kr. året før. Gennemsnittet dækker imidlertid over stor variation gartnerierne imellem, især blandt de store potteplantegartnerier på mere end 15.000 m, 2, , hvor den dårligste fjerdedel af gartnerierne havde driftsresultat på minus 2,9 mio. kr., mens den bedste fjerdedel opnåede et resultat på 3,1 mio. kr., Produktionen af potteplanter er værdimæssigt den største inden for gartnerisektoren, men set over en længere periode har der været stagnation eller fald i såvel det dyrkede areal som produktionsværdien. Dette afspejles i små investeringer i potteplantegartnerierne i en årrække. I 2015 var investeringer i jordbrugsaktiver i potteplantegartnerier de laveste blandt de fem typer gartnerier i regnskabsstatistikken., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2015,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 219, 56, 111, 177, 111, 723, 307, 1, 030,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 318, 19, 433, 338, 118, 1, 147, 5, 861, 360, 4, 221,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,1, 69,8, 24,1, 18,9, 20,8, 2,8, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 19, 724, 29, 572, 17, 907, 5, 708, 13, 746, 15, 151, 883, 10, 898,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 10, 669, 15, 994, 9, 823, 2, 191, 5, 478, 7, 598, 258, 5, 410, B,  , Driftsomkostninger , 9, 930, 14, 221, 8, 105, 1, 911, 4, 790, 6, 760, 237, 4, 816,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 168, 2, 439, 333, 63, 81, 631, 14, 447,  ,  , Heraf løn, 3, 019, 4, 737, 2, 604, 673, 2, 000, 2, 234, 26, 1, 576, C,  , Finansieringsomkostninger, 475, 393, 1, 114, 214, 289, 462, 33, 334, D,  , Generelle driftstilskud, 93, 52, 301, 101, 34, 115, 11, 84, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 357, 1, 431, 906, 166, 433, 492, -1, 345,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -133, 1, 009, 487, -156, -17, 73, -140, 9,  ,  , Investeringer, 359, 1, 424, 1, 024, 968, 725, 774, 108, 576,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 356, 1, 150, 971, 568, 547, 617, 33, 443,  ,  , Egenfinansiering , 732, 1, 453, 1, 169, 581, 361, 750, 94, 555,  ,  , Fremmedfinansiering, -373, -30, -145, 387, 364, 24, 14, 21,  ,  , Aktiver, 13, 776, 17, 102, 37, 267, 15, 416, 13, 615, 18, 224, 4, 792, 14, 221,  ,  , Egenkapital, 4, 807, 6, 003, 7, 607, 6, 851, 5, 116, 5, 931, 2, 453, 4, 895,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 38, 37, 34, 47, 39, 39, 53, 41,  ,  , Afkastningsgrad, 3,3, 11,4, 5,0, 0,6, 2,6, 3,8, -3,5, 3,2, Regnskabsstatistik for gartneri 2015, 30. september 2016 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/22631

    Nyt

    NYT: Højere værdiskabelse i jordbruget i 2024

    21. oktober 2025, I 2024 blev bruttoværditilvæksten i jordbrugssektoren 28,1 mia. kr., hvilket er 22 pct. højere end i 2023 og 11 pct. højere end i 2022. Bruttoværditilvæksten belyser sektorens værdiskabelse, når forbruget af varer og tjenester er fratrukket produktionsværdien. Jordbrugssektorens produktionsværdi var stort set uændret fra 2023 til 2024 og udgjorde 95,3 mia. kr. Værdien af den animalske produktion var med 57,1 mia. kr. næsten dobbelt så stor som værdien af den vegetabilske produktion på 32 mia. kr. Fremgangen i bruttotilvæksten skyldtes et fald i værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen med 6 pct. fra 2023 til 2024 til 67,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Højere værdi for korn, kartofler samt frugt og bær, men lavere for raps, Høsten af korn var 7 pct. større i 2024, mens årsprisen faldt 14 pct. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/hst77, og , www.statistikbanken.dk/lpris28, . For korn, der udgør den største enkeltgruppe i den vegetabilske produktion, var der en mindre stigning i produktionsværdien på 0,4 pct. til 11,5 mia. kr. Værdien af kartofler steg med 18 pct. til 3,5 mia. kr., mens værdien af frugt og bær steg mest med 26 pct. til 0,5 mia. kr. Industriafgrøder faldt med 22 pct. til 3,5 mia. kr. fra 2023 til 2024. Det skyldes, at produktionen af raps og bælgsæd faldt med hhv. 15 og 14 pct., samtidig med at årspriserne faldt hhv. 16 og 21 pct. , Fald i værdien af kødproduktion, mens mælk og æg steg, Værdien af den animalske kødproduktion faldt og endte på 32,9 mia. kr. i 2024 mod 34,8 mia. kr. i 2023. For kvæg var der et fald på 4 pct. til 4,0 mia. kr., for svin et fald på 5 pct. til 26,2 mia. kr. og for fjerkræ et fald på 7 pct. til 2,6 mia. kr. I modsætning til kvæg og svin var der fremgang for de animalske produkter mælk og æg, der steg med hhv. 7 pct. til 22,8 mia. kr. og 9 pct. til 1,2 mia. kr. Læs om eksport og slagtninger: , Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:264)., Reducerede omkostninger til foder, energi og gødning, Værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen fortsatte med at falde i 2024 og nåede 67,2 mia. kr., svarende til et samlet fald på 11,4 mia. kr. siden 2022. , Foder, som er den absolut største enkeltpost i det samlede forbrug, toppede i 2022 med 38,9 mia.kr., men er siden faldet 26 pct. til 28,8 mia. kr. i 2024. Tilsvarende faldt foderprisen 11 pct. fra 2023 til 2024, mens antallet af svin og kvæg forblev stort set uændret fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Også omkostningerne til energi og handelsgødning i produktionen er reduceret med hhv. 23 pct. og 35 pct. siden 2022. , Omvendt steg enkelte omkostningsposter. Det gælder især tjenesteydelser inden for jordbrug, som omfatter maskinstationsydelser, der steg med 9 pct. Andre tjenesteydelser, herunder husdyravl og direkte bankomkostninger, voksede med 6 pct. til 12 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Økonomien for jordbrugssektoren (løbende priser),  ,  , 2022, 2023*, 2024*, Ændring, 2023-2024,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttoværditilvækst (A-D)**, 25,3, 23,1, 28,1, 21,5, A, Produktion af varer og ydelser (B+C), 103,9, 94,7, 95,3, 0,6, B, Salgsprodukter i alt, 97,9, 88,8, 89,2, 0,5,  , Vegetabilsk produktion, 40,6, 31,4, 32,0, 2,0,  , Korn, 20,3, 11,5, 11,5, 0,4,  , Industriafgrøder, 5,0, 4,4, 3,5, -21,8,  , Kartofler, 2,2, 3,0, 3,5, 17,7,  , Frugt og bær, 0,3, 0,4, 0,5, 25,9,  , Animalsk produktion, 57,3, 57,3, 57,1, -0,4,  , Kvæg, 4,6, 4,2, 4,0, -3,6,  , Svin, 24,4, 27,7, 26,2, -5,3,  , Fjerkræ, 2,7, 2,8, 2,6, -7,3,  , Mælk, 24,3, 21,3, 22,8, 7,2,  , Æg, 1,1, 1,1, 1,2, 9,3, C, Tjenesteydelser inden for jordbrug , 5,0, 4,9, 5,2, 7,6, D, Forbrug i produktionen i alt, 78,6, 71,6, 67,2, -6,1,  , Energi , 5,0, 4,3, 3,9, -10,5,  , Handelsgødning ogjordforbedringsmidler, 5,2, 3,5, 3,3, -5,1,  , Foderstoffer, 38,9, 34,2, 28,8, -15,8,  , Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug), 4,7, 4,4, 4,8, 9,0,  , Andre tjenesteydelser, 11,1, 11,3, 12,0, 5,6, E, Faste bruttoinvesteringer, 10,4, 8,5, 10,7, 25,8, F, Forbrug af fast realkapital, 9,1, 8,5, 8,6, 0,6, G, Aflønning af ansatte, 9,8, 9,4, 10,7, 13,0, H, Andre produktionsskatter, 1,1, 1,1, 0,9, -18,3, I, Andre produktionstilskud , 6,5, 6,4, 7,2, 13,1, J, Nettooverskud af produktionen (A-D-F-G-H+I), 11,8, 10,5, 15,2, 45,2, Anm.: *Foreløbige tal. **Totalerne kan afvige fra summeringen af underposter, hvis ikke alle underposter medtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Økonomien for jordbrugssektoren 2024, 21. oktober 2025 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien for jordbrugssektoren, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af Økonomien for jordbrugssektoren følger kalenderåret. Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse ved at medtage produkttilknyttede tilskud og skatter, samt værdien af lager- og besætningsforskydninger i værdien af produktionen. Desuden opgøres en række nøgletal, heriblandt bruttoværditilvækst, faktorindkomst og nettooverskud af produktionen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien for jordbrugssektoren, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56572

    Nyt

    NYT: Jordbrugets investeringer styrtdykker i 2018

    18. oktober 2019, Ændret 09. oktober 2020 kl. 08:00, Afskrivninger og nettoinvesteringer i sidste tabel var desværre angivet 600 mio. kr. for lavt for 2018. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Jordbrugets investeringer faldt markant i 2018 i forhold til året før, nemlig med 15 pct. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner. Fx faldt investeringerne i svinestalde med 17 pct. Med faldet i 2018 fortsætter den faldende tendens, som begyndte i 2014. I forhold til 2013 var jordbrugets investeringer i 2018 faldet med over en tredjedel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Dårlig økonomi presser jordbruget i 2018, 2018 var i det hele taget et skidt år for jordbruget økonomisk set med både tørke og lave priser på animalske produkter. Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, 2, 041, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, 358, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, 537, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, 1, 146, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, 4, 109, Plantager og , grundforbedringer, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, 250,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 369, 6, 231, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, 2, 023, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, 355, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, 532, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, 1, 136, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, 3, 951, Plantager og , grundforbedringer, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 185, 258, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Læs mere om jordbrugets økonomi 2018 i , Nyt Fra Danmarks Statistik, 268 2019, . , Afskrivninger og nettoinvesteringer i jordbruget, løbende priser,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, 9, 739, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, -3, 339, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbruget stod for 1 pct. af alle investeringer i Danmark, Jordbrugets investeringer er blot en lille del af alle investeringer i Danmark, som i 2018 beløb sig til 500 mia. kr. - rundt regnet ¼ af bruttonationalproduktet. Jordbrugets bidrag hertil er blot lidt over 1 pct. Investeringer omfatter ikke blot virksomhedernes køb af maskiner og udstyr men tillige boligbyggeri, anlæg, software, forskning og udvikling. Flere tal for det danske nationalregnskab kan ses på , www.statistikbanken.dk/2441, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbrugets investeringer 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29523

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation