Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1441 - 1450 af 4611

NYT: Priserne på korn og mælk steg i tredje kvartal

21. november 2018, Landmændene oplevede stigende priser på især mælk og vegetabilske salgsprodukter i tredje kvartal 2018, mens priserne på svin og pelsdyr fortsat faldt. Priserne på korn og mælk steg med hhv. 13,7 pct. og 7,4 pct. fra andet til tredje kvartal, mens svin og pelsdyr faldt med hhv. 4,8 pct. og 13,8 pct. Dermed er jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, forbedret i forhold til andet kvartal 2018. Sammenlignes der derimod med tredje kvartal i 2017 er bytteforholdet 8,6 pct. lavere., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt i forhold til sidste år, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 5,9 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,9 pct. Årsagen var primært ringere priser på svin, som faldt med 22,6 pct., mens mælk faldt 6,7 pct. og pelsskind 18,6 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 10,3 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 20,6 pct. I forhold til andet kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 7,2 pct., hvilket skyldtes en stigning i de vegetabilske salgsprodukter på 7,0 pct. og 2,7 pct. i de animalske salgsprodukter. , Jordbrugets forbrug og investeringer er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,7 pct. fra anden til tredje kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100, hvilket også kunne ses i resultaterne i landmændenes regnskaber, se , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . De lavere priser på de animalske salgsprodukter i 2018 vil bidrage til et forringet bytteforhold og dermed forventet ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2018, 3. kvt. , 2018, 3. kvt. 2017 , - 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, - 3. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 97, -8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 94, 100, -5,9, 7,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 104, 111, 10,3, 7,0, Heraf, , , , Korn, 131, 101, 115, 20,6, 13,7, Raps , 33, 97, 103, -1,5, 5,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 107, 114, 6,2, 7,4, Animalske salgsprodukter, 692, 91, 94, -14,9, 2,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 101, 96, -3,9, -5,1, Svin , 308, 97, 92, -22,6, -4,8, Fjerkræ , 26, 97, 98, -0,1, 0,4, Mælk , 195, 105, 113, -6,7, 7,4, Pelsskind , 104, 58, 50, -18,6, -13,8, Forbrug og investeringer, 1, 000, 102, 103, 2,3, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 103, 3,0, 0,8, Heraf, , , , Energi , 49, 117, 113, 9,2, -2,7, Gødningsstoffer , 37, 94, 90, 11,1, -4,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, -0,9, -0,9, Foderstoffer, 297, 97, 100, 4,6, 2,9, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,7, 0,0, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -2,2, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27042

Nyt

NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

28. maj 2025, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Lægebesøg mv. 2024, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51067

Nyt

NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2015, 2016, Ændring, , 2015, 2016, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14, , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12, , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15, , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11, , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12, , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15, , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14, , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12, , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16, , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23487

Nyt

NYT: Svineprisen trækker jordbrugets bytteforhold op

20. februar 2020, Jordbrugets bytteforhold blev forbedret i fjerde kvartal 2019, hvilket primært skyldes de store prisstigninger på svin. Landmændenes salgspriser på animalske salgsprodukter steg 10,0 pct. i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal 2019, mens salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 5,0 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 0,9 pct. Jordbrugets bytteforhold er et mål for forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Stigende svinepriser kan ses i industrien og hos forbrugeren, De kraftigt stigende svinepriser kan nu også ses i industrien og hos forbrugeren, hvor de seneste prisindeks for slagteriindustrien viser en stigende tendens (se, Producent- og importprisindeks for varer januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:64, og, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:38, )., Stigningen i jordbrugets salgsprodukter skyldes svinepriserne, I forhold til fjerde kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 12 pct. hvilket skyldtes, at svin steg med 60 pct., mens der var et fald på de andre animalske salgsprodukter og korn. Grunden til at svin slår så meget igennem, skyldes at svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og derfor har stor betydning for den samlede prisudvikling., Prisindeks på forbrug i produktionen er lavere end salgspriserne, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018 og 0,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019. Faldet skyldtes primært lavere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 3. kvt. , 2019, 4. kvt. , 2019, 4. kvt. 2018 , - 4. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, - 4. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 104, 110, 14,3, 5,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 107, 113, 12,2, 5,0, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 105, 101, -5,8, -3,8, Heraf, , , , , , Korn, 131, 103, 102, -18,1, -1,5, Raps , 33, 104, 105, 0,1, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 98, 0,1, -6,5, Animalske salgsprodukter, 692, 109, 120, 24,0, 10,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 92, -1,6, 0,7, Svin , 308, 128, 145, 60,2, 13,6, Fjerkræ , 26, 99, 96, -3,7, -2,2, Mælk , 195, 111, 111, -9,0, 0,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 102, -1,9, -0,9, Forbrug i produktionen, 876, 103, 102, -2,2, -1,0, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 120, 1,5, 1,0, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,8, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 94, -4,0, -4,0, Foderstoffer, 297, 99, 97, -4,6, -2,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 105, 0,3, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,3, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2019, 20. februar 2020 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30149

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer

4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20386

Nyt

NYT: Korn- og svinepriser steg i første kvartal

22. maj 2019, Trods stigende korn- og svinepriser blev jordbrugets bytteforhold forringet med 1,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på korn, grøntsager og prydplanter samt svin steg i første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt. Prisen på korn steg 2,3 pct., grøntsager og prydplanter steg 18,9 pct. og svin steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019, mens priserne på kvæg og mælk faldt med hhv. 2,7 og 8,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Lavere mælkepriser trækker animalske salgsprodukter i minus, Fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 steg jordbrugets salgsprodukter 1,6 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 22,1 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn som følge af tørken steg 32,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 11,3 pct. I modsætning hertil faldt de animalske salgsprodukter med 6,4 pct., hvilket skyldtes lavere priser på svin og mælk. , De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Højere priser på forbruget i produktionen på årsbasis, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til første kvartal 2018, mens det faldt med 0,3 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Dårligere bytteforhold i første kvartal 2019, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015=100), mens det siden har ligget under 100, og i første kvartal 2019 faldt bytteforholdet til indeks 94. Samlet set blev landbrugets økonomi markant forringet i 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2018, 1. kvt. , 2019, 1. kvt. 2018 , - 1. kvt. 2019, 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 94, -0,7, -1,3, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 99, 1,6, -1,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 120, 22,1, 12,4, Heraf, , , , , , Korn, 131, 124, 127, 32,3, 2,3, Raps , 33, 105, 105, 2,9, -0,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 98, 117, 11,3, 18,9, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -6,4, -6,1, Heraf, , , , Kvæg , 46, 94, 91, -11,7, -2,7, Svin , 308, 90, 92, -5,6, 1,3, Fjerkræ , 26, 100, 99, 2,0, -0,7, Mælk , 195, 122, 112, -3,5, -8,6, Forbrug og investeringer, 1.000, 105, 105, 2,3, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 105, 106, 3,7, 0,8, Heraf, , , , Energi , 49, 118, 117, 7,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 95, 95, 1,2, -0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 104, 8,2, 2,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 100, -3,7, -4,4, Investeringsgoder, 124, 104, 97, -5,9, -6,8, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27913

Nyt

NYT: Store forskelle i svinebedrifternes økonomi

21. september 2015, Set under ét havde svinebedrifterne underskud i 2014. Der var dog markante forskelle i svineproducenternes økonomiske resultater. Den bedste fjerdedel tjente i gennemsnit 1,1 mio. kr., hvilket var 3,1 mio. kr. mere end den dårligste fjerdedel. Set over de seneste fem år er forskellen mellem landbrugene med de bedste og dårligste resultater blevet større. Forskellen kan indikere, at der er et stort udviklings-potentiale blandt de bedrifter, der har dårligst økonomi - eller at bedrifterne muligvis må afvikles., Dårligste resultat i fem år, De konventionelle svinebedrifter opnåede i 2014 et driftsresultat på minus 207.000 kr. i gennemsnit, hvilket var 551.000 kr. mindre end året før. Efter beregnet aflønning af ejerens arbejdsindsats var der et underskud på 645.000 kr. Set over de seneste fem år har der kun i 2012 været positivt driftsresultat efter ejeraflønning., Negative konjunkturer påvirker resultatet, Bruttoudbyttet for svinebedrifter faldt med 706.000 kr. til 9,2 mio. kr. i 2014, hvoraf lavere værdisætning af dyrene påvirker med minus 475.000 kr. Et driftsresultat uden ændringer i værdisætningen af dyrene ville have været 268.000 kr. i 2014 mod 323.000 kr. i 2013., Integrerede bedrifter tabte mest, Svinebedrifterne kan deles op i tre driftsformer: Søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. De integrerede bedrifter, med søer, smågrise og slagtesvin, opnåede det laveste resultat på minus 503.000 kr., mens slagtesvin klarede sig relativt bedst med minus 69.000 kr. i gennemsnit. Alle tre driftsformer har opnået lavere indtægter på salg af svin, selvom de har solgt flere grise i gennemsnit end året før. De integrerede bedrifter har ikke formået at nedbringe deres driftsomkostninger, som de andre driftsformer har gjort, og derfor er deres resultat det dårligste., Lavere afregningspris på svinekød i 2015, I anden halvdel af 2014 begyndte afregningsprisen på svinekød at falde, og er faldet yderligere i 2015. Hvis det antages, at afregningsprisen på smågrise i 2015 vil være ca. 40 kr. lavere end i 2014 vil det for en gennemsnitlig smågriseproducent med salg af ca. 17.000 smågrise betyde en nedgang i resultatet på 680.000 kr., Markant fald i antallet af svinebedrifter i Danmark, Antallet af svinebedrifter er faldet med 24 pct. siden 2010, og der var i 2014 2.669 heltidsbedrifter med svin i Danmark. Antallet af integrerede bedrifter er faldet mest med 36 pct. i denne periode, svarende til 274 bedrifter. Samtidigt er antallet af svin produceret i Danmark i denne periode steget med 1,4 mio. stk. til 29,9 mio. stk. i 2014, se , www.statistikbanken.dk/ANI5, . Denne udvikling skyldes, at bedrifterne i gennemsnit er blevet større., Hovedtal for konventionelle heltidssvinebedrifter, , 2014, 2013, , Smågrise-, produktion, Integreret, produktion, Slagtesvin, Alle, , Alle, , antal, Bedrifter, 914, 477, 1, 278, 2, 669, 2, 716, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 128,2, 266,1, 162,5, 169,3, 168,5, Dyreenheder, antal, 335, 374, 313, 332, 320, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 10, 496, 10, 960, 7, 609, 9, 196, 9, 902, Driftsomkostninger, 9, 693, 10, 543, 7, 077, 8, 592, 8, 779, Resultat af primær drift, 802, 417, 531, 604, 1, 123, Finansieringsomkostninger, 1, 361, 1, 501, 977, 1, 202, 1, 151, Generelle driftstilskud, 313, 581, 376, 391, 372, Driftsresultat, -245, -503, -69, -207, 344, - Bedste fjerdedel, 1, 278, 1, 116, 1, 054, 1, 145, 1, 816, - Dårligste fjerdedel, -2, 123, -3, 001, -1, 428, -1, 977, -1, 059, Driftsresultat efter ejeraflønning, -709, -979, -474, -645, -92, , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 1,5, 0,8, 1,3, 1,2, 2,4, Soliditetsgrad efter hensættelser, 11, 18, 23, 18, 20, Regnskabsstatistik for landbrug 2014, 21. september 2015 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20037

Nyt

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf, , , , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25512

Nyt

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

12. juni 2018, Jordbrugets bytteforhold blev forringet med 6 procentpoint fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 6,7 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen kun faldt med 0,3 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisen på svin og mælk faldt, I forhold til fjerde kvartal 2017 er salgsprisindekset faldet med 6,7 pct., hvilket skyldtes et fald i prisen på 0,6 pct. på vegetabilske produkter og ikke mindst et fald på 10 pct. på prisen af animalske salgsprodukter. Faldet i animalske salgsprodukter skyldes primært lavere priser på svin og mælk, der faldt med hhv. 8,0 pct. og 10,7 pct. i forhold til kvartalet før., Bytteforholdet også ringere end i første kvartal 2017, Bytteforholdet er faldet med 4,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 5,5 pct., og det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det samlede fald i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 69 pct. af det samlede salg. Priserne på svin, mælk og pelsskind trak de samlede salgspriser ned, mens priserne på kvæg trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen ligger højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 4 pct. i forhold til 2015, hvilket svarer til indeks 96. Det skyldes, at priserne på salgsprodukter er faldet siden 2015, mens udgifterne til produktionsfaktorerne er de samme som i 2015. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 96 med basisåret 2015, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger på indeks 100, som er det samme som basisåret 2015., Jordbrugets forbrug og investeringer er faldet minimalt de seneste år, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 0,8 pct. fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Prisen på foderstoffer faldt med 1,3 pct. i forhold til året før. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2017, 1. kvt. , 2018, 1. kvt. 2017 , - 1. kvt. 2018, 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 96, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 103, 96, -5,5, -6,7, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 96, 95, -2,9, -0,6, Heraf, , , , Korn, 131, 95, 96, 2,2, 1,7, Raps , 33, 104, 102, -9,7, -2,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 92, 97, -8,8, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 107, 96, -6,5, -10,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 102, 103, 10,6, 1,8, Svin , 308, 105, 97, -11,4, -8,0, Fjerkræ , 26, 98, 97, 2,3, -1,0, Mælk , 195, 126, 112, -1,4, -10,7, Æg , 10, 94, 94, -1,9, 0,0, Pelsskind , 104, 54, 64, -11,9, 17,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 100, -0,8, -0,3, Forbrug i produktionen, 876, 100, 100, -0,4, 0,2, Heraf, , , , Energi , 49, 107, 109, 2,9, 1,7, Gødningsstoffer , 37, 92, 94, 0,9, 2,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 94, 96, -1,3, 1,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 104, 102, -1,1, -1,4, Investeringsgoder, 124, 103, 100, -2,9, -3,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25513

Nyt

NYT: Uændrede kornpriser

16. februar 2016, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, forblev på samme niveau som i 2014. Prisen er tæt på 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,74 kr. i 2015. Det er uændret i forhold til i 2014. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 112,58 kr., hvilket er 2 pct. højere end året før., Verdenshistoriens største udbud af korn påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2015 blot 2 pct. mindre end verdenshistoriens største høst i 2014. Den danske høst i 2015 var den største siden 2009 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:562, ). Lagrene oven på sidste års høst er så store, at udbuddet af korn i 2015 vurderes af International Grains Council til at være det største nogensinde. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omliggende øer, Prisen på byg var uændret i forhold til året før. Dette dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 2 pct. i forhold til året før. Trods dette er byg stadig dyrest der. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 1 pct. i forhold til året før. I modsætning til tidligere år er der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2015., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede steg med 2 pct. Prisstigninger kan genfindes i alle dele af landet, med størst stigning på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen steg 5 pct. Trods stigningen er hvede stadig dyrest i Nordjylland. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2015, hvilket også var tilfældet i 2012-2014. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Kraftig nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2015 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 1.890 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 604 kr. pr. hektar, ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Til sammenligning var den samlede støtte i 2014 på 2.014 kr. pr. hektar., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2014, 2015, Ændring, , 2014, 2015, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,33, 117,74, 0, , 109,86, 112,58, 2, Sjælland med omliggende øer, 117,45, 116,70, -1, , 103,13, 107,92, 5, Lolland-Falster med omliggende øer, 122,37, 120,20, -2, , 104,24, 107,76, 3, Bornholm, 101,84, 103,32, 1, , 97,85, 99,72, 2, Fyn med omliggende øer, 116,34, 119,23, 2, , 112,45, 115,01, 2, Sønderjylland, 114,36, 118,33, 3, , 111,75, 113,73, 2, Østjylland, 117,29, 117,87, 0, , 111,65, 113,74, 2, Vestjylland, 118,03, 115,93, -2, , 113,38, 116,05, 2, Nordjylland, 117,10, 118,39, 1, , 116,00, 116,08, 0, Kapitelstakster 2015, 16. februar 2016 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20993

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation