Søgeresultat

Udgivelser

Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=66

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19.

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2026

2021: Sætteskipper

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd

NYT: Beskedne investeringsforventninger i industrien

21. april 2016, Industrien forventer, at investeringerne vil stige med 3 pct. i 2016 i forhold til sidste år. Det fremgår af undersøgelsen, som blev gennemført i marts. Stigningen er beskeden, og investeringerne kan ende med at vise et fald i det endelige resultat for 2016, idet , anden måling, typisk ligger højt i forhold til , fjerde målings, endelige resultat. For 2015 viser det endelige tal en stigning i investeringerne på 5 pct. i forhold til 2014., Investeringsgodeindustriens negative forventninger trækker ned for 2016, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner til produktion og transport) melder om stigning i investeringerne i 2015 på 16 pct. i forhold til året før. Derimod regner sektoren indtil videre med et fald på 12 pct. i investeringerne i 2016 og er således den sektor, der trækker de samlede investeringsforventninger ned. Her skal det dog bemærkes, at det ikke er unormalt, at der efter et år med store investeringer i en sektor følger et år med færre investeringer., Mellemproduktindustrien, (fx råstoffer og kemiske produkter) regner med en stigning på 11 pct. i investeringerne, mens , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer, medicin og legetøj) regner med en mere beskeden stigning på 5 pct. , Sektoren , fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler og elektronik), hvis andel af de samlede investeringer i industrien er meget lille, forventer den største stigning, nemlig 37 pct., i 2016. , Samlet investeringsvækst i 2015, Det samlede resultat af fjerde og endelige måling for investeringsåret 2015 viser en vækst på 5 pct., hvilket er pænt på linje med tredje måling fra oktober 2015, hvor der forventedes en vækst på 9 pct., Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater,  , Årlig , investe-, Vækst i investeringer,  , rings- , opgørelse, 2013, 2014, opgjort i, 2015, opgjort i, 2016, opgjort i,  ,  , Marts , 2015, Marts , 2015, Okt. , 2015, Marts , 2016, Okt. , 2015, Marts , 2016,  , mio. kr., pct., Industri, 1, 21, 226, 4, 9, 9, 5, 4, 3, Investeringsgodeindustri, 4, 855, -2, -7, 0, 16, -2, -12, Mellemproduktindustri, 7, 043, -10, 11, 3, -11, 5, 11, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 462, -8, 48, 42, 12, 8, 37, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 8, 579, 20, 7, 16, 10, 5, 5, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabs, -, statistik for firmaer 2013, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Justeringer i industriens sektorer for 2015-investeringerne, Blandt sektorerne er der sket markante ændringer fra tredje til fjerde måling af investeringerne i 2015. , Mellemproduktindustriens, resultat blev et fald i investeringerne på 11 pct., hvor man i oktober-undersøgelsen forventede en stigning på 3 pct. Inden for , investeringsgodeindustrien, vurderes i den endelige måling en vækst på 16 pct., mod nul pct. i tredje måling. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, nedjusterede markant fra en forventet vækst på 42 pct. i tredje måling til en vækst på 12 pct. i fjerde måling. Endelig vurderer virksomhederne inden for , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder,, at investeringerne i 2015 steg med 10 pct., hvilket er lidt lavere end forventningen på 16 pct. i tredje måling., Den endelige investeringsvækst i 2016 tegner til at blive negativ, På baggrund af analyse af anden og fjerde målings tal gennem de seneste 20 år, forventes det endelige tal for investeringerne i 2016, med 67 pct. sandsynlighed, at vise et fald på 6 pct. ±5,5 procentpoint. Det endelige tal offentliggøres i april 2017., Hvis der regnes med 95 pct. sandsynlighed, ligger faldet på 6 pct. ±11 procentpoint. - så det er altså ikke statistisk umuligt, at 2016 ender med vækst, og her vil den aktuelle økonomiske, politiske og markedsmæssige udvikling have betydning., I oktober 2015 blev det endelige resultat for 2015, i en tilsvarende analyse, forudsagt til at ligge mellem 0,5 og 7,5 pct. med 67 pct. sandsynlighed. Dette blev opfyldt med den endelige vækst på 5 pct. , Investeringsforventningernes tal er retningsgivende, Undersøgelsen af industriens investeringsforventninger er en tendensundersøgelse, og der er en del måleusikkerhed, da indberetterne angiver beløbsstørrelser i spørgeskemaerne ud fra forventninger til investeringer og frasalg, der ikke nødvendigvis ses realiseret i virksomhedernes endelige resultat. Undersøgelsen bør derfor primært ses som retningsgivende for indeværende og kommende års investeringer. , Industriens investeringsforventninger marts 2016, 21. april 2016 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2016, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20689

Nyt

NYT: De højeste svinepriser i over 20 år

22. november 2019, Noteringen på slagtesvin er steget til 13,60 kr. pr. kg i uge 46 - 49 fra 8,30 kr. i januar måned 2019. Vi skal 22 år tilbage til maj 1997 for at finde en højere pris. Den meget kraftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel på svinekød fra især Kina. Afrikansk svinepest er årsagen til efterspørgslen, idet svinepesten har bredt sig til det meste af Asien og har medført kraftige nedgange i svinebestandene. De høje danske priser på slagtesvin i 1997 og 2001 var også forårsaget af problemer med husdyrsygdomme i andre lande, fx svinepest i Nederlandene i 1997. Samtidig med de stigende priser er den samlede mængdemæssige produktion af svin i Danmark faldet i tredje kvartal 2019 (se , Nyt for Danmarks Statistik, 2019:426, ), og bestanden af svin opgjort 1. oktober viser ligeledes et fald - se mere på , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Bedre bytteforhold i tredje kvartal 2019, Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold (2015 = 100) i tredje kvartal 2019 blev forbedret, og nu ligger over bytteforholdet i 2018. Landmændenes økonomi var presset i 2018 bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin, ., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 9,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter steg 8,5 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 4,1 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2019, 3. kvt. , 2019, 3. kvt. 2018 , - 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, - 3. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 103, 7,0, 5,7, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 108, 6,9, 4,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 106, -4,3, -9,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 126, 105, -8,8, -17,2, Raps , 33, 105, 104, 1,5, -1,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 115, 105, -1,4, -8,4, Animalske salgsprodukter, 692, 100, 109, 14,9, 8,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 92, -4,8, 0,9, Svin , 308, 120, 128, 38,1, 6,8, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,0, -0,2, Mælk , 195, 112, 111, -4,5, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 106, 104, -0,1, -1,5, Forbrug i produktionen, 876, 106, 104, -0,3, -1,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 119, 119, 0,6, -0,3, Gødningsstoffer , 37, 93, 88, -2,5, -5,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -1,8, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 100, 0,0, -3,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, 0,8, -0,4, Investeringsgoder, 124, 106, 105, 1,0, -0,6, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2019, 22. november 2019 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29161

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt igen

12. februar 2015, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt igen i 2014. Prisen er nu tæt på 2010-niveau, som dog stadig er væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,33 kr. i 2014. Det er 10 pct. lavere end i 2013. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 109,86 kr., hvilket er 15 pct. lavere end året før., Verdenshistoriens største høst påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2014 verdenshistoriens største. Det øgede udbud har ikke været mødt at en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været stærkt medvirkende til prisfaldet. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omkringliggende øer, Prisen på byg faldt med 10 pct. i forhold til året før, og faldet dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 14 pct. i forhold til året før. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men i 2014 var arealet med vårbyg, herunder maltbyg, væsentligt mindre end året før. Det betød, at priseffekten fra den dyrere maltbyg havde mindre effekt end i 2013, hvor arealet med vårbyg var usædvanligt stort. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 13 pct. i forhold til året før. Resten af landet havde prisfald tæt på 10 pct. Samlet set lå priserne på byg i Vestdanmark lidt lavere end Østdanmark i 2014., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede faldt med 15 pct. Prisfaldet kan genfindes i alle dele af landet, med mindste fald i Nordjylland, hvor prisen faldt 12 pct. Det største fald ses på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen faldt med 18 pct. i forhold til året før. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2014, ligesom i 2012 og 2013. Dette skyldes formentligt efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Regulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte fra EU) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2014 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 2.010 kr. pr. hektar ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især mindre indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får mindre udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 130,85, 117,33, -10,  , 129,56, 109,86, -15, Sjælland med omliggende øer, 135,32, 117,45, -13,  , 125,61, 103,13, -18, Lolland-Falster med omliggende øer, 141,51, 122,37, -14,  , 124,67, 104,24, -16, Bornholm, 114,59, 101,84, -11,  , 118,39, 97,85, -17, Fyn med omliggende øer, 130,84, 116,34, -11,  , 132,17, 112,45, -15, Sønderjylland, 129,08, 114,36, -11,  , 132,29, 111,75, -16, Østjylland, 128,12, 117,29, -8,  , 131,07, 111,65, -15, Vestjylland, 128,82, 118,03, -8,  , 132,92, 113,38, -15, Nordjylland, 126,66, 117,10, -8,  , 132,20, 116,00, -12, Kapitelstakster 2014, 12. februar 2015 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19039

Nyt

NYT: Gode investeringsforventninger i industrien

18. november 2016, Industrien forventer, at investeringerne vil stige i 2016 med 20 pct. i forhold til 2015 og derefter falde med 4 pct. i 2017. Investeringsstrukturen viser, at erstatning af nedslidt materiel eller udstyr er den primære årsag til nye investeringer. Undersøgelsen blev gennemført i oktober, dvs. før USA's præsidentvalg., Markant stigning i forventningerne til 2016-investeringerne, Sammenlignet med de to foregående målinger (oktober 2015 og marts 2016) for investeringsåret 2016 er forventningerne meget høje og angiver en stigning på 20 pct. i forhold til 2015-investeringerne. Denne markante stigning i investerings-niveauet er påvirket af beslutninger om milliardstore investeringer i enkelte virksomheder. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, har øget sine investeringsforventninger for 2016 i forhold til seneste måling., På baggrund af de seneste tyve års statistik forventes det, at den endelige investerings-udvikling for 2016, som opgøres i marts næste år, vil vise en stigning i intervallet 11-18 pct. Dette sker med 67 pct. sandsynlighed. Med større sandsynlighed, nemlig 95 pct., vil tallet ligge i intervallet 8-21 pct., Investeringerne forventes at falde i 2017, Den første måling af forventede investeringer i 2017 viser et fald på 4 pct. i forhold til 2016-investeringerne. Dette forventede fald skal ses i lyset af de førnævnte store investeringsforventninger for 2016, og er ikke nødvendigvis et tegn på dårligere tider. Slutresultatet for 2017 der først måles i marts 2018, estimeres på nuværende tidspunkt at ligge på minus 2,5 pct. inden for et vist usikkerhedsinterval som fremgår af figuren ovenfor., Investeringer hos , ikke-varige forbrugsgoder, trækker ned for 2017, Investeringsgodeindustrien, (fx maskiner og transportmidler) og , mellemprodukt-industrien, (fx kemiske produkter) har forventninger om markant øgede investeringer i 2017 i forhold til 2016. , Fremstilling af varige forbrugsgoder, (fx møbler, elektronik og legetøj) forventer også en stigning for 2017, men mindre end stigningerne i 2016. Endelig forventer, fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx fødevarer og medicin) et fald i 2017, hvilket skal se på baggrund af forventede store investeringer i 2016. , Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater. Opgjort i løbende priser,  , Årlig , investerings-, Vækst i investeringer,  , opgørelse, 2014, 2015, opgjort i, 2016, opgjort i, 2017, opgjort i,  ,  , Oktober , 2015, Marts , 2016, Oktober , 2015, Marts , 2016, Oktober , 2016, Oktober, 2016,  , mio. kr., pct., Industri, 1, 21, 686, 9, 5, 4, 3, 20, -4, Investeringsgodeindustri, 5, 354, 0, 16, -2, -12, -6, 20, Mellemproduktindustri, 6, 656, 3, -11, 5, 11, 9, 27, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 447, 42, 12, 8, 37, 35, 7, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 8, 512, 16, 10, 5, 5, 43, -27, Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2014, og er vægtgrundlaget for vækstberegningerne., 1, Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer., Formål med investeringerne, Vægtet efter beskæftigelse angiver virksomhederne i industrien, at det primære formål med investeringerne er erstatning af nedslidt materiel eller udstyr. Dette er tilfældet både i 2016 og 2017. På sektorniveau stikker , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, ud med en hovedvægt på investeringer i udvidelse af produktions-kapaciteten og nedtonet vægt på rationalisering af driften., Sektorernes forventede investeringer fordelt på formål,  , Erstatning af nedslidt , materiel eller udstyr, Udvidelse af , produktions-kapaciteten, Rationalisering , af driften, Andre formål, , fx miljø og sikkerhed,  , 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017, 2016, 2017,  , pct., Industri, 32, 30, 30, 26, 23, 26, 15, 18, Investeringsgodeindustri, 38, 32, 18, 19, 31, 32, 13, 17, Mellemproduktindustri, 32, 29, 27, 22, 22, 26, 19, 23, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 34, 33, 29, 25, 27, 33, 10, 9, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 25, 28, 46, 38, 14, 18, 15, 16, Anm.: Tallene for 2016 revideres ikke yderligere, mens tal for 2017 revideres ved næste års oktober-tælling., Industriens investeringsforventninger oktober 2016, 18. november 2016 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens investeringsforventninger, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23028

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

24. oktober 2024, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Jordbrugets investeringer 2023, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50003

Nyt

NYT: Tørke og dårlig høst sender kornpriserne i vejret

12. februar 2019, Den dårlige høst i 2018 forårsaget af sommerens tørke har ført til højere priser på både byg og hvede med stigninger på hhv. 21 og 27 pct. i forhold til 2017. Priserne var på 134 kr. pr. hkg for byg og 136 kr. for hvede. Det er det højeste niveau i fem år, men under rekordniveauet på ca. 160 kr. pr. hkg for både byg og hvede i 2012, hvor udviklingen på verdensmarkedet drev prisen op. Høsten i 2018 var 28 pct. mindre end i 2017 og også væsentligt lavere end i de foregående år. Dermed er udbuddet af korn faldet både i Danmark og vores nabolande, som også var ramt af tørken. Læs mere om høsten 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ., Korn på 1,5 mio. ha i Danmark, De danske landmænd dyrker korn på rundt regnet 1,5 mio. ha. Det er mere end halvdelen af Danmarks landbrugsareal og omkring en tredjedel af hele Danmarks areal., Byg og hvede dominerer i dansk landbrug, Blandt de forskellige kornarter, landmændene dyrker, dominerer hvede og byg med hhv. 426.000 ha og næsten 800.000 ha i høstsæsonen 2018. Indtil begyndelsen af 1980'erne spillede hvede kun en beskeden rolle med omkring 10 pct. af kornarealet, mens byg var dominerende. Siden er forskellen mellem de to kornarter blevet udjævnet betydeligt. Byg dyrkes hovedsageligt som vårsæd, hvor såningen finder sted om foråret, mens hvede næsten udelukkende dyrkes som vintersæd med såning om efteråret. Læs mere om afgrøderne i det danske landbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:284, ., Statistikkens anvendelse, Kapitelstakster bruges primært til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster i , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2017, 2018, Ændring, 2017, 2018, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 110,55, 133,90, 21,1, 107,32, 136,44, 27,1, Sjælland med omliggende øer, 109,77, 129,87, 18,3, 102,07, 132,00, 29,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 107,12, 129,32, 20,7, 100,10, 125,30, 25,2, Bornholm, 94,47, 125,35, 32,7, 95,14, 119,20, 25,3, Fyn med omliggende øer, 111,23, 132,40, 19,0, 110,11, 138,42, 25,7, Sønderjylland, 110,24, 131,67, 19,4, 109,18, 139,05, 27,4, Østjylland, 111,21, 135,98, 22,3, 108,84, 139,43, 28,1, Vestjylland, 112,94, 140,37, 24,3, 110,30, 140,68, 27,5, Nordjylland, 110,27, 132,70, 20,3, 110,09, 137,87, 25,2, Kapitelstakster 2018, 12. februar 2019 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28479

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

1. oktober 2025, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld,  , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024,  , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2,  , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50006

Nyt