Søgeresultat

NYT: Middellevetiden stiger mest for mænd

16. februar 2018, Middellevetiden stiger fortsat og er nu 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,14 år for mændene og 0,03 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne. Stigningen har dog været størst for mændene. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år. Middellevetiden for 0-årige er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forvente at leve, forudsat at de nuværende dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden., Nordsjællandske mænd og kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over forskelle mellem 11 landsdele. Både blandt mænd og kvinder findes den højeste middellevetid i Nordsjælland med hhv. 80,4 år for mændene og 83,8 år for kvinderne. Det er også for begge køns vedkommende Byen København, som har den laveste middellevetid med 77,2 år for mændene og 81,6 år for kvinderne. Byen København består af kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2016/2017,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 79,0, Hele landet, 82,9, Nordsjælland, 80,4,  , Nordsjælland, 83,8, Vestjylland, 79,9,  , Vestjylland, 83,5, Østjylland, 79,7,  , Fyn, 83,2, Østsjælland, 79,4,  , Københavns omegn, 83,1, Sydjylland, 79,0,  , Østsjælland, 83,1, Københavns omegn, 78,8,  , Sydjylland, 83,1, Fyn, 78,8,  , Østjylland, 83,1, Nordjylland, 78,8,  , Nordjylland, 82,7, Bornholm, 78,1,  , Bornholm, 82,0, Vest- og Sydsjælland, 77,7,  , Vest- og Sydsjælland, 81,7, Byen København, 77,2,  , Byen København, 81,6, Næsten en tredjedel af kvinderne bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2016-2017 holder sig på samme niveau i al fremtid, vil 69 pct. af pigerne og 57 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 19 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 1,1 pct. af drengene og 3,6 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2018 blive væsentligt ældre end 79,0 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,9 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2016/2017, 16. februar 2018 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26702

NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52522

NYT: Øget handel med IP-rettigheder i energi og medicin

19. november 2018, Virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle rettigheder var i 2017 omtrent på samme niveau som tidligere år. I alt handlede 3,5 pct. af virksomhederne med patenter, varemærker, design og brugsmodeller i 2017 mod 3,3 pct. i 2014. Inden for fødevarer og energi/miljø skete der en fordobling fra 2014 til 2017 af antal virksomheder, som havde handel med rettigheder. Set i forhold til 2011 er der især sket en stigning inden for medicin/sundhed. Handel omfatter også licensering, hvor der handles en benyttelsesret til en rettighed, uden at den skifter ejer. Undersøgelsen dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsbeskæftigede (årsværk), i alt ca. 17.000 virksomheder., Størst andel med IPR-handel i møbel- og beklædningsbranchen, Blandt ressourceområderne - en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg - var der i 2017 relativt flest handler inden for , møbel- og beklædning,, hvor det gjaldt 8,5 pct. af virksomhederne. Rettighederne er her typisk varemærker eller design. Andelene for , fødevarer, , , it/kommunikation, og , medico/sundhed, var omtrent ens (5,6 pct. til 5,9 pct.). , Medico/sundhed, har haft en betydelig vækst fra 3,7 pct. i 2011 til 5,9 pct. i 2017, hvorimod de to andre ressourceområder har været næsten uændrede fra 2011 til 2017. Mindst handel findes inden for , turisme, , , bygge/bolig, og , transport, . 21 pct. af de virksomheder, der ejer patenter, handlede med IP-rettigheder, mens den samme andel for øvrige virksomheder kun var 2,9 pct. , Flest handler i større virksomheder, Hvor der blev handlet med IP-rettigheder i 3,5 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, var dette tilfældet for hele 10 pct. af de virksomheder, som havde 100 ansatte eller derover. Blandt de øvrige størrelsesgrupper er der kun mindre forskelle, idet virksomheder med 10-19 ansatte dog skiller sig ud, ved at kun 1,5 pct. havde handlet med rettigheder i 2017., Flest handlede med varemærker, Set på rettigheder var der flest virksomheder der handlede med varemærker, efterfulgt af patenter og design. Typefordelingen modsvarer, at varemærker antalsmæssigt udgør langt den største gruppe af rettigheder. Værdien af handlerne indgår ikke i undersøgelsen. , IP-rettigheder ikke altid en del af forretningsstrategien, IPR-rettigheder indgår i høj eller nogen grad i forretningsstrategien hos lidt over halvdelen, 52 pct., af de ca. 600 virksomheder som vides at eje IP-rettigheder i form af patenter, brugsmodeller og design. Andelen er på samme niveau uanset ressourceområde. At andelen ikke er større tyder på, at rettigheder har forskellig værdi for virksomhederne, eksempelvis fordi rettighederne har mistet relevans efter nogle år, men fortsat er registeret. For alle virksomheder i undersøgelsen har 9 pct. oplyst, at anvendelsen af IP-rettigheder er en del af forretningsstrategien. Dette antal afspejler blandt andet, at licensering af rettigheder er relativt udbredt., Frygt for piratkopiering i mange virksomheder, Samlet set bekymrer 10 pct. af virksomhederne sig for risikoen for at få deres ideer ulovligt kopieret, såkaldt piratkopiering. Andelen er omtrent den samme som den andel af virksomhederne, som har IPR som en del af forretningsstrategien., Stigning i registrering af nye rettigheder, Der har siden 2014 været en stigning i registrering af nye rettigheder, hvilket kan være en del af baggrunden for stigningen i handlen. Hvor danske virksomheder i 2014 fik registreret 816 nye patenter, var antallet steget til 1.318 i 2017. For design rettigheder var de tilsvarende tal 1.620 og 1.701, mens antal nyregistrerede varemærker steg fra 3.636 til 3.985. Rettigheder registreres i stigende omfang i europæisk regi. Tallene for nyregistreringer kommer fra Patent- og Varemærkestyrelsen., Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017, 19. november 2018 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Handel med patenter og andre IP-rettigheder, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24601

NYT: Flere handler med varemærker end med patenter

3. december 2014, 60 pct. af de 637 virksomheder med mere end ti beskæftigede, der handlede med , intellectual property rights, (IPR) i 2013, handlede med varemærker. Handel med patenter er primært af betydning for virksomheder inden for ressourceområderne , medico/sundhed, og , energi/miljø, , hvor hhv. 45 og 52 pct. af virksomhederne, der handlede med IPR, handlede med patenter. IPR omfatter patenter, varemærker, design og brugsmodeller. Handel med IPR omfatter foruden køb og salg af den enkelte rettighed også køb og salg af licenser til at udnytte de pågældende rettigheder., Designrettigheder og brugsmodeller størst betydning for møbler/beklædning, Brugsmodeller har størst betydning for virksomheder indenfor ressourceområdet , møbler/beklædning, , idet 27 pct. af virksomhedernes IPR-handler indenfor dette ressourceområde gælder brugsmodeller. Handel med designrettigheder har størst betydning indenfor ressourceområderne , møbler/beklædning, og , bygge/bolig, . På områderne , fødevarer, , , turisme, og , transport, er det handel med varemærker der dominerer med mere end 44 pct. af alle IPR-handler. , Danske virksomheder registrerede i 2013 mere end 5000 nye IPR, Det største antal nyregistrerede IPR vedrører varemærker, hvor der i 2013 blev registreret 4000 varemærker i Danmark. Patenter er den næststørste gruppe med 1000 patenter. Virksomhederne fik registreret 300 designrettigheder. Endelig blev der registreret mere end 100 nye brugsmodeller i danske virksomheder. Hvis en opfindelse ikke kan patenteres, fordi den ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra den kendte teknik, er det muligt at søge den registreret som brugsmodel, Antal virksomheder med mere end ti fuldtidsbeskæftigede, der handler med IPR-fordelt på typer af IPR,  , Føde-, varer ,  , Møbler/, beklæd-, ning , Turisme,  , Bygge/, bolig ,  , It/, kommuni, kation , Trans-, port, Energi/, miljø ,  , Medico/, sund-, hed , Øvrige , erhverv ,  , I alt ,  ,  , antal , Handel med varemærker ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2011, 72, 34, 19, 45, 74, 34, 5, 9, 96, 389, 2012, 26, 37, 1, 51, 73, 19, 10, 11, 101, 330, 2013, 124, 52, 8, 41, 59, 8, 3, 5, 81, 381, Handel med design ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2011, 7, 33, 2, 15, 22, 20, 2, 4, 55, 162, 2012, 8, 23, 0, 48, 71, 4, 0, 5, 59, 218, 2013, 25, 42, 2, 37, 30, 4, 1, 5, 30, 177, Handel med patenter ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2011, 33, 3, 0, 27, 35, 2, 9, 19, 50, 178, 2012, 17, 12, 2, 55, 31, 5, 7, 18, 56, 201, 2013, 31, 24, 0, 18, 46, 4, 9, 14, 51, 196, Handel med brugsmodeller ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2011, 4, 28, 1, 11, 36, 2, 0, 10, 4, 97, 2012, 10, 27, 1, 26, 26, 1, 3, 4, 37, 134, 2013, 3, 44, 0, 15, 42, 2, 3, 7, 23, 139, Antal virksomheder med mindst en handel med IPR ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 2011, 107, 73, 20, 68, 123, 44, 13, 31, 157, 636, 2012, 46, 77, 4, 129, 144, 20, 15, 21, 165, 622, 2013, 140, 98, 9, 86, 104, 12, 12, 18, 157, 637, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2013, 3. december 2014 - Nr. 611, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2015, Alle udgivelser i serien: Handel med patenter og andre IP-rettigheder, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18709

NYT: Stor stigning i levetiden

13. februar 2015, Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 78,5 år for mænd og 82,7 år for kvinder. Stigningen har været usædvanlig stor siden sidste år. For mændene er der tale om en stigning på 0,54 år, mens kvindernes middellevetid steg med 0,78 år. I de seneste ti år er middellevetiden i gennemsnit steget 0,33 år for mændene og 0,28 år for kvinderne hvert år. På kort sigt kan influenzaepidemier have en indflydelse på middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer. Den store stigning i middellevetiden siden sidste år hænger derfor også sammen med, at influenzaepidemierne har været meget milde i den seneste periode., Lavest levetid i Byen København og højest i Nordsjælland, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lavest i Byen København med 76,4 år for mændene og 81,6 år for kvinderne. Nordsjælland har den højeste middellevetid på 79,8 år blandt mændene og 83,4 år blandt kvinderne. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2013/2014,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,5, Hele landet, 82,7, Nordsjælland, 79,8, Nordsjælland, 83,4, Vestjylland, 79,1, Vestjylland, 83,2, Østjylland, 79,1, Østjylland, 83,2, Østsjælland, 78,9, Københavns omegn, 82,8, Københavns omegn, 78,8, Nordjylland, 82,8, Sydjylland, 78,8, Fyn, 82,8, Fyn, 78,7, Østsjælland, 82,7, Nordjylland, 78,3, Sydjylland, 82,6, Bornholm, 78,1, Bornholm, 82,1, Vest- og Sydsjælland, 77,3, Vest- og Sydsjælland, 82,0, Byen København, 76,4, Byen København, 81,6, Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2013/2014 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 68 pct. af pigerne og 55 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 18 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 0,7 pct. af drengene og 2,8 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er realistisk. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2015 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2013/2014., Middellevetid 2013/2014, 13. februar 2015 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19038

NYT: Vi lever længere

16. februar 2017, Danskerne lever længere end nogensinde før. Beregnet på baggrund af dødeligheden det seneste år, var middellevetiden 78,8 år for 0-årige mænd og 82,8 år for 0-årige kvinder i 2016. Alene siden år 2000 er det en stigning i middellevetiden på 4,5 år for mænd og 3,8 år for kvinder. Denne udvikling er et udtryk for, at dødeligheden er faldet relativt meget for både mænd og kvinder de seneste 16 år. I perioden er forskellen på mænds og kvinders levetid også blevet mindre. I 2000 var forskellen 4,7 år, mens den i dag er 4,0 år., Lav levetid i Vest- og Sydsjælland, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lav i Vest- og Sydsjælland med 77,4 år for mænd og 81,8 år for kvinder. For mændenes vedkommende er det 1,4 år lavere end landsgennemsnittet, mens kvinderne ligger et år under landsgennemsnittet. Blandt mændene findes den højeste middellevetid i Østsjælland med 80,1 år, hvilket er 1,3 år højere end landsgennemsnittet. For kvindernes vedkommende er middellevetiden højest i Østjylland med 83,4 år. Det er 0,6 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2015/2016,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,8, Hele landet, 82,8, Østsjælland, 80,1,  , Østjylland, 83,4, Nordsjælland, 79,6,  , Nordsjælland, 83,2, Vestjylland, 79,6,  , Fyn, 83,1, Sydjylland, 79,2,  , Vestjylland, 83,1, Østjylland, 79,2,  , Østsjælland, 83,0, Fyn, 79,1,  , Nordjylland, 82,9, Københavns omegn, 78,9,  , Københavns omegn, 82,8, Nordjylland, 78,6,  , Sydjylland, 82,7, Bornholm, 78,1,  , Byen København, 82,2, Vest- og Sydsjælland, 77,4,  , Bornholm, 82,1, Byen København, 77,1,  , Vest- og Sydsjælland, 81,8, Restlevetiden for 67-årige stiger, Middellevetiden ovenfor gælder nyfødte, men beregnes også for alle øvrige alderstrin som forventet restlevetid. Fx giver de nyeste beregninger en restlevetid på 16,6 år for 67-årige mænd og 19,1 år for 67-årige kvinder. En mand som er fyldt 67 år, kan altså i gennemsnit forvente at leve til han er 83,6 år, mens en 67-årig kvinde vil blive 86,1 år. Det er en stigning i restlevetiden på 2,9 år for 67-årige mænd og 2,4 år for 67-årige kvinder siden år 2000. De 67-årige har i sagens natur overlevet de første 67 år af deres liv, mens nyfødte fortsat vil have en risiko for at dø, inden de bliver 67. Derfor er den forventede levetid for 67-årige højere end for 0-årige., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2017 blive væsentligt ældre end 78,8 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,8 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2015/2016, 16. februar 2017 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23488

NYT: Fald i kvinders levetid for første gang i over 20 år

16. februar 2016, Efter 21 års uafbrudt stigning er middellevetiden for danske kvinder i 2014/2015 faldet for første gang. I 2014/2015 var middellevetiden 82,5 år for kvinder, hvilket er et fald på 0,2 år i forhold til sidste år. Mænd havde en middellevetid på 78,6 år i 2014/2015, hvilket er en stigning på 0,1 år i forhold til året før. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år i indeværende periode. Trods faldet i middellevetid blandt kvinder har den gennemsnitlige årlige udvikling siden 1993 været positiv for begge køn. Siden 1993 er middellevetiden i gennemsnit steget 0,26 år for mændene og 0,20 år for kvinderne hvert år. Det betyder, at udviklingen har været mere positiv for mænd end for kvinder i denne periode., Lav levetid i København, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lav i , Byen København, med 77,0 år for mændene og 81,5 år for kvinderne. , Østjylland, har den højeste middellevetid blandt kvinderne på 83,4 år og , Østsjælland, har den højeste blandt mændene på 79,5 år. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2014/2015,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,6, Hele landet, 82,5, Østsjælland, 79,5, Østjylland, 83,4, Nordsjælland, 79,3, Nordsjælland, 83,1, Sydjylland, 79,1, Fyn, 82,8, Østjylland, 79,1, Københavns omegn, 82,6, Vestjylland, 78,9, Vestjylland, 82,6, Fyn, 78,6, Østsjælland, 82,5, Københavns omegn, 78,5, Sydjylland, 82,5, Nordjylland, 78,5, Nordjylland, 82,4, Bornholm, 78,0, Bornholm, 81,9, Vest- og Sydsjælland, 77,4, Byen København, 81,5, Byen København, 77,0, Vest- og Sydsjælland, 81,5, Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2014/2015 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 68 pct. af pigerne og 55 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 18 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99-års fødselsdag. Kun 1,1 pct. af drengene og 3,4 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er realistisk. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et barn født i 2016 gennemsnitligt blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2014/2015., Middellevetid 2014/2015, 16. februar 2016 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20889

NYT: Stort flertal af offentlige arbejdssteder er innovative

21. april 2015, Langt de fleste offentlige arbejdssteder, 86 pct., har i 2013-2014 været innovative. Dvs. at de har indført nye eller væsentligt ændrede produkter, serviceydelser, arbejdsprocesser eller kommunikationsmetoder. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation og Dansk Center for Forskningsanalyse., Innovative tiltag for fx skolebørn og ældre, Innovation, er bredt defineret som begreb og kan udgøre flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på innovation på offentlige arbejdssteder er:, •, Indførelse af et betalingskort for skolebørn, så de kan købe kantinemad, klubture mv. Forældrene skal dermed ikke huske at give dem kontanter med, og skoler/klubber bruger mindre tid på dette., •, Skræddersyet hjælp til de svageste borgere ved hjælp af frontmedarbejdere, som vurderer behovet fra gang til gang, frem for central visitering. Det har øget mulighederne for at yde hurtig hjælp, når der er akut behov., •, Samarbejde imellem kommune og forskere om øget idrætsundervisning i skolen har forbedret børnenes sundhed., •, Digitalisering af sagsakter og brug af tablets i domstolene letter arbejdet og sparer ventetid for borgere og statskassen for udgifter., •, Udvikling af en ny type rensningsanlæg til hospitaler sikrer renere vandmiljø og kan på sigt mindske hospitalets udgifter til spildevandsafgifter., Nye serviceydelser mest udbredt på regionale arbejdssteder, En stort set ens andel på 85-89 pct. af kommunale, regionale og statslige arbejdssteder har introduceret én eller flere af de fire typer innovation. Derimod er der større forskel inden for de enkelte typer. Her adskiller de regionale arbejdssteder sig ved, at relativt flere har indført nye serviceydelser (69 pct.) end blandt de kommunale og statslige arbejdssteder (54 pct. og 50 pct.). Regionerne har samtidig en højere andel arbejdssteder, der har indført nye eller væsentligt ændrede produkter, mens der til gengæld er flere blandt de statslige arbejdssteder, der har indført nye måder at kommunikere på (fx digital post o.l.). , Tre ud af fire innovative arbejdssteder er inspireret af andre, Innovation kan også bestå i at introducere noget, som er nyt for det pågældende arbejdssted, men er kendt og brugt andre steder. Og det gælder i høj grad for de offentlige arbejdssteder, at man lærer og inspireres af andre. 60 pct. var inspireret af andres løsninger, men tilpassede dem til deres eget arbejdssted, mens 13 pct. af de innovative offentlige arbejdssteder direkte har kopieret andres løsninger. De resterende 19 pct. angav, at deres innovation var ny og ikke kendt fra andre steder. , Hver femte i det offentlige og private har introduceret noget helt nyt, Blandt de arbejdssteder, der har introduceret nye produkter eller serviceydelser, anså 21 pct., at deres innovation var ny og hidtil ukendt. Andelen ligger på samme niveau som andelen af virksomheder i den private sektor, der har introduceret varer eller serviceydelser, som var helt nye (21 pct.) i 2011-2013., Innovation igangsættes ofte af ledere og medarbejdere, Innovation sættes ofte i gang af ledere på arbejdsstedet (50 pct.) og medarbejdere (41 pct.), men også ny lovgivning/andet politisk pres (28 pct.) og økonomisk pres på arbejdspladsen (22 pct.) spiller en rolle. Arbejdspladsens nærmeste politiske ledelse og ny teknologi er fremhævet af 20 pct. og 18 pct. Også borgerne har indflydelse på igangsættelse af innovation (17 pct.). Som opnået værdi af innovationen nævnes især forbedret kvalitet (70 pct.), forøget medarbejdertilfredshed (50 pct.) og forøget effektivitet (46 pct.)., Innovation i den offentlige sektor 2014, 21. april 2015 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23360

NYT: Virksomheders innovationsudgifter stiger

23. november 2016, Virksomhedernes samlede udgifter til innovation i 2015 var på 47,1 mia. kr. og er dermed steget med 3,9 pct. i forhold til 2014. Det er den største stigning siden 2008, hvor udgifterne lå på samme niveau (47,2 mia. kr.). Stigningen kan primært tilskrives, at de samlede udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er steget med 1,5 mia. kr. eller 4,2 pct., mens udgifter til innovation i øvrigt er steget med 0,2 mia. kr. (2,5 pct.)., Driftsudgifter til egen FoU udgør den største post, Størstedelen af de samlede innovationsudgifter udgøres af driftsudgifter - hhv. 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling (FoU) og 4,8 mia. kr. til øvrige driftsudgifter til innovation. Tilsammen er driftsudgifterne steget med 0,7 mia. kr. eller 1,7 pct. fra 2014 til 2015. Investeringsudgifter, såsom anlægsudgifter, køb af maskinel, udstyr, software og eksterne rettigheder mv., er steget fra 6,1 mia. kr. i 2014 til 7,2 mia. kr. i 2015, svarende til 18 pct. Investeringsudgifternes stigning skyldes især øgede investeringer i FoU, som er steget fra 2,3 mia. kr. til 3,2 mia. kr., eller med 42 pct., Næsten halvdelen af virksomhederne er innovative, 44 pct. af virksomhederne var innovative i perioden 2013-2015, og det er næsten samme andel som i perioden 2012-2014. Innovation vil sige, at der er indført nye eller væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, organisatoriske eller markedsføringsmæssige tiltag. Andelen af produkt- og procesinnovative virksomheder er uændret med hhv. 21 pct. og 20 pct. Organisatorisk innovation faldt fra 29 pct. til 27 pct., og markedsføringsinnovation steg fra 27 pct. til 28 pct., Branchemæssige forskelle i produkt- og procesinnovation, Virksomheder inden for information og kommunikation er i front med hensyn til innovation (55 pct.), og adskiller sig ved at have en større andel med produktinnovation (32 pct.) end procesinnovation (23 pct.). Også i handelsbranchen udgør produktinnovation den største andel. I andre brancher forholder det sig modsat - særligt inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor andelen af virksomheder med procesinnovation (22 pct.) er væsentligt større end andelen med produktinnovation (5 pct.). , Flere produktinnovative virksomheder i Norge og Sverige, Sammenholdt med Norge og Sverige er andelen af virksomheder med produktinnovation noget mindre i Danmark. Mens mere end hver fjerde virksomhed i Sverige (28 pct.) og Norge (27 pct.) er produktinnovativ, gælder det kun for hver femte danske virksomhed (21 pct.). Billedet er knapt så markant for procesinnovation. Her har 23 pct. af de svenske virksomheder indført nye produktionsprocesser, mens den tilsvarende andel er 20 pct. for danske virksomheder og 17 pct. for norske virksomheder., Innovation i erhvervslivet 2015, 23. november 2016 - Nr. 487, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23269

BOL102: Boliger

område, beboertype, anvendelse, opførelsesår, opvarmning, toiletforhold, badeforhold og køkkenforhold
2010-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOL102

Statistikbanktabel