Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds

Søgeresultat

    Viser resultat 581 - 590 af 1496

    Afholdte arrangementer

    Klima, turisme og dansk økonomi for land og by - den 22. maj 2025, Kom og hør Jonathan Lindahl og Kathrine Lindeskov Johansen fra CRT - Center for Regional- og Turismeforskning fortælle om hvordan klimaaftrykket for turisterne i Danmark er blevet beregnet med bl.a. brug af data fra Danmarks Statistik., Turisternes klimaaftryk beregnes med CRT’s interregionale databank og model SAM-K/LINE. LINEs interregionale egenskaber betyder, at modellen er i stand til at analysere fx hvordan økonomisk aktivitet i én kommune, forplanter sig til andre kommuner i Danmark. SAM-K/LINE bruges til fremskrivninger, konsekvensberegninger og også til at analysere implikationerne af økonomisk aktivitet for fx klimaet. Klimaaftrykket er udviklet og beregnet for VisitDenmark., Den altovervejende hovedkilde til data i CRT’s model og beregninger er Danmarks Statistik, hvor CRT bl.a. har forskeradgang til registerdata, er bruger af ADAM og ADAM’s databank og fast bestiller skræddersyet statistik baseret på nationalregnskabet, herunder de regionale regnskaber., Tid, 22. maj 2025 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål , Ingeborg Vind, inv@dst.dk, Kom og hør Katherine Richardson tale om miljøforvaltning på det planetære niveau - den 4. april 2025, FN’s Verdensmål (SDG’erne) skaber en vision for, hvordan Jordens begrænsede ressourcer kunne fordeles – ikke kun blandt de snart 9 milliarder mennesker, men også blandt alle andre levende organismer. Klima- og biodiversitetskriserne viser tydeligt, at vi lever over evne, hvor vores ressourceforbrug overstiger planetens kapacitet., Planetary Boundaries (PB)-rammen, definerer grænserne for menneskelig påvirkning af det globale miljø og fungerer som et værktøj til en mere bæredygtig forvaltning af vores planet. En forudsætning for dette er pålidelige data til at kortlægge og kvantificere vores påvirkning. På nuværende tidspunkt er der stadig store huller i vores dataindsamling og viden., Der vil være muligt at stille spørgsmål efter præsentationen. Arrangementet er gratis, men vi beder dig tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage., Katherine Richardson, er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og leder af Queen Margrethe’s and Vigdís Finnbogadóttir’s Research Centre on Ocean, Climate, and Society (ROCS). Fra 2008-10 var hun formand for Regeringens Klimakommission og fra 2015-2025 medlem af Danmarks Klimaråd., Katherine Richardson blev i 2016 udnævnt som medlem af det ekspertpanel, som FN’s Generalsekretær nedsatte til at udarbejde The Global Sustainable Development Report 2019. Hun er desuden en af hovedarkitekterne bag konceptet om de Planetære Grænser., Arrangementet er det første af flere faglige møder om Verdensmålene i Danmarks Statistik., Tid, 4. april 2025 kl. 11.00-12.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og Partnerskab for Verdensmålsdata, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 41 31 74 22, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Datamodellering - den 11. november 2024, - dette oplæg er for dig, som arbejder med data, softwareudvikling, beslutningsstøtte og informationsstyring., v. Kasper Kimose Rasmussen, , Managing Architect, Copenhagen Data., Hvordan kan vi sikre, at vores forretningsdata er struktureret, integreret og understøtter vores processer?, I dette oplæg vil vi dykke ned i de grundlæggende principper bag datamodellering – fra at omforme forretningsbehov til logiske datamodeller, til implementeringen af en effektiv fysisk datamodel. Vi vil se nærmere på, hvordan datamodellering kan forbedre kommunikationen mellem IT og forretning, mindske risikoen for datainkonsistens og hjælpe os med at skabe bedre systemdesign., Oplægget vil give dig indsigt i:, Konceptuelle, logiske og fysiske datamodeller., Bedste praksis for at skabe en effektiv datamodel., Tips til, hvordan vi kan sikre fleksibilitet i vores datamodeller for fremtidige behov., Tid, 11. november 2024 kl. 13.00-14.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, IT, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Deltag via Zoom, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Peter Sandager, Tlf.: 20 61 49 14, pms@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Niels Jespersen, Tlf.: 42 42 93 73, njn@dst.dk, Kig op Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage - den 20. marts 2024, Jakob Sorgenfri Kjær, journalist på Politiken og med speciale i digitalisering og teknologiens effekter, er oplægsholder på næste faglige arrangement i Danmarks Statistik den 20. marts 2024., Hør mere om, hvordan vi har mistet autonomien i det digitale liv, og hvordan vi kan tage kontrollen tilbage. Arrangementet vil bl.a. belyse menneskets udhulede fordybelse, velfærdsstatens underbelyste tillids- og demokratikrise, negativitetsbias i datadrevne forretninger, og hvordan vi i trivselskrisen bliver opkoblet IRL. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs., Oplægget tager udgangspunkt i temaer fra Jakobs bog, der udkommer 11. april på Politikens Forlag. Bogen har titlen: Kig op Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage., Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution. Mange føler sig slavebundet til telefonen, og har svært ved at rive sig løs. I oplægget udfoldes det, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv, vores sind samt til vores fællesskaber og staten., Vi vil blive præsenteret for tankevækkende studier og detaljer om mennesket og vores digitale liv., Det er en journalistisk samlende analyse, baseret på højaktuel viden fra bl.a. hjerneforskere, psykologer, sociologer, dataloger, antropologer og historikere samt stribevis af personlige beretninger fra berørte borgere og virksomhedsledere., Jakob Sorgenfri Kjær, var den første modtager af den digitale frihedspris, Libre-Prisen, i 2020 for sine afsløringer af statens negligering af borgernes persondata og privatliv. I 2023 fik han Hørup-prisen for sin serie om ’den digitale underklasse’, der blev et nyt begreb i ordbogen., Tid, 20. marts 2024 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Anne Vibeke Jacobsen, Tlf.: 20 14 84 28, avj@dst.dk, Relancering af Lærer-elev-registret - den 11. marts 2024, Er du forsker, analytiker eller interessent på uddannelsesområdet, og kunne du tænke dig at blive klogere på danske elevers rejse fra grundskole til ungdomsuddannelse? Danmarks Statistik inviterer til stort fagligt event i anledning af relanceringen af Lærer-elev-registret, der nu udbygges med data fra både de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Brugere af registret vil fremadrettet kunne følge eleverne helt fra 0. klasse og til afsluttet ungdomsuddannelse og få nye, unikke indsigter på tværs af lærere, linjefag, karakterer, fravær, mm. , Kom og hør med, når lektor ved CBS, Fane Groes, fortæller om sin forskning i fravær og gennemførelse på erhvervsuddannelserne, samt når Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på KU, fortæller om potentialet ved det nye register. Et panel vil diskutere fremtiden for datadreven forandring i uddannelsessektoren - det består af Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier; Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom og underdirektør i tænketanken DEA; Jørgen Elmeskov, tidl. Rigsstatistiker i Danmarks Statistik og medlem af bl.a. Velfærdskommissionen; og Niels Ploug, associeret partner ved Hansen & Ersbøll Agenda og tidl. direktør for personstatistik i Danmarks Statistik. , Her kan du hente slides fra eventet, Tid, 11. marts 2024 kl. 15.00-17.00, Sted, CBS, Auditorium PHRs20, Porcelænshaven 20, Stuen, Frederiksberg, Tilmelding, Deltag enten fysisk eller digitalt (via Zoom)., Arrangør, Danmarks Statistik og CBS, Demokrati i den digitale tidsalder – hvordan bekæmper tjekdet.dk misinformation, desinformation og fake news - den 11. januar 2024, Thomas Hedin, direktør og chefredaktør for , www.tjekdet.dk, , er oplægsholder til næste faglige arrangement i Danmarks Statistik d. 11. januar 2024., Arrangementet vil bl.a. belyse følgende emner:, Hvordan arbejder TjekDet med faktatjek?, Hvordan bruger TjekDet tal fra DST i det daglige arbejde?, Hvor gode er vi til at genkende fake news? Nye tal fra Danmarks Statistik., Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs., Thomas Hedin, har været med til at etablere , TjekDet, , da det gik i luften i 2016. TjekDet er et dansk faktatjek-medie. TjekDet faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det. Opgør med misinformation og desinformation har været TjekDet’s hovedfokus, siden mediet første gang så dagens lys i november 2016., Mødet afholdes i samarbejde med , Algoritmer, data og demokrati, eller , ADD, (, www.algoritmer.org, ). , Danmarks Statistik, er en del af, Folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet. ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser., Tid, 11. januar 2024 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og ADD, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Platformsarbejde og det uformelle arbejdsmarked - den 11. december 2023, Kom og hør mere om, hvordan arbejdsmarkedet forandrer sig, og om hvilken rolle platformsarbejde har på det danske arbejdsmarked., Platformsarbejde bliver stadig mere udbredt og er et fænomen, der i stigende grad får opmærksomhed. Fra madbude, der præger gadebilledet i de større byer, til tømrervirksomheden, der får faciliteret kundekontakt via en tredjepart, skabes der afhængigheder og komplicerede kunderelationer. , For hvem er kunden, når et madbud er partner hos en udbringningsplatform? Er det platformen, er det pizzabaren, eller er det personen, der køber maden og udbringningen?, Og hvad er konsekvenserne for samfundet, når en voksende del af arbejdsstyrken er i ”platforms”-beskæftigelse? Her kan peges på områder som indbetaling af skat, ret til feriepenge, ret til løn under sygdom etc., Anna Ilsøe, og , Trine Larsen, fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS) på Sociologisk Institut på Københavns Universitet kommer og fortæller om, hvad deres forskning på området viser., Tid, 11. december 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Martin Nielsen, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Martin Nielsen, Tlf.: 39 17 34 98, mfs@dst.dk,  , Ny viden om danskernes brug af kunstig intelligens, digitale kompetencer og holdning til nye teknologier - den 24. november 2023, De første resultater fra Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)-projektets store befolkningsundersøgelse offentliggøres i november 2023. Kom og hør om den nye analyse, der bl.a. besvarer følgende spørgsmål:, Hvilke digitale teknologier er det som bekymrer os?, Hvilke begejstrer os?, Hvad gør livet, arbejdet og dagligdagen nemmere eller sværere for os?, Analysen præsenteres af senior-analytiker i Tænketanken Mandag Morgen, , Daniel Honoré Jensen, ., Mandag Morgen står for oplysningsindsatsen i ADD-projektet, som er et forsknings- og oplysningsprojekt finansieret af Velux og Villum Fonden., Fondene har bevilget 100 mio. kr. over ti år til et forsknings- og oplysningsprojekt om den digitale udviklings konsekvenser, muligheder og udfordringer i forhold til demokratiet., ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser., Danmarks Statistik er en del af folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet., Tid, 24. november 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, København Ø, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og ADD, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Spatial Migration Dynamics - den 2. november 2023, Gridded Population Data and Projections Using Machine Learning. Experiences from the FUME Project, As urban centers become more diverse, detailed data on the distribution of different groups and their interrelationships are necessary for effective planning and forecasting, while addressing segregation and inequalities., In FUME, we explored the complex dynamics of migrant distributions in urban areas by examining gridded population data. We used analytical approaches to understand underlying patterns and advanced machine learning (ML) methods to make projections for the future., In this presentation, Marina Georgati will share results and insights from FUME. She will show how these insights can be applied and also suggest potential possibilities for further research. This presentation is a great opportunity to explore the intersection of geospatial data science and migration dynamics through data-driven research and captivating visualizations., Marina Georgati, is a PhD fellow at Aalborg University in Copenhagen, working on cohort-based population estimations at the local level in European cities within the scope of the Horizon 2020 ‘Future Migration Scenarios for Europe (FUME)’ project. Her research interests revolve around the use of programming for geospatial, urban and socioeconomic analysis. She also enjoys experimenting with 3D visualizations, routing services and webGIS applications., Tid, 2. november 2023 kl. 14.00-15.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Marcin Jan Stonawski, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Marcin Jan Stonawski, Tlf.: 39 17 30 14, msw@dst.dk, Sociale medie data i samfundsanalyserne - den 27. september 2023, Kom og hør mere om, hvordan sociale medie data disse år i stadig højere grad anvendes i forståelsen af vores samfund., Sociale medie data anvendes stadig oftere når vi skal forstå vores samfund. I alt fra målinger af hadtale til ulighed udtrækker forskere data fra de sociale medieplatforme. Det til trods for at social medie data oftest hverken er repræsentative eller ”rene”., Men hvad er det disse nye datakilder kan og ikke kan? Hvad ligger bag deres voksende troværdighed som datakilde? Og i hvilket omfang ser vi ind i en fremtid, hvor sociale medie data vil optræde i de statslige registrer på lige fod med DSTs andre statistikker?, Det og meget mere skal vi hører om når Tobias besøger DST og fortæller om hans forskning og arbejde i Analyse og Tal med at kortlægge samfundsfænomener i de skandinaviske lande ved hjælp af social medie data., Tobias Bornakke, er Ph.D. i digitale metoder fra Københavns Universitet. Han er medstifter af det kooperative analysebureau, Analyse & Tal, der foruden survey og registeranalyser anvender store mængder af offentlige social medie data i deres kortlægninger. Aktuelt er Tobias formand for Nordisk tænketank for Tech og Demokrati under nordisk ministerråd., Tid, 27. september 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Hanne Rasmussen, Tlf.: 39 17 34 57, hra@dst.dk, Svarprocenter - den 29. september 2022, Hvordan får vi flere svar?, Høje svarprocenter er et kvalitetsparameter, når resultater af surveys skal bruges til forskning og statistik. Er svarprocenten for lav, går det ud over undersøgelsens validitet, og i videnskabelige sammenhænge kan det være vanskeligt at anvende resultaterne. DST Survey gennemfører mange surveys for forskere, interne brugere, tænketanke, ministerier, styrelser, m.v., der stiller krav om, at svarprocenten skal være høj., Vi oplever en generel tendens til, at færre deltager i vores surveys, og vi arbejder løbende med forskellige initiativer og test dels for at forklare tendensen, dels i håb om at højne svarprocenterne. Men nytter det noget? Og er det muligt at vende den nedadgående kurve?, På dette faglige arrangement om svarprocenter vil vi fortælle om de aktuelle udfordringer, og hvordan vi søger at imødegå dem med brug af incitamenter og andre tiltag og hvilke effekter, vi ser. Vi håber deltagerne vil bidrage med egne erfaringer enten som dataindsamler eller fra en personlig vinkel som mulig respondent., Tid, 29. september 2022 kl. 14.30-16.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Skak-Nielsen (3338), Der er et begrænset antal pladser som tildeles efter først-til-mølle princippet., Arrangør, Danmarks Statistik,, DST Survey, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Nils Galberg Enoksen, Tlf.: 39 17 38 86, nge@dst.dk, I Danmark har vi ikke diamanter i jorden – vi har data i skyen - den 11. august 2022, Læge Amani Meadi – vinder af ph.d. cup 2022, Amani Meaidi meldte sig til dette års Ph.D. Cup for at fortælle om den fantastiske ressource, der ligger i de danske registerdata. Ved netop at anvende danske registerdata har Amani i sin ph.d. under-søgt , sikkerheden af et potentielt livsfarligt lægemiddel, der anvendes i behandling af for kraftig menstruationsblødning. , Kom og hør nærmere om hvordan registerdata kan være med til at kvalitetssikre autoriserede lægemidler fra vinderen af Danmarks største konkurrence i forskningsformidling! , Amani Meaidi , er 31 år, uddannet læge fra Københavns Universitet, skrevet en farmakoepidemiologisk ph.d. ved Rigshospitalets gynækologiske afdeling og er aktuelt ansat i en postdoc ved Kræftens Bekæmpelse., Tid, 11. august 2022 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Ny form for samarbejde om forskning i kultur og social ulighed - den 15. juni 2022, Vi har inviteret to forskere fra KU Sociologisk Institut til at dele deres erfaring om at samarbejde med Danmarks Statistik., Kom og hør postdoc Ea Hoppe Blaabæk og professor Mads Meier Jæger fortælle om deres forskningsinteresser og hvordan det unikke data og samarbejde gjorde hurtige og relevante COVID-forskning mulig under nedlukningen. Du får desuden indblik i, hvor forskelligartede projekter forskerne arbejder med ved at anvende data fra Danmarks Statistik., Tid, 15. juni 2022 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Mobil: 21 35 79 57, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Agnes Tassy, Mobil: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Et aldrende Danmark - den 9. juni 2022, Vi bliver muligvis langt flere ældre danskere i de kommende årtier end hidtil antaget., Hvis danskerne fortsætter tendensen med at leve længere, er det sandsynligt, at vi bliver langt flere ældre i Danmark, end de officielle fremskrivninger viser. Allerede i 2050 kan der være 170.000 flere ældre over 65 år end ventet., Over næsten to fulde århundreder har der internationalt været registreret en støt stigende levetid. Den danske befolknings middellevetid har i perioder været tæt på såkaldt ”bedste praksis”-middellevetider og i perioder lidt under, fordi dødeligheden i Danmark ikke er faldet i samme takt som dødeligheden i de lande, hvor middellevetiden er højest. Men hvis danskerne når op på siden af bedste praksis, hvilket ikke er utænkeligt, vil der blive markant flere ældre i Danmark, end de officielle fremskrivninger hidtil har vist., Det fremgår af Rockwool Fondens antologi ’Et aldrende Danmark’., Jan Rose Skaksen er forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og har redigeret antologien ’Et aldrende Danmark’ sammen med professor Torben M. Andersen, Tid, 9. juni 2022 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Mobil: 21 35 79 57, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Bilbranchen er under hastig forandring – følger du med? - den 8. december 2021, Den klassiske relation mellem forhandlere og importører er under forandring i denne tid. , For at sikre adgang til bilers data og dermed kunne udvikle nye services til bilejerne, ønsker bilproducenterne at komme tættere på kunderne ved at sælge direkte til dem. , Samtidig vinder nye finansieringsformer frem, fordi stadig flere leaser deres bil eller deler den med andre., Kom og hør Thomas Møller Sørensen fortælle, hvordan alle disse forandringer påvirker branchen og ikke mindst forhandlerne og deres kunder., Du kan også få et indblik i, hvordan forandringerne i bilbranchen vil påvirke DSTs statistikker., Thomas Møller Sørensen, er direktør i Bilbranchen DI, der er bilforhandleres organisation., Tid, 8. december 2021 kl. 13.30-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Konjunkturstatistik, Deltag via Zoom:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Søren Dalbro, Tlf.: 39 17 34 16, sda@dst.dk, Forpagtning og produktivitet i dansk landbrug - den 10. juni 2021, "Connecting Tenancy to Productivity and Management Practices in the Danish Agricultural Sector, - A review of the Existing Theory and Empirical analysis using Data Envelopment Analysis", Ved , Sarah Emilie Nøhr Dolmer, og , Amalie Kafling Nørrelund, Specialestuderende hos DST Fødevareerhverv. , Påvirkes produktiviteten i det danske landbrug af, at graden af forpagtning i Danmark er stigende?, De seneste årtier er forpagtning blevet mere udbredt i den danske landbrugssektor og kan ses som et alternativ til selveje og derved hjælpe sektoren med at overkomme etablerings- og generationsskifte problematikken, sektoren står overfor de kommende årtier., Men kan den stigende grad af forpagtning have en påvirkning på produktiviteten, når der sker en adskillelse mellem ejerskab og driftsledelse? Og påvirker det de driftsmæssige beslutninger, og dermed produktiviteten på langt sigt, når landmanden ikke ejer jorden?, Denne problemstilling er aldrig blevet undersøgt før i en dansk sammenhæng. Derfor satte vi os for at undersøge det i vores speciale som specialestuderende i Fødevareerhverv. Det gav nogle interessante resultater, og dét, vil vi gerne fortælle jer om., På dagsordenen er:, Hvorfor kan forpagtning påvirke produktiviteten?, Hvordan ser markedet for forpagtning ud i Danmark?, Metoden til undersøgelsen, Resultater og konklusion, Og til sidst: , Hvordan det er at være specialestuderende i Danmarks Statistik, Arrangementet vil foregå på dansk., Tid, 10. juni 2021 kl. 13.00-14.00, Sted, Zoom, Arrangør, Danmarks Statistik,, Fødevareerhverv, Eksterne deltagere:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Henrik Bolding Pedersen, Tlf.: 39 17 33 15, hpe@dst.dk, Kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR registeret - den 25. januar 2021, Social- og indenrigsministeriet nedsatte i foråret en arbejdsgruppe, med deltagelse af DST, til undersøgelse af kvaliteten i CPR. Undersøgelsen er iværksat på baggrund af, at der i de senere år har været rejst tvivl om kommunernes opgaveløsning i forbindelse med registrering af bopæl herunder udrejse i CPR. , VIVE har forestået de kvantitative såvel som kvalitative undersøgelser af kommunernes personregistrering i CPR mhp. at komme med mulige forslag til forbedringer i f.eks. registreringspraksis, organisering af registrering i kommunerne såvel som i lovgrundlaget for CPR., Niels Jørgen Mau Pedersen, VIVE vil fortælle om resultaterne af den rapport som er udarbejdet dels på baggrund af dels CPR data og dels på baggrund af en survey undersøgelse af udvalgte kommuners procedure for deres registreringspraksis. , Niels Jørgen Mau Pedersen, er projektchef i Det Nationale Forskningsscenter for Velfærd (VIVE)., Tid, 25. januar 2021 kl. 14.00-15.00, Sted, Zoom, Arrangør, Danmarks Statistik, Eksterne deltagere:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Henning Christiansen, Tlf.: 39 17 33 05, hch@dst.dk, Konference om Big Data - den 23. januar 2020, Danmarks Statistik afholder en konference om Big Data. Konferencen vil komme ind på følgende emner:, Vise eksempler på fordele og muligheder for anvendelse af de nye datakilder i statistikproduktionen, Vise eksempler på hvordan anvendelsen af nye datakilder indgår i forskning og undervisning på universiteterne, Lægge op til en diskussion af de etiske aspekter af anvendelsen af de nye datakilder, Slutte af med en diskussion af de strategiske muligheder for et gennemdigitaliseret samfund som det danske ved anvendelsen af de nye datakilder  , Se program, Tid, 23. januar 2020 kl. 8.30 – 15.30, Sted, Eigtveds Pakhus, , Strandgade 25G,, 1401 København, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Michael Specht, Lokal tlf.: 39 17 38 77, msp@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Big Data in Official Statistics - den 22. januar 2020, I forbindelse med Danmarks Statistiks konference ’, Nye datakilder – Nye muligheder, ’ der afholdes torsdag den 23. januar, får vi besøg af Generaldirektøren for det estiske statistikbureau Mart Magi., På konferencen har han følgende indlæg:, ‘The use of Big Data in official statistics – the case of Estonia’., Du får hermed en unik mulighed for at høre indlægget dagen , før , konferencen. Estland er på mange områder langt fremme, når det gælder digitalisering og modernisering af statistikproduktionen., Mart Magi har været Generaldirektør for det estiske statistikbureau siden 2017., Tid, 22. januar 2020 kl. 13.30 – 14.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 39 17 39 02, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Landbrug og klima - hvad betyder det? - den 16. januar 2020, Kom og hør Lars Gårn Hansen og Jørgen Elmeskov for-tælle om landbrug og klima:, hvad betyder den nye klimalov, 70 pct. målet, og hvordan kommer vi derhen , Hvordan kan landbruget reguleres i forhold til ud-ledning af kvælstof for at nå klimamålene, og hvad betyder lækage problematikken for landbruget?, Lars Gårn Hansen er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og er desuden en del af formandsskabet for De Økonomiske Råd. , Jørgen Elmeskov er Rigsstatistiker i Danmarks Statistik, og sidder bl.a. i Klimarådet.Har tidligere været Vicechef-økonom i OECD og har siddet i Klimakommissionen. , Tid, 16. januar 2020 kl. 14.00-15.30, Sted, Danmarks Statistik, , Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Fødevareerhverv,, Danmarks Statistik, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet, Jeppe S. Herring, Lokal tlf.: 39 17 33 25, jhr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/OmDS/faglige-arrangementer/afholdte-arrangementer

    NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32756

    Nyt

    NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50586

    Nyt

    NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50884

    Nyt

    NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024,  , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset,  , Pct., Beskæftigelsesstatus,  ,  ,  , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor,  ,  ,  , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50948

    Nyt

    NYT: Bolig, transport, mad og tøj er tunge budgetposter

    Forbrugsundersøgelsen 2023

    Forbrugsundersøgelsen 2023, Ændret 17. februar 2025 kl. 16:10, Der var desværre fejl i en række tal. Der er derfor rettet i både figurer, tabeller og tekst. De rettede dele er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2023, gik der 369 kr. til posten , boligbenyttelse mv.,, 166 kr. til posten , transport, samt 161 kr. til posten , fødevarer, beklædning mv., Disse tre forbrugsposter udgjorde næsten 70 pct. af det samlede forbrug i en dansk husstand i 2023. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til under posten , boligbenyttelse mv., Under posten f, ødevarer, beklædning mv., var den største udgift fødevarer med 112 kr., efterfulgt af 32 kr. anvendt på tobak og alkohol, mens der kun blev anvendt 17 kr. i gennemsnit på tøj og sko. 133 kr. er gået til posten , fritid, restaurant og hoteller,, 35 kr. til personlig pleje, mens 92 kr. lå under posten , andet,, hvor den tungeste post var forsikringer. Forbrugsmønsteret varierer alt efter husstandens sammensætning og indkomst., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, . , (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), Enlige med børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige med børn anvendte , 437, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 68, kr. mere end landsgennemsnittet på , boligbenyttelse mv., Gruppen anvendte , 16, kr. mindre end gennemsnitshusstanden på , fødevarer, beklædning mv., og , 7, kr. mindre på posten fritid, restauranter mv. , Husstande , med to voksne, uden børn brugte pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte , 169, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 36, kr. mere end landsgennemsnittet på , fritid, restauranter mv., Det er overvejende restaurantbesøg , og takeaway, pengene anvendes til efterfulgt , af overnatninger på hoteller, pakkerejser samt, sportslig, kulturelle- og fritidsaktiviteter. , Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år og derover brugte 7 kr. mere end landsgennemsnittet på fornøjelser., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit , 469, kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige under 60 år uden børn i gennemsnit brugte 414 kr. Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år eller derover uden børn anvendte i gennemsnit , 379, kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Udgifter til elektricitet, gas og andet brændsel udgør omkring 20 pct. af de samlede udgifter til posten bolig, vand, elektricitet og andet brændsel., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen baseret på nyeste COICOP nomenklatur, COICOP2018. COICOP2018 betyder at man går fra 12 til 15 overordnede forbrugsgrupper, hvori der kun anvendes 13 forbrugskategorier til forbrug. De eksisterende Statistikbankstabeller FU01-FU08 som har været baseret på ECOICOP på hhv. 3 og 5 aggregeringsniveauer er blevet erstattet af nye tabeller. Tabellerne er fortsat på 3 og 5 aggregeringsniveauer, men er erstattet af den nye nomenklatur. Dette betyder også at vores tabeller i Statistikbanken er blevet genberegnet tilbage til og med 2015., Forbrug fordelt efter husstandstyper, nedskaleret til 1.000 kr. 2023,  , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 151, 150, 145, 161, 167, 169, 163, 161, Boligbenyttelse mv., 414, 469, 437, 347, 379, 325, 299, 369, Transport, 125, 113, 85, 164, 159, 184, 248, 166, Kommunikation, 56, 46, 85, 47, 40, 33, 36, 43, Fritid, restauranter mv., 131, 107, 126, 169, 140, 127, 127, 133, Personlig pleje ol., 29, 29, 41, 26, 23, 70, 25, 35, Andet, 95, 86, 81, 87, 93, 91, 102, 92, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2023,  , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet,  ,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 230, 034, 223, 566, 373, 072, 378, 027, 451, 926, 537, 738, 613, 508, 374, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 22, 879, 23, 926, 36, 597, 40, 474, 51, 137, 66, 492, 73, 220, 42, 086, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 687, 4, 729, 2, 850, 6, 990, 10, 247, 5, 735, 7, 280, 6, 298, Beklædning og fodtøj, 7, 282, 4, 926, 14, 672, 13, 439, 14, 021, 18, 786, 19, 426, 11, 900, Bolig, vand, elektricitet mv., 81, 924, 94, 841, 119, 275, 111, 610, 147, 061, 151, 814, 157, 705, 118, 853, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 13, 197, 9, 923, 43, 731, 19, 461, 24, 030, 23, 212, 25, 974, 19, 137, Sundhed, 6, 432, 7, 310, 10, 183, 9, 667, 17, 281, 11, 939, 11, 701, 10, 398, Transport, 28, 785, 25, 336, 31, 749, 61, 907, 71, 705, 98, 929, 151, 942, 62, 198, Information og kommunikation, 12, 771, 10, 322, 31, 823, 17, 629, 17, 855, 18, 010, 22, 370, 16, 229, Fritid, sport og kultur, 14, 456, 14, 448, 20, 840, 25, 477, 36, 231, 34, 940, 38, 637, 25, 268, Undervisning, 3, 279, 169, 3, 586, 434, 139, 4, 272, 8, 696, 2, 428, Restauranter og hoteller, 15, 600, 9, 426, 26, 230, 38, 457, 27, 063, 33, 377, 39, 175, 24, 470, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 173, 11, 678, 16, 318, 22, 758, 24, 747, 32, 808, 42, 011, 21, 696, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 6, 570, 6, 532, 15, 217, 9, 723, 10, 410, 37, 425, 15, 371, 13, 286,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,4, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 452, 376, 115, 295, 518, 380, 190, 2, 326, Antal husstande i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 114,4, 348,7, 507,9, 411,8, 285,7, 2, 864,6, Antal personer i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 279,0, 697,5, 1, 015,8, 1, 569,4, 1, 119,1, 5, 876,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2025, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51022

    Nyt

    NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2023

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2023

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2023, Danmark havde langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2023, hvor prisniveauet lå 45 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 74 og 58 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå kun på 24 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2023 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 34 og 24 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. udgjorde 59 og 61 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 25 og 23 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland og Finland, der lå hhv. 14 og 12 pct. over EU-gennemsnittet. Den beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at de lande reelt havde det samme prisniveau. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 58, 40 og 30 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien., Danmark og Luxembourg dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2023 højest i Danmark og Luxembourg og lå 32 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 58 og 49 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 43 pct. og 40 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2023*, Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Spanien, 91, 95, 90, Euroområdet, 105, 103, 105,  , Malta, 91, 110, 91,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 90, 100, 86, Danmark, 145, 123, 132,  , Portugal, 87, 103, 82, Irland, 137, 114, 119,  , Grækenland, 86, 103, 81, Luxembourg, 134, 125, 132,  , Slovakiet, 84, 82, 80, Finland, 124, 112, 122,  , Litauen, 82, 104, 78, Belgien, 117, 104, 113,  , Letland, 82, 106, 77, Nederlandene, 117, 99, 118,  , Kroatien , 75, 102, 68, Sverige, 114, 107, 118,  , Ungarn, 74, 99, 70, Frankrig, 112, 110, 109,  , Polen, 67, 82, 68, Østrig, 112, 110, 113,  , Rumænien, 61, 75, 57, Tyskland, 108, 103, 112,  , Bulgarien, 59, 88, 60, Estland, 101, 107, 92,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 98, 101, 96,  , Schweiz, 174, 158, 158, Cypern, 93, 104, 91,  , Island, 158, 140, 149, Tjekkiet, 93, 96, 85,  , Norge, 124, 130, 124, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51052

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation