Søgeresultat

NYT: Pinse-juni betød stigning i turistovernatninger

Turistovernatninger i Danmark (md.) juni 2025

Turistovernatninger i Danmark (md.) juni 2025, I juni 2025 var der i alt 6,9 mio. turistovernatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse - en stigning på 2 pct. i forhold til juni 2024. Udviklingen skal ses i lyset af, at pinsen i 2025 lå i juni, mens den i 2024 var i maj. Dette er det næsthøjeste niveau for juni måned, kun overgået af 2022, der også indeholdt pinse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på campingpladser faldt i maj, men steg i juni, Mens især campingpladser og feriehuse bidrog til faldet i maj, bidrog campingpladserne især til stigningen i juni - der var 87.000 eller 5 pct. flere overnatninger på campingpladser i juni 2025 end i juni 2024. Omvendt fortsatte feriehusene nedgangen fra maj - med 3 pct. færre overnatninger i juni 2025 end i juni 2024. Feriecentre og hoteller oplevede fremgang på hhv. 11 pct. og 2 pct. i juni, mens der var 6 pct. flere overnatninger i lystbådehavne., Overnatninger i første halvår af 2025 er kun overgået af 2024, Stigningen i juniovernatninger betyder, at første halvår af 2025 indhentede lidt af det samlede fald, der var i de første fem måneder af 2025. I årets første seks måneder var der 288.000 færre turistovernatninger end i første halvår af 2024, svarende til et fald på 1 pct. Det var især feriehusene, der bidrog til faldet, med næsten en halv million svarende til 6 pct. færre overnatninger. Omvendt steg overnatningerne på hoteller med 285.000 svarende til 3 pct. flere overnatninger i første halvår af 2025 end i 2024. Til trods for faldet i årets første seks måneder er turistovernatningerne for perioden kun overgået i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal,  , Juni, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 6, 795,2, 6, 921,0, 2, 25, 500,7, 25, 213,2, -1, Heraf danske, 3, 146,9, 3, 241,4, 3, 12, 915,0, 12, 683,7, -2, Hoteller mv. , 1, 950,9, 1, 993,1, 2, 8, 818,9, 9, 104,3, 3, Heraf danske, 1, 097,9, 1, 090,6, -1, 5, 267,6, 5, 318,8, 1, Feriecentre, 409,2, 455,2, 11, 2, 087,4, 2, 131,3, 2, Heraf danske, 266,3, 304,0, 14, 1, 587,0, 1, 622,6, 2, Campingpladser, 1, 599,7, 1, 686,5, 5, 4, 249,6, 4, 183,3, -2, Heraf danske, 1, 046,3, 1, 072,1, 2, 2, 976,4, 2, 883,3, -3, Vandrerhjem, 251,3, 244,8, -3, 1, 246,0, 1, 208,1, -3, Heraf danske, 108,7, 86,1, -21, 555,4, 453,5, -18, Lystbådehavne, 310,8, 329,4, 6, 495,8, 465,5, -6, Heraf danske, 132,4, 147,1, 11, 228,8, 208,8, -9, Feriehuse, 2, 273,2, 2, 211,8, -3, 8, 603,0, 8, 120,7, -6, Heraf danske, 495,2, 541,5, 9, 2, 299,9, 2, 196,5, -4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i antal fremtidige bookinger for resten af året, Der var 2 pct. flere bookede husuger for resten af året ved udgangen af juni 2025 end på samme tidspunkt i 2024. Fremgangen skyldes især, at de tyske bookinger er steget med 3 pct., svarende til 9.200 flere tyske bookede husuger. Tyskerne har især booket flere husuger i august, september og december sammenlignet med sidste år. De danske bookinger faldt 1 pct. i forhold til sidste år. Bookinger fra Norge og Nederlandene faldt hhv. 7 pct. og 9 pct. for resten af året sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, mens der var flere bookinger fra Sverige. , Bookede husuger i feriehuse for resten af året fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo juni,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025,  , 1.000, I alt, 360,3, 368,6, 68,8, 68,3, 1,6, 2,0, 6,0, 5,5, 264,8, 274,0, 8,6, 7,8, 10,6, 11,0, Juli, 117,7, 116,8, 42,6, 42,5, 1,0, 1,3, 4,9, 4,4, 62,7, 61,3, 2,2, 2,4, 4,4, 4,9, August, 112,5, 116,8, 14,2, 13,4, 0,4, 0,4, 0,8, 0,7, 88,5, 94,6, 4,4, 3,7, 4,2, 4,0, September, 68,8, 71,9, 6,7, 6,8, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 59,2, 62,3, 1,3, 1,2, 1,2, 1,3, Oktober, 40,8, 41,2, 3,1, 3,3, 0,1, 0,0, 0,1, 0,1, 36,6, 37,0, 0,4, 0,4, 0,5, 0,4, November, 10,4, 10,4, 1,3, 1,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 8,8, 8,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, December, 10,1, 11,5, 0,9, 1,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,9, 10,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2025 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. september 2025, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53527

Nyt

NYT: De store virksomheder har stigende betydning

Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51177

Nyt

NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

Flytninger 2024

Flytninger 2024, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55725

Nyt

NYT: Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025, Befolkningen i Danmark har rundet endnu en milepæl. Den 1. maj 2025 rundede den danske befolkning, med 6.001.008 indbyggere, for første gang 6 mio. indbyggere. Sidste gang den danske befolkning rundede en lignende milepæl var i 1973, hvor befolkningen passerede 5 mio. indbyggere., Befolkningen rundede den første million i 1811, Første gang den danske befolkning rundede 1 mio. indbyggere var i 1811. Herefter gik der 71 år før befolkningen i 1882 var fordoblet til 2 mio. indbyggere. Den hurtigste vækst i befolkningen var fra 3 til 4 mio. indbyggere fra 1919 til 1945, hvor det tog 26 år for befolkningen at blive yderligere 1 mio. indbyggere. Væksten fra 4 til 5 mio. indbyggere i perioden fra 1945 til 1973 tog 28 år, mens væksten i befolkningen fra 5 til 6 mio. indbyggere fra 1973 til frem til i år har taget 52 år., Stort set positiv befolkningsvækst fra år 1800 og frem, Danmark har i stort set hele perioden fra 1800 og frem haft en positiv befolkningsvækst. Dvs. at antallet af fødte har oversteget antallet af døde. Det er først i slutningen af perioden, at nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandrede og udvandrede også får positiv indflydelse på befolkningsvæksten. Befolkningsvæksten har kun været negativ i starten af 1980'erne, hvilket primært skyldtes nogle år med meget lave fødselstal. I den resterende periode har væksten i befolkningen været positiv. , Fødselsoverskud har over tid stået for den største vækst i befolkningen, Befolkningsvæksten er i langt det meste af perioden drevet af, at antallet af fødsler har oversteget antallet af dødsfald, det såkaldte fødselsoverskud. Det har været den overordnede forklaring på væksten frem til 5 mio. indbyggere, som vi nåede i 1973. I perioden hvor befolkningen gik fra 5 til 6 mio. indbyggere, ses indvandringen at have en stigende indflydelse på befolkningsvæksten. Det gælder særligt fra 1980 og frem, hvor der har været en relativt stor nettoindvandring., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2025 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55902

Nyt

NYT: Børns køn uafhængigt af søskendes køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn

24. september 2014 - Nr. 488

https://www.dst.dk/nyt/22535

Nyt

NYT: Flere unge på forsorgshjem og herberg

Boformer efter §110 2019

2014

https://www.dst.dk/nyt/35396

Nyt

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika

Statistikken er udkom første gang i 2014 og indeholder tal fra 2010 og frem.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-udgifter i virksomheder

It-udgifter i virksomheder 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-udgifter-i-virksomheder

Statistikdokumentation

NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20670

Nyt

IDRAKT01: Idrætsorganisationernes medlemmer

område, aktivitet, køn og alder
2014-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/IDRAKT01

Statistikbanktabel