Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2601 - 2610 af 4230

NYT: Middellevetiden er steget

17. februar 2021, Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,5 år for mænd og 83,6 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,2 år for mænd og 0,4 år for kvinder siden sidste år. COVID-19-pandemien, der ramte Danmark i foråret 2020, har dermed ikke påvirket dødeligheden i et omfang, der gør, at udviklingen afviger fra den generelle tendens siden starten af 1990'erne, hvor middellevetiden er steget næsten hvert eneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 85,2 år, hvilket er 1,6 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd fra Bornholm, der med 78,3 år har den laveste middellevetid. Det er 1,2 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2019/2020, , Mænd, , , Kvinder, , år, , , år, Hele landet, 79,5, , Hele landet, 83,6, Nordsjælland, 80,3, , Nordsjælland, 85,2, Østsjælland, 80,2, , Vestjylland, 84,0, Vestjylland, 80,1, , Østjylland, 83,9, Østjylland, 79,9, , Fyn, 83,8, Sydjylland, 79,7, , Sydjylland, 83,7, Nordjylland, 79,6, , Københavns omegn, 83,6, Københavns omegn, 79,2, , Østsjælland, 83,5, Fyn, 79,0, , Nordjylland, 83,2, Byen København , 78,5, , Byen København, 83,0, Vest- og Sydsjælland, 78,4, , Bornholm, 82,4, Bornholm, 78,3, , Vest- og Sydsjælland, 82,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb77, 60-årige kvinder bliver 85 år i gennemsnit, Middellevetiden ovenfor gælder for nyfødte, men beregnes også for alle øvrige alderstrin, som forventede restlevetider. Fx giver de nyeste beregninger en middelrestlevetid på 22,3 år for 60-årige mænd og 25,4 år for 60-årige kvinder. En mand, som er 60 år gammel, kan altså forvente at leve, til han er 82,3 år, mens en 60-årig kvinde i gennemsnit bliver 85,4 år. De 60-årige har i sagens natur overlevet de første 60 år, mens nyfødte fortsat vil have en sandsynlighed for at dø, inden de bliver 60. Derfor er den forventede levetid, for personer som ér 60 år samlet set også højere end middellevetiden for 0-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2021 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2019-2020. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2019/2020, 17. februar 2021 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32355

Nyt

NYT: Flere tilskuere til sportsbegivenheder

1. december 2022, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra tredje kvartal 2022 viser, at hver fjerde borger over 15 år har været tilskuer til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder, hvilket er den højeste andel i de fem år, Danmarks Statistik har målt befolkningens kultur- og fritidsvaner. En sammenligning med tredje kvartal 2018-2021 viser, at andelen af personer, der har været tilskuer ved en sportsbegivenhed, er 8 procentpoint højere end i 2021, 15 procentpoint højere end i 2020, 3 procentpoint højere end i 2019 og 4 procentpoint højere end samme kvartal i 2018. Tallene fra både 2021 og 2020 bærer præg af COVID-19 pandemien, da samfundet i begge perioder netop var genåbnet efter længere nedlukningsperioder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, Tour de France?, Når der ses nærmere på tredje kvartal 2022, er det tydeligt, at stigningen ligger i den gruppe, der har været tilskuere ved sportsbegivenheder i det offentlige rum, hvor andelen er steget med 5 procentpoint i forhold til både 2018 og 2019. Andelen der har set sportsevents på stadion mv, er uændret i samme periode. Tallene hænger formentlig sammen med, at Danmark i juli var vært for starten af Tour de France 2022. Begivenheden foregik i flere dele af landet og tiltrak mange tilskuere både langs ruterne og i start- og målbyerne., Flere mænd end kvinder har været tilskuere ved sportsbegivenheder, Knap hver tredje mand (30 pct.) har overværet sport som tilskuer i tredje kvartal 2022, mens hver femte kvinde (19 pct.) har gjort dette samme. At se sport live er en populær aktivitet blandt mange i befolkningen på tværs af alder. Blandt de 16-54-årige har 30 pct. eller mere overværet sportsbegivenheder som tilskuer, hvorimod kun 17 pct. eller færre blandt de 55-75+-årige har gjort dette. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, Danmark er et cykelland - også når der skal motioneres, Både landevejscykling og spinning er populære motionsformer - især blandt mænd. I 2020 dyrkede 17 pct. af mændene landevejscykling, der dermed er den fjerde mest populære motionsform, og 13 pct. dyrkede spinning, hvilket gør det til den syvende mest populære motionsform blandt mændene. Kvinder motionerer ikke helt så meget på to hjul. Spinning er den sjette mest populære motionsform (11 pct.) og landevejscykling er den syvende mest populære motionsform blandt kvinder (9 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan1a, Kulturvaner 3. kvt. 2022, 1. december 2022 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40268

Nyt

NYT: Middellevetiden er ikke steget det seneste år

13. februar 2019, Middellevetiden er ikke steget det seneste år og er derfor fortsat 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder. I foråret 2018 var landet ramt af influenzaepidemi, en type influenza der ikke indgik i den tilbudte vaccine. Det kan være med til at forklare den stagnerende udvikling i middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer. Siden starten af 1990'erne er middellevetiden ellers steget næsten hvert år. Den gennemsnitlige årlige stigning har i perioden været 0,25 år for mænd og 0,19 år for kvinder., Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 84,1 år, hvilket er 1,2 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd i Byen København, der med 77,7 år har den laveste middellevetid. Det er 1,3 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. Byen København består af kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2017/2018, , Mænd, , , Kvinder, , år, , , år, Hele landet, 79,0, , Hele landet, 82,9, Østsjælland, 79,8, , Nordsjælland, 84,1, Vestjylland, 79,7, , Østsjælland, 83,4, Nordsjælland, 79,6, , Fyn, 83,3, Københavns omegn, 79,3, , Københavns omegn, 83,2, Sydjylland, 79,3, , Østjylland, 83,2, Østjylland, 79,3, , Vestjylland, 83,1, Fyn, 78,9, , Sydjylland, 82,8, Nordjylland, 78,9, , Nordjylland, 82,8, Bornholm, 77,9, , Byen København, 82,1, Vest- og Sydsjælland, 77,9, , Bornholm, 82,0, Byen København, 77,7, , Vest- og Sydsjælland, 81,9, 31 pct. af kvinderne bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2017-2018 holder sig på samme niveau i al fremtid, vil 69 pct. af pigerne og 57 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 19 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 1,0 pct. af drengene og 3,3 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2019 blive væsentligt ældre end 79,0 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,9 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2017/2018, 13. februar 2019 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28481

Nyt

NYT: Sol og sangria - Spanien fortsat danskernes favorit

20. juli 2017, Spanien var igen danskernes foretrukne destination, når det gælder lange ferierejser i udlandet. I alt gik 18 pct. af samtlige lange ferierejser til udlandet i 2016 til Spanien. Dette er en stigning i forhold til 2015, hvor 16 pct. af rejserne gik til Spanien. Efter Spanien rejste flest til Italien, Tyskland og Sverige, mens USA og Thailand var de foretrukne destinationer uden for Europa. Italien er hoppet fra at være det fjerde mest populære rejsemål til at være nummer to på listen. Rejser til Tyrkiet er halveret i forhold til 2015, og Tyrkiet er gået fra at være det femte mest populære rejsemål til at være det ellevte mest populære rejsemål., Rejsebudgettet mere end dobbelt så stort til udlandet som i Danmark, For rejser, der varede mindst fire nætter og gik til udlandet, var det gennemsnitlige feriebudget pr. person på lidt over 8.000 kr. Det er mere end dobbelt så meget som budgettet på næsten 3.000 kr. til en ferie med mindst fire overnatninger i Danmark. , Sommerhus og familie i top på den lange ferie i Danmark., Når danskerne holdt lang ferie i Danmark, var det 53 pct. af gangene for at tage i sommerhus, mens 35 pct. af rejserne var for at besøge familie og venner. Når rejsen gik til udlandet, var hovedårsagen at tage på badeferie, hvilket udgjorde 23 pct. af rejserne., For kortere udlandsrejser med op til tre overnatninger var det foretrukne formål i 33 pct. af tilfældene at besøge familie og venner. Korte ture i Danmark blev i endnu højere grad brugt til dette formål, idet 71 pct. af de korte rejser havde besøg hos familie og venner som hovedformål, mens 24 pct. af rejserne havde sommerhustur som det primære formål. , Fly til udlandet - bil i Danmark, 66 pct. af alle lange ferierejser til udlandet foregik i 2016 med fly. Når den lange ferierejse foregik i Danmark, var bilen det klart foretrukne transportmiddel, som hele 80 pct. valgte., Hotel i udlandet - familie og venner i Danmark, Hoteller, feriecentre og konferencecentre var med 57 pct. den foretrukne indkvarteringsform på lange rejser til udlandet i 2016. På lange ferierejser i Danmark indkvarterede 37 pct. af danskerne sig hos familie og venner (inklusive lånte sommerhuse)., Ferierejser fordelt efter formål. 2016, , Sommer-, hus, Bade-, ferie, Storby-, ferie, Natur-, ferie, Besøge familie , og venner, Andet, , pct., Lange rejser, 1, :, , , , , , , Danmark, 53, 1, 1, 4, 35, 5, Udland, 12, 23, 15, 9, 20, 21, Korte rejser, 2, :, , , , , , , Danmark, 24, 0, 1, 1, 71, 4, Udland, 26, 1, 19, 7, 33, 14, 1, Minimum fire overnatninger. , 2, Op til tre overnatninger. , Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvartering. 2016, , Ferierejser, Forretningsrejser, , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger, , , Danmark, Udland, Danmark og udland, Danmark og udland, Rejser i alt (antal i mio.), 3,2, 4,6, 21,6, 2,5, Overnatninger pr. rejse (antal), 7, 10, 2, 3, Udgift pr. person pr. rejse (kr.), 2, 965, 8, 046, 1, 791, 2, 914, , pct., Transportmiddel:, , , , , Fly, 2, 66, 5, 39, Bil, 80, 26, 75, 42, Bus, 3, 5, 6, 4, Tog, 8, 1, 10, 9, Skib, 3, 1, 1, 1, Sejlbåd, 1, 0, 0, 0, Cykel, 1, 0, 1, 5, Andet, 0, 1, 1, 3, Indkvarteringsform:, , , , , Hotel/feriecenter/konference, 6, 57, 17, 83, Camping, 9, 6, 3, 0, Vandrerhjem, 0, 1, 1, 1, Lejet feriehus, 18, 6, 3, 1, Eget feriehus, 23, 4, 13, 1, Familie og venner, 37, 15, 60, 4, Skib/lystbåd, 2, 2, 0, 1, Andet, 4, 9, 3, 10, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også., Ferie- og forretningsrejser 2016, 20. juli 2017 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24321

Nyt

NYT: Stigning i kommunale kulturbevillinger til idræt

5. september 2014, De offentlige kulturbevillinger for 2014 udgør 23,1 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 22,7 mia. kr. Ændringen skyldes hovedsageligt en stigning på 330 mio. kr. i de kommunale bevillinger til idræt. De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, ., Flest kulturpenge til idræt samt radio og tv, Der er mindre ændringer i fordelingen af de offentlige kulturbevillinger i forhold til sidste år. De største andele af bevillingerne går til , idræt, (19 pct.), , radio og tv, (19 pct.), og , biblioteker, (16 pct.). , Kommuner og staten støtter forskellige typer kultur, I 2014 kommer 57 pct. af bevillingerne fra staten og 43 pct. fra kommunerne, og den fordeling svarer til sidste år. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. De kommunale midler udgør omkring 80 pct. af de offentlige bevillinger til , idræt, og , biblioteker., Til gengæld er der flest statslige bevillinger til , film, (94 pct.) og , scenekunst, (82 pct.). , Radio og tv, litteratur og bøger, samt, dagblade og tidsskrifter, modtager udelukkende statslige bevillinger, mens de offentlige bevillinger til , musik, fordeler sig næsten ligeligt mellem stat og kommuner., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2014, 5. september 2014 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2015, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18855

Nyt

NYT: Stabil fordeling af Kulturministeriets udbetalinger

21. maj 2015, I 2014 udbetalte Kulturministeriet 8,2 mia. kr. til kulturelle formål. Det samlede beløb og fordelingen af midlerne ligger stabilt på samme niveau som de foregående år. Dette skyldes, at over 75 pct. af pengene går til driften af myndigheder og faste institutioner indenfor kulturområdet. De resterende udbetalinger går til projekter (13 pct.), distribution (5 pct.), personlige tilskud (4 pct.) og anlæg (3 pct.). En del af disse udbetalinger er også flerårige. Fordelingen af udbetalingerne har været stabil over årene og afspejler den politisk fastlagte fordeling af kulturmidlerne. En større ændring af udbetalingerne skete i 2012, da bl.a. folkeoplysning og folkehøjskoler blev flyttet til Kulturministeriet. Denne ændring var resultatet af en ressortomlægning efter regeringsskiftet i 2011., Flest penge til scenekunst, Kulturministeriets udbetalinger svarer til 1,1 pct. af statens driftsudgifter eller 1.465 kr. pr. dansker. Den største andel - 17 pct. - går til , scenekunst, , herunder fx Det Kongelige Teater og Statens Teaterskole. 11 pct. af Kulturministeriets udbetalinger går til , idræt,, herunder fx de store gymnastik- og idrætsforbund, mens 11 pct. går til , museer, som fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Af de 9 pct. som bliver udbetalt til , biblioteker,, går mere end 2/3 til driften af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Aarhus., Kulturministeriets udbetalinger 2014, 21. maj 2015 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19541

Nyt

NYT: Stigning i vold mod offentlig myndighed

24. februar 2016, Anmeldelser af vold og lignende mod offentlig myndighed har været jævnt stigende siden 2009 og lå i 2015 på 3.700 anmeldelser. Det er 1.100 flere anmeldelser end i 2009, svarende til en stigning på 42 pct. Mens antallet af anmeldelser, der vedrører polititjenestemænd, har været nogenlunde konstant de seneste fem år, er der i den samme periode sket en stigning på 53 pct. eller 900 anmeldelser for andre personer i offentlig tjeneste, herunder socialrådgivere, undervisnings-, social- og sundhedsfagligt personale, fængselsbetjente og billetkontrollører. Vold og lignende omfatter vold, trusler og hindring af arbejdets udførelse i henhold til straffelovens § 119., Voldsom stigning i bedragerier, I 2015 blev der anmeldt 32.100 bedragerier, hvilket er en stigning på 71 pct. i forhold til 2014, hvor der blev anmeldt 18.800 bedragerier. En stor del af stigningen skyldes flere databedragerier, der steg med 161 pct. fra 6.200 anmeldelser i 2014 til 16.300 i 2015. Databedragerier omfatter bl.a. svindel på internettet med stjålne kortoplysninger., Ny registreringspraksis, En del af forklaringen på stigningen i databedragerier er en ændret registreringspraksis hos politiet, der indebærer, at tyveri fra pengeautomater nu registreres som databedrageri. Antallet af anmeldte tyverier fra pengeautomater faldt således med ca. 3.000 fra 2014 til 2015., Færre straffelovsforbrydelser, Der blev i alt anmeldt 388.500 straffelovsforbrydelser i 2015. Det er et fald på 17.600 i forhold til året før og skyldes hovedsageligt færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser, herunder indbrud og tyverier. Antallet af voldsforbrydelser steg med 5 pct. fra 2014 til 2015, og også antallet af seksualforbrydelser steg med 12 pct. fra 2014 til 2015., Højest sigtelsesprocent ved personkriminalitet, Der rejses langt hyppigere sigtelse i sager om alvorlig personkriminalitet end ved ejendomsforbrydelser. Sigtelsesprocenten lå således på 70 pct. for voldsforbrydelser og på 68 pct. for seksualforbrydelser, men kun på 17 pct. for ejendomsforbrydelser., Anmeldelser og sigtelser vedr. straffelovsovertrædelser, , 2014, 2015, Ændring, i antal, , Anmel-, delser, i alt, Heraf, med, sigtelse, Anmel-, delser, i alt, Heraf, med, sigtelse, anmel-, delser, 2014-2015, , antal, pct., antal, pct., pct., Straffelovsovertrædelser i alt, 406, 163, 20,5, 388, 543, 21,4, -4,3, Seksualforbrydelser i alt, 2, 640, 72,8, 2, 965, 68,3, 12,3, Voldtægt og lignende, 382, 74,3, 480, 68,1, 25,7, Blufærdighedskrænkelse, 1, 531, 62,9, 1, 560, 57,2, 1,9, Voldsforbrydelser i alt, 17, 086, 75,0, 17, 860, 69,6, 4,5, Vold e.l. mod offentlig myndighed, 3, 362, 81,9, 3, 734, 74,4, 11,1, Manddrab, 59, 86,4, 46, 1, 76,1, -22,0, Forsøg på manddrab, 148, 81,8, 141, 75,9, -4,7, Vold mod privat person, 9, 419, 71,6, 9, 631, 66,0, 2,3, Heraf: Grov vold, 1, 536, 81,9, 1, 466, 77,8, -4,6, Trusler, 3, 325, 75,3, 3, 550, 70,7, 6,8, Ejendomsforbrydelser i alt, 378, 274, 16,4, 359, 259, 17,4, -5,0, Dokumentfalsk, 2, 400, 82,5, 2, 440, 78,4, 1,7, Indbrud i alt, 69, 637, 6,9, 63, 343, 6,9, -9,0, Indbrud i forretning, virksomhed mv., 18, 118, 9,1, 16, 872, 9,1, -6,9, Indbrud i beboelser, 36, 852, 6,8, 33, 129, 6,6, -10,1, Indbrud i ubeboede bebyggelser, 14, 667, 4,3, 13, 342, 4,7, -9,0, Tyveri, 169, 903, 16,4, 149, 170, 15,1, -12,2, Heraf: Butikstyverier mv., 21, 060, 81,9, 19, 393, 74,2, -7,9, Bedrageri, 18, 769, 58,1, 32, 062, 48,3, 70,8, Hæleri, 3, 244, 95,8, 1, 346, 94,8, -58,5, Røveri, 2, 322, 35,7, 2, 034, 40,3, -12,4, Hærværk, 25, 113, 14,0, 24, 694, 14,0, -1,7, Tyveri/brugstyveri af køretøj, 8, 841, 20,1, 8, 450, 20,1, -4,4, Tyveri/brugstyveri af cykel, 60, 709, 1,1, 55, 371, 0,9, -8,8, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 8, 163, 78,8, 8, 459, 73,8, 3,6, Salg af narkotika, 1, 011, 95, 1, 057, 95,9, 4,5, Smugling af narkotika, 187, 87,2, 133, 88,7, -28,9, 1, Foreløbigt antal. I Statistikbanken vil , STRAF20, og , STRAF22, blive opdateret med evt. revideret antal ca. 15. marts 2016. , Kriminalitet (år) 2015, 24. februar 2016 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (år), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistikdokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21003

Nyt

NYT: COVID-19 flytter motion og træning til dagligstuen

25. august 2020, Nedlukningen under COVID-19 betød et skift i befolkningens motionsvaner. I stedet for foreninger og motionscentre, som var lukket pga. COVID19, dyrkede flere borgere i andet kvartal 2020 motion på egen hånd og uden betalt medlemskab. Andelen, der benyttede sig af , foreninger, klubber, eller , motionscentre, , faldt med en tredjedel sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen, der dyrkede motion på egen hånd, steg samtidigt fra 51 til 63 pct. Tallene vidner om, at mange har flyttet deres træningsaktiviteter fra de nedlukkede klublokaler eller motionscentre og hjem til dagligstuen eller ud i det fri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums02, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser motionsvanerne både før og under nedlukningen af fitnesscentre og andre idrætsfaciliteter pga. COVID-19., Vi blev ved med at motionere under nedlukningen, Andelen, der ikke dyrkede motion i de seneste tre måneder i andet kvartal 2019 og i andet kvartal 2020, er uændret. Andelen af de mest aktive motionister er steget, mens gruppen af mindre aktive motionister er faldet. Der er således 3 procentpoint flere, der motionerede dagligt eller næsten dagligt, mens færre motionerede én til to dage om ugen. Stigningen i andelen af danskere, der motionerer hver dag eller næsten hver dag, kan hænge sammen med, at mange flere arbejdede hjemmefra og derfor sparede tid til transport til og fra arbejdsstedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Apps erstatter instruktører og trænere, Andelen af motionister, der streamer træningsvideoer, er mere end fordoblet i andet kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Brug af træningsapps med tips, træningsprogrammer mv. er også blevet mere populære. Næsten halvdelen af motionisterne benytter sig af skridttællere eller løbeure til at måle gå- eller løberuter, tid, forbrændte kalorier, mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums01, Mindst en halv mio. nye fitness- og sundhedsapps, Godt hver tiende købte fitness- eller sundhedsapps i andet halvår 2020. Køb af fitness- eller sundhedsapps er mest udbredt i den yngre del af befolkningen. Hver femte anskaffede sig nye motionsapps mv. blandt de 16-24-årige. Til sammenligning er de tilsvarende andele 4 pct. og 0 pct. i grupperne 65-74 år og 75-89 år. Flere kvinder (12 pct.) end mænd (9 pct.) har downloadet nye 'sunde' apps i andet halvår 2020. Find flere tal om internetkøb i statistikken om , Befolkningens it-vaner 2020, ., Kulturvaner 2. kvt. 2020, 25. august 2020 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31796

Nyt

NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

3. marts 2025, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner (år) 2024, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49882

Nyt

NYT: Spanien topper igen listen over populære rejsemål

27. juni 2025, Traditionen tro toppede Spanien i 2024 danskernes liste over de mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Italien og Grækenland deles om andenpladsen efterfulgt af Tyskland, Frankrig og Sverige. Norge er danskernes syvende mest besøgte land og Østrig nummer otte. På en delt niendeplads kommer Portugal, Storbritannien, Tyrkiet og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Badeferie var det primære formål med lange ferierejser, I 2024 var badeferie det primære formål for danskernes lange ferierejser både i Danmark og til udlandet. I 54 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 77 pct. af rejserne til udlandet var badeferie formålet. Det næstmest populære formål var besøg hos familie og venner - det gjaldt for 23 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 13 pct. af de udenlandske. I 19 pct. af rejserne i Danmark var sommerhusferie formålet med rejsen. Bilen blev brugt til 77 pct. af de lange ferierejser i Danmark, og på de lange ferierejser til udlandet var flyet den mest anvendte transportform - 65 pct. af de lange ferierejser til udlandet blev foretaget i fly., Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet, I 2024 var Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet - rejser med en til tre overnatninger - mens Tyskland var det næstmest populære land. Dernæst var Norge og Storbritannien. På en delt femteplads var Frankrig, Italien, Nederlandene og Spanien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Størstedelen af de korte ferierejser var i Danmark, 80 pct. af de korte ferierejser i 2024 blev foretaget i Danmark, mod 20 pct. i udlandet. Bilen var det foretrukne transportmiddel for korte ferierejser i 2024 - 69 pct. af alle rejserne foregik i bil og 14 pct. i tog, mens 8 pct. foretrak fly som transportmiddel. For korte ferierejser i Danmark var besøg hos familie og venner det primære formål, mens det for korte ferierejser til udlandet var badeferie, der var det primære formål, efterfulgt af besøg hos familie og venner. For korte ferierejser til udlandet var bilen det foretrukne transportmiddel efterfulgt af fly., Forretningsrejser blev primært foretaget på hotel eller feriecenter, Danskerne foretog 2,4 mio. forretningsrejser i 2024 - og for 73 pct. af disse foregik overnatningen på hoteller og feriecentre. På 42 pct. af forretningsrejserne var bil det primære transportmiddel. Hoteller og feriecentre blev benyttet som indkvartering i 64 pct. af forretningsrejserne i Danmark, mens det gjaldt for 80 pct. af forretningsrejserne til udlandet. For forretningsrejser i Danmark blev 59 pct. foretaget med bil som primært transportmiddel, mens det for forretningsrejser til udlandet kun var 20 pct. af rejserne - her var det foretrukne transportmiddel fly, som blev brugt i 62 pct. af tilfældene., Nyt spørgeskema og nye metoder giver flere rejser, I løbet af 2024 blev et nyt spørgeskema til undersøgelsen af danskernes ferie- og forretningsrejser taget i brug. Sammen med indførslen af nye opgørelsesmetoder har det resulteret i, at niveauet for antallet af rejser i 2024 ikke er direkte sammenligneligt med tidligere år. Danmark Statistik undersøger, om det på et senere tidspunkt vil være muligt at genberegne tidligere år ud fra de nye metoder., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2024, , Ferierejser, , Forretningsrejser, , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger, , , , Danmark, Udland, Danmark og udland, , Danmark og udland, , mio., Rejser i alt, 3,6 , 7,6, 13,8, , 2,4, , antal, Overnatninger pr. rejse, 6 , 9 , 2 , , 3 , , kr., Udgift pr. person pr. rejse, 4.390, 11.658, 3.082, , 5.927, , pct., Transportmiddel, , , , , , Bil, 77, 24, 69, , 42, Tog, 9, 4, 14, , 16, Skib, 6, 3, 3, , 2, Fly, 2, 65, 8, , 29, Bus, 5, 4, 5, , 9, Andre transportmidler, 2, 0, 1, , 0, Indkvarteringsform, , , , , , Hoteller og Feriecentre i alt, 7, 46, 27, , 73, Camping, 9, 4, 4, , 2, Vandrerhjem, 1, 3, 2, , 5, Lejet feriehus, 29, 25, 12, , 5, Eget feriehus, 22, 6, 11, , 2, Familie og venner, 27, 13, 40, , 9, Skib og lystbåd, 1, 1, 1, , 1, Andre overnatningsformer, 3, 1, 2, , 7, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også. Grundet afrundinger summerer nogle af kolonnerne ikke til 100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , ff4, Ferie- og forretningsrejser 2024, 27. juni 2025 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51424

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation