Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1031 - 1040 af 2652

    To ud af tre har været i digital kontakt med egen læge i 2024

    To ud af tre personer har været i digital kontakt med egen læge i 2024. Samtidig tjekker mange også deres egne sundhedsdata online. Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik., 12. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det bliver mere og mere udbredt, at borgerne møder deres praktiserende læge online. I 2024 havde to ud af tre af de 15-89-årige, der havde været på nettet i løbet af året, haft digital kontakt til deres egen læge inden for det seneste år. Det er blandt andet, når der skal gives prøvesvar, når man bestiller en tid, skal forny en recept, eller hvis man har en videokonsultation i stedet for at møde op fysisk hos lægen. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2024, fra Danmarks Statistik., ”Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online. I 2024 har to ud af tre altså klaret korrespondancen med lægen online i stedet for at ringe eller møde fysisk op,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., 40 pct. har været i kontakt med det øvrige sundhedsvæsen ud over egen praktiserende læge. Det kan fx være via app’en MinSundhed., De fleste, der har været i digital kontakt med egen læge eller sundhedsvæsen, angiver, at de ser det som en fordel, at kontakten foregår digitalt. 61 pct. ser det således udelukkende som en fordel, 34 pct. ser både fordele og ulemper ved det, mens 5 pct. ser det som en ulempe. Det tidsbesparende aspekt anses som den største fordel i den digitale sundhedskontakt, blandt andet at man sparede transport- og ventetid. Af ulemper anføres især, at den direkte kontakt mangler, og måske føler man sig begrænset i at fortælle om sin helbredstilstand online., De fleste har søgt om sundhedsoplysninger på nettet, Internettet bruges til mange ting, og en af dem er at finde sundhedsoplysninger. 78 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år har således søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger inden for de seneste tre måneder i 2024., 62 pct. svarede, at de havde søgt på deres egne eller et familiemedlems sundhedsdata på hjemmesider til formålet såsom Sundhed.dk eller MinLæge., ”Det er blevet obligatorisk at have digital selvbetjening på en række offentlige områder. Det har blandt andet medført, at man med sit personlige MitID har adgang til at se sine egne sundhedsdata,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen., Læs mere om befolkningens digitale færden og kundskaber i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-12-to-ud-af-tre-har-vaeret-i-digital-kontakt-med-egen-lage-i-2024

    Pressemeddelelse

    Husstande med elbil bruger dobbelt så meget el som husstande med benzin- og dieselbiler

    En husstands elforbrug er næsten dobbelt så højt, hvis den har en elbil ift. husstande, som benytter en benzin- eller dieselbil. Har husstanden elvarme eller en varmepumpe, er husstandens elforbrug tre gange så højt, som hvis den har fjernvarme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der gør brug af nye tal for husstandenes elforbrug fra 2021 til 2024., 11. september 2025 kl. 8:00 ,  , I 2024 havde husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil holdende i indkørslen, et medianforbrug, der var 1,9 gange højere, end hvis der holdt en benzin- eller dieselbil i indkørslen. Medianforbruget for husstande med elopvarmning (altovervejende varmepumper og elradiatorer) var 3,1 gange højere end for husstande med fjernvarme i 2024., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan elforbruget pr. person varierer mellem en række forskellige typer af husstande ud fra bl.a. husstandsindkomst, bilrådighed, boligens alder, areal og opvarmningsforhold. , ”Analysen viser, at medianforbruget varierer betydeligt mellem forskellige typer af husstande. Hvis man har en elbil og bor i enfamiliehus, trækker det dobbelt så meget på elmåleren, som hvis man har en bil på fossilt brændstof. Derudover kan vi se, at der er store sæsonudsving i husstandenes elforbrug. Især husstande med elopvarmning har, måske ikke så overraskende, et markant højere forbrug i vinterhalvåret,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen af husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil, var størst i kommunerne i og omkring København og Aarhus, fx i Frederiksberg Kommune med 39,2 pct. og Gentofte Kommune med 37,7 pct. Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var højest i Lejre Kommune med 41,8 pct., og derefter følger Samsø Kommune og Stevns Kommune hhv. med 41,7 pct. og 39,1 pct. , Udgifter til el udgør 2,2 pct. af det samlede forbrug , En gennemsnitlig husstand havde i 2023 udgifter til el, der svarede til 2,2 pct. af husstandens samlede forbrug. 3,6 pct. af de samlede udgifter gik til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, og 1,8 pct. gik til benzin og diesel. Det svarede til 9.000 kr. til el, 14.500 kr. til fjernvarme mv. og 7.300 kr. til benzin og diesel i 2023., Om analysen, Analysen tager udgangspunkt i elmålerdata fra Energinet, som siden 2021 har indeholdt præcise og detaljerede målinger for alle husstande i Danmark. Målingerne kan sammen med Danmarks Statistiks øvrige data give ny viden om fx, hvilke hustande der bruger hvor meget strøm, og hvornår det sker. , Du kan finde hele analysen om husstandenes elforbrug her: , www.dst.dk/analyser/56579,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-09-11-husstande-med-elbil-bruger-dobbelt-saa-meget-el

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation