Søgeresultat

Statistikdokumentation: Nationalregnskab, finansielle konti

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab, finansielle konti 2026 , Tidligere versioner, Nationalregnskab, finansielle konti 2025, Nationalregnskab, finansielle konti 2024, Nationalregnskab, finansielle konti 2023, Nationalregnskab, finansielle konti 2022, Nationalregnskab, finansielle konti 2021, Nationalregnskab, finansielle konti 2020, Finansielle konti 2018, Finansielle konti 2017, Finansielle konti 2016, Finansielle konti 2015, Finansielle konti 2014, Finansielle konti 2013, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Indhold, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvorledes økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Finansielle konti er en kvartalsvis og årlig opgørelse og består af den finansielle transaktionskonto, omvurderingskontoen, kontoen for andre mængdemæssige ændringer samt henholdvis primo- og ultimobalancerne. Kontaktoplysninger til Danmarks Nationalbank fremgår af Øvrige oplysninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende henover året fra mange forskellige kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabets begrebsapparat, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål til data. Der kan være behov for at beregne estimater for de data, der ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når alle kilder er indhentet foretages en række afstemninger for at sikre den interne konsistens, som er grundlaget for nationalregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med denne statistik er at belyse virksomhedernes og husholdningernes formue- og gældsforhold samt den overordnede finansielle stabilitet i samfundet. Finansielle konti har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, de økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere. Pressen er især interesseret i tallene for husholdningssektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets finansielle kontis evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der kan benyttes kildedata med høj detaljegrad. De første bud på en periodes finansielle konti vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter to et halvt år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af de kvartalsvise finansielle konti offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo marts, offentliggøres også den første version af de årlige finansielle konti. De endelige kvartalsvise og årlige finansielle konti udgives to et halvt år efter tællingsperioden. Nationalregnskabet publiceres rettidigt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabets finansielle konti udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014. , Fra og med september 2020 er der fuld sammenlignelighed mellem de kvartalsvise- og årlige finansielle konti fra 2017 og frem. , I Danmarks Nationalbank findes kvartalsvise tal tilbage til 2005, mens man hos Danmarks Statistik finder årlige tal tilbage til 1995. For perioden før 2017 stemmer de to statistikker dog ikke overens, hvilket primært kan tilskrives forskellige kilder eller metodemæssige valg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnerne , Samlet nationalregnskab, og , Sektorfordelt nationalregnskab, samt i Nationalbankens Statistikbank under emnet , Finansielle konti, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--finansielle-konti

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Institutionelle sektorer

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ulla Ryder Jørgensen , 51 49 92 62 , URJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Institutionelle sektorer 2025 , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer 2024, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2023, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2022, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2021, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2020, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2019, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2018, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Indhold, Det sektorfordelte nationalregnskab giver et overblik over aktiviteterne og udviklingen i dansk økonomi og rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttoværditilvækst, privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, løn og formueindkomster i seks hovedsektorer (ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber, offentlig forvaltning og service, husholdninger, non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og udlandet). Der er også tal for de mange underopdelinger, som kan belyse forskellige ’snit’ gennem samfundsøkonomien., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før, alle informationer om perioden er tilgængelig. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med denne statistik er at belyse, hvorledes der som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernæst omfordeles, før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til konsum og investering. De institutionelle sektorer har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet til almene interesse i viden om økonomiens udvikling. Pressen er især interesseret i tallene for husholdningssektoren. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der er bedre tilgang til kildedata. De første bud på en periodes nationalregnskab vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter tre år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af det kvartalsvise sektorregnskab offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo marts, offentliggøres også den første version af det årlige sektorregnskab. Næsten 3 år efter årets udløb offentliggøres det endelige årlige og kvartalsvise sektorregnskab. Nationalregnskabet publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabet udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014 og er brugt til at revidere nationalregnskabet tilbage til 1966, dog 1971 for institutionelle sektorer. Det afspejler alle dele af samfundsøkonomien, så de fleste økonomiske statistikker rummer tal, der har modsvar i nationalregnskabet, som fx er i fuld overensstemmelse med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service. For andre statistikker vil overgangen tit være kompliceret af forskellige definitioner og krav til dækning., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Sektorfordelt nationalregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--institutionelle-sektorer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Mindreåriges kriminalitet

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , Hent statistikdokumentation som pdf, Mindreåriges kriminalitet 2025 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen og antallet af politianmeldte overtrædelser begået af personer under den kriminelle lavalder (mindreårige). Statistikken omfatter personer, der har begået en lovovertrædelse efter straffeloven, færdselsloven eller særlovene, og som ville være blevet sigtet for dette, såfremt de havde været over den kriminelle lavalder. Statistikken er sammenlignelig fra 2005 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over antal registrerede lovovertrædelser begået af personer i alderen 10-14 år efter straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Antallet af registrerede overtrædelser opdeles efter lovovertrædelsernes art samt alder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Politiets Sags Analyse System (POLSAS). Data modtages årligt pr. mail med en zipfil, som indeholder 52 Excel-filer. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke-relevante registreringer frasorteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på politiets registreringer af anmeldte lovovertrædelser begået af 10-14-årige. Tallene dækker ikke lovovertrædelser, der ikke kommer til politiets kendskab. Der kan desuden forekomme forskydninger mellem gerningstidspunkt og registreringstidspunkt. Der offentliggøres kun endelige tal, som ikke senere revideres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter slutningen af referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Statistikbanken under emnet , Anmeldte forbrydelser, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/mindreaariges-kriminalitet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønstruktur

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Bao Chau Do , 30 62 50 74 , BCD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønstruktur 2024 , Tidligere versioner, Lønstruktur 2023, Lønstruktur 2022, Lønstruktur 2021, Lønstruktur 2020, Lønstruktur 2019, Lønstruktur 2018, Lønstruktur 2017, Lønstruktur 2016, Lønstruktur 2015, Lønstruktur 2014, Lønstruktur 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Dokumentation af offentlige personalegrupper (LONSOFF) (pdf), Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), område (region), branche og alder for hele arbejdsmarkedet. Lønstrukturstatistikken er en del af Danmarks Statistiks sammenhængende statistiksystem om løn- og arbejdsomkostninger. Systemet dækker såvel den offentlige forvaltning og service samt virksomheder og organisationer. , Indhold, Den årlige lønstruktur har til formål at give oplysninger om lønniveauer og lønnens sammensætning på forskellige lønkomponenter på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked. Lønstrukturstatistikken dækker hele det danske arbejdsmarked og anvender et ensartet begrebsapparat på tværs af sektorer. Statistikken er ikke umiddelbart velegnet til at belyse lønudviklingen, da ændringen mellem to år, foruden lønstigninger, afspejler ændringer i medarbejdersammensætning som fx til- og afgang af medarbejdere inden for en given gruppering., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt lønoplysninger for hele den Offentlige forvaltning og service samt for Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Den Offentlige forvaltning og service betragtes som fuldt dækket, mens Virksomheder og organisationer opregnes til totalpopulationen af Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne af statistikken spænder bredt fra nationale og internationale organisationer, ministerier, kommuner og regioner til private virksomheder og enkeltpersoner. Lønstatistikken kan ikke bruges som beskæftigelsesindikator. I stedet henvises man til at benytte beskæftigelsesstatistikker til dette formål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Specielt indberetning af betalt fravær kan være mangelfuld. Derudover kan der være fejl i periodeafgrænsningen, hvilket har stor betydning for beregningen af såvel præsteret som aftalt arbejdstid. Kvaliteten af data forsøges dog konstant forbedret gennem tilbagemelding til virksomhederne, samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Lønstrukturstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt i september året efter referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2013. Sammenligninger mellem lønniveauerne i statistikken skal foretages med forbehold for de strukturændringer, der måtte opstå årene imellem. Alle EU-medlemslande leverer hvert år data til Eurostat og Eurostat offentliggør dernæst statistikken Structure of Earnings Survey (SES). Der er mellem landenes statistikbureauer skabt konsistens mellem begreber og metoder, således at tallene kan bruges til sammenligning af landenes lønniveauer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønstruktur, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Lønstatistik - metoder og nye begreber, fra 2011. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenstruktur

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Sygehusbenyttelse

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Line Neerup Handlos , 26 64 03 00 , LHA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sygehusbenyttelse 2025 , Tidligere versioner, Sygehusbenyttelse 2024, Sygehusbenyttelse 2023, Sygehusbenyttelse 2022, Sygehusbenyttelse 2021, Sygehusbenyttelse 2019, Sygehusbenyttelse 2018, Sygehusbenyttelse 2017, Sygehusbenyttelse 2016, Sygehusbenyttelse 2015, Sygehusbenyttelse 2014, Sygehusbenyttelse 2013, Formålet med statistikken Sygehusbenyttelse er at belyse sammenhængen mellem ophold på sygehuse og sociale og demografiske forhold. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af befolkningens ophold på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken viser bl.a., hvordan sygehusforbruget varierer med en række demografiske og sociale forhold som fx personens bopæl, køn, alder, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og pårørendestatus. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på oplysninger, som hentes fra Landspatientregisteret, der deles med Danmarks Statistik af Sundhedsdatastyrelsen. Der kobles baggrundsdata fra Danmarks Statistik på registret og opgørelser og tællinger laves, fx antal ophold og patienter på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger i løbet af kalenderåret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Offentlige og private aktører og befolkningen kan anvende statistikken til at trække data om befolkningens sygehusbenyttelse til brug for diverse analyser, forskning, debat mv. Statistikken muliggør opgørelser af specifikke diagnosegrupper og kobling af oplysninger om sygehusbenyttelse med sociodemografiske forhold som bopæl, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og herkomst. Dette er muligt ved at koble data fra Landspatientregisteret med registerdata om befolkningen fra Danmarks Statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Landspatientregisteret valideres af Sundhedsdatastyrelsen og pålideligheden af registrets oplysninger må generelt anses for at være høj, fordi registreringen har en lang tradition og høj prioritet i administrativt øjemed. Dermed bliver den samlede præcision af Sygehusbenyttelsen høj. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for ca. 7 måneder efter referenceperiodens slutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form kun sammenlignelig fra 2017 og frem., Eurostat og OECD laver sammenlignelige statistikker på området. Der er en række organisatoriske og institutionelle forhold, som man skal holde sig for øje ved sammenligninger mellem lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Sygehusbenyttelse, . Se mere på , statistikkens emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygehusbenyttelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Johanna Jallberg , 20 16 01 71 , JJG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Støtte til handicapbil 2024 , Tidligere versioner, Støtte til handicapbil 2023, Støtte til handicapbil 2022, Støtte til handicapbil 2021, Støtte til handicapbil 2020, Støtte til handicapbil 2019, Støtte til handicapbil 2018, Handicapbiler 2017, Handicapbiler 2016, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra kommunerne. Det indsamlede data samles i et datasæt og valideres for logiske fejl, samt sammenholdes med antal afgørelser fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken oplyser afgørelserne i kommunerne og bruges blandt andet af ministerier, kommuner og journalister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken bliver offentliggjort ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er indsamlet data ubrudt siden 2000. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev afgørelser i bilsager overført til kommunerne, hvor sagerne før blev afgjort i de daværende amter. Fra 2010 skulle kommunerne også indberette de bevilgede beløb. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

Statistikdokumentation

Værdisæt

Arbejdsmarked, Befolkning, Bolig, Indkomst, Kontanthjælp, Offentligt forsørgede, Uddannelse,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/udlandingedatabase/Vaerdisaet

Statistikdokumentation: Forbrugerprisindeks

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerprisindeks 2026 , Tidligere versioner, Forbrugerprisindeks 2025, Forbrugerprisindeks 2024, Forbrugerprisindeks 2023, Forbrugerprisindeks 2022, Forbrugerprisindeks 2021, Forbrugerprisindeks 2020, Forbrugerprisindeks 2019, Forbrugerprisindeks 2018, Forbrugerprisindeks 2017, Forbrugerprisindeks 2016, Forbrugerprisindeks 2015, Forbrugerprisindeks 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Klassifikationskoder og beskriveler (pdf) (kun på engelsk), Notat om forbruger-og nettoprisindekset i forbindelse med coronakrisen (pdf), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vejledning til regulering med prisindeks (pdf), Vægte 2021 og corona (pdf), FPI-dokumentation - opdateret maj 2020 (pdf), Vægte for tilbageberegnede indeks 2001-2025 (xlsx), Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Forbrugerprisindekset er blevet opgjort siden 1914, men der findes estimerede tal for udviklingen i forbrugerpriserne tilbage til 1872. Fra januar 1967 er indekset blevet opgjort månedligt., Indhold, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester. De husstandsopdelte forbrugerprisindeks beskriver prisudviklingen for forskellige husstandstyper., Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede forbrugerprisindeks. I forbrugerprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Forbrugerprisindekset anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i forbrugerprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men forbrugerprisindeksets kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Forbrugerprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., De husstandsopdelte forbrugerprisindeks offentliggøres to gang årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forbrugerprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) og til nettoprisindekset. Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale forbrugerprisindeks og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i forbrugerprisindekset og ikke i HICP. Forbrugerprisindekset hænger sammen med nettoprisindekset. De to indeks omfatter samme grupper af varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Forbruger- og nettoprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Forbrugerprisindeks, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerprisindeks

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Frihedsberøvelser

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Frihedsberøvelser 2025 , Tidligere versioner, Frihedsberøvelser 2024, Frihedsberøvelser 2023, Frihedsberøvelser 2022, Frihedsberøvelser 2021, Frihedsberøvelser 2020, Frihedsberøvelser 2019, Frihedsberøvelser 2018, Frihedsberøvelser 2017, Frihedsberøvelser 2016, Frihedsberøvelser 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af anholdelser, der er foretaget for overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Frihedsberøvelser blev første gang udarbejdet for 2015., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af anholdelser for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afslutningsmåde og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om frihedsberøvelser, som Danmarks Statistiks modtager fra Rigspolitiets Centrale Kriminalregister, kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks uddannelsesstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om frihedsberøvelser fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal frihedsberøvelser, der er påbegyndt/afsluttet i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af frihedsberøvelser må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 5 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 2015 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for frihedsberøvelser i tabellerne , STRAF70, , , STRAF71, , , STRAF72, , , STRAF73, , og , STRAF74, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Der er mulighed for at få udført skræddersyede opgaver på de færdige datasæt og gennem Forskerordningen kan forskere få adgang til afidentificerede mikrodata. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frihedsberoevelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-anvendelse i befolkningen

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne Vibeke Jacobsen , 20 14 84 28 , AVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2025 , Tidligere versioner, It-anvendelse i befolkningen 2024, It-anvendelse i befolkningen 2023, It-anvendelse i befolkningen 2022, It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen 2020, It-anvendelse i befolkningen 2019, It-anvendelse i befolkningen 2018, It-anvendelse i befolkningen 2017, It-anvendelse i befolkningen 2016, It-anvendelse i befolkningen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, BBIT nationalt spørgeskema 2025 (pdf), BBit EU spørgeskema 2025 (pdf), Metodedokument for Befolkningens brug af IT 2025 (pdf), Formålet med statistikken IT-anvendelse i befolkningen er at belyse befolkningens digitale adfærd. Statistikken er udarbejdet siden 2001, og hed 'Befolkningens brug af internet' frem til 2011. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, It-anvendelse i befolkningen er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Undersøgelsen belyser emner såsom e-handel, digital selvbetjening, underholdning, sociale medier, Internet of Things, it-sikkerhed og privacy, e-læring og lignende. Statistikken opgøres både for befolkningen som helhed men også efter køn, alder, beskæftigelse, familietype og indkomst. Geografisk fordeles statistikken på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsens resultater er opregnede for at sikre repræsentativitet i tallene. Efter indsamling af data grupperes stikprøven efter en række variable, herunder alder og køn. Hver besvarelse påføres en personvægt, som korrigerer for et evt. skævt bortfald i forhold til stikprøven. Beregningen sker ved regressionsestimat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af den brede befolkning, myndighederne, interesseorganisationer, journalister mv. som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler, prognoser, eksamensprojekter osv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. For hele befolkningens adgang til internet er usikkerheden dog begrænset, da dækningsgraden her er stor. Usikkerheden afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle personer/familier var identiske mht. adgang til og brug af internet, ville en stikprøve på 1 i princippet være tilstrækkelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt, ultimo august, og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved sammenligning mellem de enkelte års tællinger skal der tages højde for ændringer i undersøgelses-populationens sammensætning. Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives hvert år i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken efter emnet , Digital adfærd, . Derudover indgår tallene i årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-befolkningen

Statistikdokumentation