Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3191 - 3200 af 3986

    Statistikdokumentation: Radio og tv: forbrug (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Radio og tv forbrug 2014 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at give nem og overskuelig adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens lytter- og seer-vaner. Man kan fx se, hvor høje seertal de forskellige tv-kanaler har, og hvor mange minutter danskerne hver dag bruger på at høre radio eller se tv. Statistikken har tidligere været offentliggjort som en del af den nu lukkede MedieStatistikBanken, som startede i 2006. MedieStatistikBanken blev oprettet af det daværende Mediesekretariatet (nu en del af Kulturstyrelsen) i samarbejde med mediebranchen og Danmarks Statistik. I 2012 er statistikken blevet overført til Danmarks Statistiks Statistikbank., Indhold, Radio- og tv-statistikken "Forbrug" dækker meget bredt, og dokumentationen er derfor delt op i tre statistikdokumentationer; Distribution, Forbrug og Annoncering. Radio- og tv-statistikken "Forbrug" viser befolkningens brug af radio og tv, fx seer- og sendetid på radio- og tv-stationer. Den kontinuerte belysning af danskernes forbrugsadfærd dækkes ved oplysninger fra Gallups TV-Meter og Radio Index, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave ifm. denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter/dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. Se afsnit om Indholdsbeskrivelse for flere detaljer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at give nem og overskuelig adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens lytter- og seer-vaner. Man kan fx se, hvor høje seertal de forskellige tv-kanaler har, og hvor mange minutter danskerne hver dag bruger på at høre radio eller se tv. Statistikken er tilgængelig for alle. Der er ikke foretaget nogen måling af brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Radio- og tv-statistikken Forbrug er baseret på allerede publicerede data fra TNS Gallups Radio-Meter og TV-Meter medieundersøgelser, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner. Danmarks Statistik indhenter data direkte fra dataleverandøren. De leverede data underkastes et kvalitetscheck, men der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, I forbindelse med den årlige opdatering af statistikkens tabeller, offentliggøres et årligt NYT fra Danmarks Statistik. Dette sker ca. 12 uger efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der henvises til de originale kilder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Radio og tv: Forbrug indgår i emnesiden for Radio og tv under Film, bøger og medier samt i Statistisk Årbog i kapitlet om Kultur og kirke. Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af Nyt fra Danmarks Statistik og en lang række statistikbanktabeller., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/radio-og-tv--forbrug--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Radio og tv: annoncering (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Radio og tv annoncering 2014 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at give adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens medievaner. Man kan fx se antallet og varigheden af tv-reklamespots og omsætningen for annoncer. Statistikken har tidligere været offentliggjort som en del af den nu lukkede MedieStatistikBanken, som startede i 2006. MedieStatistikBanken blev oprettet af det daværende Mediesekretariatet (nu Kulturstyrelsen) i samarbejde med mediebranchen og Danmarks Statistik. I 2012 er statistikken blevet overført til Danmarks Statistiks Statistikbank., Indhold, Formålet med statistikken er at give adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens medievaner. Man kan fx se antallet og varigheden af tv-reklamespots og omsætningen for annoncer. Statistikken har tidligere været offentliggjort som en del af den nu lukkede MedieStatistikBanken, som startede i 2006. MedieStatistikBanken blev oprettet af det daværende Mediesekretariatet (nu Kulturstyrelsen) i samarbejde med mediebranchen og Danmarks Statistik. I 2012 er statistikken blevet overført til Danmarks Statistiks Statistikbank., Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken.dk, Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hos TNS Gallup TV-meter årsrapport og TNS Gallup Media Intelligence/Gallup AdFacts (VIR317, FOR4216), Dansk Oplagskontrol, Reklameforbrugsundersøgelsen i Danmark (VIR316) og Foreningen af danske interaktive medier, FDIM (VIR331)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredsheden for denne statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dækningsgrad: Statistikken er bl.a. baseret på stikprøveundersøgelser. Tv-tabellerne er baseret på Gallup TV-Meter-udstyr som registrerer al tv-sening i 1.000 udvalgte husstande eller blandt 2.200 personer. For annoncering baserer opgørelserne på kilder der dækker en meget stor andel af annoncemarkedet suppleret med skøn fra brancheforeninger og ekspertpaneler., Indsamling: Statistikken er baseret på allerede publicerede data fra TNS Gallups Radio-Meter og TV-Meter medieundersøgelser, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner. Danmarks Statistik indhenter data direkte fra dataleverandørerne., Bearbejdning: For alle tabellers vedkommende videreformidles allerede offentliggjorte data. De leverede data underkastes et kvalitetscheck, som omfatter en sammenligning med den hidtidige tidsserie samt beregning af kontrolsummer, hvor disse også optræder i indberettede data., I visse tilfælde beregnes desuden del- og totalsummer og andele ud fra de indberettede data., Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, jf. dog Samlet pålidelighed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, VIR316 opdateres årligt og er tilgængeligt i Statistikbanken i uge 22. I forbindelse med den årlige opdatering af VIR317 og FOR4216, offentliggøres et NYT fra Danmarks Statistik, der desuden omhandler adskillige andre tabeller for radio- og tv-området. Dette sker ca. 12 uger efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke umiddelbart sammenlignelig med anden statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: Nyt fra Danmarks Statistik (årligt ifm. opdatering af tabellerne VIR317 og FOR4216)., Publicering i statistikbanken: VIR316, VIR317, VIR331 og FOR4216, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/radio-og-tv--annoncering--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Institutionelle sektorer

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ulla Ryder Jørgensen , 51 49 92 62 , urj@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Institutionelle sektorer 2025 , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer 2024, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2023, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2022, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2021, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2020, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2019, Nationalregnskab, institutionelle sektorer 2018, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Indhold, Det sektorfordelte nationalregnskab giver et overblik over aktiviteterne og udviklingen i dansk økonomi og rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttoværditilvækst, privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, løn og formueindkomster i seks hovedsektorer (ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber, offentlig forvaltning og service, husholdninger, non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og udlandet). Der er også tal for de mange underopdelinger, som kan belyse forskellige ’snit’ gennem samfundsøkonomien., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før, alle informationer om perioden er tilgængelig. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med denne statistik er at belyse, hvorledes der som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernæst omfordeles, før den giver grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til konsum og investering. De institutionelle sektorer har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet til almene interesse i viden om økonomiens udvikling. Pressen er især interesseret i tallene for husholdningssektoren. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der er bedre tilgang til kildedata. De første bud på en periodes nationalregnskab vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter tre år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af det kvartalsvise sektorregnskab offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo marts, offentliggøres også den første version af det årlige sektorregnskab. Næsten 3 år efter årets udløb offentliggøres det endelige årlige og kvartalsvise sektorregnskab. Nationalregnskabet publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabet udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014 og er brugt til at revidere nationalregnskabet tilbage til 1966, dog 1971 for institutionelle sektorer. Det afspejler alle dele af samfundsøkonomien, så de fleste økonomiske statistikker rummer tal, der har modsvar i nationalregnskabet, som fx er i fuld overensstemmelse med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service. For andre statistikker vil overgangen tit være kompliceret af forskellige definitioner og krav til dækning., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Sektorfordelt nationalregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--institutionelle-sektorer

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Dømte personer

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , joe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dømte personer 2025 , Tidligere versioner, Dømte personer 2024, Dømte personer 2023, Dømte personer 2022, Dømte personer 2021, Dømte personer 2020, Dømte personer 2019, Dømte personer 2018, Dømte personer 2017, Dømte personer 2016, Dømte personer 2015, Dømte personer 2014, Dømte personer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Dømte_2024 (docx), Rape Convicted persons_Dømte (docx), Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Formålet med denne statistik er at belyse antallet af personer, der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Dømte personer blev første gang udarbejdet for 1995 og siden for 1998, 2000, 2002 og 2004. Herefter er statistikken udarbejdet årligt. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, national oprindelse og oprindelsesland. Fra 2018-2021 fordeles der også på statsborgerskab og fra 2021 på socioøkonomisk status og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder, køn og område., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks indkomststatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol, hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1995 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid. Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne. , Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Dømte personer, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Indvandrere i Danmark, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/doemte-personer

    Statistikdokumentation

    Historisk få arbejdsstandsninger

    Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 ,  , Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1,  , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann.  , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Boligstøtte

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligstøtte 2025 , Tidligere versioner, Boligstøtte 2024, Boligstøtte 2023, Boligstøtte 2022, Boligstøtte 2021, Boligstøtte 2020, Boligstøtte 2019, Boligstøtte 2018, Boligstøtte 2017, Boligstøtte 2016, Boligstøtte 2015, Boligstøtte 2014, Boligstøtte 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Social tryghed i de nordiske lande (pdf), Boligstøtte er et skattefrit tilskud, som tildeles husstande med høje boligudgifter i forhold til husstandsindkomsten. Formålet med boligstøttestatistikken er at belyse antallet af modtagere samt størrelsen af de beløb, som bliver modtaget i støtte. Statistikken anvendes bl.a. i indkomststatistikken og går tilbage til 1967, men er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 2007., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af boligstøtte opgjort i antallet af husstande, der har modtaget boligstøtte samt de bevilgede beløb. Statistikken er opdelt i boligydelse til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før 2003, boligsikring til personer, der har fået tilkendt førtidspension i eller efter 2003, og boligsikring til ikke-pensionerede. Herunder er statistikken aggregeret på kommuner og alder. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres på månedsbasis fra Udbetaling Danmark ved hjælp af en system-til-system-løsning. På årligt basis samles data og sager med invalide CPR-numre eller invalide beløb fjernes. Herefter aggregeres data efter boligstøttetype, kommune og alder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for andre statistikker om privatøkonomi. Statistikken er også relevant i forhold til analyser af kontanthjælpsloftet og fattigdom, da kontanthjælpen reguleres ved at reduceres boligstøtten. Derudover anvendes statistikken som input til lovforberedende arbejde i ministerierne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på administrative registre over boligstøtte, men der kan forekomme fejl og dubletter i registeret. Invalide data og dubletter fjernes (under 0,01 pct.), hvilket kan reducere dækningen minimalt. Det udbetalte beløb er overestimeret i forhold til virkeligheden, da måneder med mindre end en hel måneds boligstøtteberettigelse indgår som en fuld måned i statistikken. Kun endelige tal offentliggøres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik over boligstøtte i Danmark findes tilbage til 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig siden 1983. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres i Eurostat. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, samtidig med, at tabellerne offentliggøres i Statistikbanken. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Boligstøtte, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligstoette

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Den månedlige arbejdskraftundersøgelse (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , dfg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2026 Måned 01 , Tidligere versioner, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 11, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er at belyse den aktuelle udvikling i beskæftigelse og ledighed på arbejdsmarkedet. Statistikken anvendes især til konjunkturovervågning og giver hurtige, højfrekvente indikatorer, som supplerer den kvartalsvise og årlige Arbejdskraftundersøgelse. Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er udgivet første gang i oktober 2013, er siden blevet tilbageberegnet og er i sin nuværende form sammenlignelig fra januar 2008 og frem., Indhold, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse belyser den 15-74-årige befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles i personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Der offentliggøres månedlige tal for ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den månedlige Arbejdskraftundersøgelse er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, og tallene bliver opregnet med registerbaseret hjælpeinformation. Grundet den mindre stikprøve, opregnes tallene med mindre detaljerede oplysninger end kvartalsstatistikken. Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Efter opregningen benchmarkes tallene mod de tilsvarende kvartalsserier, hvorefter de sæsonkorrigeres., AKU-arbejdsmarkedstilknytningen er for december delvis baseret på en fremskrivning med inddragelse af information fra administrative registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den månedlige AKU er et supplement til den kvartalsvise AKU. Grundet den mindre stikprøvestørrelse i den månedlige AKU udgives der kun aggregerede serier på ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. Månedstallet giver således en hurtig løbende opdatering på udviklingen på arbejdsmarkedet. Månedstallene anvendes af mange brugere, fx ministerier, internationale organisationer og journalister, men hovedsageligt af Eurostat i deres publicering af den samlede ledighed i EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundet den lavere stikprøvestørrelse og manglen på overlap mellem måneder, er kvaliteten lavere på månedstallene sammenlignet med kvartalstallene. Derfor publiceres der kun på udvalgte hovedtal for beskæftigelsen og ledigheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i slutningen af den efterfølgende måned fra referencemåneden. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den herværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier. Der leveres hver måned data til EU's statistik bureau, Eurostat, hvor data for samtlige EU-lande kan findes. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, som producerer månedstal på samme måde., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , AKU111M, : Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, og tid., Forskellen mellem AKU-ledighed og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives på , Ledighedsbegreber, ., Al data leveres til EU's statistikbureau, , Eurostat, , hvor data for samtlige EU-lande kan findes., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-maanedlige-arbejdskraftundersoegelse--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Betalingsbalancen

    Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Maria José Alvarez Pelaez , 30 66 03 21 , MJP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Betalingsbalancen 2025 , Tidligere versioner, Betalingsbalancen 2024, Betalingsbalancen 2023, Betalingsbalancen 2022, Betalingsbalancen 2021, Betalingsbalancen 2020, Betalingsbalancen 2019, Betalingsbalancen 2018, Betalingsbalancen 2017, Betalingsbalancen 2016, Betalingsbalancen 2015, Betalingsbalancen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, SD_BoP_BPM6_koder (pdf), SD_BoP_EconZones (xlsx), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i Statistikbanken juni 2024 (pdf), Betalingsbalancen belyser økonomiske bevægelser mellem Danmark og udlandet. De vigtigste størrelser i betalingsbalancen er import og eksport af varer og tjenester, overskuddet (eller underskuddet) på betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen over for udlandet (eller nettogælden). Betalingsbalancen opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank., Indhold, Betalingsbalancen er en månedlig opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner, der inden for en given periode foretages mellem Danmark og udlandet. Der er tre hovedkonti: løbende konto (handel med varer og tjenester, løn-, formue- og anden indkomst og løbende overførsler), kapitalkonto (typisk enkeltstående overførelser uden modydelse) og den finansielle konto (som vedrører transaktioner, som ændrer de finansielle aktiver og passiver over for udlandet). Statistikken illustrerer den geografiske fordeling på modpartslande. Danmarks Nationalbank opgør Betalingsbalancens formueindkomst og finansielle konto. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken opgøres hovedsagelig på grundlag af andre statistikker. Datakilderne anvendes dels direkte og dels som grundlag for beregninger over udviklingen. Validering af kilderne sker hovedsagelig i forbindelse med udarbejdelsen af andre statistikker, men der foretages særlige valideringer på tværs af udvalgte kilder for at sikre konsistens mellem kilderne. Valideringen er især målrettet virksomhedernes internationale organisering af produktionen. Kilderne behandles således, at der kan produceres månedlige opgørelser af betalingsbalancen, selv om nogle kilder er opgjort på kvartaler eller år. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Offentliggørelsen af betalingsbalancen, særligt den månedlige opgørelse, er ofte forbundet med stor interesse fra offentligheden. Statistikken bruges særligt af ministerier, politikere og økonomiske interessenter. Betalingsbalancen bruges også i nationalregnskabet, hvor den beskriver Danmarks økonomiske relationer til udlandet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelse af betalingsbalancen er primært baseret på brug af andre statistikker. Derfor afhænger betalingsbalancestatistikkens præcision af disse andre statistikker. Dækningen er høj, da der er særligt fokus på dækningen i de største kilder, Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester. Der foretages løbende validering. De beregninger og modelantagelser, der er i opgørelsen, vurderes ikke at påvirke den samlede præcision af hovedposterne I betalingsbalancen. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvis ca. 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Hovedresultater udkommer månedsvis ca. 40 dage efter vedkommende måneds udløb. Den endelige statistik udkommer ca. tre år efter referencetidens udløb. Punktligheden er særdeles høj., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Betalingsbalancen er blevet opgjort siden 1934 med sammenhængende tidsserier tilgængelige siden 2005. Opgørelsen af statistikken følger IMF’s manual BPM6. Der er derfor sammenlignelighed med andre lande, der har fulgt den samme manual siden 2005. For komponenter på detaljeret niveau er der ikke sammenlignelighed med serier fra før 2005. Statistikken Udenrigshandel med tjenester indgår direkte i opgørelsen af betalingsbalancen. For statistikken Udenrigshandel med varer er der metodologiske forskelle, hvorfor der er diskrepans mellem de to statistikker. Betalingsbalance er en del af nationalregnskabet og inkluderes direkte som konto for udland i sektoropstillingen af nationalregnskabet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Betalingsbalance og udenrigshandel, . Betalingsbalancen har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/betalingsbalancen

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Sygedagpenge

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst,dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sygedagpenge 2025 , Tidligere versioner, Sygedagpenge 2024, Formålet med statistikken Sygedagpenge er at oplyse om udgifterne til sygedagpenge samt om antallet af sygedagpengemodtagere både opgjort som antal berørte personer og antal fuldtidspersoner. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra år 2020 og frem., Indhold, Sygedagpenge er en årlig opgørelse af antallet af personer, dagpengedage og udbetalte beløb i forbindelse med sygdom. Endvidere opgøres omfanget af delvist genoptaget arbejde. Opgørelserne fordeles efter arbejdsmarkedstilknytning,, alder, køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Ved modtagelsen af data foretages der en maskinel kontrol af alle felter, samt af at antallet af modtagne observationer stemmer med det antal observationer KMD har fremsendt. Kan dataleverancen ikke godkendes rettes der henvendelse til KMDs servicedesk med henblik på en opretning af leverancen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Sygedagpengestatistikken siger noget om, hvor mange årsværk det danske samfund mister på grund af længerevarende sygdom, og hvor længe den langtidssyge er, om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvis han eller hun kommer tilbage., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør de indberetninger om sygdom, der har udløst udbetaling af dagpenge. Forventningen er, at alle sygedagpengesager med udbetaling indberettes. Derfor kan statistikken forventes at være præcis i forhold til faktiske udbetalinger. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på den periode, som sagen vedrører, hvorfor det sidste kvartal ikke er fuldt opdateret. De forsinkede opdateringer resulterer i en revision året efter, som ligger i størrelsesordenen 0,5 pct. i opadgående retning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt i starten af april måned året efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er påvirket af dansk lovgivning. Den periode arbejdsgiveren selv skal betale for i forbindelse med sygdom, arbejdsgiverperioden, er gennem årene blevet sat op fra 14 dage til 30 dage, og fra og med december 2012 bortfaldt retten til at få udbetalt sygedagpenge på søgnehelligdage. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tabeller under emnet , Sygedagpenge, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygedagpenge

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation