Søgeresultat

Da Jesus blev en del af statistikken

Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år., 17. december 2013 kl. 15:00 ,  , Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden., Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik., For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig., Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til , 1787, , og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er., ”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig., ”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”, I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser., Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle , folketællinger, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Statistisk Årbog, blevet digitaliseret., Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på , vores hjemmeside, ., Større usikkerhed på Jesus’ tid, Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg., Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand., Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne., ”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor.  Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange., Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt., Fra usikker til sikker, Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde., I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år., Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum., ”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange., I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks , navnestatistik, lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til , 0,5 pct. af befolkningen, ) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus., Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte , fødselsdag, med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012. , Du kan kigge i de gamle folketællinger , fra 1787 til 1981, på vores hjemmeside. , Denne artikel er den første i en række artikler om Danmarks Statistiks gamle publikationer, der bliver digitaliseret og lagt på , www.dst.dk, . Du kan læse mere om digitaliseringsprojektet på  , vores hjemmeside, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-12-17-Da-Jesus-blev-en-del-af-statistikken

Bag tallene

Hvis der var 1.000 kr. i skattekisten, hvor kom de så fra?

Hvor kommer skattekronerne i Danmark egentlig fra? Danmarks Statistik analyserer her en tusindkroneseddel fra skattekisten, som den så ud i 2017. , 29. august 2017 kl. 12:39 - Opdateret 18. december 2018 kl. 12:52 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SKAT,   , Hvis det offentliges indtægter skaleres ned til 1.000 kr., så ville 534 kr. stamme fra personlige indkomstskatter, som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten., Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 215 kr. og 61 øre. Lønsumsafgiften, der typisk kommer fra virksomheder med momsfri aktiviteter, er med sine 8 kr. og 50 øre relativt beskeden sammenlignet med de 207 kr. og 10 øre, staten får ind i momsafgift., Registreringsafgift for knap en 20'er, Afgifter af specielle varer, specielle transaktioner og specielle tjenester udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville 90 kr. og 73 øre således stamme fra disse tre afgifter., De tre specielle afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift af motorkøretøjer, som alene udgør 19,91 kr. for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten., Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som vægtafgifter, vejbenyttelsesafgift og miljøbidrag af biler. Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 11,93 kr., Medielicens på størrelse med arveafgiften, For hver gang indholdet i skattekisten vokser med 1.000 kr., så kommer de 65 kr. og 74 øre fra selskabsskat mv. Pensionsafkastskat ville svare til 32 kr. og 18 øre, og ejendomsskatter ville i alt løbe op i 28 kr. og 37 øre., Væsentlig mindre er både medielicensen og arveafgiften, der er omtrent lige store. Førstnævnte udgør 4 kr. og 42 øre ud af 1.000 skattekroner, mens sidstnævnte udgør 4 kr. og 35 kr., Hvis der var 1.000 kr. i ”skattekisten,” hvor kom de så fra?, Skatter og afgifter, Kroner, Personlige indkomstskatter, 534,02, Moms og lønsumsafgift, 215,61, Afgifter af specielle varer, transaktioner og tjenester, 90,73,  Selskabsskat mv.,  65,74,  Pensionsafkastskat,  32,18,  Ejendomsskatter,  28,37,  Afgift på motorkøretøjer,  11,93,  Andre arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere,  5,48,  Medielicens,  4,43,  Arveafgift,  4,35,  Told og importafgifter,  3,13,  Andet,  4,04,  I alt,  1.000

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-29-hvis-der-var-1000-i-skattekisten-hvor-kom-de-saa-fra

Bag tallene

Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-11-25-julehandel

Bag tallene

Danske unge flyver først fra reden

Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge vælger at blive boende hjemme hos mor og far, 1. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Forældre, der vil bestemme volumen på anlægget, hvad aftensmaden skal bestå af, og hvornår der skal gøres rent. Der er masser af gode grunde til at flytte hjemmefra, når man er ung. Det mener tilsyneladende de danske unge, der har EU-rekorden i færrest hjemmeboende. Kun en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år bor således hjemme hos deres forældre. , Til sammenligning bor 95 procent i den aldersgruppe stadig hjemme i både Slovenien og Malta, der er de to lande i EU, hvor flest unge bor under samme tag som deres forældre. Det viser en ny opgørelse fra Eurostat, som skal belyse unges sociale forhold., Ser vi på den næste gruppe af unge - nemlig dem i alderen 25 til 34 år - så har der virkelig været gang i flytningerne i Danmark. Nu er det under to procent, der stadig bor på værelset hjemme hos den ene eller begge forældre. For den aldersgruppe er antallet af hjemmeboende i Slovenien 49 procent., Unge bliver længere hjemme i Sydeuropa, I de 27 EU-lande boede 51 millioner unge mellem 18 og 34 år i 2008, hvor de nyeste tal er fra, hjemme hos deres forældre. Det svarer til 46 procent af aldersgruppen. , Men andelen varierer altså stort fra land til land. Der er et helt tydeligt mønster, som viser, at der i de nordiske lande er et lavt antal hjemmeboende i forhold til EU-gennemsnittet. Omvendt er andelen af hjemmeboende unge høj i de sydeuropæiske lande og i nogle af de nye medlemslande., Tabellerne viser procentdelen af hjemmeboende mænd og kvinder,  ,  , Flest kvinder står på egne ben, En tendens, som derimod går igen i samtlige lande, er, at langt flere mænd end kvinder bliver boende sammen med forældrene. 71 procent af kvinderne og 82 procent af mændene mellem 18 og 24 år bor hjemme, og for aldersgruppen 25 til 34 år er det 20 procent af kvinderne og 32 procent af mændene, der bor hjemme. , Tilsvarende er det i Danmark 27 procent af kvinderne og 40 procent af mændene mellem 18 og 24, der bor hjemme, mens det samme gælder for under 1 procent af kvinderne og knap 3 procent af mændene mellem 25 og 34., En af de oplagte forklaringer på, at kvinderne flytter tidligere end mændene, er, at kvinderne er yngre, når de flytter sammen med en partner. I Danmark er det for eksempel 53 procent af kvinderne mellem 18 og 34 år, der bor sammen med en partner, mens det kun er 42 procent af mændene., Stor forskel på unges muligheder, Når de danske unge flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende i resten af EU, så handler det selvfølgelig langt fra bare om, at de selv vil bestemme, hvor højt anlægget skal spille. En afgørende årsag til den store variation imellem landene er, at nogle lande tilbyder bedre muligheder end andre for unge mennesker, der ønsker at etablere sig. , Det kan for eksempel være i forhold til billige steder at bo og muligheden for at klare sig som udeboende studerende. For eksempel er der stor forskel på, om de studerende får støtte fra det offentlige, og hvor høj støtten i så fald er. Også muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene en løn, som man kan klare sig for alene, spiller ind. , For langt de fleste lande gælder det således, at der er en højere procentdel af arbejdsløse blandt de unge, der bor hjemme, end i aldersgruppen i al almindelighed. , Mange hjemmeboende er under uddannelse, En anden tungtvejende grund til at blive boede hjemme hos forældrene er uddannelse. Det gælder især for de 18 til 24-årige. 55 procent af dem i den aldersgruppe, der stadig bor hjemme, er under uddannelse. For danskernes vedkommende er det over 60 procent. , For nogle kan uddannelse dog også være en grund til at flytte. Det kommer an på, om man er nødt til at forlade forældrenes hjem for at komme tættere på en uddannelsesinstitution.,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-29-unge-hjemmeboende

Bag tallene

Hver ottende dansker har ikke råd til at rejse på ferie

Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer hver fjerde, at de ikke har råd til at holde en årlig ferie på en uges varighed med deres nære familie. , 7. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Ferien står for døren, men det er ikke alle, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Således svarer 12 pct. af danskerne i Danmarks Statistiks , levevilkårsundersøgelse (SILC), , at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på en årlig ferie væk fra hjemmet i mindst en uge. , De personer, som har sværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver fjerde enlige forsørger (27 pct.), at de ikke har råd til at holde en uges årlig ferie i ind-eller udland. , Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til ferie, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene. Her svarer omtrent 20 pct., at de ikke kunne finde råd til en årlig ferie. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Daniel Gustafsson og fortsætter: , ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.” , Andel personer som ikke har råd til en årlig ferie væk fra hjemmet. 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2020 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 1,2 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., Andelen af personer som ikke har råd til ferie er faldende , Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har generelt været faldende siden 2013, hvor andelen lå på 17 pct. Fra 2013 er andelen, der ikke har råd til ferie faldet, og lå i 2020 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010, hvor andelen lå på 11-12 pct., Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Flere husstande i Norge og Sverige har råd til ferie , Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde 28 pct. ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet i 2019. , Dog har flere husstande i Norge, Schweiz, Luxembourg og Sverige råd til ferie sammenlignet med Danmark. I disse lande havde hhv. 7, 9, 10 og 10 pct. ikke råd til ferie, hvor det i 2019 var 11 pct. af danskerne, som svarede, at de ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet., På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Tyskland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Nederlandene, hvor godt 13 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Grækenland og Serbien, hvor hhv. 56, 54 og 51 pct. ikke havde råd til ferie. , Bemærk at tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig. , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2019* & 2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Anm: Tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig.,  , Fakta om undersøgelsen, SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i Danmark og bygger på interviews med ca. 6.500 husstande, der omfatter ca. 12.000 personer. Det er en longitudinel undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til specialkonsulent Daniel Gustafsson, tlf: 3917 3589, mail: DFG@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-07-hver-ottende-har-ikke-raad-til-at-rejse-paa-ferie

Bag tallene

Statistikkalender

STATISTIKKALENDER

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/udlandingedatabase/Statistikkalender

Københavnerne bruger flest penge

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-15-forbrug-regionalt

Bag tallene

Statistikdokumentation: Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Hent statistikdokumentation som pdf, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper 2015 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at belyse omsætningsstrukturen indenfor branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf., Indhold, Statistikken offentliggøres for 11 underbrancher til , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, samt for 13 hovedvaregrupper. Der offentliggøres relative fordelinger af branchernes omsætning fordelt på varegrupper samt varegruppernes omsætning fordelt på brancher. Statistikken er baseret på data fra alle større virksomheder og en stikprøve af de resterende virksomheder inden for Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf. De udvalgte virksomheder er blevet spurgt om deres omsætning og fordeling af omsætningen på forskellige varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data om omsætning og omsætningsfordeling på en række varegrupper fra en stikprøve på ca. 2.000 virksomheder inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . Virksomhederne indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges primært af Eurostat, da den er EU-forordningsbestemt. Endvidere kan undersøgelsen være interessant for virksomheder i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, i det omfang undersøgelsen tillader virksomhederne at sammenligne deres egen virksomhed med branchen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er knyttet en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne, da undersøgelsen er baseret på en stikprøve. Desuden er der usikkerhed, som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser samt fejlklassifikationer vedr. branche. Dette er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal., Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan hæfte en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da undersøgelsens fordeling af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres først gange i 2016 med referencesåret 2015. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal. Til EU vil endelige data leveres ultimo juni 2017. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år. Desuden er branchekoder og opgørelsesmetode blevet ændret gennem årene. Undersøgelsen kan sammenlignes med tilsvarende tal for de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/autohandelens-omsaetning-fordelt-paa-varegrupper--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper 2012 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Brancher (), brancher_en (), Brancher_DA (pdf), varegrupper (pdf), Formålet med undersøgelsen er at belyse omsætningsstrukturen i detailhandlen. Tilsvarende undersøgelser er gennemført for 1998, 2002 og 2007, og resultaterne fra disse er offentliggjort i Statistiske Efterretninger, serien Serviceerhverv, hhv. 1999:24, 2003:65 og 2008:25., Indhold, Undersøgelsen belyser detailhandlens sammensætning, dels branchernes omsætning fordelt på varegrupper, dels varegruppeomsætningen fordelt på brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert femte år omsætning og omsætningsfordeling på en række varegrupper fra en stikprøve på ca. 2.000 detailvirksomheder, der indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for detailhandlen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de indsamlede og publicerede oplysninger blandt brugere, som følger den aktuelle konjunkturudvikling og den strukturelle udvikling inden for detailhandlen. Statistikken efterspørges af brancheorganisationer, bank- og finanssektoren, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Data bruges også af Eurostat. Endelig er undersøgelsen af stor interesse for mange detailhandelsvirksomheder, i det omfang undersøgelsen tillader virksomhederne at sammenligne deres egen virksomhed med branchen eller detailhandlen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er baseret på en stikprøve, og der er derfor knyttet en vis usikkerhed til resultaterne. For den samlede omsætningsfordeling er usikkerheden begrænset, da dækningsgraden er stor og svarprocenten høj. For enkelte brancher med mange små virksomheder kan grænsen på 2,5 mio. kr. i årlig omsætning betyde en større stikprøveusikkerhed, idet dækningsgraden ikke er lige så stor., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives hvert femte år. Udgivelsestiden, dvs. den tid der går mellem referenceperiodens afslutning (slutningen året) og offentliggørelsestidspunktet som NYT er ca. 11 måneder. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal., Til EU skal data leveres senest 18 måneder efter referencesåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år, således at data kun findes tilbage for 1998, 2002 , 2007 og 2012., Desuden er der sket ændringer i opregningsmetode og i såvel branchenomenklatur som varegruppenomenklatur siden undersøgelsen for 1998. Sammenligninger af tallene bør foretages med forsigtighed og forbehold for ovennævnte ændringer i statistiske nomenklaturer og metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik om , Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper, og i Statistikken under , Detail- og engroshandel, varefordelt, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailhandlens-omsaetning-fordelt-paa-varegrupper--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forskningsbiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskningsbiblioteker 2017 , Tidligere versioner, Forskningsbiblioteker 2016, Forskningsbiblioteker 2015, Forskningsbiblioteker 2014, Formålet med denne statistik er at belyse aktiviteten og økonomien ved forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik 2009. Forskningsbiblioteksstatitik for 2001-2008 kan findes på Slots-og Kulturstyrelsens hjemmeside. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. Statistikken er opdelt i forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskningsbibliotekerne selv, studerende, interesseorganisationer og Slots- og Kulturstyrelsen som grundlag for bl.a. prognoser og analyser. Der er ikke blevet foretaget en særskilt undersøgelse af brugertilfredshed for denne statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nogle øvrige forskningsbiblioteker indberetter ikke til forskningsbibliotesstatistikken. Der hverken imputeres eller opregnes for de manglende værdier. Derfor er værdierne undervurderet i forhold til det faktiske niveau. Data offentliggøres for de enkelte forskningsbiblioteker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normat ca. 6 måneder efter referenceårets udgang. For statistikåret 2016 er offentliggørelsen meget forsinket ., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenligneligt fra 2009 og frem. Statistikken er baseret på DS/ISO 2789 standard, som er den internationale standard for udarbejdelse af biblioteksstatistik. For 2016 er spørgeskemaet reduceret. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale eller udenlandske opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forskningsbiblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskningsbiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation