Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3151 - 3160 af 4002

Her er din europæiske familie

På trods af at "den europæiske familie" består af omkring en halv milliard mennesker fordelt på 27 lande, så er der faktisk en række punkter, hvor vi ligner hinanden. Netmagasinet Bag Tallene tegner et billede af den typiske europæer., 9. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Det er sommer, og et nybagt forældrepar går tur med deres lille barn. Kvinden er snart 30, hendes mand er et par år ældre. Parret giftede sig for nogle år siden, da hun var sidst i 20'erne, og han i starten af 30'erne. Siden da har han fået et par ekstra kilo på maven, faktisk så mange, at han er blevet overvægtig. Men det er der nu ikke noget at sige til, for han dyrker ingen former for sport. , Det gør hun for den sags skyld heller ikke, men til gengæld får hun flere gange om ugen lidt motion gennem gå- eller cykelture. Hun har også bedre tid, for hvor hun arbejder 33 timer om ugen som sygeplejerske, så arbejder hendes mand hele 40 timer om ugen i reklamebranchen., Sådan lyder starten på historien om en helt almindelig mand eller kvinde, som lige så godt kunne være dig eller mig eller en hvilken som helst anden borger i et af de 27 EU-lande., Parret er nemlig et billede på den gennemsnitlige EU-borger, som for et øjeblik er trådt ud af statistikken for at tegne et portræt af medlemmerne af den europæiske familie. , Familierne skrumper, Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde., , Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde. , Fælles for befolkningens udvikling i de 27 EU-lande er det blandt andet, at der bliver født få børn. 5,4 millioner nye EU-borgere bliver det ca. til om året. I gennemsnit føder europæiske kvinder 1,5 barn i løbet af deres liv. Som det er tilfældet for vores par i starten, bliver størstedelen af børnene født i sommermånederne, og deres mødre er i gennemsnit lige under 30 år, når de føder. De nybagte fædre er en smule ældre. , Færre europæere vælger også at blive gift. Alene i Danmark er antallet af vielser faldet med 4.500 på bare et år. Det betyder, at antallet af indgåede ægteskaber er det laveste i 16 år. Og de, som gifter sig, er ældre, end de var tidligere. Kun i Rumænien er det ikke ualmindeligt at blive gift, før man fylder 20 år., Parret med barnevognen har valgt at gifte sig, og som de fleste andre europæere var hun godt oppe i 20'erne og han et par år ældre, da brylluppet fandt sted. Nu er de så gift, men de skal passe godt på deres ægteskab, for den europæiske udvikling går også mod, at stadig flere bliver skilt igen., Få fødsler, færre ægteskaber og flere skilsmisser betyder samlet set, at mange mennesker i EU bor alene. Det gælder især for Danmark, hvor der nu kun bor 2,1 personer pr. husstand, mens gennemsnittet for hele EU er 2,4. Størst er familierne i Rumænien og på Malta og Cypern, hvor der i gennemsnit bor 2,9 personer under samme tag. , Vidste du, at , - 27 lande er medlemmer af EU , - Der bor ca. en halv milliard mennesker i EU , - EU's befolkning udgør 7 procent af jordens samlede befolkning, som er på 6,9 milliarder , - EU dækker over fire millioner kvadratkilometer , - Børnedødeligheden i EU er på 4,5 ud af 1000, mens den på verdensplan er 47,3 ud af 1000 , - Gennemsnitslevealderen for et nyfødt barn er 79,2 år i både EU og USA, mens den på verdensplan er på 67,6 år , Kilde: Eurostat , Børnene flyver sent fra reden, Måske skal man også tænke sig godt om, inden man vælger at få alt for mange børn, for de europæiske unge flytter sent hjemmefra. , Hele 46 procent af europæerne mellem 18 og 34 år bor sammen med far eller mor., I aldersgruppen 25-34 år har 32 procent af mændene og 20 procent af kvinderne endnu ikke forladt reden., Danmark har den laveste andel af hjemmeboende børn i denne aldersklasse og skiller sig markant ud fra statistikken med kun 1 procent af kvinderne og 3 procent af mændene mellem 25 og 34 år, der bor sammen med forældrene., Levealder svinger stort efter land, Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Værst ser det ud for kvinden, hvis vi placerer hende i Bulgarien; her er hendes gennemsnitslevealder nemlig helt nede på 77 år, mens den franske kvinde i gennemsnit lever, til hun er 85. , For manden ser det værst ud i Litauen, hvor han kun kan forvente at blive 66 år, mens en svensk mand kan forvente at blive 79 år. I Danmark ligger vi ret tæt på gennemsnittet med en levealder for kvinder på 81 år og 77 år for mænd., , For mange kilo og for lidt motion, En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , Værst står det til i England, Tyskland, Malta, Grækenland, Ungarn, Portugal, Finland, Tjekkiet og Island, hvor det er over halvdelen af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. Lidt lettere er befolkningerne i Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og sidst, men ikke mindst Danmark. Her er det omkring en tredjedel af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. , Nu vi alligevel er ved sundheden, så spiller det også stort ind på vores helbred, hvor gode vi er til at røre os. Her kan danskerne igen ranke ryggen, for hele 85 procent af danskerne er fysisk aktive mindst en gang om ugen. Det kan være i form af for eksempel cykel- eller gåture. På EU-plan er det kun 27 procent, der er fysisk aktive, og 9 procent der dyrker regelmæssigt sport. , Udsigterne til et job svinger stort, Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år., Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år. , I den tid kommer barnet blandt andet til at lære to fremmedsprog. Typisk er det engelsk og enten tysk eller fransk. , Lykkes det for vores europæiske barn at gennemføre en videregående uddannelse, er der, som verden ser ud i dag, en rigtig god chance for, at det kommer i arbejde. 83 procent af de europæere, der har sådan en uddannelse, er nemlig i arbejde. Udsigterne er noget mere dystre i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis barnet stopper sin uddannelse efter grundskolen. Her er det nemlig kun 49 procent, der er i arbejde. , Hvor meget, barnet kommer til at arbejde og inden for hvilket område, afhænger også af, om det er en dreng eller en pige. I dag arbejder den europæiske kvinde i gennemsnit 33 timer om ugen inden for socialforsorgen, mens manden arbejder 40 timer om ugen inden for et serviceerhverv., Det er dog langt fra uvæsentligt, i hvilket land jobansøgningerne bliver sendt. I 2009 var det 65 procent af alle europæere mellem 15 og 64 år, der var i arbejde, men der var store regionale udsving. Danmark var det land i EU, hvor flest i den aldersgruppe var i arbejde. Her var det 76 procent, der havde et job at stå op til, mens det kun gjorde sig gældende for 55 procent på Malta. , , Mange flere historier, fakta og sammenligninger mellem EU- og kandidatlande findes i , "Europe in figures - Eurostat yearbook" , Har du fået lyst til at vide mere om EU-statistik, er du meget velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt. , Genveje og vejledninger findes på , www.dst.dk/eudata, Research: Karen Tina Larsen og Lisbeth Berntsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-11-09-den-euroaeiske-familie

Bag tallene

Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 , , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. , , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft., , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse, , , , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-02-28-kraeftdoedelighed

Bag tallene

1.000 kr. i 50 år

Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr., 28. maj 2025 kl. 7:30 , , Pengesedler med billeder af Storebæltsbroen og solvognen er fortid efter den 31. maj, hvor 1000 kronesedlen udgår som gyldigt betalingsmiddel., Sedlen udgår, fordi langt de fleste større betalinger i dag er overtaget af digitale betalinger som kortbetalinger og kontooverførsler. Desuden sætter hvidvaskreglerne i dag grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter., Fald i betalinger i fysiske butikker , I 2023 udgjorde kontantbetalinger i fysiske butikker 9 pct. af den samlede omsætning, viser tal fra Danmarks Nationalbank. Dermed er andelen af kontantbetalinger faldet støt siden 1991, hvor andelen af kontantbetalinger i fysiske butikker udgjorde 60 pct. , Betalinger i fysiske butikker udgør ca. to tredjedele af alle kontantbetalinger, mens den sidste tredjedel udgøres af betalinger mellem personer – det kan fx være gennem handler via DBA eller loppemarkeder., En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Danmarks Nationalbank, at det er blevet lettere at betale digitalt, fx ved hjælp af kontaktløse kortbetalinger og nye mobilbetalingsløsninger., Omsætning i den fysiske detailhandel fordelt efter betalingsform, 1991-2023, Kilde: Danmarks Nationalbank, Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay., Da 1000-kronesedlen blev indført i 1975, havde den et portræt af Thomasine Heiberg på den ene side og et egern på den anden – og en værdi, der svarer til 5.604 kr. i nutidskroner. Det viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., I denne artikel er beløbet regnet op til gennemsnittet af 2024 i prisberegneren., Værdien af 1.000 kr. ift. 1975, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS8, Seks gange så meget smør i 1975, Egernet, som var sedlens populære navn, blev i 1996 kåret til verdens smukkeste pengeseddel af en international jury. Med et egern i husholdningspungen kunne man i 1975 købe fx 34 kg kaffe, 58 kg smør eller 24 kg svinemørbrad målt i gennemsnitspriser., I dag rækker 1.000 kr. knap så langt. Sammenligner man gennemsnitspriserne for 2024 med 1975, ses, at man i 1975 kunne få eksempelvis ca. 11 gange så mange kg rødspætter som i dag, 6 gange så meget sødmælk, 3 gange så meget kaffe, 3 gange så mange bananer eller dobbelt så meget svinemørbrad., Varer for 1.000 kroner – dengang & nu, Udvalgte varer - mængde for 1.000 kr., 1975, 2024, Svinemørbrad, 24 kg, 13 kg, Rødspætter, 69 kg, 6 kg, Sødmælk, 442 liter, 70 liter, Æg, 1.616 styk, 329 styk, Smør, 58 kg, 10 kg, Vindruer, 60 kg, 17 kg, Bananer, 171 kg, 58 kg, Kaffe, 34 kg, 10 kg, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, , I 1975 rakte 1.000 kr. også omtrent til en husstands gennemsnitlige månedlige forbrug af:, Fødevarer: 1.076 kr./md., Egen bil (el. andre motorkøretøjer): 1.065 kr./md., Bolig: 1.226 kr./md., Desuden rakte 1.000 kr. rigeligt til en husstands gennemsnitlige forbrug af fodtøj på et helt år. (811 kr./år), Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med løn- og velstandsudviklingen, der har været betydelig og gjort, at forbrugssammensætningen i dag er anderledes, end den var for 50 år siden., Fakta, Det gennemsnitlige husstandsforbrug er fra , Statistisk Årbog 1980, - tallene er for 1976; der findes ikke tal for hvert år., Kilder: , ’Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2023., ’Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring’, , analyse Danmarks Nationalbank, 2025.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-05-28-1000-kr-i-50-aar

Bag tallene

Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil. Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

Bag tallene

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 , , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023. , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022, , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6, Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’., , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000, , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

Bag tallene

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 , , Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm: , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-20-student2023

Bag tallene

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud. , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. , , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 22. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger., I 2020 flyttede rundt regnet 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 30 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år., For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2020 til 31. oktober 2020., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen. , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 6.900 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 38 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.700 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.300 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne., Afstandene er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes., Det betyder, at ved ca. 3.500 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til København, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2020, var Københavns Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Aarhus Kommune., Knap 4.100 studerende flyttede til Københavns Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Aarhus Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2020. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner., Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2020 var Aalborg med rundt regnet 2.200 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne., Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Land- og provinskommuner mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i ’plus eller minus’, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget., Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.015 kommende studerende på videregående uddannelser i 2020, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne., Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” i , Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2020. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra disse kommuner end til dem., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner., Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen., Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor omtrent 2.600 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske oplandskommuner, som mistede knap 2.200 studerende (netto), efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af provinskommunerne, hvor 2.100 studerende (netto) endte med at forlade kommunerne., Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.100 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 55 pct. af alle flytningerne omkring studiestart., ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen., ”Fx har knap 7.000 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.” , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen på 3917 3259 eller , NKL@dst.dk, eller fuldmægtig Mikkel Jonasson Pedersen på 3917 3752 eller , MPS@dst.dk, Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2020, , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 6.047, 1.052, 474, 2.410, 8.236, Nettotilflytning, 1.884, -2.583, -2.178, -2.138, 5.015, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-22-Studerende-flytter-efter-uddannelse-i-forbindelse-med-studiestart

Bag tallene

Rekordmange førstegangskøbere

I 2018 købte rekordmange ejendom for første gang. Antallet er steget næsten uafbrudt siden 2011 efter et kraftigt fald i forbindelse med finanskrisen. I forhold til før finanskrisen er førstegangskøberne overvejende ældre nu., 17. december 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2018 købte 62.500 personer en ejendom for første gang. Det er det højeste antal siden 2007, hvor denne opgørelse går tilbage til, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af førstegangskøbere er steget næsten hvert år siden 2011, hvor 37.300 købte en ejendom for første gang. , ”Den høje handelsaktivitet på boligmarkedet i 2018 er begunstiget af flere års økonomisk medvind med lave renter og høj beskæftigelse. Opsvinget i dansk økonomi har også smittet af på antallet førstegangskøbere, der er rekordhøjt i 2018,” siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antallet at købere af ejendom har i det hele taget været på et relativt højt i 2018, hvor 172.100 personer købte ejendom. Antallet var dog endnu højere tilbage i 2007, hvor 175.900 købte ejendom., Kilde: Særkørsel på baggrund af registeret med ejere af ejendomme., , Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejendom i løbet af året og ikke i de 20 forudgående år har ejet ejendom. Opgørelsen dækker privatpersoner på mindst 20 år og hver person optræde kun en gang i statistik pr år. Har man erhvervet sig flere ejendomme på et år tæller man således kun én gang. Hver ejendom tæller også kun en gang i statistikken, så en ejendom kan i teorien blive købt at to i løbet af året, men kun optræde i statistikken en enkelt gang., Denne opgørelse dækker alle typer af ejendom og altså ikke kun beboelse., Læs mere om registeret med ejere af ejendomme på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Førstegangskøbere er ældre end før finanskrisen, Fordelt på alder topper antallet af førstegangskøbere i slutningen af 20’erne. I 2018 var 4.200 førstegangskøbere 28 år, mens der også var mere end 4.000 førstegangskøbere på henholdsvis 27 og 29 år. , I forhold til 2007, hvor antallet af førstegangskøbere også var højt, er gruppen i dag en anelse ældre. I 2007 var den typiske førstegangskøber 27 år, og antallet af førstegangskøbere under 25 år var væsentligt højere end i 2018., Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere var 35,3 år i 2018 og 33,9 år i 2007. Gennemsnitsalderen har ligget nogenlunde stabilt omkring 35 år siden 2009., , Kilde: Særkørsel på baggrund af registeret med ejere af ejendomme., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , 39 17 31 24 og chefkonsulent, Ole Schnoor, , osc@dst.dk, , 39 17 39 36., Du kan finde , ejendomskøbere i perioden 2007-2018 fordelt på alder i dette regneark, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-17-rekordmange-foestegangskoebere

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation