Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3021 - 3030 af 3986

    Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

    Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct.  Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

    Bag tallene

    Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

    I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ralf Frimand , 29 39 42 73 , RAF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2020 , Tidligere versioner, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2019, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2018, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2017, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2016, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2015, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2014, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af kommunernes og regionernes beholdning af finansielle aktiver og passiver, fordelt på funktion. En funktion svarer til en konto i den kommunale og regionale kontoplan. Kun de finansielle aktiver og passiver offentliggøres kvartalsvist. Driften mv. bliver kun offentliggjort årligt. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber ikke er afsluttede før de årlige regnskaber i maj måned året efter. Dette betyder at rettelser og omkonteringer i årets tidligere kvartaler kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret kvartalsvis fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages mikrofejlsøgning baseret på fejlsøgningsregler, der er opstillet efter kontoplanen. Reglerne ajourføres årligt i overensstemmelse med Indenrigsministeriets orienteringsskrivelser til kommunerne og regionerne. Derudover sammenholdes årets regnskab for de enkelte kommuner og regioner med året før. Både absolutte og relative ændringer vurderes, og samtlige 98 kommuner og 5 regioner fejlsøges., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede kommunale og regionale regnskaber blandt brugere med interesse i det kommunale og regionale område. Brugerne er bl.a. kommuner og regioner selv, ministerier, organisationer, pressen, politikerne, private virksomheder og privatpersoner. Regnskaberne finder derudover anvendelse på en stribe andre områder, bl.a. opstilling af nationalregnskaber for den offentlige forvaltning og service, offentlige planlægningsformål, offentlig konjunkturovervågning samt offentlig debat. Der indsamles pt. ikke viden om brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en stor variation mellem de enkelte kommuners og regioners regnskaber, som delvis kan tilskrives, at placeringen af enkelte regnskabsposter kan fortolkes forskelligt. Medvirkende hertil er en række uspecificerede regnskabsposter (fælles formål). Nogle regnskabsposter skønnes mere ’sikre’ end andre. Dette kan skyldes, at de afspejler refusionsordninger og at der derfor kan være en ministeriel interesse i dem. Nogle dele af regnskaberne er derfor mere ’sikre’ på detaljeret niveau end andre. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber afsluttes i maj måned året efter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for kommunernes og regionernes kvartalsvise regnskaber er ca. 35 dage, fra den sidste dag i kvartalet til offentliggørelsen ca. 5 uger senere. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Siden 1977 har Danmarks Statistik elektronisk modtaget og gemt oplysninger om den kommunale finansielle status ultimo året. Der er et markant databrud i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, som betød at perioden 1984-2006 og 2007- er svære at sammenligne. Herudover kan følgende faktorer komplicere en sammenligning over tid: ændringer i den kommunale- eller regionale kontoplan, at opgavestrukturen ude i kommunerne kan ændres over tid samt forskelle i konteringspraksis mellem de enkelte kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners regnskaber udgives i Statistikbanken under emnerne , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . Se mere på statistikkens emnesider for hhv. , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-regioners-finansielle-aktiver-og-passiver

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Offentlige restancer

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige restancer 2024 , Tidligere versioner, Offentlige restancer 2023, Offentlige restancer 2022, Offentlige restancer 2021, Offentlige restancer 2020, Offentlige restancer 2019, Offentlige restancer 2018, Offentlige restancer 2017, Offentlige restancer 2016, Formålet med statistikken Restancer til det offentlige er at belyse udviklingen i gæld til det offentlige, der ikke er betalt rettidigt, herunder skatterestancer. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2017 for årene 2013-2016 og er sammenlignelig over hele perioden., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af restancer til det offentlige. Statistikken indeholder information om restancerne opdelt efter fordringshaver og type. Både totalsummen og de enkelte restancer vises, idet de er af samfundsmæssig interesse, da de påvirker den offentlige likviditet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Opgørelsen og dataindsamlingen foretages af Gældsstyrelsen. Danmarks Statistik foretager ingen direkte statistisk behandling ud over validering af data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Restancer påvirker det offentliges likviditet og såfremt restancer ikke bliver inddrevet, også det offentlige over-/underskud. Statistikken er relevant for økonomiske ministerier, Nationalbanken, interesseorganisationer og andre der udarbejder analyser og prognoser. Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat og har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på Gældsstyrelsens registre, hvorfor fejl i disse overføres til statistikken. Disse eventuelle fejl formodes dog at være af meget begrænset karakter. Usikkerheden af data vurderes derfor til at være lav. Der foretages ingen revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo august året efter indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 2017 for perioden 2013 til 2016. Statistikken er fuldt sammenlignelige over årene. Der er ingen fælles EU-retningslinjer for udarbejdelse af statistik over restancer til det offentlige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Offentlige restancer under emnet , Restancer til det offentlige, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-restancer

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation