Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2991 - 3000 af 3986

      Statistikdokumentation: Vintergrønne marker

      Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Vintergrønne marker, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vintergroenne-marker

      Statistikdokumentation

      Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

      Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. , 8. marts 2021 kl. 10:00 , Af , Presse, Ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct. , Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som fx dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct., Energiforsyning, Bygge og anlæg samt Råstofindvinding er de tre brancher, hvor der er færrest kvindelige direktører med henholdsvis 6, 6 og 8 pct. af alle direktørposter besat med kvinder., Andel mandlige og kvindelige direktører fordelt efter brancher. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4,     , Hvad er en direktør?, En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab. , Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre. , For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører. , I skønhedsbranchen, blandt frisører og hos psykologer er flest kvinder direktører, I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct., Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken.  , Top 10 Højest andel kvindelige direktører efter branche med mindst 200 direktører,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinder leder oftere mindre virksomheder, Kigger man på virksomhedernes størrelser, så er det blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (fx frisørsaloner og skønhedsklinikker)., Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne., I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct., Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører 10 pct. , Kvindelige og mandlige direktører efter virksomhedens størrelse. 2019 ,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST2,  ,  , Læs mere om kvinder i ledelse i artiklen: , Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille ,  , Læs mere om bestyrelsesmedlemmers uddannelse i artiklen:, Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-03-08-kvinder-sidder-paa-15pct-af-direktoer

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Højvækstvirksomheder i Danmark

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Kalle Emil Holst Hansen , 21 58 48 87 , KHS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højvækstvirksomheder i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Højvækstvirksomheder i Danmark 2023, Højvækstvirksomheder i Danmark 2022, Højvækstvirksomheder i Danmark 2020, Højvækstvirksomheder i Danmark 2018, Højvækstvirksomheder i Danmark 2017, Højvækstvirksomheder i Danmark 2016, Højvækstvirksomheder i Danmark 2015, Højvækstvirksomheder i Danmark 2014, Højvækstvirksomheder i Danmark 2012, Statistikken Nye højvækstvirksomheder kaster lys over iværksætteriet i Danmark og opgør hvor mange nye virksomheder der oplever en høj vækst målt ved en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode. Formålet med statistikken er at belyse udviklingen i antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, samt at belyse hvor mange job, målt i antal fuldtidsansatte, disse virksomheder skaber. , Indhold, Statistikken belyser årligt antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, hvor indikatoren for vækst er antal fuldtidsansatte. Endvidere belyses antallet af job, målt i antal fuldtidsansatte, skabt i vækstperioden samt virksomhedernes omsætning i starten af vækstperioden og slutningen af vækstperioden. Statistikken er afgrænset til kun at omfatte private byerhverv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken Nye højvækstvirksomheder bygger på statistikken Erhvervsdemografi som opgør reelt nye firmaer og overlevende firmaer op til 5 år gamle. Oplysningen om overlevelse benyttes til at afgrænse den population, der skal måles vækst på. Firmaernes udvikling i antal fuldtidsansatte måles fra starten til slutningen af vækstperioden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Nye højvækstvirksomheder benyttes til analyser af udviklingen i antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, de såkaldte vækstiværksættere, samt til at belyse hvor mange job og hvor stor omsætning virksomhederne skaber i løbet af vækstperioden. Statistikken benyttes af ministerier og styrelser, kommuner og regioner, private institutioner og virksomheder samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der eksisterer en usikkerhed i forhold til identificeringen af reelt nye virksomheder i Erhvervsdemografien, som statistikken bygger på. Såfremt Erhvervsdemografien har identificeret nye administrative enheder forkert i forhold til hvorvidt de er reelt nye, kan det påvirke start populationen til denne statistik, og dermed de firmaer der har mulighed for at blive nye højvækstvirksomheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt med endelige tal, hvor udgivelsen normalt er til rådighed 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken udkommer med foreløbige tal, 11 måneder efter udgangen af referenceåret., Der har ikke været forsinkelser i udgivelsen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan ikke direkte sammenlignes med statistikken over Gazeller, publiceret af Eurostat, se også afsnittet '7.01 International sammenlignelighed' for en uddybning. Statistikken bygger på erhvervsdemografiens opgørelse af nye virksomheder. Der har ikke været ændringer i metoden siden statistikkens start., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Iværksættere, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejvaekstvirksomheder-i-danmark

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for jordbrug

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for jordbrug 2024 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for jordbrug 2023, Regnskabsstatistik for jordbrug 2022, Regnskabsstatistik for jordbrug 2021, Regnskabsstatistik for jordbrug 2020, Regnskabsstatistik for jordbrug 2019, Regnskabsstatistik for jordbrug 2018, Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, Regnskabsstatistik for jordbrug 2016, Regnskabsstatistik for jordbrug 2015, Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, Regnskabsstatistik for jordbrug 2013, Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, Formålet med denne statistik er at belyse de regnskabsmæssige resultater, for konventionelle og økologiske landbrug samt for gartnerivirksomheder. Statistikken anses som væsentligt input til opgørelsen af landbrugets sektorregnskab, nationalregnskabet samt til EU’s informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN). Statistikken er udarbejdet siden 1916, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugsbedrifternes regnskaber for detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, årets resultat samt aktiver og passiver. Derudover indeholder statistikken tal om husholdningernes privatøkonomi, idet der for en del bedrifter også er oplysninger om indkomst uden for jordbruget, betalte skatter og privatforbrug. Statistikken grupperes i heltids- og deltidsbedrifter, efter bedriftstyper, konventionelt og økologisk drift samt geografisk efter regioner og landsdele mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra regnskabskontorer organiseret i Landbrug og Fødevarer samt private revisorer ved hjælp af elektronisk dataoverførsel samt spørgeskemaer. Data klassificeres efter økonomisk størrelse ud fra bedriftens samlede standard output (SO). For alle afgrødetyper og arter af husdyr beregnes SO som et gennemsnit af de faktiske output for en given enhed (ha eller dyr) i en referenceperiode på fem år. Det indsamlede data gennemgår et grundigt tjek og valideres. Når data er valideret vægtes stikprøven op til population og det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhverv for at opgøre indkomsten i landbruget. Dataindsamlingen opfylder de danske forpligtelser overfor EU's informationsnetværk for landøkonomisk bogføring, FADN., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Stikprøven dækker alle bedrifter i populationen, som har Standard Output (SO) på 25.000 Euro og over. Usikkerheden reduceres ved at vælge få mindre og flere store jordbrug, hvor variationen er større. En kilde til usikkerhed vedrører valgbarhed, da deltagelse er frivillig og en anden er regnskabsperiode, men disse skønnes at have beskeden betydning for præcisionen. Standardfejl og variationskoefficient er beregnet for fire variable og 22 grupper af bedrifter og viser fx et konfidensinterval på 2,661 - 2,897 mio. kr. for driftsresultatet (gns. 2,779 mio. kr.) for alle heltidsbedrifter med landbrug 2023. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsen, hvor bortfald erfaringsmæssigt sker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 7-10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udgives senest 30. september i året efter regnskabsåret. Fra statistikken for 2015 udgives foreløbig statistik for landbrug i begyndelsen af juli måned., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig tilbage til 2008, hvorfra tidsserien er beregnet på baggrund af Standard Output (SO)., Der findes afsluttede tidsserier for henholdsvis landbrug, gartneri og økologi tilbage til 1990, 1995 og 1996, hvor typologien er beregnet på baggrund af standarddækningsbidrag (SDB). Disse tidsserier er beregnet frem til og med 2009. , Statistikken er delvist sammenlignelig med data fra SEGES (landbrugets rådgivningstjeneste), som udarbejder økonomiske nøgletal for forskellige driftsformer indenfor landbruget. Der finder en koordinering sted angående begreber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Jordbrugets regnskaber, . Derudover indgår tallene i en årlig , publikation, om Regnskabsstatistik for jordbrug. Se mere på statistikkens , emneside, hvor der også findes et omfattende datamateriale i detaljerede Excel regneark., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-jordbrug

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Danske datterselskaber i udlandet

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske datterselskaber i udlandet 2024 , Tidligere versioner, Danske datterselskaber i udlandet 2023, Danske datterselskaber i udlandet 2022, Danske datterselskaber i udlandet 2021, Danske datterselskaber i udlandet 2020, Danske datterselskaber i udlandet 2019, Danske datterselskaber i udlandet 2018, Danske datterselskaber i udlandet 2017, Danske datterselskaber i udlandet 2016, Danske datterselskaber i udlandet 2015, Danske datterselskaber i udlandet 2013, Danske datterselskaber i udlandet 2012, Formålet med statistikken Danske datterselskaber i udlandet er at belyse det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet, gennem oplysninger om deres datterselskaber. Statistikken bidrager med væsentlig viden om globaliseringens udvikling og betydning for det danske erhvervsliv. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af danske datterselskaber i udlandet som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed, samt antal ansatte i disse selskaber. Antal datterselskaber og antal ansatte opdeles efter branche og efter, hvilket land de er lokaliseret i., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt ved hjælp af spørgeskemaer blandt samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet. Det indsamlede data valideres både i indsamlingen og efterfølgende for at sikre en høj kvalitet af datagrundlaget for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier og andre offentlige institutioner samt internationale organisationer såsom OECD og EU-Kommissionen. Herudover også medier, brancheorganisationer og andre med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet., Der er ikke gennemført direkte brugertilfredshedsundersøgelser af denne statistik, men brugere af statistikken udtrykker tilfredshed med statistikken og dens værdi., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsens resultater bygger på indberetninger fra alle relevante danske moderselskaber med udenlandske datterselskaber. Der er ikke anvendt en nedre aktivitetsgrænse. Således er antallet af moderselskaber i statistikken ca. 5.000 og antallet af udenlandske datterselskaber ca. 15.000., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres ca. 14 måneder efter kalenderårets afslutning. Oplysningerne til statistikken indhentes i perioden juni-november. Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes også i andre europæiske lande. Pga. metodiske forskelligheder kan man ikke direkte sammenligne den danske offentliggørelse med tal i Eurostats databaser. Den danske offentliggørelse dækker alle modervirksomheder i Danmark, som ejer/kontrollerer udenlandske datterselskaber, uanset ultimativt ejerland, mens tal i Eurostat udelukkende omhandler modervirksomheder, som har indsamlingslandet som ultimativt ejerland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Danske datterselskaber i udlandet, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på Danmarks Statistiks hjemmeside om , Internationale virksomheder, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-datterselskaber-i-udlandet

      Statistikdokumentation

      Begge parter bliver gift for første gang i to ud af tre bryllupper

      I 13 pct. af de par, der blev gift i 2023, havde begge parter været gift før, og i 67 pct. af tilfældene fik begge parter en vielsesring på for første gang. Ca. halvdelen af årets skilsmisser var af ægteskaber, der havde varet under 10 år., 10. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når vi gifter os i Danmark, er det for mange folk ikke første gang, de skal svare på, om de vil dele deres liv med et andet menneske. Ved 13 pct. af bryllupperne i 2023 havde begge ægtefæller allerede et ægteskab med i bagagen., ”Ser vi på vielser, hvor mindst én af ægtefællerne har været gift før, er det tilfældet i mere end hver fjerde vielse i 2023. Andelen af brude og brudgomme, der har været gift før, stiger med alderen. Blandt de viede 50-69-årige er det to ud af tre, som har været gift før, mens det kun gælder 3 pct. af de viede, der ikke har rundet 35 år på bryllupsdagen,” uddyber Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Ved 67 pct. af vielserne i 2023 havde ingen af parterne været gift før. , Gennemsnitsalderen for gommen var 39,8 år i 2023, mens den var 37,4 år for bruden. Ser man udelukkende på dem, der fik en vielsesring på for første gang, var mændene i gennemsnit 35,9 år, mens kvinderne var 33,7 år. Hvert tredje brudepar består af to jævnaldrende eller med kun et års aldersforskel. Samlet set er der for 74 pct. af parrene højst en aldersforskel på fem år., Gennemsnitsalder for brud og gom ved vielser, 1973-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie1, I alt blev 31.582 par viet i 2023. Af disse var 220 mellem to mænd og 294 mellem to kvinder. 65 pct. af vielserne var borgerlige, mens 29 pct. var kirkelige vielser. I 2003 udgjorde de kirkelige vielser 47 pct. , Flest bliver gift i august., Skilsmisseraten falder med ægteskabets varighed, I disse dage kan man følge med i 10 nygifte danskeres liv på skærmen. Vil de ikke være sammen, efter programmet slutter, må de lade sig skille. Det vil være et kort ægteskab, men det er ikke kun på tv, at nogle ægtefolk ender med at tage ringen af fingeren, før de har vænnet sig til, at den sidder der. Ved næsten 4 pct. af skilsmisserne i 2023, svarende til 465 par, havde ægteparret været gift i mindre end et år., ”Der er flest skilsmisser i starten af ægteskaberne, mens de bliver mindre hyppige, jo længere tid ægteskabet har varet. Hver fjerde af skilsmisserne i 2023 var blandt ægtepar, der havde været gift under fem år, mens knap halvdelen var blandt ægteskaber, der havde varet under 10 år,” siger Annemette Lindhardt Olsen., I Danmark ender 41 pct. af alle ægteskaber i skilsmisse inden for de første 50 års ægteskab, hvis man ser på skilsmisseopgørelserne i 2023., Ægteskabets varighed ved skilsmisser i 2023, Kilde: Særkørsel,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-10-begge-parter-bliver-gift-for-foerste-gang-i-to-ud-af-tre-bryllupper

      Bag tallene

      August er brylluppernes måned

      August måned er højsæson for bryllupper og den måned, hvor flest traditionelt bliver gift. , 1. august 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Solskin, sommer og kærlighed. August er højsæson for bryllupper og den måned på året, hvor flest traditionelt siger ja til hinanden. I 2022 blev flest gift den 20. august, og her var der sendt bryllupsinvitationer ud til 1.210 bryllupper. I hele august måned blev der afholdt 4.924 bryllupper. Juni var med 4.095 bryllupper den måned med næstflest vielser. Færrest blev viet i januar – 1.173 par., ”August måned har været danskernes foretrukne bryllupsmåned siden 1995, og det gjorde sig også gældende sidste år. Her var tre ud af de fire datoer med flest vielser lørdage i august måned,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Vielser pr. måned i 2022, Kilde: , statistikbanken.dk/VIEDAG, Specielle bryllupsdage hitter, 07-09-2013, 07-07-2007 og 18-08-2018. Specielle bryllupsdatoer kan tiltrække flere giftemodne par til landets rådhuse, kirker mv., og datoen 22-02-2022 sidste år var ingen undtagelse. 944 par sagde ja til hinanden på denne specielle dato, og dermed er det datoen med næst flest vielser i hele 2022. , ”De historisk set mere specielle datoer tiltrækker mange par. Så vælger man en speciel bryllupsdato, skal man nok reservere datoen i god tid,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Dykker vi ned i de specielle datoer fra 2007 og frem, så står lørdag den 07-09-2013 som den dato, hvor flest par har valgt hinanden til. 3.136 par blev gift den dag. , Det svarer til 62 pct. af samtlige vielser i september 2013. På andenpladsen finder vi lørdag den 07-07-2007, hvor 1.967 par sagde ja til hinanden. Og tredjepladsen indtages af lørdag den 18-08-2018 med 1.948 vielser., Flest kirkelige vielser i august , Når der er opnået enighed om et bryllup, så er det næste oplagte spørgsmål, hvor brylluppet skal foregå. Der var 33.054 vielser sidste år, og 20.390 par sagde ja til hinanden ved en borgerlig vielse på fx et rådhus. I landets kirker sagde 10.234 par ja til hinanden i 2022. Resten foregik i udlandet eller med en uoplyst vielsesmyndighed. , Zoomer vi ind på de kirkelige vielser pr. måned, så topper andelen af kirkelige vielser også i august, og i månederne maj til september i sommerhalvåret findes de højeste andele kirkelige vielser på mellem 34 og 45 pct. I vintermånederne januar og februar er det 11-12 pct. af parrene, der blev kirkeligt viet. , Andelen af kirkelige vielser pr. måned, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/VIE8 , og VIE4 , Vi er fire år ældre, når vi gifter os, Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd var hhv. 33,4 og 35,6 år i 2022. Går vi 25 år tilbage, så var gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder 29,4 år, og for mænd var den 31,8 år. Dermed er kvinder og mænd i gennemsnit blevet hhv. 4 år og 3,8 år ældre i løbet af 25 år, når de siger ja for første gang. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-08-01-august-er-brylluppernes-maaned

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Fondes aktiviteter

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Sara Tvile Marker , 23 74 28 36 , STK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fondes aktiviteter 2024 , Tidligere versioner, Fondes aktiviteter 2023, Fondes aktiviteter 2022, Fondes aktiviteter 2021, Fondes aktiviteter 2020, Fondes aktiviteter 2019, Fondes aktiviteter 2018, Fondes aktiviteter 2017, Fondes aktiviteter 2016, Formålet med denne statistik er at bidrage med ny viden om danske fonde, ved at belyse fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger. Statistikken blev udarbejdet første gang for 2016. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger opgjort i mio. kr. Bevillingerne opgøres efter formål, hovedområder, virkemidler og modtagertyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er årlig og spørgeskemabaseret. Data indsamles via elektronisk spørgeskema eller filindberetning. Datavalidering sker gennem kontroller direkte i spørgeskemaet, og efterfølgende via standardiserede fejlsøgningsrutiner. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres ved hjælp af fondenes bevillinger i tidligere år eller deres anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven samt virksomhedsform., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fondenes bevillinger udgør et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Statistikken giver viden om fondes aktiviteter, der ellers ikke er belyst via anden officiel statistik. Statistikken dækker alle fondenes uddelinger såvel interne som eksterne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen indikationer om større bias i resultaterne. Der kan være en lille undervurdering på grund af målefejl ved små enheder, der undlader at svare., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke internationale standarder på området, og der offentliggøres ingen anden officiel statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Fondes bevillinger og udbetalinger, . Se mere på statistikkens emneside. , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fondes-aktiviteter

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Priser og prisindeks for jordbrug

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Priser og prisindeks for jordbrug 2025 , Tidligere versioner, Priser og prisindeks for jordbrug 2024, Priser og prisindeks for jordbrug 2023, Priser og prisindeks for jordbrug 2022, Priser og prisindeks for jordbrug 2021, Priser og prisindeks for jordbrug 2020, Priser og prisindeks for jordbrug 2019, Priser og prisindeks for jordbrug 2018, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i jordbrugets priser og prisindeks. Indeks for jordbrugets salgsprodukter belyser prisudviklingen for både vegetabilske og animalske salgsprodukter samt tjenesteydelser. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl. , Indhold, Priser og prisindeks for jordbrug er en opgørelse af jordbrugets priser og prisindeks, for primærproducenternes salgsprodukter og de produkter og tjenesteydelser, inkl. investeringsgoder, som de køber. Statistikken er både en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse. Statistikken omfatter både priser i landbrug og gartneri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af landbrugets organisationer og ministerierne til at følge prisudviklingen indenfor erhvervet samt som grundlag for diverse analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmark Statistik, fx til opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, som bruges i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For nogle produkter, fx gartneriprodukter, er der en meget bred vifte af kvaliteter og varetyper, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre prisindeksenes kontinuerlige repræsentativitet. For de produktionsfaktorer, hvor prisudviklingen baserer sig på den generelle prisstatistik, kan der være særlige forhold vedrørende jordbruget, som ikke afspejles. I øvrigt henvises til statistikdokumentationerne: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Mælk og mejeriprodukter, Slagtedyr og kødproduktion samt Æg. Pga. af den store variation i kilder og variable kan der ikke meningsfyldt foretages usikkerhedsberegninger for prisindeks under ét. For de mest betydende varer, fx mælk og kød, foreligger der næsten fuldstændig information og dermed ingen usikkerhed. Priser på korn og foderstoffer er baseret på over 70 pct. af omsætningen og usikkerheden antages derfor for at være lav. Resultaterne er overordnet mest sikre vedrørende salgsproduktion, mens der er flere usikkerhedskilder vedrørende forbrug i produktion og for investeringsgoder. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til de annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2005 og frem. Prisindeksene rebaseres cirka hvert femte år, senest i 2024 med basisåret 2020=100, hvilket begrænser den fulde sammenlignelighed over lange perioder. Fra 2025 er der indført en ny metode til indsamling af gødningspriser, hvilket medfører et databrud, der dog kun berører prisindekset for gødning. Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug vurderes fortsat at være sammenligneligt over tid. Statistikken følger fælleseuropæiske retningslinjer og er dermed sammenlignelig med tilsvarende statistikker i andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Jordbrugets prisforhold, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Priser og prisindeks for jordbrug, , hver måned, kvartal og årligt. , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/priser-og-prisindeks-for-jordbrug

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Institutioner og enheder for børnepasning

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , JBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Institutioner og enheder for børnepasning 2024 , Tidligere versioner, Institutioner og enheder for børnepasning 2023, Institutioner og enheder for børnepasning 2022, Institutioner og enheder for børnepasning 2021, Institutioner i børnepasning 2020, Institutioner i børnepasning 2019, Institutioner og enheder for børnepasning 2018, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af institutioner og enheder med børnepasning i Danmark for børn og unge i alderen 0 til og med 17 år. Før 2015 blev statistikken opgjort som en del af den samlede børnepasningsstatistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal institutioner og enheder med børnepasning baseret på Danmarks Statistiks institutionsregister for børnepasning. Statistikken er fordelt efter kommune, pasningstilbud og ejerform., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks institutionsregister for børnepasning opdateres løbende med det data, som Danmarks Statistik modtager fra kommunernes fagsystemleverandører på området. Informationerne valideres fx ved henvendelser til dataleverandører, kommuner eller institutioner. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes som grundlag for Danmarks Statistiks dagtilbudsstatistik og normeringsberegninger, og Børne- og Undervisningsministeriet samt kommunerne anvender den til fx politikudvikling., Derudover anvendes institutionsregisteret som udgangspunkt for en kvalitetssikringsproces af Dagtilbudsregistret i Børne- og Undervisningsministeriet, idet dette register er under opbygning og indfasning. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god , idet den bruges af kommunerne til deres økonomiske administration, og opdateringerne i institutionsregisteret gennemgår en omfattende fejlsøgning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i september i året efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem. Der findes tal tilbage til 1940'erne for antallet af institutioner til forebyggende børneforsorg. Siden 1964 opgøres antal daginstitutioner i hele landet. Tal fra før 2004 kan findes i Statistisk Årbog mens tal fra 2004 og frem er at finde i Statistikbanken., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Borgere og herefter Husstande, familier og børn. Se mere på emnesiden om , Børnepasning, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/institutioner-og-enheder-for-boernepasning

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation